Kender I den f\u00f8lelse? F\u00f8lelsen af ikke at kunne n\u00e5 det liv, andre lever, og ikke kunne f\u00e5 del i den rigdom, man ser blomstre i visse kvarterer, visse hjem, visse liv.
\nDe fleste byer har omr\u00e5der, hvor folk ser ud til bare at nyde det. At nyde det \u2013 det er essensen af vores livsstil: at nyde store biler, afk\u00f8lede boliger, mad tilberedt i designerhaver passet af gartnere. At leve med overflod. At tage for sig af livets goder, mens de er der.
\nFor mange er meningen netop d\u00e9t: at nyde livet, mens vi har det. Faktisk mener en del, at lignelsen i dag bliver fortalt netop for at f\u00e5 de rige til at bruge deres penge p\u00e5 den rigtige m\u00e5de, s\u00e5 de kan komme alle til gavn og flere kan nyde det.<\/p>\n
Det f\u00f8rer mig til det lille ord: nyde<\/em>. Det er ikke forkert at nyde. Tv\u00e6rtimod! At nyde er at tage imod Guds gaver. At smage p\u00e5 livet og sige: Tak. Men hvis vi glemmer, hvorfor vi nyder \u2013 hvem<\/em> vi har f\u00e5et det fra \u2013 s\u00e5 bliver nydelsen hul. S\u00e5 bliver vi som den rige mand, der n\u00f8d, men ikke s\u00e5 Lazarus og hans lidelse.<\/p>\n Det er her, der opst\u00e5r den f\u00f8lelse af, at det er uretf\u00e6rdigt, at nogen kan nyde s\u00e5 meget, og andre s\u00e5 lidt. Netop denne f\u00f8lelse m\u00f8der vi i dagens evangelium. Og hvad gjorde den rige mand? Ingenting. Det var uretf\u00e6rdigt f\u00f8r \u2013 og bliver det nu igen. Og l\u00e6g m\u00e6rke til noget: Den rige mand har ikke noget navn. S\u00e5 hvad er det egentlig, Jesus vil os med den historie? Pointen er ikke, at rigdom er syndigt, eller at man skal bo i en papkasse for at komme i himlen. Men at Jesus prikker til os \u2013 og siger: Se folk omkring dig. Egentlig en god regel: Hj\u00e6lp den, du ikke vil bytte plads med.<\/p>\n M\u00e5ske vi skal sp\u00f8rge os selv: Hvem sidder udenfor vores port? Vi skal turde se lidelsen i \u00f8jnene \u2013 og ikke vende os bort, selv n\u00e5r det forstyrrer vores nydelse. M\u00e5ske vi kan begynde at se folk lidt mere som Gud ser dem \u2013 som nogen, der er v\u00e6rdifulde, ogs\u00e5 selvom de \u00f8del\u00e6gger vores komfort og er til besv\u00e6r.<\/p>\n Midt i dagens evangelium f\u00e5r vi \u00f8je p\u00e5 noget st\u00f8rre: Kristus selv \u2013 som blev den sande Lazarus. Jesus kalder os ikke til at afvise gl\u00e6den og nydelsen, det er en del af Guds gaver. Vi lever nu i en periode i kirke\u00e5ret, hvor de store h\u00f8jtider er forbi. N\u00e5r vi i dag g\u00e5r til alteret, kommer vi alle som Lazarus, der har brug for Guds hj\u00e6lp. Lad os bede: \n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/p>\n Paarup<\/p>\n DK-5000 Odense<\/p>\n E-Mail: lrl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" „Det er uretf\u00e6rdigt.“ | F\u00f8rste s\u00f8ndag efter trinitatis | Lukas 16,19-31 | Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen | Kender I den f\u00f8lelse? F\u00f8lelsen af ikke at kunne n\u00e5 det liv, andre lever, og ikke kunne f\u00e5 del i den rigdom, man ser blomstre i visse kvarterer, visse hjem, visse liv. De fleste byer har omr\u00e5der, hvor folk […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8526,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,402,727,157,853,108,111,590,349,442,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-24649","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-lukas","category-kasus","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24649","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24649"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24649\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24650,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24649\/revisions\/24650"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8526"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24649"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24649"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24649"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=24649"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=24649"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=24649"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=24649"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nEt ord, vi bruger hele tiden \u2013 det kommer af olddansk nyta<\/em> og betyder oprindeligt: at drage fordel af eller at have gavn af. I moderne dansk bruges det is\u00e6r i betydningen: gl\u00e6de sig over, tilfredshed med eller velv\u00e6re ved.
\nAt nyde noget er ikke bare at forbruge det. Det er at standse op og lade gl\u00e6den folde sig ud. Det kr\u00e6ver n\u00e6rv\u00e6r. Det kr\u00e6ver tid. Det kr\u00e6ver m\u00e5ske endda taknemmelighed. For man kan vel ikke nyde noget, man tager for givet.<\/p>\n
\nVi h\u00f8rer om en rig mand, som kl\u00e6dte sig i purpur og fint linned og levede overd\u00e5digt hver dag. Og vi h\u00f8rer om den fattige Lazarus, som l\u00e5 ved hans port, d\u00e6kket af s\u00e5r \u2013 og sikkert ogs\u00e5 d\u00e6kket af de blikke, folk sendte ham.
\nHvem er Lazarus? Han er den, der ikke nyder. Den, der ikke tages med ind. Den, der ligger udenfor.<\/p>\n
\nIkke engang et gammelt br\u00f8d blev smidt i Lazarus‘ retning.
\nDet var som om, Lazarus var usynlig.
\nS\u00e5 d\u00f8r de begge. Og her bliver tingene vendt fuldst\u00e6ndigt p\u00e5 hovedet. Den rige mand ender i pine og ild, mens Lazarus bliver b\u00e5ret til Abrahams sk\u00f8d \u2013 et billede p\u00e5 tryghed og tr\u00f8st.<\/p>\n
\nDen rige mand r\u00e5ber: „Fader Abraham, send Lazarus for at dyppe sin finger i vand og k\u00f8le min tunge!“
\nDet er f\u00f8rste gang i hele historien, han overhovedet anerkender Lazarus som menneske. Ironisk, ikke? Pludselig ser han ham tydeligt, n\u00e5r det br\u00e6nder p\u00e5 \u2013 bogstaveligt talt.<\/p>\n
\nHan kunne v\u00e6re hvem som helst.
\nLazarus derimod har et navn \u2013 det betyder: Gud hj\u00e6lper<\/em>.
\nM\u00e5ske er det netop pointen: Den rige mand satte sin lid til sig selv, mens Lazarus kun havde Gud tilbage.<\/p>\n
\nB\u00e5de den rige mand og Lazarus f\u00e5r lov at nyde \u2013 men i omvendt r\u00e6kkef\u00f8lge.
\nDet er en st\u00e6rk og rystende tekst. Ikke fordi den rige mand g\u00f8r noget ondt direkte mod Lazarus. Han sl\u00e5r ham ikke. Han h\u00e5ner ham ikke.
\nHan ignorerer ham bare. Ser ham ikke. Lukker sit hjerte og sine \u00f8jne.
\nHan nyder \u2013 men han deler ikke.<\/p>\n
\nIkke bare dem, du f\u00f8lger p\u00e5 Instagram, men ogs\u00e5 dem, der ikke bliver set. For rollerne kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re byttet om.<\/p>\n
\nEr det en hjeml\u00f8s p\u00e5 gaden, en nabo, der er ensom? Eller er det nogen, vi bare ignorerer, fordi det er mere bekvemt?<\/p>\n
\nHam, der blev forladt, foragtet og overset.
\nHan blev pint, d\u00f8mt og korsf\u00e6stet uden medlidenhed.
\nMen i det \u00f8jeblik han l\u00e5 i st\u00f8vet, var det Gud, der l\u00e5 der.
\nGud, som ikke kun ser verdens Lazarus’er \u2013 men stiller sig selv i deres sted.
\nHan g\u00e5r den vej, ingen andre vil g\u00e5. Ikke bare for at forst\u00e5 os, men for at tage vores skyld, vores blindhed, vores lukkede hjerter p\u00e5 sig.
\nJesus stiller sig selv i Lazarus\u2019 sted \u2013 for at kunne tage vores sted og give os plads ved bordet hos Gud.
\nDet var ogs\u00e5 uretf\u00e6rdigt \u2013 men han fandt en ny vej, ogs\u00e5 for den rige mand, som ingen kender navnet p\u00e5, men alle ved, hvem er \u2013 og for os andre \u2013 ind i himlen igen.<\/p>\n
\nHan kalder os til at \u00e5bne den. Til at lade vores nydelse blive til nytte.
\nTil at dele bord med Lazarus \u2013 ikke blot g\u00e5 forbi ham.
\nTil at se dem, der ligger ved vores port \u2013 om de er fattige i penge, i helbred, i h\u00e5b eller i mod.
\nHvem er vores Lazarus i dag?
\nHan ligger m\u00e5ske ikke fysisk ved vores port \u2013 men han lever i vores verden, i vores land, i vores by.
\nM\u00e5ske har du allerede \u00e9n i tankerne.
\n\u00c9n, du kunne r\u00e6kke h\u00e5nden ud til i dag. \u00c9t blik. \u00c9t smil. \u00c9t telefonopkald.
\nDet er sm\u00e5 skridt \u2013 men det er d\u00e9r, n\u00e6stek\u00e6rligheden begynder.<\/p>\n
\nJulen med Guds komme. P\u00e5sken med Guds offer. Pinsens ild med Hellig\u00e5ndens n\u00e6rv\u00e6r. Og nu \u2013 hverdagen.
\nEn tid, hvor vi som menighed skal formes og modnes til kristenliv.
\nHvor vi ikke kun skal h\u00f8re om troens mysterier, men leve dem i hverdagen.
\nDet drejer sig om at nyde tiden med Hellig\u00e5nden og f\u00e5 hverdagen til at g\u00e5 med det, der er vigtigt \u2013 det den rige mand l\u00e6rte for sent.
\nDet handler om at nyde livet som den opgave, vi har f\u00e5et.<\/p>\n
\nVi skal ikke m\u00e5les p\u00e5, hvor godt vi klarer os \u2013 men p\u00e5, hvor meget Gud elsker os.<\/strong> Og det g\u00f8r han. Uretf\u00e6rdigt meget. Den n\u00e5de kan vi vel godt nyde lidt \u2013 selv om det er uretf\u00e6rdigt. Amen.<\/p>\n
\n<\/strong>Gud, vi takker dig for dine gaver.
\nHj\u00e6lp os at \u00e5bne vores \u00f8jne og hjerter for dem, der er overset.
\nGiv os mod til at dele, hvad vi har, og at elske vores n\u00e6ste, som du elsker os.
\nVi beder om, at vi m\u00e5 leve som mennesker, der nyder livet med n\u00e5de \u2013 og giver det, vi f\u00e5r, videre.
\nAmen.<\/p>\n
\n