I p\u00e5sken har vi h\u00f8rt meget om Corona. Vi har bedt for folk og lande. I dag handler det ikke om Corona, det handler om alting. Forklaring f\u00f8lger! For efterh\u00e5nden en del \u00e5r siden, da jeg skrev min ph.d.afhandling, skrev jeg en del af den ved universitetet i Cambridge. Jeg havde l\u00e6seplads p\u00e5 et bibliotek for eksegeter \u2013 og det var det, jeg var, som gammeltestamentler \u2013 og hver morgen tog jeg min cykel hjemmefra og cyklede hen til Newnham, hvor biblioteket l\u00e5 \u2013 ret t\u00e6t p\u00e5 centrum af uendeligt smukke Cambridge. Jeg var det mindste lille bitte, utroligt lille bitte, tandhjul i videnskabens store maskineri p\u00e5 det sted, ingen tvivl om det! Men nogle morgener p\u00e5 min vej til Newnham m\u00f8dte jeg et af de helt k\u00e6mpestore tandhjul i videnskabens tjeneste, nemlig fysikeren og matematikeren Stephen Hawking, som kom trillende uden for sit hus i Newnham i sin multifunktionelle k\u00f8restol. Denne professor Hawking er vist de fleste bekendt. F\u00f8rst og fremmest for sine storsl\u00e5ede resultater indenfor fysikken og astrofysikken og dern\u00e6st for de resultater, han har opn\u00e5et, trods en invaliderende ALS-sygdom, der siden han var en 21-\u00e5rig lovende student, gjorde ham stadig mere afh\u00e6ngig af tekniske hj\u00e6lpemidler af forskellig art. Han blev sp\u00e5et et par \u00e5rs levetid, da han fik sin sygdom konstateret som ung, men blev dog 74 \u00e5r, hvorefter han d\u00f8de for godt to \u00e5r siden i marts. Han blev begravet fra den smukke, gamle kirke, der ligger lige ved torvet i Cambridge og overfor hans elskede college, hvorfra hans m\u00e6gtige virke udgik. Hawking var s\u00e5vist ikke bekendende kristen; han sagde i sit lange liv lidt forskelligt om de dele. Slutteligt mente han vist, at fysikken ikke lod plads til tanken om Gud. Han blev dog begravet fra en kirke og bogstaveligt talt begravet i<\/u> <\/strong>en anden kirke mellem gravene af en af sine kendteste forg\u00e6ngere i sit professorembede, nemlig Isaac Newton, ham med tyngdekraften og \u00e6bletr\u00e6et, og en anden lige s\u00e5 kendt forsker, nemlig Charles Darwin, i den store katedral, Westminster Abby i London.<\/p>\n Hawking var formentligt videnskabeligt set mest kendt for at ville finde teorien om alting (derfor handler det om alting i dag!), dvs. at ville forene relativitetsteorien og kvantemekanikken, alts\u00e5 det st\u00f8rste og det mindste eksisterende, som jeg har forst\u00e5et det. Det lykkedes ikke for ham, men han er, s\u00e5 vidt jeg har forst\u00e5et det, den, der kom t\u00e6ttest p\u00e5 dette ambiti\u00f8se m\u00e5l. Teorien om alting: Ja, det lyder vildt. En ting er, hvad Hawking n\u00e5ede frem til i sit lange fysikerliv med de store opdagelser og sine mange artikler og b\u00f8ger. En anden ting er, hvad teologien eller kristentroen mener om teorien om alting. For man kan sige, teologisk set i hvert fald, at netop p\u00e5skemorgen er virkeligg\u00f8relsen af teorien om alting \u2013 alts\u00e5 der, hvor alting falder p\u00e5 plads i det m\u00f8nster, som var tilt\u00e6nkt menneskene fra begyndelsen.<\/p>\n Maria Magdalene kommer ud til de d\u00f8des have for at mindes ham, som hun havde k\u00e6r. Som mange andre f\u00f8r og efter hende havde hun behov for at f\u00e5 sine tanker til at falde p\u00e5 plads efter de seneste dages store begivenheder. Hun havde brug for ro, for t\u00e6nkepause, for eftertanken, for sorgen. Der er jo ikke s\u00e6rlig stor forskel p\u00e5 et menneske for to tusind \u00e5r siden og nu i den forstand, at n\u00e5r man g\u00e5r p\u00e5 kirkeg\u00e5rden for at bes\u00f8ge en afd\u00f8d og t\u00e6nke lidt over dette og hint, over fortiden og den fremtid, som man godt kan frygte lidt efter, at man er blevet alene, jamen, s\u00e5 forventer man sandelig ikke andet, end at den d\u00f8de forbliver d\u00f8d og <\/strong>i sin grav. Det ved vi, og det vidste Maria Magdalene. N\u00e5r man er d\u00f8d, s\u00e5 er man d\u00f8d. S\u00e5 derfor har hun ingen forestillinger om andet end, at ham, hun m\u00f8der i ternet skjorte, m\u00e5 v\u00e6re havemanden \u2013 hvad skulle hun ellers tro? Og faktisk tror jeg, at det er meningen, at hun skal tro, at den opstandne Herre, som hun m\u00f8der der uden at vide det, er netop havemand. Det er det korte \u00f8jeblik, hvor fortiden, nemlig selve skabelsen, m\u00f8der hendes nutid, nemlig genskabelsen, hvor Jesus er opstanden \u2013 hvor alting er blevet nyt igen. For det var jo s\u00e5dan, at Gud gik rundt i Edens Have i sin tid som en anden havemand. Det var ham, der fik det hele til at gro, det var ham, der s\u00f8rgede for, at haven rent faktisk var en have i og med, at han havde anlagt den (kan man sige). Her m\u00f8des de to skabelseshistorier s\u00e5 hinanden \u2013 Gud som den opstandne Jesus og Maria som mennesket, der g\u00e5r i haven. Skabelsen blev i dette sekund genoprettet. Det blev godt igen. Man kan sige, at det er kristentroens teori om alting, der kommer til orde her. Det er her, hvor det st\u00f8rste af alt, nemlig et menneskes opstandelse fra de d\u00f8de, m\u00f8des med det mindste af alt, et almindeligt og formentligt foragtet menneske, en kvinde m\u00e5ske af tvivlsom karakter. Opstod Jesus s\u00e5 virkelig fra de d\u00f8de? Ja, det gjorde han. Et kors for tanken, en tr\u00f8st for sindet. Det m\u00e5 vi tro. Det er klart, at uds\u00e6tter man Jesus\u2019 opstandelse fra de d\u00f8de for diverse ligninger, jamen, s\u00e5 kan det ikke ske. Ligninger, der m\u00e5tte kunne p\u00e5vise teorien om alting, duer ikke her. S\u00e5dan er det ikke. Men uds\u00e6tter man hans liv og d\u00f8d for lignelser, ja, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re s\u00e5dan. S\u00e5 opstod han. Teorien om alting, ja, den er i kristen forstand k\u00e6rligheden. Det er den, der rummer det hele \u2013 fra det mindste til det st\u00f8rste. Det er den, der er meningen med livet. Det er en anden slags teori om alting, som Hawking s\u00f8gte efter, men s\u00e5 alligevel ikke helt: Han sagde nemlig if. sine tre b\u00f8rn, at \u201ddet ville ikke v\u00e6re noget s\u00e6rligt univers, hvis det ikke var hjemsted for de mennesker, du elsker\u201d. S\u00e5 dette menneske, der vidste snart sagt alting, selvom det ikke helt var alting om alting, men om utroligt meget i forhold til sorte huller, eksplosioner, relativitet og kvantemekanik, ja, han vidste ogs\u00e5 godt, at det, som b\u00e6rer universets mening, ikke er viden om, hvordan det h\u00e6nger sammen, men det er k\u00e6rlighed. Det er det, der g\u00f8r universet interessant. Og godt.<\/p>\n Jesu opstandelse vidner om denne k\u00e6rlighed, der giver livet den ultimative mening. I den forstand er k\u00e6rligheden teorien om alting, selvom den ikke er det i fysisk forstand. P\u00e5skemorgen blev alting nyskabt for at give os en chance mere. Det s\u00e5 Maria Magdalene, og det skal vi ogs\u00e5 se. Gl\u00e6delig p\u00e5ske. Amen.<\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/p>\n DK 8200 Aarhus N<\/p>\n Email: lec(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Teorien over alt er k\u00e6rligheden | Anden p\u00e5skedag, 13.4.2020 | Johannes 20,1-18 | af Leise Christensen | I p\u00e5sken har vi h\u00f8rt meget om Corona. Vi har bedt for folk og lande. I dag handler det ikke om Corona, det handler om alting. Forklaring f\u00f8lger! For efterh\u00e5nden en del \u00e5r siden, da jeg skrev min ph.d.afhandling, skrev jeg […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1372,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,299,218,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2434","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2434","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2434"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2434\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2436,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2434\/revisions\/2436"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1372"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2434"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2434"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2434"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2434"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2434"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2434"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2434"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}