Denne s\u00f8ndag to uger f\u00f8r pinse b\u00e6rer det gamle latinske navn \u201drogate\u201d, som betyder \u201dI skal bede\u201d. Navnet er et ord fra Johannesevangeliet, som I netop har h\u00f8rt: \u201dI skal bede i mit navn\u201d, og i middelalderen kunne denne gudstjeneste slutte med en procession omkring landsbyen, ud p\u00e5 marken til de afgr\u00f8der, som spirer villigt eller st\u00e5r i stampe, til den sprukne t\u00f8rre eller vandlidende mark: bed i Jesu navn for den kommende h\u00f8st! Bed ud af din usikkerhed og ud af din afh\u00e6ngighed af faktorer, du ikke kan styre. Derfor drejer s\u00f8ndagen rogate<\/em> sig om det grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l: hvad er b\u00f8n?<\/p>\n Psykologer siger, at alle b\u00f8rn uanset milj\u00f8 udvikler et forhold til Gud i fem-seks \u00e5rs alderen. S\u00e5 har de nemlig opdaget, at det gl\u00e6delige i livet ikke kommer alene<\/em> fra for\u00e6ldrene, men har en langt dybere og meget st\u00f8rre kilde. Og at det frygtelige og angstskabende er s\u00e5 stort, at for\u00e6ldrenes arme ikke er brede nok til at holde det p\u00e5 afstand. Det er ikke bare mig, der har livet. Livet har<\/em> mig \u2013 p\u00e5 godt og ondt. Og lige d\u00e9r begynder b\u00f8nnen, som b\u00f8rn spontant har meget let ved at formulere. Mange for\u00e6ldre overh\u00f8rer og overser, hvor t\u00e6t et lille barn er p\u00e5 b\u00f8nnen. N\u00e5r en solsort er fl\u00f8jet mod ruden og bliver begravet i en m\u00e6lkekarton i haven, med en b\u00f8n. N\u00e5r barnet skaber sit eget lille private rum langs sengens tremmer, hvor t\u00f8jdyr ligger som uundv\u00e6rlige skytsengle i m\u00f8rket. B\u00f8nnens frit tilg\u00e6ngelige sprog bliver glemt og svinder ind som muskler, der ikke bliver brugt, n\u00e5r b\u00f8nnen forbliver barnets egne private og alle omkring det er s\u00e5 diskrete, at barnet m\u00e5 tro, at det er det eneste religi\u00f8se v\u00e6sen i familien. Sproget d\u00f8r ud, n\u00e5r det ikke bruges \u2013 og de fleste af os m\u00e5 senere, n\u00e5r vi har noget at bede om, gribe til traditionelle, forudgivne formler: \u201dfader vor, du som er i himlene\u201d. Men selve b\u00f8nnen<\/em> i fadervor er ikke selve remsen, ikke den magiske formular. Det er det oprindelige og direkte forhold til b\u00f8nnen, som vi h\u00e5ber lyser frem i den givne formel. \u201dLad os alle bede\u201d, lyder det flere gange i denne gudstjeneste. Lad os virkelig bede og ikke bare recitere. Ja, lad os gennem den knirkende, knagende 1500-tals luthersk-ortodokse sprogdragt glimtvis ane, hvad b\u00f8n i virkeligheden er.<\/em><\/p>\n Der findes en tegning af den tysk-schweiziske maler Paul Klee. Et ansigt med fast lukkede \u00f8jne, der ligesom kigger indad. Han er i gang med noget andet end det, vi str\u00e6ber efter det meste af tiden. Vi skal gerne indse og gennemskue, holde \u00f8je og v\u00e6re fremadskuende, s\u00e5 vi f\u00e5r succes og fremgang. Men her er et menneske, hvis \u00f8jne er lukkede. \u201dVersunkenheit\u201d,<\/em> alts\u00e5 \u201dfordybelse\u201d, kalder Paul Klee sin tegning. Vi skal gerne sige noget hele tiden, blande os og v\u00e6re p\u00e5 banen, formulere os og s\u00e6tte ord p\u00e5 alt mellem himmel og jord. Men her er et menneske, hvis mund er lukket. Og \u00f8rer? Dem har han ikke brug for \u2013 i hvert fald ikke lige nu. En international unders\u00f8gelse har vist, at en l\u00e6rer selv besvarer 80% af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, han eller hun stiller i klassev\u00e6relset. Der er ikke tid til tavsheden. Vi er enormt optagede af at fort\u00e6lle folk, hvad<\/em> de skal t\u00e6nke og f\u00f8le \u2013 og gerne det samme som os selv. Paul Klee fort\u00e6ller os i stedet, at<\/em> vi skal t\u00e6nke. Og den form for tanke, der ikke retter sig udad mod resultater, men indad i fordybelsen \u2013 det er, hvad man kan forst\u00e5 ved b\u00f8n.<\/p>\n Det, der melder sig i den tanke, er f\u00f8rst og fremmest sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvordan skal det g\u00e5? Kan jeg klare det? Hvor skal jeg hen? Hvad skal jeg g\u00f8re? Sp\u00f8rgsm\u00e5l, som tilsyneladende lyder ud i det tomme rum. Vi er som fugleunger, der sidder p\u00e5 redekanten med det svimlende dyb under os og kigger mistroisk p\u00e5 vore vinger: skulle de v\u00e6re til nogen gavn i denne situation? En ber\u00f8mt skuespiller fra f\u00f8rste halvdel af det 20. \u00e5rhundrede (Fritz Kortner) fort\u00e6ller i sin selvbiografi, at han har det p\u00e5 den m\u00e5de hver eneste morgen. Ligger d\u00e9r med lukkede \u00f8jne, stadig i den n\u00e6rhed til d\u00f8den, som s\u00f8vnen er. En uklar angst, et uklar f\u00f8lelse af at v\u00e6re udfordret af uklare trusler. F\u00f8rst i tilbageblik kan han konkretisere, hvori de best\u00e5r: angsten for den strenge skolel\u00e6rer, angsten for scenen, angsten for at glemme rollen, angsten for nazismens fremv\u00e6kst (denne skuespiller var j\u00f8de), angsten for vilk\u00e5rene i eksilet, angsten for aldrig at vende tilbage til Europa og modersm\u00e5let, angsten for at blive fed, for at blive gammel, for at miste h\u00f8relsen og t\u00e6nderne, angsten for at overleve \u00e6gtef\u00e6llen \u2013 og til slut angsten for d\u00f8den. Alt sammen tilstede i en form hver morgen d\u00e9r p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem s\u00f8vn og v\u00e5genhed. D\u00e9n tilstand har for ham to sider: den ene er flugt, og den anden er b\u00f8n. Hvad kommer der? Fordybelse d\u00e9r i sengen \u2013 s\u00e5dan ser det ud.<\/p>\n Det giver kun mening at ligge s\u00e5dan, fordi der er nogen, der h\u00f8rer den b\u00f8n. Fugleungerne p\u00e5 redekanten beder til deres vingers kraft \u2013 og de vil flyve. Jesus siger til disciplene sin afskedstale: \u201dBed, og I skal f\u00e5, s\u00e5 jeres gl\u00e6de m\u00e5 v\u00e6re fuldkommen\u201d.\u00a0 Det er ikke fortvivlelsens m\u00f8rke, Paul Klees fordybede ansigt pr\u00f8ver at glemme. Nej, p\u00e5 et tidspunkt, lige om et \u00f8jeblik vil han sl\u00e5 \u00f8jnene op. \u201dBeder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det\u201d, siger Jesus. Hvad har han \u00f8jne til andet end til at se? Hvad har fuglene vinger til andet end at flyve? Der er lovet os, at ingen af vore b\u00f8nner forbliver uh\u00f8rte af Gud.\u00a0 D\u00e9r ligger han i sengen, klar til at sl\u00e5 \u00f8jnene op og se verden, som den er. Den gamle skuespiller skriver: p\u00e5 et tidspunkt i min opv\u00e5gnen bliver jeg opm\u00e6rksom p\u00e5 min kones eksistens, husker g\u00e5rsdagens vellykkede minutter p\u00e5 scenen, h\u00f8rer lydene i huset omkring mig, t\u00e6nker p\u00e5 mine to dejlige b\u00f8rn og min forbundethed med mit spr\u00e6llende, kravlende, hujende, rasende barnebarn, der ligner mig s\u00e5 meget. Gl\u00e6den ved at v\u00e6re her i verden og \u2013 akkurat i d\u00e9t \u00f8jeblik- udsigten til morgenmad. Amen.<\/p>\n Pr\u00e6dikanten kan med fordel reproducere Paul Klees tegning „Versunkenheit“ (1919) og omdele den i menigheden.<\/em><\/p>\n Sognepr\u00e6st Jan Sievert Asmussen<\/p>\n DK-3520 Farum<\/p>\n E-mail: jsas(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" „Med endnu lukkede \u00f8jne“ | 5. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | Johannes 15,23b-28 | Jan Sievert Asmussen | Denne s\u00f8ndag to uger f\u00f8r pinse b\u00e6rer det gamle latinske navn \u201drogate\u201d, som betyder \u201dI skal bede\u201d. Navnet er et ord fra Johannesevangeliet, som I netop har h\u00f8rt: \u201dI skal bede i mit navn\u201d, og i middelalderen kunne […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2226,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,1458,347,349,3,109,361],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-24546","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-15-chapter-15-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rogate"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24546","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24546"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24546\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24547,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24546\/revisions\/24547"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2226"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24546"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24546"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24546"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=24546"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=24546"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=24546"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=24546"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n