P\u00e5 hovedd\u00f8ren til pr\u00e6steboligen er Asklepios stav udsk\u00e5ret i egetr\u00e6et. Den ligner til forveksling kobberslangen der omtales i evangeliet i dag. I 4. Mosebog findes fort\u00e6llingen om hvordan israelitterne mistede t\u00e5lmodigheden med Gud, da de gik deres \u00f8rkenvandring. De sk\u00e6ldte ud p\u00e5 Gud, til geng\u00e6ld sendte Gud slanger som bed dem og mange d\u00f8de. Da israelitterne inds\u00e5 deres fejl, gik Moses i forb\u00f8n for dem. Gud befalede s\u00e5, at Moses skulle fremstille en slange og s\u00e6tte den p\u00e5 en h\u00f8j stang, enhver der blev bidt, men s\u00e5 op p\u00e5 slangen, beholdt livet.<\/p>\n
Moses kobberslange er ikke p\u00e5 pr\u00e6stens hovedd\u00f8r, men derimod Asklepios stav, symbolet for l\u00e6gevidenskab og medicin. Huset blev bygget i 1928 som bolig og praksis for en embedsl\u00e6ge. I den gr\u00e6ske mytologi var Asklepios l\u00e6geguden, ved hans templer holdt med \u00e6skulapsnoge som man brugte medicinsk, desuden kan snogen skifte hamp og derved symboliserer den livsfornyende kraft. De to symboler Moses kobberslange og Asklepios stav ligner hinanden, og m\u00e5ske er de engang i historiens tusm\u00f8rke blevet inspireret af hinanden.<\/p>\n
En slange kan skifte ham, den kan f\u00e5 en ny begyndelse. Trinitatis evangelium handler ogs\u00e5 om nye begyndelser, om genf\u00f8dsel.<\/p>\n
Nikodemus var en fin mand, han var faris\u00e6er, medlem af j\u00f8dernes r\u00e5d og beundrede Jesus. En mand i hans position kunne ikke \u00e5benlyst ops\u00f8ge den selvudn\u00e6vnte profet Jesus, derfor kom Nikodemus til Jesus om natten. En s\u00e6lsom samtale udspillede sig mellem dem. Det er som om de ikke talte samme sprog. Jesus talte om \u00c5nd og om det himmelske, Nikodemus talte om det jordiske. Jesus ville gerne vise Gudsriget for Nikodemus, men det kr\u00e6vede at Nikodemus var villig til at give afkald p\u00e5 noget. Han m\u00e5tte \u00e6ndre sit verdenssyn for at forst\u00e5 Jesus \u00e5ndelige rige. Nikodemus var en traditionel j\u00f8de, hvis en j\u00f8de ville m\u00f8de Gud, m\u00e5tte han ofre noget i templet, det kunne v\u00e6re \u00e9n due eller et kid.<\/p>\n
Det, som Jesus viste Nikodemus er, at Gud er \u00c5nd, han er ikke kun i templet. Hvis du vil m\u00f8de Gud, skal du s\u00f8ge i troen i dit hjerte. I Johannesevangeliet finder situationen med tempelrensningen sted lige inden m\u00f8det med Nikodemus. Det var p\u00e5ske og Jesus var draget til Jerusalem. Da han s\u00e5 templet og den handel der fandt sted med offerdyr, lavede han en pisk af reb og jog alle de handlende ud. \u201dRiv templet ned,\u201d sagde han, \u201dog jeg vil rejse det igen p\u00e5 tre dage.\u201d Den gamle j\u00f8diske tro skulle renses ud for at en tro p\u00e5 Guds \u00e5ndelige rige kunne vokse frem.<\/p>\n
I alle gode fort\u00e6llinger skal helten underg\u00e5 en forvandling, for at tr\u00e6de i karakter. Som en slange der skifter hamp, skal helten afkl\u00e6des det gamle for at tr\u00e6de frem i sin nye skikkelse. Afkl\u00e6dningen sker gennem pr\u00f8velser og lidelser i m\u00f8rket. I Harry Potter skal Harry, helt ind i den m\u00f8rke skov. Han tror ikke han kan klare det, han overgiver sig uden kamp og lader Voldemort dr\u00e6be sig, men det viser sig at kun en del af Harry er g\u00e5et til. Afklaret kommer han ud af skoven, nu med fuld styrke til at k\u00e6mpe og vinde. I Ringenes Herre skal den lille godtroende Hobbit g\u00e5 gennem de grufulde lande og modst\u00e5 fristelsen af den tunge ring. Undervejs h\u00e6rdes han, s\u00e5 han bliver det v\u00e6sen der redder verden fra m\u00f8rkets fyrste. Fort\u00e6llingerne v\u00e6kker genkendelse i os, for s\u00e5dan er vores liv ogs\u00e5. Hvis du \u00f8nsker en forandring, m\u00e5 du ofre noget, kaste noget bort af dit eget. Noget g\u00e5r tabt i m\u00f8rket, men du kommer forvandlet og forh\u00e5bentligt st\u00e6rkere igennem det. Historierne indgyder os mod, n\u00e5r de fort\u00e6ller os, at lidelserne ikke er forg\u00e6ves, at der venter noget godt ogs\u00e5 p\u00e5 den anden side af d\u00f8den, og at \u00e9n person kan \u00e6ndre alt. Om det er Harry Potter, l\u00f8ven i Narnia, eller Neo i filmen Matrix. Ogs\u00e5 evangelierne er bygget over den arketypiske fort\u00e6lling. Jesus modst\u00e5r fristelsen til at give op, han d\u00f8r for sin sag, men opst\u00e5r og tr\u00e6der nu frem i en ny skikkelse.<\/p>\n
S\u00e5 langt ligner kristendommen andre fort\u00e6llinger, men kristendommen er afg\u00f8rende ny p\u00e5 to m\u00e5der, for noget er anderledes. For det f\u00f8rste er Jesu d\u00f8d er ikke et nederlag. I Johannesevangeliet er d\u00f8dsordene p\u00e5 korset: \u201dDet er fuldbragt!\u201d. Det er Gud selv der d\u00f8r p\u00e5 korset. Der er ikke noget der g\u00e5r tabt i m\u00f8rket, ikke noget der kastes bort. Lidelse og d\u00f8d bliver omkalfatret fra svaghed til styrke. De gamle v\u00e6rdier om at blive til noget, at vinde guld og ber\u00f8mmelse, bliver forandret. Den der er stor blandt jer, skal v\u00e6re jeres tjener. Det g\u00e6lder ikke om at skrabe skatte til sig, for den der er rig i Gudsriget er rig p\u00e5 k\u00e6rlighed. K\u00e6rlighed kan aldrig kr\u00e6ves, kun modtages og gives.<\/p>\n
Ogs\u00e5 Nikodemus m\u00e5tte underg\u00e5 en forandring hvis han ville se Guds rige. Her p\u00e5 Trinitatis s\u00f8ndag m\u00f8der vi Nikodemus som en s\u00f8gende og usikker mand, der kom til Jesus i ly af m\u00f8rket. Senere i evangeliet, da det j\u00f8diske r\u00e5d diskuterede hvordan de skulle stoppe Jesus, forsvarede Nikodemus indirekte Jesus. Og endelig efter Jesus d\u00f8d tr\u00e5dte Nikodemus fuld i karakter og stod ved sin tro. Sammen med Josef fra Arimat\u00e6a begravede han Jesus krop. Nikodemus vokser i troen igennem Johannesevangeliet. Men i dagens tekst forstod han ikke Jesu ord om genf\u00f8dsel da Jesu sagde: \u00a0\u201dSandelig siger jeg jer, den der ikke bliver f\u00f8dt p\u00e5 ny, kan ikke se Guds rige.\u201d Nikodemus havde sine \u00f8jne f\u00e6stet p\u00e5 jorden, han s\u00e5 ikke Guds riget og han forstod det ikke, man kan jo ikke blive f\u00f8dt p\u00e5 ny. Jo, siger Jesus, en genf\u00f8dsel m\u00e5 der til, en f\u00f8dsel af vand og \u00e5nd.<\/p>\n
\u00c5nden er netop det andet som er anderledes ved kristendommen. Da Jesus tr\u00e5dte frem efter sin opstandelse, var noget forandret. Jesus for til himmels, men sendte i stedet Hellig\u00e5nden. Nikodemus og de andre j\u00f8der kunne ikke l\u00e6ngere traske hen til templet i forf\u00e6drenes fodspor, n\u00e5r de skulle m\u00f8de Gud. Nej, Gud er \u00c5nd og \u00c5nden bor i vores hjerter. Ethvert menneske m\u00e5 derfor l\u00f8fte blikket fra det jordiske, hvis det vil vende sig mod det himmelske. Det er ikke let, for af jord er vi kommet, og ofte har vi blikket f\u00e6stet mod jorden. Derfor er d\u00e5ben vigtig. D\u00e5ben er vores renselse, vores genf\u00f8dsel af vand og \u00c5nd. B\u00e5de ved d\u00e5ben og n\u00e5r vi st\u00e5r ved en kiste, lyder lovprisningen:<\/p>\n
Lovet v\u00e6re Gud, vor Herre Jesus Kristi far,<\/p>\n
som i sin store barmhjertighed<\/p>\n
har genf\u00f8dt os til et levende h\u00e5b,<\/p>\n
ved Jesu Kristi opstandelse.<\/p>\n
(1. Petrus 1,3)<\/p>\n
Vi er i d\u00e5ben genf\u00f8dt af vand og \u00c5nd til det levende h\u00e5b. Alligevel h\u00e6nder det at vi har blikket f\u00e6stet mod jorden og vi rager rundt i m\u00f8rket som en anden Nikodemus. M\u00e5ske er der noget vi m\u00e5 give slip p\u00e5, noget vi m\u00e5 l\u00e6gge fra os for at vi kan vende os mod Gudsriget? Men midt i m\u00f8rket kommer Jesus os i m\u00f8de. Han er vores levende h\u00e5b. Han \u00e5nd lever i os, arbejder i os og hj\u00e6lper os med at l\u00f8fte blikket, s\u00e5 vi kan se, at Gudsriget kommet os n\u00e6r. Amen.<\/p>\n
—![\"\"](\"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/Pasted-Graphic.jpg\")
<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Anna Jensen<\/p>\n
DK-5230 Odense M<\/p>\n