{"id":23566,"date":"2025-04-29T14:54:01","date_gmt":"2025-04-29T12:54:01","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=23566"},"modified":"2025-04-29T14:54:01","modified_gmt":"2025-04-29T12:54:01","slug":"johannes-1011-16","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1011-16\/","title":{"rendered":"Johannes 10,11-16"},"content":{"rendered":"<h3>2.s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 04.05.25 | Johannes 10,11-16 | Af Jan Sievert Asmussen |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Den gode hyrde<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201cUde af \u00f8je, ude af sind\u201d: s\u00e5dan taler k\u00e6rligheden ikke. Tv\u00e6rtimod: den, der elsker, bliver aldrig f\u00e6rdig med sin elskede. Det er derfor, man ogs\u00e5 som enke eller enkemand kan elske en afd\u00f8d. \u201cBeen there, seen that\u201d: s\u00e5dan taler globetrotteren, for hvem hvert rejsem\u00e5l er lige gyldigt. K\u00e6rligheden siger selv om b\u00e6nken i parken med udsigt over en s\u00f8: \u201cdet her er mit sted, her bliver jeg aldrig m\u00e6t af at sidde\u201d. Og b\u00f8rn, som nogen holder af, kan v\u00e6re nok s\u00e5 vanartede og uappetitlige i uk\u00e6rlige \u00f8jne: for for\u00e6ldreparret er de fuldst\u00e6ndig enest\u00e5ende.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Den s\u00e5kaldte \u201chyrdetale\u201d i Johannesevangeliet, som p\u00e5 alle mulig m\u00e5neder taler om f\u00e5renes og hyrdens binding til hinanden, udtrykker denne sandhed om, at k\u00e6rligheden g\u00e5r i dybden og er betingelsesl\u00f8s. Egentlig er det kirkefaderen Augustin, som har formuleret det bedst: \u201cn\u00e5r nogen er elskes, \u00f8nskes han t\u00e6ttere p\u00e5, selvom han ER lige her. N\u00e5r nogen elsker et andet menneske, \u00f8nskes dette menneskes n\u00e6rhed konstant, det vil sige: man s\u00f8ger efter, at han altid er n\u00e6r. N\u00e5r den elskede er fundet, er s\u00f8gningen p\u00e5 ingen m\u00e5de afsluttet; i k\u00e6rligheden bliver man ved efter at sp\u00f8rge efter den elskede\u201d. En mere rammende og r\u00f8rende beskrivelse findes n\u00e6ppe. Den passer p\u00e5 det mange\u00e5rige \u00e6gteskab, hvor to mennesker livslangt bevarer den indbyrdes nysgerrighed. Den passer p\u00e5 b\u00e6nken i parken, hvor himlens lys og skyer hver dag syner forskelligt. Og den passer p\u00e5 b\u00f8rn, som siger og g\u00f8r det samme dag for dag, men alligevel m\u00f8des med af for\u00e6ldrene med stolthed og forundring.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5 vidt, s\u00e5 godt. Vi ved godt, at st\u00f8rst af alt er k\u00e6rligheden. Men passer det ogs\u00e5 p\u00e5 hyrder? Jeg mener: kan dyr med hjerner p\u00e5 st\u00f8rrelse med en halv avocado og kun \u00e9n lyd, dyr uden store dr\u00f8mme og flugtinstinktet som eneste sindsbev\u00e6gelse &#8211; kan f\u00e5r virkelig v\u00e6re elskede af en hyrde? Pr\u00f8v at forestille jer hyrden som en ung mand med livet foran sig, hele sommeren alene p\u00e5 s\u00e6teren med \u201cm\u00e6h\u201d som eneste konversationstema?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men inden vi ser p\u00e5 hyrden, skal vi overveje, hvordan f\u00e5rene har det. De lever ud i dagen i deres totale enfoldighed. Hver gang, de kaster blikket p\u00e5 noget, er det med samme overraskede nysgerrighed. Hver gang, solen st\u00e5r op, det samme gib i hele kroppen. Hver tot gr\u00e6s er opdagelsen af en ny livret. F\u00e5r m\u00e5ler ikke nuet med fortidens eller fremtidens m\u00e5lestok, men er tilstede her lige nu. O at v\u00e6re et f\u00e5r &#8211; det kunne der godt skrives en sang om.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men tilbage til hyrden &#8211; den gode hyrde alts\u00e5. Han har sin mods\u00e6tning og kontrasteres af evangelisten med daglejerne, som netop switcher fra job til job uden binding, uden at kende f\u00e5rene. Hvad er nemlig det, der g\u00f8r hyrden god? Det er hans uendeligt fordybede interesse i hvert enkelt f\u00e5r. Et f\u00e5r halter en smule, et har et rindende \u00f8je, et har kn\u00e6k p\u00e5 hornet, en gumler h\u00f8jre og en anden venstre om. Den gode hyrde v\u00e9d det og er slet ikke f\u00e6rdig med at opdage nyt hos sine dyr.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er lige her, realismen forsvinder ud af Johannes\u2019 hyrdetale. For hvilken hyrde er vel s\u00e5dan? Hvem magter af give s\u00e5 megen opm\u00e6rksomhed og f\u00e5 s\u00e5 lidt igen? N\u00e5r det kommer til stykket, g\u00e5r de fleste ting, vi engagerer os i, ud p\u00e5 at f\u00e5 noget til geng\u00e6ld. Den ene tjeneste er den anden v\u00e6rd &#8211; eller i det mindste forventer man en tak for det, man har gjort. Anerkendelse, m\u00e5ske ligefrem et forbedret ry og rygte. Men f\u00e5rene, de st\u00e5r der endnu og glor. Deres sm\u00e5 hjerner er ikke i stand til at kapere, hvad hyrden g\u00f8r for dem. De gumler og tygger dr\u00f8v.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men det, hyrden g\u00f8r for dem, er langt hinsides, hvad man kan forvente &#8211; ja hvad den strengeste hyrde-arbejdsgiver kan forvente. Hyrden s\u00e6tter nemlig sit liv til for f\u00e5rene. Her forlader Johannes den pastorale idyl og s\u00e6tter korset fra Golgata midt p\u00e5 f\u00e5renes mark. Kristus s\u00e6tter sit liv til, g\u00e5r hele vejen og oph\u00f8jes p\u00e5 korset. Men s\u00e5 meget det ender med at handle om Jesu offerd\u00f8d: hyrdebilledet hj\u00e6lper os med at forst\u00e5, hvad Kristi d\u00f8d betyder. Han er nemlig den gode hyrde, som uden at forvente noget til geng\u00e6ld og helt uden at vi beh\u00f8ver sige tak eller \u00e6nse r\u00e6kkevidden, helt uden for vores f\u00e5rede forstand og fatteevne tager syndens og d\u00f8dens byrde p\u00e5 sig. F\u00e5rene bliver frelst, og hyrden s\u00e6tter livet til. F\u00e5rene fatter det ikke, men virksomt er det. F\u00e5rene s\u00f8ger blot deres hyrde, vil v\u00e6re sammen med ham, der bliver ved med at elske selv dem, selv os. Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Sognepr\u00e6st Jan Sievert Asmussen<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">DK-3520 Farum<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Email: jsas(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>2.s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 04.05.25 | Johannes 10,11-16 | Af Jan Sievert Asmussen | Den gode hyrde \u201cUde af \u00f8je, ude af sind\u201d: s\u00e5dan taler k\u00e6rligheden ikke. Tv\u00e6rtimod: den, der elsker, bliver aldrig f\u00e6rdig med sin elskede. Det er derfor, man ogs\u00e5 som enke eller enkemand kan elske en afd\u00f8d. \u201cBeen there, seen that\u201d: s\u00e5dan [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23563,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,1458,337,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-23566","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-10-chapter-10","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23566","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=23566"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23566\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23567,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23566\/revisions\/23567"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/23563"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=23566"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=23566"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=23566"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=23566"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=23566"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=23566"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=23566"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}