To mennesker m\u00f8des i et vaskerum. For f\u00e5 dage siden var vaskerummet et vaskerum i en koncentrationslejr. Nu er er det et vaskerum i en anden verden, om end vaskerummet ligner sig selv og ligger p\u00e5 det samme sted.<\/p>\n
Det er i dagene lige efter krigens oph\u00f8r. Den tyske udryddelseslejrs soldater er blevet udskiftet med befrielsesh\u00e6rens soldater. For de to, der m\u00f8des, har det betydet en omvending. F\u00f8r var den ene af dem en af udryddelseslejrens fangevogtere. Nu er han selv fange. Og den anden: Han var en af de mange j\u00f8diske internerede. Nu er han fri.<\/p>\n
Krigen har efterladt sig dybe spor i deres sind, for den ene af dem ogs\u00e5 fysisk. Den tidligere j\u00f8diske internerede er syg og ligger i en af lejrens hospitalsbarakker. P\u00e5 andendagen for befrielsen k\u00e6mper han sig ud af sin sygeseng \u2013 han vil vaskes. Og da er det s\u00e5, at de m\u00f8des. Den syge fort\u00e6ller:<\/p>\n
\u201dS\u00e5 snart jeg \u00e5bnede d\u00f8ren til vaskerummet og ville forts\u00e6tte videre til vaskekummen eller m\u00e5ske f\u00f8rst til pisserenden standsede jeg og blev st\u00e5ende \u2013 og jeg kan ikke komme p\u00e5 et mere rammende udtryk end denne forslidte vending, for det var ord til andet hvad der skete \u2013 som ramt af lynet, for ved vasken stod en tysk soldat der langsomt vendte hovedet mod mig, idet jeg tr\u00e5dte ind; og lige inden jeg faldt om, besvimede, pissede i bukserne af skr\u00e6k, eller hvem ved hvad jeg ellers ville have gjort, blev jeg hinsides min r\u00e6dsels gr\u00e5sorte t\u00e5ger opm\u00e6rksom p\u00e5 en bev\u00e6gelse, den tyske soldats h\u00e5ndbev\u00e6gelse, som om han vinkede mig hen til vasken, og i h\u00e5nden som udf\u00f8rte bev\u00e6gelsen havde han en klud, og han smilede, det begyndte s\u00e5 sm\u00e5t at g\u00e5 op for mig at den tyske soldat blot skurede vasken og at hans smil udtrykte tjenstvillighed, at han skurede vasken for mig\u201d[1]<\/a><\/p>\n Er det muligt at vaske st\u00f8vet af st\u00f8vlerne og asken af ansigtet? Er det muligt ikke bare at overleve, men leve med det der er sket, og det der er gjort? Det er ikke muligt i den forstand, at angsten for, at det skal ske igen, ikke er der. Heller ikke i den forstand at man kan glemme eller fortr\u00e6nge fortiden. Den tidligere j\u00f8diske fange ved da ogs\u00e5 b\u00e5de med sig selv og i forhold til det at v\u00e6re menneske, at det er sv\u00e6rt at t\u00e6mme mist\u00e6nksomheden. Som en fanfare har frihedsr\u00e5bet lydt gennem udryddelseslejren. Mist\u00e6nksomheden, den er dog dermed ikke med \u00e9t bl\u00e6st v\u00e6k.<\/p>\n Men i sekundet inden den syge \u2013 m\u00e5ske eller m\u00e5ske ikke \u2013 besvimer, ser han en udstrakt h\u00e5nd og et menneske, der er parat til at tjene. I et \u00f8jeblik ser han, at der er indtr\u00e5dt en anden verdensorden, hvor et vaskerum ikke l\u00e6ngere er til for at g\u00f8re nogen klar til d\u00f8den, men for at styrke mennesker til livet. Og han erfarer, at der kan opst\u00e5 noget medmenneskeligt selv der, hvor afstanden ellers synes at v\u00e6re uoverkommelig.<\/p>\n Det er sk\u00e6rtorsdag. Den rene torsdag. Sk\u00e6rtorsdag er som et \u00f8jeblikkets \u00f8. Der har v\u00e6ret svigt f\u00f8r og der vil komme svigt igen. Der har v\u00e6ret forn\u00e6gtelse f\u00f8r og der vil komme forn\u00e6gtelse igen. Det g\u00e6lder i det enkeltes menneskes historie. Det g\u00e6lder i den store verdenshistorie. Og det er derfor ogs\u00e5 en del af evangeliets fort\u00e6lling. Men nu er vi her, p\u00e5 \u00f8jeblikkets \u00f8. Sk\u00e6rtorsdag. Og Jesus tager vaskefadet op. Det er der sin helt egen omvending i. Han, der er herre, l\u00e6gger sig p\u00e5 kn\u00e6 for at tjene mennesket, vaske st\u00f8vet og asken af. Og samme aften tager Jesus ogs\u00e5 br\u00f8det og vinen op. Han takker og deler det rundt, som er det selve betydningen af hans liv, han samler op, og i koncentreret form r\u00e6kker frem.<\/p>\n Det er det nemmeste i verden at afd\u00e6kke menneskets grumsede og snavsede sider. De er s\u00e5 \u00e5benlyse, at der ikke beh\u00f8ves nogen s\u00e6rlige detektivkundskaber for at finde dem. Men at m\u00f8des menneske til menneske og vedkende sig et f\u00e6llesskab. At m\u00f8des i tillid trods svigt og skyld, det kan kr\u00e6ve den hele indsats og mere til.<\/p>\n Sk\u00e6rtorsdag udf\u00f8rer Jesus k\u00e6rlighedens fodarbejde. Han tager kluden og vasker indtil noget oprindeligt kommer til syne. Han afd\u00e6kker det, vi er skabt som, og det vi er bestemt til og geninds\u00e6tter os i f\u00e6llesskabet med ham og hinanden.<\/p>\n P\u00e5 den m\u00e5de giver sk\u00e6rtorsdag ogs\u00e5 lidt klarsyn. Det drejer sig ikke kun om, at vi selv kan f\u00e5 stillet vores egen sult og t\u00f8rst. Det drejer sig om, at vi trods den afstand vi kan l\u00e6gge til hinanden ikke desto mindre er \u00e9t. Det er derfor, at en fangevogter, der har mere p\u00e5 samvittigheden, end der er plads til og han kan holde til, alligevel kan tage en vaskeklud op og tjene den, der tidligere var hans offer. Hvem ved, m\u00e5ske g\u00f8r denne vaskende tjeneste ogs\u00e5 ham selv lidt renere, men uanset hvad \u2013 det er muligt at g\u00f8re noget for den anden, uanset hvad ondt man selv har v\u00e6ret skyld i. Det er den tidligere fangevogters befrielse. Og det er nadverens befrielse, tilgivelsens befrielse.<\/p>\n Nadverens vision er enhed. Den \u00e6ldste nadver-formel og nadverliturgi, vi har, er Paulus\u2019. Ogs\u00e5 for Paulus drejer det sig om det f\u00e6lles liv. N\u00e5r vi b\u00f8jer os mod hinanden, medlevende, medlidende, tjenstvillige er det nadveren, der s\u00e6tter sig igennem.<\/p>\n P\u00e5 den m\u00e5de kan det ogs\u00e5 blive til nadver uden for kirkens rum. Det er godt at huske p\u00e5 i en tid, hvor vores kirker er lukkede pga. af den verdensomsp\u00e6ndende epidemi. Vi kan ikke fejre nadver i kirken i dag, men det betyder ikke, at vi er uden for nadverens virkelighed. Den virkelighed blev indstiftet, da Jesus sk\u00e6rtorsdag br\u00f8d br\u00f8det og holdt kalken frem og med tegn og ord viste, at vi har del i hans liv.<\/p>\n I et vaskerum r\u00e6kkes en h\u00e5nd frem, og selv om det ikke visker angsten og smerten v\u00e6k, kan det alligevel v\u00e6kke f\u00f8lelsen af, at verden kan v\u00e6re andet end r\u00e6dslernes sted.<\/p>\n I en tid hvor vi holder afstand, og mange er lukkede inde i deres hjem er det alligevel muligt at h\u00f8re en efterklang af ordene: Dette er Jesu Kristi legeme givet for dig, det er Jesu Kristi blod udgydt for dig. Efterklangen kan m\u00e5ske h\u00f8res i den stemme, der tr\u00f8stende n\u00e5r den, der er bange eller syg. Eller efterklangen kan spores i det blik, der ser direkte p\u00e5 en i en vedkendelse af f\u00e6llesskab. Eller det blik der giver lidt varme i en tid, hvor vi ikke kan n\u00e5 hinanden med h\u00e6nderne.<\/p>\n Det er Sk\u00e6rtorsdag og vi lever ikke for os selv. Hvad end der er af afstand, er vi samlet i Guds k\u00e6rlighed.<\/p>\n Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n