For ca. et halvt \u00e5rs tiden var der en v\u00e6ldig diskussion om \u00e6ldres frokosttilbud, alts\u00e5 dem, der f\u00e5r enten maden leveret eller spiser rundt omkring p\u00e5 landets plejehjem. Det viste sig, at den leverede mad var tilberedt ti-14 dage f\u00f8r, at den blev serveret for de \u00e6ldre. Det blev jeg da lidt forbavset over. Jeg t\u00e6nkte jo p\u00e5, om maden overhovedet kunne holde sig s\u00e5 l\u00e6nge, n\u00e5r den var smurt. Her t\u00e6nkte jeg jo p\u00e5 mine egne madpakker, der undertiden ikke bliver pakket op, fordi der sker et eller andet uventet i l\u00f8bet af en arbejdsdag s\u00e5dan, at jeg ikke n\u00e5r at f\u00e5 den spist, og jeg i hvert fald ikke har lyst til at fort\u00e6re den dagen efter et d\u00f8gns ophold i h\u00e5ndtasken, eller jeg t\u00e6nker p\u00e5 mine b\u00f8rns madpakker \u2013 dengang, hvor jeg stadig have b\u00f8rn i madpakkealderen \u2013 hvor jeg af og til i skoletasken fandt en mandagsmadpakke uspist om fredagen, og den s\u00e5 mildest talt ikke s\u00e6rligt sp\u00e6ndende ud. S\u00c5 hvordan kan de \u00e6ldres madpakker leveret fra kommunen holde sig i 14 dage med r\u00f8dbede, agurkeskiver og leverpostej og det hele? Ja, det kan det jo ved det nyttige begreb, som hedder vacuum. Luften bliver simpelthen trukket ud af madpakken s\u00e5dan, at bakterier ikke kan f\u00e5 maden til at g\u00e5 i forr\u00e5dnelse s\u00e5dan lige med det samme. P\u00e5 engelsk hedder en st\u00f8vsuger en vacuumcleaner, og det er jo, fordi en vacuumcleaner g\u00f8r rent ved at suge skidtet til sig.<\/p>\n
Jeg ser egentlig p\u00e5 de \u00e6ldres vacuummadpakker som et billede p\u00e5 mange tilstande i vores samfund. Vores samfund er blevet s\u00e5dan lidt vacuumpakket. Luften er suget ud, \u00e5nden er suget ud. Nu er det s\u00e5, at man skal huske, at p\u00e5 hebraisk, som f.eks. vores skabelsesberetning, der er ordet for luft og \u00e5nd det samme. N\u00e5r Gud puster liv og \u00e5nde i menneskets n\u00e6sebor s\u00e5dan, at han bliver til et levende v\u00e6sen, ja, s\u00e5 kan det ord, der hedder ruah<\/em>, b\u00e5de overs\u00e6ttes med livs\u00e5nde og luftstr\u00f8m. Hvis vi oms\u00e6tter det til vores vacuumpakkede madpakker, s\u00e5 er det ikke blot luften, der tr\u00e6kkes ud af madpakken; det er ogs\u00e5 \u00e5nden. Den \u00e5nd, som god mad ellers burde laves i. Med friskhed og k\u00e6rlighed og omsorg. Det, som vi mest af alt er optaget af, er at spare penge, og det kan hurtigt blive et \u00e5ndlyst foretagende, f.eks. de 14 dage gamle madpakker, hvor \u00e5nden er suget ud med en maskine. Jo, jo ern\u00e6ringsv\u00e6rdien er vist nok den samme, men de, der har udt\u00e6nkt 14-dages madpakkerne, spiser dem ikke selv. Hvorfor mon?<\/p>\n Nu er det ikke kun maden fra vacuumk\u00f8kkenet, der bliver \u00e5ndl\u00f8s. Det er den f.eks. ogs\u00e5 blevet for nyligt i Hvide Sande. I n\u00e6rmest \u00e5rhundreder har man p\u00e5 klitten spist dabs, som er en luftt\u00f8rret fiskespise. Ja, jeg kendte ikke til den, f\u00f8r jeg flyttede til Vestjylland, hvor jeg den f\u00f8rste \u00e5rr\u00e6kke troede, at man var meget hygiejnisk med sine grydelapper, der hele tiden, tilsyneladende, hang til t\u00f8rre i vinden. Det viste sig imidlertid at v\u00e6re dabs, alts\u00e5 t\u00f8rrede fisk. De er nu forbudt \u2013 i hvert fald at s\u00e6lge. Det er noget med, at en m\u00e5ge kunne finde p\u00e5 at klatte p\u00e5 s\u00e5dan en fisk, og det er usundt og uhygiejnisk at spise m\u00e5geklatter. Derfor ud med dabs. At ingen hidtil er afg\u00e5et ved d\u00f8den efter spisning af dabs, er s\u00e5 mindre v\u00e6sentligt. Slut med dem. T\u00e6nk, hvis man kom til at indtage en bakterie.<\/p>\n Det er \u00e5ndl\u00f8st at tro, at livet bliver st\u00f8rre og rigere ved at undg\u00e5 \u2013 eller fors\u00f8ge at undg\u00e5 \u2013 det snavs, som f\u00f8lger med. Luther kaldte det at synde tappert. Mennesket kan ikke undg\u00e5 at synde, hvor meget det end pr\u00f8ver. Derfor m\u00e5 vi synde tappert. Andet er at undg\u00e5 livet, hvor det leves. Det er om noget \u00e5ndl\u00f8st. Og vi skal have \u00e5nden tilbage i samfundet, i vores samv\u00e6r med hinanden. Det er det, som pinsen handler om. Gud gav os sin \u00e5nd, Hellig\u00e5nden, for, at vi ikke skal fare \u00e5ndsforladte omkring i verden, men hver dag kunne sl\u00e5 \u00f8jnene op til endnu en \u00e5ndsrig dag. \u00c5nden giver os mod til at kaste os ud i livet og fylde det med virke, n\u00e6nsomhed og mod. Ikke noget med at frygte, at en m\u00e5ge en gang hver 50. \u00e5r m\u00e5tte klatte p\u00e5 en t\u00f8rret fisk, og at det m\u00e5tte kunne medf\u00f8re mavekneb i op flere timer. Nej, tilbage med \u00e5nden, lade den spille en rolle ogs\u00e5 i dit liv. Sommetider kan man jo som disciplene have lyst til at sidde bag nedrullede gardiner og helt stille af frygt for, hvad livet kan finde p\u00e5 at byde \u00e9n. Sommetider kan man f\u00f8le sig meget lidt be\u00e5ndet, uinspireret, som det ville hedde p\u00e5 latin, og ude af stand til at tage livtag med livet. Det er for b\u00f8vlet, for farligt, for uforudsigeligt, og man kan m\u00e5ske d\u00f8 af det.<\/p>\n Nej, siger \u00e5nden, Talsmanden, som Jesus giver os i dag. Kast dig ud i livet, m\u00e6rk \u00e5nden, k\u00e6mp mod \u00e5ndl\u00f8shedens vacuumpakkede tyranni og sig; \u201dNej, der er mere i livet end blot det hele tiden at sk\u00e6rme sig mod d\u00f8den\u201d. Den kamp er man d\u00f8mt til at tabe alligevel. D\u00f8 skal vi. Men den dag, hvor vi opgiver \u00e5nden, skal der jo helst v\u00e6re en at opgive! Vi skal ikke d\u00f8 i \u00e5nden f\u00f8r tid.<\/p>\n Da jeg gik i gymnasiet for snart um\u00e5deligt mange \u00e5r siden, havde vi et begreb, som den dav\u00e6rende regering indf\u00f8rte, og som hed, at naturligvis blev man noteret, hvis man var fysisk frav\u00e6rende, men ogs\u00e5 n\u00e5r man var \u00e5ndeligt frav\u00e6rende. Det var selvf\u00f8lgelig sommetider lidt sv\u00e6rt for en l\u00e6rer at gennemskue, om eleven nu var n\u00e6rv\u00e6rende i sin \u00e5nd eller frav\u00e6rende, og p\u00e5 trods af lovforslagets \u00e5benlyse t\u00e5belighed, var der dog den indsigt forbundet med den, at der ER forskel p\u00e5 at v\u00e6re \u00e5ndsforladt eller \u00e5ndsn\u00e6rv\u00e6rende. Talsmanden, Hellig\u00e5nden, s\u00f8rger for, at vi rent faktisk har mulighed for at v\u00e6re \u00e5ndn\u00e6rv\u00e6rene i livet, at vi har mulighed for at gribe ud efter hinanden i k\u00e6rlighed og tillid. Sommetider har vi en tendens til at tro, at skabelsen oph\u00f8rte den dag, hvor alt var, som det er i dag p\u00e5 vores klode, hvad enten man ser p\u00e5 bibelens poetiske beskrivelse eller en mere hardcore videnskabelig version. S\u00e5dan er det ikke i kristen forstand. Da er skabelsen i dag lige s\u00e5 aktiv som p\u00e5 skabelsens morgen. Nyskabelse hedder det. Hver dag! Hver morgen, hvor vi sl\u00e5r \u00f8jnene op, sker der en skabelse, en nyskabelse. \u00c5nden bl\u00e6ser os et ordentligt stykke, s\u00e5 vi f\u00e5r mod og gl\u00e6de til at g\u00e5 ud i verden som disciplene den gang i Jerusalem for at tage aktivt del i livet, is\u00e6r i andres liv, kan man sige. Jeg mener virkelig, at man kan bygge liv p\u00e5 det mod. Jeg tror virkelig, at man skal give sig \u00e5nden i vold og vove noget. Ja, det g\u00e5r sommetider galt, ja, det kunne sommetider g\u00e5 bedre, men det er livet. \u00c5nden giver os kraft og mod til at st\u00e5 imod, tage imod og g\u00e5 imod. G\u00e5 imod \u00e5ndl\u00f8sheden. Jesus siger: \u201dJeres hjerter m\u00e5 ikke forf\u00e6rdes og ikke v\u00e6re modl\u00f8st\u201d. Det er det centrale i pinsen. Det er et bad i \u00e5ndens kilde, der g\u00f8r livet nyt og godt at leve. Og p\u00e5 den yderste dag opst\u00e5 \u2013 i fysikken og i \u00e5nden! Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/p>\n DK 8200 Aarhus<\/p>\n Email: lec(at)km<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Imod \u00e5ndl\u00f8shed | Anden Pinsedag | Johannes 3,16-21 | Leise Christensen | For ca. et halvt \u00e5rs tiden var der en v\u00e6ldig diskussion om \u00e6ldres frokosttilbud, alts\u00e5 dem, der f\u00e5r enten maden leveret eller spiser rundt omkring p\u00e5 landets plejehjem. Det viste sig, at den leverede mad var tilberedt ti-14 dage f\u00f8r, at den blev […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24599,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,223,349,218,3,392,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-24615","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-3-chapter-3-johannes","category-kasus","category-leise-christensen","category-nt","category-pfingstmontag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24615","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24615"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24615\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24616,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24615\/revisions\/24616"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/24599"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24615"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24615"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24615"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=24615"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=24615"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=24615"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=24615"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n