Salmer: 290 – 434 – 289 – 291\/\/ 305 – 292 – 288 – 317<\/p>\n
T\u00e5rnet i Babel adskiller, \u00c5nden skaber f\u00e6llesskab<\/strong><\/p>\n \u201cJeres hjerte m\u00e5 ikke forf\u00e6rdes og ikke v\u00e6re modl\u00f8st\u201d, sagde Jesus til dem i f\u00f8lge Johannesevangeliet efter at have sagt, at deres opgave var det at b\u00e6re rygtet om ham ind i fremtiden.<\/p>\n Det var ikke fordi, han ikke ville give sig til kende for verden! Slet ikke! Men han kommer ikke uformidlet. Det hellige, det evige kommer altid formidlet ved ord, ved musik, ved kunst, ved mennesker, ved natur og handlinger, ved stilhed, i sliddet, ved blikket, i skriget, i det dybe og i det h\u00f8je.<\/p>\n Han gik bort – han d\u00f8de – han opstod – han forlod os, men kun for at v\u00e6re til stede.<\/p>\n Ikke noget at sige til, hvis mennesker finder det besynderligt.<\/p>\n Pinseunderet. Hellig\u00e5ndens komme, er kun beskrevet af evangelisten Lukas i Apostlenes Gerninger. Det er n\u00e6sten en karikatur. Der er i hvert fald lystighed p\u00e5 spil.<\/p>\n Vi ser med samtidens \u00f8jne p\u00e5 disciplene.<\/p>\n Der gik vist et rygte. De havde drukket sig mod til, sagde man om dem. Andre t\u00e6nkte bare, at nu sad de igen d\u00e9r p\u00e5 b\u00e6nken og gjorde sig kloge i deres fuldemandsh\u00f8jder.<\/p>\n S\u00f8lle stakler det var dog, hvad de var.<\/p>\n Men Lukas h\u00e6vder noget helt andet. Han er den sidste af evangelisterne, der s\u00e6tter pen til papyrus og fort\u00e6ller sin historie om Jesus fra Nazareth.<\/p>\n F\u00f8rst fort\u00e6ller han om Jesus\u2019 liv og i Apostlenes Gerninger f\u00e5r vi s\u00e5 den allertidligste tids kirkehistorie, som begynder med pinseunderet, som begynder med verdens befrielse, begynder med den \u00c5nd, der giver mening og skaber relationer.<\/p>\n Der er en anden fort\u00e6lling, der skal klinge med, n\u00e5r vi taler om \u00c5ndens komme.<\/p>\n Husker I dengang i Babel. Menneskene kunne ikke f\u00e5 nok af sig selv. De ville v\u00e6re ligesom Gud. Deres magtbeg\u00e6r og deres l\u00e6ngsel efter rigdom drev dem ud i en selvoverdrivelse af de helt store.<\/p>\n Der var s\u00e5m\u00e6nd ikke sket andet, end der s\u00e5 ofte er sket, nemlig at n\u00e5r vi mennesker f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 vores spejlbillede tr\u00e6der vi et skridt tilbage i \u00e6refrygt og benovelse over, hvad vi ser – og bliver desv\u00e6rre ofte en hovedpine for vores medmennesker.<\/p>\n Dengang som nu ville vi bygge t\u00e5rne, der n\u00e5r op til himlen og giver os ufejlbarlighed og g\u00f8r os us\u00e5rlige. Vi bygger Babelst\u00e5rne, taler ikke kun om at beherske alle de andre, men hele universet, p\u00e5 Mars og hinsides. Alting skal v\u00e6re underlagt os, og det er som om, vi slet ikke ser, at jorden og universet allerede st\u00f8nner under vores m\u00e5de at v\u00e6re til p\u00e5. Der er mange tegn p\u00e5, at vi g\u00e5r for vidt, og alligevel kan vi ikke lade v\u00e6re med at plyndre l\u00f8s.<\/p>\n Fort\u00e6llingen om Babelst\u00e5rnet, er Guds fort\u00e6lling om, hvordan man s\u00f8ger at forhindre det beg\u00e6r, der l\u00f8ber l\u00f8bsk med griskhed, misundelse, l\u00f8gn og egoisme.<\/p>\n Gud forhindrede det ved at give forskellige sprog.<\/p>\n Nu blev det kulturerne, sprogene, gr\u00e6nserne og de sociale vaner, der kom til at forhindre vanviddet i at skabe kaos. Menneskene m\u00e5tte rykke tilbage bag gr\u00e6nsen og s\u00e6tte sig selv gr\u00e6nser.<\/p>\n Samtidig opst\u00e5r s\u00e5 tanken om det udvalgte folk, der skal fort\u00e6lle om Guds barmhjertighed i verden – det velsignede folk, hvis opgave det er at b\u00e6re en udv\u00e6lgelse og h\u00e6vde sandheden i verden.<\/p>\n S\u00e5 l\u00e6nge sprogenes splittelse og gr\u00e6nserne stod i vejen for beg\u00e6ret efter totalit\u00e6r magt og ensretning, var det ikke s\u00e5 galt, at det ikke gjorde godt for noget.<\/p>\n Men noget nyt sker pinsedag! Lukas fort\u00e6ller om den nye virkelighed, om \u00c5nden der skaber f\u00e6llesskaber og forst\u00e5else. Han spr\u00e6nger sprogenes gr\u00e6nser.<\/p>\n De fort\u00e6ller om den opstande. De fort\u00e6ller om hans liv og gerninger, om hans k\u00e6rlighed til menneskene. Han fort\u00e6ller om at opsplitningen kan overvindes og at sprogene og gr\u00e6nserne og kulturerne ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re forhindringer. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 kan hvert et sprog og hver en kultur bidrage til forst\u00e5elsen og til et indblik i virkeligheden.<\/p>\n Dette er nok v\u00e6rd at erindre sig i en verden, hvor geopolitik spiller en v\u00e6sentlig rolle, i en verden, hvor erobringen af det andet land og undertrykkelsen af dets befolkning, ses som den eneste befrielse fra mods\u00e6tningsforhold.<\/p>\n Vi oplever, hvordan den fr\u00e5dende vrede retf\u00e6rdigg\u00f8rer modpartens undergang, og vi oplever en fortvivlelse over den magtesl\u00f8shed og den h\u00e6vnt\u00f8rst, der udspiller sig foran vores \u00f8jne.<\/p>\n Vi er opdraget religi\u00f8st til, at n\u00e5de betyder alt – det er tilgivelse og hengivelse til det andet menneske. Men vi ser en n\u00e5desl\u00f8s udgave af n\u00e5den, n\u00e5r mennesker forlanger, at de andre skal leve af vores n\u00e5de. Hvis n\u00e5den er min, mit sprogs, min kulturs n\u00e5de, s\u00e5 forgriber vi os p\u00e5 tilgivelsen og g\u00f8r Gud afh\u00e6ngig af vores egen kultur og vores eget sprog.<\/p>\n Vi fejrer, at \u00c5nden forbinder os med hinanden – ogs\u00e5 selv om der er sprog imellem os. Vi fejrer ogs\u00e5 1700-\u00e5ret for den Nik\u00e6nske trosbekendelse, der blev udformet i 325 og derfor sang vi den nik\u00e6nokonstantinopolitanske trosbekendelse fra 381, der udvider den oprindelige bekendelse.<\/p>\n Vi sang om Hellig\u00e5nden, at den er Herre og levendeg\u00f8rer, og som udg\u00e5r fra faderen og s\u00f8nnen, og som tilbedes og \u00e6res tillige med Faderen og S\u00f8nnen. Der var stridigheder om treenigheden – is\u00e6r om Hellig\u00e5ndens betydning. De blev bilagt ved denne lejlighed. Alts\u00e5 s\u00e5 meget som det nu lod sig g\u00f8re.<\/p>\n Vi teologer er et stridbart folkef\u00e6rd og er i gang med vores eget Babelst\u00e5rn og vi under ikke n\u00f8dvendigvis modstanderen nogen flig af sandheden.<\/p>\n N\u00e5r man l\u00e6ser om bekendelsen, opdager man, at kejseren havde f\u00e5et nok af k\u00e6vlet, og s\u00e5 st\u00e5r der, at med noget voldsomme metoder havde man bragt biskopperne til enighed. Det med det voldsomme var ikke blot en talem\u00e5de. Da biskopperne kom til koncilet i Konstantinopel, var nogle af dem forsl\u00e5ede, forpinte og torturerede og vidste, hvad der vankede, hvis de ikke fulgte trop.<\/p>\n Kirkehistorien har sine m\u00f8rke sider og er ikke for sarte sj\u00e6le.<\/p>\n Ved denne lejlighed er det ogs\u00e5 v\u00e6rd at mindes, at i stedet for at slippe trospolitiet l\u00f8s mod hinanden, skulle man m\u00e5ske lytte til sprogenes, tankernes og kulturernes mange m\u00e5der at udtrykke det evige p\u00e5. I stedet for at blive fandenivoldsk p\u00e5st\u00e5elig skulle man give \u00c5nden en mulighed. I stedet for at anse trosbekendelserne og de \u00f8vrige bekendelser for at v\u00e6re en gr\u00f8nsp\u00e6ttebog, hvor man hakker indsigterne af, skulle man n\u00f8jes med at se p\u00e5 trosbekendelserne som vinduer ind mod evigheden og lade sig overmande af alt det, man ser i stedet for at sl\u00e5 ud efter de andre.<\/p>\n Derefter kunne man i al enkelhed falde tilbage p\u00e5 den danske teolog, Knud Hansens indsigt, nemlig at \u201cEvangeliet p\u00e5stand er Jesus Kristus, en p\u00e5stand om at tilv\u00e6relsens egentlige virkelighed hverken er l\u00f8gn eller magtbeg\u00e6r, men absolut og ubetinget barmhjertighed. Om p\u00e5standen er sand, kan hverken bevises eller modbevises, men hvis den er sand, er den et evangelium.\u201d (Knud Hansen: Om at have mod til at leve side 262).<\/p>\n Jeg ville \u00f8nske at \u00c5nden vil give os modet til at h\u00e6vde dette og stoppe myrderierne rundt om i verden – stoppe det vanvittige had og skabe barmhjertighedens og tilgivelsens liv.<\/p>\n M\u00e5tte \u00c5nden forvandle os og skubbe os i fredens retning! Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Peter Skov-Jakobsen<\/p>\n N\u00f8rregade 11, DK-1165 K\u00f8benhavn K<\/p>\n Email: pesj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Pinsedag | Johannes 14,22-31 | Af Peter Skov Jakobsen | Salmer: 290 – 434 – 289 – 291\/\/ 305 – 292 – 288 – 317 T\u00e5rnet i Babel adskiller, \u00c5nden skaber f\u00e6llesskab \u201cJeres hjerte m\u00e5 ikke forf\u00e6rdes og ikke v\u00e6re modl\u00f8st\u201d, sagde Jesus til dem i f\u00f8lge Johannesevangeliet efter at have sagt, at deres opgave […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24599,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,345,349,3,622,124,387,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-24610","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-kasus","category-nt","category-peter-skov-jakobsen","category-pfingsten","category-pfingstsonntag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24610","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24610"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24610\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24612,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24610\/revisions\/24612"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/24599"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24610"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24610"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24610"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=24610"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=24610"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=24610"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=24610"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}