Vi er kloge, \u00e5h, hvor er vi kloge. Vi var helt sikre p\u00e5, at kunne skabe os et trygt samfund og et trygt liv. Og s\u00e5 kommer en pandemi og sl\u00e5r hul i det hele. Det er s\u00e5 fint, at vi teknologisk er h\u00f8jt udviklede. Det har vi tit gl\u00e6de af. Men gad vide om det er klogskab verden har brug for? Det er som vi har meget mere behov for den visdom, hvor vi erkender vores s\u00e5rbarhed. Forfatteren Karen Blixen fik engang et motto i en blik\u00e6ske af en af sine gode venner. Han sagde til hende: \u201dDette motto kan du bruge, n\u00e5r du er mest ulykkeligt og n\u00e5r du er mest lykkelig\u201d. En dag da Blixen var meget ulykkelig tog hun mottoet frem. Der stod: \u201dDet varer ikke ved\u201d. Visdom er at vide at coronakrisen ikke varer ved. Der kommer gode dage igen. Men visdom er ogs\u00e5 at erkende, at m\u00f8rket p\u00e5 andre m\u00e5der igen vil ramme os. Efter krisen vil vi m\u00e5ske begynde at se os selv som mennesker for hvem alt ikke er muligt. Vi m\u00e5, som forrige generationer, begynde at sige, hver gang vi har planlagt noget: \u201dOm Gud vil\u201d. Og m\u00e5ske vil vi ogs\u00e5 efter krisen begynde at kalkulere med, at modgang ligesom medgang er en del af tilv\u00e6relsen. En pandemi er ikke et teknisk uheld. D\u00f8den er ikke et teknisk uheld. Det er en del af livet som menneske at sygdom og d\u00f8d kan ramme os. Det er visdom, at n\u00e5 frem til den erkendelse.<\/p>\n
I \u00f8jeblikket gr\u00e6des der i mange hjem p\u00e5 grund af coronavirusset. De ensomme er blevet mere ensomme. De bange mere bange. De udsatte mere udsatte. Psykologerne fort\u00e6ller os, at det letter trykket at gr\u00e6de. Der er ingen grund til at skjule vores t\u00e5rer. Gr\u00e6d – for der er grund til at gr\u00e6de. Vi burde genindf\u00f8re gr\u00e6dekoner i tv i stedet for de alvorlige kommentatorer. Gr\u00e6dekoner kunne forl\u00f8se vores gr\u00e5d.<\/p>\n
Der er ogs\u00e5 masser af gr\u00e5d i teksten til Palmes\u00f8ndag. Fort\u00e6llingen om kvinden, der salver Jesus med duftende olie og Jesus\u2019 indtog i Jerusalem, er fuld af t\u00e5rer. I en anden tekst om salvningen n\u00f8jes kvinden ikke blot med at salve Jesus med olie. Hun har nogle t\u00e5rer krukker om halsen, hvor hun har opsamlet sin gr\u00e5d. Hun bryder krukkerne og sm\u00f8rer Jesus ind i sin smertes t\u00e5rer. Det var ikke ualmindeligt p\u00e5 bibelsk tid, at kvinder kunne samle deres t\u00e5rer i sm\u00e5 dekorative minikrukker, som de bar om halsen.<\/p>\n
Begivenhederne Palmes\u00f8ndag finder sted p\u00e5 Oliebjerget i Jerusalem. Det er p\u00e5 mange m\u00e5der et gr\u00e5dens bjerg. Kong David gr\u00e6d p\u00e5 bjerget, da hans s\u00f8n svigtede ham. Kvinden der salvede Jesus gr\u00e6d p\u00e5 bjerget. Hele to gange gr\u00e6d Jesus p\u00e5 bjerget. F\u00f8rste gang var da hans gode ven Lazarus d\u00f8de. Anden gang var palmes\u00f8ndag p\u00e5 vej ind mod Jerusalem. I et flash ser han Jerusalem blive \u00f8delagt i \u00e5r 70 og han bryder sammen i gr\u00e5d og st\u00f8nner: \u201d\u201dJerusalem, Jerusalem! du, som sl\u00e5r profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine b\u00f8rn, som en h\u00f8ne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke\u201d. Den italienske arkitekt Antonio Barluzzi har p\u00e5 oliebjerget bygget en kirke, som kaldes Domus Flevit. Herren gr\u00e6der. Den er formet som en t\u00e5re. P\u00e5 toppen af kirkens tag har han afbildet de t\u00e5rer krukker, som bibelske kvinder samlede deres t\u00e5rer i.<\/p>\n
Vi kommer til Jesus med vores lovprisning. Vores kirker er en lovprisning af ham udf\u00f8rt i sten. Vores gudstjenester hylder ham. Vores pr\u00e6dikener. Vores salmer. Korset i Dannebrog er hyldest til Guds s\u00f8n. Det danske samfunds sociallovgivning er et hosianna til Jesus. P\u00e5 alle mulige m\u00e5der hylder vi Kristus p\u00e5 samme m\u00e5de som folkeskarerne hyldede ham, da han den f\u00f8rste palmes\u00f8ndag red ind i Jerusalem. Men vi m\u00e5 og skal ogs\u00e5 komme til Jesus med vores t\u00e5rer i denne tid. Kvinden, der salvede Jesus med den duftende olie, smurte ham ind i det bedste og dyreste hun kunne finde til ham. Den kostbare nardusolie udvundet af planter fra Himalaya bjergene. Parfumen var en hyldest til ham p\u00e5 samme m\u00e5de som folkeskarerne hyldede ham ved hans indtog i Jerusalem. Men samtidig gav hun ham ogs\u00e5 al sin smerte og alle sine t\u00e5rer. Vi hylder ogs\u00e5 Kristus ved at betro ham vores smerte og t\u00e5rer i disse dage. Sagtmodig, ridende p\u00e5 et \u00e6sels og tr\u00e6kdyrs f\u00f8l kommer han til os, mens vi kaster vores t\u00e5rer foran ham. Eller sagt med en linje fra en af vores popul\u00e6re salmer: \u201dS\u00e5 kast da al din smerte, p\u00e5 Herrens st\u00e6rke magt\u201d. V\u00e6r forvisset om, at Gud, n\u00e5r han holder sit indtog i os, vil sige det samme til os om vores ulykke, som der stod i Karen Blixens motto: \u201dDet varer ikke ved\u201d. Gud i vold. Amen.<\/p>\n
<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender
\nDK 4060 Kirke S\u00e5by
\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Palmes\u00f8ndag – 5.4.2020 |\u00a0Markus 13,3-9 og Johannes 12,1-16 |\u00a0af Poul Joachim Stender | Vi er kloge, \u00e5h, hvor er vi kloge. Vi var helt sikre p\u00e5, at kunne skabe os et trygt samfund og et trygt liv. Og s\u00e5 kommer en pandemi og sl\u00e5r hul i det hele. Det er s\u00e5 fint, at vi teknologisk […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1392,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,157,108,111,279,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2343","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-13-chapter-13-markus","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2343","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2343"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2343\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2344,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2343\/revisions\/2344"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1392"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2343"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2343"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2343"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2343"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2343"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2343"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2343"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}