Vi n\u00e6rmer os Pinsen \u2013 hellig\u00e5ndens tid \u2013 Tiden efter Jesus tid \u00a8<\/p>\n
Ordet som blev k\u00f8d ved juletid, som korsf\u00e6stedes og opstod ved p\u00e5sketid skal nu blive til ord og \u00e5nd igen ved pinsebegivenheden og p\u00e5 den m\u00e5de indtage sin plads i verden. G\u00e5 i k\u00f8det p\u00e5 os – s\u00e5 at sige, og bev\u00e6ge os ud i det liv, der har et s\u00e5 tvingende og n\u00f8dvendigt et behov for at m\u00f8de Guds k\u00e6rlighed.<\/p>\n
Men det g\u00f8res ikke med Hellig\u00e5nden alene \u2013 For hellig\u00e5ndens tid er kirkens tid og dermed vores tid.<\/p>\n
S\u00e5dan lyder det i teksterne til i dag \u2013 vi s\u00e6ttes til at tage ansvar \u2013<\/p>\n
\u201dG\u00e5 i gang\u201d siges der med profeten Haggaj. For vi har \u201dvidnepligt\u201d siger evangelisten.<\/p>\n
Vi har pligt til at bringe alt det, vi har taget til os, alt det vi kan bevidne om, videre \u2013 alt det vi fik overleveret – alle fort\u00e6llingerne alle erfaringerne, tvivlen, troen, n\u00e6stek\u00e6rligheden, tilgivelsen.<\/p>\n
Alt sammen videre til n\u00e6ste generation.<\/p>\n
For s\u00e5dan er det med vidnepligt \u2013 hvad vi har bevidnet som er vigtigt skal overleveres.<\/p>\n
Og det er lovm\u00e6ssigt bestemt, hvis vi bliver indkaldt, har vi pligt til at m\u00f8de op. S\u00e5dan er det hvis du har overv\u00e6ret en forbrydelse. S\u00e5dan er det hvis du som l\u00e6rer bliver bekendt med omst\u00e6ndigheder, der ikke er som det skal v\u00e6re \u2013 s\u00e5dan ogs\u00e5 for os pr\u00e6ster, vi er nu ogs\u00e5 underlagt sk\u00e6rpet underretningspligt.<\/p>\n
\u2013 s\u00e5dan er det hver gang vi som mennesker f\u00e5r en viden, andre har behov for vi deler om deres liv og sager. Vi har pligt til at videregive den viden vi har. Det er en sikkerhed i vores retssystem. P\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n
Og netop ogs\u00e5 p\u00e5 godt – det er en tryghed i vores liv, at der st\u00e5r vidner parat \u2013 ikke bare i forsvarstjeneste \u2013 men ogs\u00e5 livsvidner, der f\u00f8lger os. Derfor fadderne ved d\u00e5ben, eller vidnerne ved brylluppet. For d\u00e5bsattesten og vielsesattesten er kun papir \u2013 vidnerne stod der og var der og kan bevidne at det skete.<\/p>\n
Derfor ogs\u00e5 savnet n\u00e5r de gamle i familien d\u00f8r \u2013 for med dem forsvandt livsvidnerne til netop vores liv \u2013 dem der fulgte os og var for os \u2013 de der gav vores liv en ekstra fort\u00e6lledimension \u2013 l\u00f8ftede minder som skabte mening i det forgangne.<\/p>\n
Men s\u00e5dan er det alts\u00e5 ogs\u00e5 med troen siger Johannes \u2013 troen skal bevidnes \u2013 Guds liv og g\u00f8ren skal bevidnes \u2013 disciplene har vidnepligt \u2013 vi har vidnepligt.<\/p>\n
Evangeliet i dag er som flere af de sidste s\u00f8ndages evangelietekster fra hans sidste tale til disciplene \u2013 og til dem siger han, at alt det, der er fortalt og sket, at det Jesus delte og gjorde, har vi pligt til at vidne om.<\/p>\n
Og ogs\u00e5 selvom det st\u00f8dte p\u00e5 modstand<\/p>\n
De gammeltestamentlige profeter blev forfulgte og sl\u00e5et ihjel for det \u2013 og ikke s\u00e5 underligt, n\u00e5r de kom med budskaber, som det vi h\u00f8rte fra profeten Haggaj \u2013 \u201dDet varer kun kort tid, s\u00e5 vil jeg f\u00e5 himlen og jorden til at sk\u00e6lve, havet og det t\u00f8rre land. Jeg vil f\u00e5 alle folkene til at sk\u00e6lve, s\u00e5 de kommer med deres skatte\u201d \u2013 det kunne godt lyde lidt som en trussel, hvis man nu var det folk, der ikke havde lyst til at afgive sine skatte til en fremmed gud der p\u00e5stod at \u201dMit er s\u00f8lvet, og mit er guldet\u201d<\/p>\n
Og s\u00e5dan vidste evangelisten Johannes det \u2013 han skrev i ca \u00e5r 100 og stod da midt i kristenforf\u00f8lgelsernes tid. Og som det skinner igennem i teksten, oplevede han da, hvordan der for troens skyld skete forf\u00f8lgelse, henrettelser og udelukkelser \u2013 De kristne m\u00e5tte skjule sig n\u00e5r de fejrede gudstjenester og lave hemmelige fisketegn for at finde ligesindede \u2013<\/p>\n
Og selvom samfundet har \u00e6ndret sig, selvom nye generationer m\u00e5ske ikke synes at v\u00e6re s\u00e5 optagede af det med tro og kristendom.<\/p>\n
Har vi stadig pligt til at give det videre.<\/p>\n
For n\u00e6stens skyld, og derfor ogs\u00e5 for vores skyld og ikke mindst for Guds skyld.<\/p>\n
Og selv Mette Frederiksen er enig, n\u00e5r hun i aviserne kalder til \u00e5ndelig oprustning og ber kirkerne tr\u00e6de til. Og n\u00e5r kirkeministeren taler om troens oprustning af h\u00e6ren, er det samme tanke \u2013 vi n\u00e6rmer os ganske vist korstogsretorik \u2013 lad os vende flaget til lodret og l\u00f8fte lanserne \u2013 men jeg tror nu ikke det var det han mente \u2013<\/p>\n
I stedet lyder det faktisk som om, at der sp\u00f8rges til at kirkerne og vi der kommer i dem b\u00e6rer vidnesbyrdet frem – igen.<\/p>\n
Og for mig at se ikke som svar p\u00e5 landets og Europas udfordringer \u2013 men som varetagelse og fastholdelse og bidrag ind i en fornyelse af en sp\u00f8rgetrang<\/p>\n
For jeg t\u00e6nker ikke at Mette Frederiksen taler om en facit-kristendom som den Putin har trukket frem af den russisk ortodokse kirkes relikvieboks, der bruges som religi\u00f8s ortodoksi imod vestens forfald \u2013 jeg t\u00e6nker heller ikke det er den evangelikale kristendom Trump bl.a. lader sig b\u00e6re af, der er imod abort og homoseksualitet og Darwinisme.<\/p>\n
Jeg h\u00f8rer opfordringen til \u00e5ndelig oprustning, hvor kristendommen ikke er et fastt\u00f8mret facit, men en stemme der tydelig indg\u00e5r i en stadig proces af \u00e5nd og undren \u2013 en samtale b\u00e5ret af ydmyghed og sp\u00f8rgen efter at blive klogere \u2013 samtaler i f\u00e6llesskaber hvor vi er trygge og t\u00f8r sp\u00f8rge og byde ind med svar. Samtaler hvor et kristent menneskesyn og en kristen tro har fuldgyldighed som meningsgivende st\u00e5sted ind i en verden, hvor ideologier og meninger udr\u00e5bes som for eller imod sandheder, samtaler som levendeg\u00f8rende tilbud om st\u00e5sted og tankested ind i en samtid hvor v\u00e6gelsind og usikkerhed og mindrev\u00e6rd pr\u00e6ger ikke bare ungdommen men alle i alle aldre.<\/p>\n
Og de samtaler skal vi f\u00f8re og k\u00e6mpe for igen f\u00e5r plads. Indenfor f\u00e6llesskaber og p\u00e5 tv\u00e6rs af f\u00e6llesskaber \u2013 samtaler der f\u00f8res ude hvor vi er og lever \u2013 med lydh\u00f8rhed for hvad der r\u00f8rer sig omkring os,<\/p>\n
Grebet af hver og en af os til vidnesbyrd om den sandhed vi fik lagt i vores hjerter og som vi nu b\u00f8r b\u00e6re af mund og h\u00e5nd<\/p>\n
For den pligt fik vi svigtet \u2013 kirkerne lukkede sig om sig selv, vi glemte at tage b\u00f8rnene med til gudstjeneste, i det frie valgs navn, glemte at tale kristendommens v\u00e6rdier op ved middagsbordene \u2013 t\u00e6nkte m\u00e5ske, at hvis vi udlevede dem for dem og for andre s\u00e5 ville de f\u00e5 syn for savn og f\u00f8lge trop \u2013 men det er jo ikke sket, og det kan ogs\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt at skelne almindelig human medmenneskelighed fra den kristen k\u00e6rlighedstanke \u2013 vi fik pr\u00e6diket moral og myndighed og ansvarlighed \u2013 men uden autoritet – uden remtr\u00e6k til Vorherre.<\/p>\n
Og s\u00e5 g\u00e5r det let som edderkoppen der faldt ned i en busk og byggede sig det flotteste og mest symmetriske spind \u2013 som blev st\u00f8rre og smukkere end alle andre edderkopperspind i busken, men da den selvtilfreds vandrede rundt og gl\u00e6dede sig over alt det selvgjorte \u2013\u00a0 kom den til sin egen flyveline \u2013 den der havde bragt den til busken \u2013 som jo s\u00e5 absolut ikke passede ind i spind-symmetrien men strittede sk\u00e6vt opad, og kappede den\u00a0 \u2013 og spindet klaskede sammen omkring den hovmodige ( jeg elsker de gamle fromme b\u00f8rnefort\u00e6llinger) \u2013<\/p>\n
for symbolikken er s\u00e5 tydelig \u2013 uden remtr\u00e6k til vorherre, kommer moralen alt for hurtigt til at k\u00e6mpe for egen lykke.<\/p>\n
Vi skal Vidne \u2013 siges der og det selvom verden ikke altid vil tage i mod.<\/p>\n
For s\u00e5dan har det v\u00e6ret<\/p>\n
I dag er teksten klar \u2013 b\u00e6r vidnesbyrd ogs\u00e5 selvom det kan koste og ogs\u00e5 selvom vi blotter os, eller kommer til at forstyrre det gode selskabs selvforst\u00e5else \u2013 for det er n\u00f8dvendigt.<\/p>\n
\u201dKom i gang\u201d siges der \u201db\u00e6r vidnesbyrd\u201d siges der \u201dtag ansvar siges\u201d der i dag.<\/p>\n
Gud hj\u00e6lpe os. Amen.<\/em><\/p>\n Valgmenighedspr\u00e6st Laura Lundager Jensen \u00a0At v\u00e6re vidner | 6. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 1. juni 2025 | Johannes 15,26-16,4 | Laura Lundager Jensen | Vi n\u00e6rmer os Pinsen \u2013 hellig\u00e5ndens tid \u2013 Tiden efter Jesus tid \u00a8 Ordet som blev k\u00f8d ved juletid, som korsf\u00e6stedes og opstod ved p\u00e5sketid skal nu blive til ord og \u00e5nd igen ved pinsebegivenheden […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16508,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,377,347,349,608,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-24582","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-exaudi","category-kapitel-15-chapter-15-johannes","category-kasus","category-laura-lundager-jensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24582","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24582"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24582\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24583,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24582\/revisions\/24583"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16508"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24582"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24582"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24582"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=24582"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=24582"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=24582"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=24582"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n
\nLangetoften 1, Osted
\nDK-4320 Lejre
\nE-mail: luje(at)kp.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"