B\u00f8n \u2013 \u00c5ndens kraft og ind\u00f8velse i ydmyghed<\/strong><\/p>\n P\u00e5 en s\u00f8ndag, hvor Jesus siger til sine disciple \u201dIngen sp\u00f8rger mig, hvor jeg g\u00e5r hen\u201d, kan man godt opfordre p\u00e6nt til, at vi ikke glemmer at sp\u00f8rge ind til hinanden. Og m\u00e5ske mest af alt dem vi har mest t\u00e6t p\u00e5 os. \u00c6gtef\u00e6lle, voksne b\u00f8rn, kolleger. Vi tror vi kender dem. Men vi glemmer at sp\u00f8rge, hvordan de har det, hvad de t\u00e6nker, hvad de tumler med i tankerne. Og i forl\u00e6ngelse af det. Lad os bede for de mange, mange mennesker omkring som vi ikke ved, hvor de er p\u00e5 vej hen. De har brug for vores b\u00f8nner. Vi danskere taler hellere om vores k\u00f8nsliv end vores b\u00f8nsliv. Der er stor bluf\u00e6rdighed overfor b\u00f8n. Amerikanske pr\u00e6ster er gode til at bede.\u00a0 De rejser sig op og s\u00e5 beder de en b\u00f8n frit fra hjertet. Herhjemme er vi Fadervor-fundamentalister. Vi beder Fadervor hele tiden, som om der slet ikke findes andre b\u00f8nner.\u00a0\u00a0 Hvis en dansk pr\u00e6st f\u00e5r at vide i kirked\u00f8ren af en kirkeg\u00e6nger, at vedkommendes \u00e6gtef\u00e6lle er blevet alvorlig syg og er indlagt p\u00e5 intensiv sv\u00e6vende mellem liv og d\u00f8d, siger pr\u00e6sten m\u00e5ske et eller andet tr\u00f8stende, som en psykolog ogs\u00e5 kunne have sagt. Men s\u00e5dan vil en amerikansk pr\u00e6st ikke g\u00f8re. Han vil tage vedkommende ind i kirken, s\u00e6tte sig p\u00e5 en kirkeb\u00e6nk, tage vedkommende i h\u00e6nderne og bede en b\u00f8n for den syge.\u00a0 Det er min erfaring fra sygebes\u00f8g, at folk f\u00e5r meget mere ud af, at jeg beder sammen med dem end jeg sidder og kommer med fromme og intellektuelle betragtninger om liv og d\u00f8d. Det er ikke uappetitligt at bede. Mange i vores omgangskreds vil blive glade, hvis vi siger til dem, n\u00e5r de har problemer. Jeg vil bede for dig. S\u00e5 skal man naturligvis ogs\u00e5 holde det man lover. Forb\u00f8nnen har kolossal magt. Det er nemmere at tackle sine sorger og bekymringer, hvis man ved at der er gode folk, der beder for en. Jeg glemmer aldrig, da to drenge her fra sognet l\u00e5 bevidstl\u00f8se og kv\u00e6stede p\u00e5 Rigshospitalet. Jeg bes\u00f8gte dem og lovede for\u00e6ldrene, at jeg til gudstjenesten om s\u00f8ndagen ville bede for deres drenge. Det var en kolossal tr\u00f8st for familierne at vide, at der blev bedt for deres drenge i sognekirken. Vi er en menighed. Vi skal bede for hinandens lykke og sundhed. Det er ikke kun de sultende og de d\u00f8ende der har brug for vores b\u00f8nner.\u00a0 Der er mange mellem os, der godt kan bruge, at der blive bedt for os.<\/p>\n I evangeliet holder Jesus en afskedstale for sine disciple. Det er en anden ting der, ligesom b\u00f8nslivet, er p\u00e5 retur. Afskedstaler og afskedsbreve. Det er sj\u00e6ldent at vi, n\u00e5r d\u00f8den n\u00e6rmer sig eller n\u00e5r vi skal ud p\u00e5 en l\u00e6ngere rejse, f\u00e5r sagt nogle afskedsord til vores n\u00e6rmeste. Vi fort\u00e6ller ikke om vores m\u00e5l, visioner, ideer. Snart skal mange ud og rejse i sommerferien.\u00a0 S\u00f8rg for at l\u00e6gge et brev blandt de personlige papirer med den sidste vilje samt nogle ord om, hvad livet har v\u00e6ret for en og i hvilken \u00e5nd man \u00f8nsker at ens n\u00e6rmeste skal forts\u00e6tte tilv\u00e6relsen.\u00a0 Med andre ord: Skriv et \u00e5ndeligt testamente. HC Andersen siger, at rejse er at leve. Men at rejse ogs\u00e5 kan v\u00e6re at d\u00f8. Vi forlader nogle vi elsker og hvem siger, at vi kommer tilbage.\u00a0 I Jesu afskedstale lover han os, at han vil sende os Hellig\u00e5nden. Det er Hellig\u00e5nden, der skal f\u00e5 tingene til at lykkes for os.\u00a0 Tidligere pr\u00e6sident Obama brugte b\u00f8nnen mere end andre amerikanske pr\u00e6sidenter har gjort. Han var verdens m\u00e6gtigste mand. Han havde atomv\u00e5ben og milit\u00e6r og teknologisk kraft bag sine ord. Men med b\u00f8nnen erkendte han, at han selv som den m\u00e6gtigste mand i verden ikke kunne udrette noget godt og stort, uden Guds hj\u00e6lp. Som mennesker har vi ikke kontrollen. Det har Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden.<\/p>\n B\u00f8nnen er mange forskellige ting. Den er blandt andet en \u00f8velse i ydmyghed. En erkendelse af, at vi er udleveret til magter og kr\u00e6fter, vi ikke kan t\u00e6mme. Det er Guds \u00e5nd, der under den nadver vi skal have om lidt, skal overbevise os om, at br\u00f8det vi spiser, er Jesu Kristi legeme. Det er Hellig\u00e5nden, der skal \u00e5bne vores \u00f8jne for, at vinen vi drikker, er Kristi blod. Vores liv er pr\u00e6get af snusfornuftige og rationelle handlinger. Vi g\u00f8r, hvad der er hensigtsm\u00e6ssigt for os selv og vores \u00f8konomi og vores livsm\u00e5l. Men vi har brug for den guddommelige kraft, Hellig\u00e5nden, som l\u00f8fter livet op over det snusfornuftige og rationelle. I et velf\u00e6rdsland som Danmark, er der flotte bygninger. Der mangler intet. Men det er tomme skaller, hvis der ikke er en god \u00e5nd disse steder. Hvad skal vi med store lyse v\u00e6relser til de gamle p\u00e5 plejehjemmene, hvis vi, deres b\u00f8rn, er s\u00e5 \u00e5ndsforladte, at vi aldrig bes\u00f8ger vores for\u00e6ldre? Hvad skal vi med flotte huse, hvis vi m\u00e5 arbejde s\u00e5 h\u00e5rdt for at klare afdragene, at der aldrig blive tid til n\u00e6rv\u00e6r og k\u00e6rlighed og b\u00f8n bag hjemmets fire v\u00e6gge? Hvilken gl\u00e6de har vi af alt det m\u00e6rket\u00f8j, som tyranniserer manges liv? Derfor m\u00e5 vi, ligesom kristne g\u00f8r mange andre steder i verden, f.eks. USA, udvikle et b\u00f8nsliv, hvor vi beder om, at Hellig\u00e5nden skal komme til os og \u00e5bne vores liv, s\u00e5 det ikke er underbuksernes m\u00e6rke eller andre tomme ting, der er livets indhold. Men Gud og vores medmennesker.<\/p>\n I sin afskedstale lover Jesus os, at han vil sende os Hellig\u00e5nden. Kan vi f\u00e5 et smukkere l\u00f8fte? \u00c5nd er et gammelt ord for, at livet kommer os ved. Og l\u00e6g m\u00e6rke til, at jeg ikke<\/u><\/em> siger, at \u00e5nd er et gammelt ord for at forst\u00e5 livet. Hvem kan det? \u00c5nd betyder at livet fyldes med indhold og mening. Hvis jeg sammenligner os mennesker med en Vestas vindm\u00f8lle, s\u00e6ttes vi ikke i bev\u00e6gelse som m\u00f8llens vinger af vinden, fordi vi f\u00e5r mere i l\u00f8n eller flere besiddelser eller mere magt. Det er Hellig\u00e5nden der s\u00e6tter os i bev\u00e6gelse, det er den tro, det h\u00e5b og den k\u00e6rlighed vi fik og fortsat f\u00e5r fra Jesus Kristus, der g\u00f8r os til levende, \u00e5ndfulde mennesker. Men det kr\u00e6ver en ting, f\u00f8r vi kan opdage, at Jesus har sendt os Hellig\u00e5nden. Vi m\u00e5 bede Gud om at \u00e5bne vores hjerter for hans \u00e5nd. Derfor slutter jeg ikke i dag min pr\u00e6diken som jeg plejer med ordene. Gud i vold. Men med b\u00f8nnen: Kom Guds Hellig\u00e5nd, kom brat. Gennembryd den m\u00f8rke nat. Med Guds morgenr\u00f8de. Lad vort hjertes l\u00e6rkeslag. Hilse Herrens klare dag. Som st\u00e5r op af d\u00f8de[1]<\/a>. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender —<\/p>\n
\nDK 4060 Kirke S\u00e5by
\npjs(at)km.dk<\/p>\n