{"id":24789,"date":"2025-07-01T21:00:19","date_gmt":"2025-07-01T19:00:19","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=24789"},"modified":"2025-07-02T18:13:45","modified_gmt":"2025-07-02T16:13:45","slug":"24789-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/24789-2\/","title":{"rendered":"Lukas 15,1-10"},"content":{"rendered":"

Finde \u2013 og blive fundet\u00a0<\/strong>| 3. s\u00f8ndag efter trinitatis | 06.07.2025 | Lk 15,1-10\u00a0| Af Mikkel Tode Raahauge<\/h3>\n

Det er nok i sagens natur forskelligt fra menneske til menneske. B\u00e5de under hvordan, hvorn\u00e5r og under hvilke omst\u00e6ndigheder, det sker. Men sikkert er det, at enhver af os p\u00e5 tidspunkt i l\u00f8bet af livet bliver n\u00f8dt til, i et eller andet omfang, at forholde os til det meget v\u00e6sentlige og meget afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvem er jeg? Og det endelige svar p\u00e5 d\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l, d\u00e9t er dybt afh\u00e6ngigt af, hvordan man svarer p\u00e5 et andet meget v\u00e6sentligt og afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l, og d\u00e9t skal jeg nok vende tilbage til. Men lad os til at begynde med dv\u00e6le lidt ved det f\u00f8rste: ved sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvem vi hver is\u00e6r i grunden er.<\/p>\n

For selvom det sagtens kan lade sig g\u00f8re at svare p\u00e5 det, sikkert og utvetydigt, ovenik\u00f8bet, s\u00e5 kan det i en verden, hvor vi h\u00f8rer fra alle sider, at vi skal finde os selv<\/em> \u2013 som om, der var et eller andet, der var blevet v\u00e6k \u2013\u00a0s\u00e5 kan det godt v\u00e6re temmelig vanskeligt at vurdere, hvor i al verden, man mon skal begynde. For mulighederne er n\u00e6rmest uendelige, og n\u00e5r f\u00f8rst den ubehagelige fornemmelse af fortabthed f\u00f8rst har sl\u00e5et rod i hjertedybet, s\u00e5 aff\u00f8der den desperation, og s\u00e5 er det bare om at komme i gang med at lede.<\/p>\n

En kvinde, jeg kender, arbejdede for l\u00e6nge siden som ung for en galleriejer i \u00c5rhus, mens hun studerede. Med tiden var galleriejeren vist nok k\u00f8rt lidt d\u00f8d i tilv\u00e6relsen \u2013\u00a0han havde i hvert fald den h\u00e9r velkendte og ret ubehagelige fornemmelse af, at noget afg\u00f8rende var g\u00e5et tabt og besluttede sig derfor for at rejse til Fjern\u00f8sten for netop at finde sig selv. Og da kvinden nogle \u00e5r senere m\u00f8dte ham p\u00e5 gaden, spurgte hun ham naturligvis, om han mon s\u00e5 havde fundet sig selv p\u00e5 sin tur \u2013\u00a0hvortil han svarede: \u201dJa, og det viste sig at v\u00e6re et tvivlsomt bekendtskab\u2026 \u201d<\/p>\n

Det er forbilledlig \u00e6rlig tale, og jeg har ofte t\u00e6nkt p\u00e5 galleriejeren, selvom jeg aldrig selv har truffet ham. For hans svar viser, hvordan det hurtigt kan g\u00e5 galt, n\u00e5r man f\u00e5r bildt sig selv ind, at ens identitet ikke blot er noget, man har, fordi man er skabt af og tilh\u00f8rer Gud, men som man selv skal ud at finde eller skabe sig \u2013\u00a0og det beh\u00f8ver man jo ikke tage hele vejen til Fjern\u00f8sten for at indlade sig med.<\/p>\n

Nogle vil garanteret l\u00e6gge ud med at lede i bankboksen. For har du penge, s\u00e5 kan du f\u00e5, og det er n\u00e6rmest kun fantasien, der s\u00e6tter gr\u00e6nser for de muligheder, som pengene kan f\u00f8re med sig. Man siger ganske vist, at man ikke bliver lykkeligere af at gr\u00e6de i en Mercedes end p\u00e5 sin cykel. Men t\u00e6nk engang, hvad pengene ellers kan kaste af sig: tryghed, sikkerhed, indflydelse \u2026 Og s\u00e5 kan man ellers fors\u00f8ge at svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dHvem er jeg?\u201d ved at kaste et blik i bankboksen og sige: \u201dJeg er den, der har til overflod.\u201d Eller omvendt, hvis den nu er tom: \u201dJeg er den, som intet har.\u201d<\/p>\n

Andre vil sikkert give sig til at lede i bogreolen. For viden er som bekendt magt, og hvem vil dog ikke gerne have det? Og selvom man ikke n\u00f8dvendigvis bliver hverken klogere p\u00e5 eller dygtigere til livet ved at tage lange uddannelser eller l\u00e6se mange b\u00f8ger, s\u00e5 aff\u00f8der dannelse trods alt agtelse, s\u00e5 man kan sige ved sig selv: \u201dJeg er den, der v\u00e9d meget.\u201d Eller omvendt: \u201dJeg er den, som intet v\u00e9d.\u201d<\/p>\n

Og andre igen vil lede p\u00e5 de bonede gulve. For i det rette selskab med de rette folk \u2013\u00a0med et godt netv\u00e6rk, som det hedder \u2013\u00a0d\u00e9r kan meget lade sig g\u00f8re. D\u00e9r er der betydeligt kortere til toppen og til den status, som s\u00e5 mange af os s\u00e5 br\u00e6ndende \u00f8nsker os, og enhver, der nogensinde har befundet sig i en skoleg\u00e5rd eller p\u00e5 det sociale medie LinkedIn<\/em> vil vide, at det godt kan betale sig at v\u00e6re venner med de popul\u00e6re. Og s\u00e5 kan man jo svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dHvem er jeg?\u201d ved at sige: \u201dJeg er den, der h\u00f8rer til inderkredsen.\u201d Eller omvendt: \u201dJeg er den, som st\u00e5r udenfor\u201d og lade d\u00e9t udg\u00f8re ens identitet \u2026<\/p>\n

Og p\u00e5 samme m\u00e5de kan man give sig i kast med at lede p\u00e5 studiet, p\u00e5 arbejdspladsen eller m\u00e5ske endda i familien \u2013\u00a0alle mulige og umulige steder. Vi v\u00e9d hver is\u00e6r bedst selv, hvor vi render rundt med lys og lygte for at finde os selv. Men jeg tror, at langt de fleste af os kender til den anelse om, at svaret nok f\u00f8rst og fremmest ligger skjult et sted dybt, dybt inde i vores eget indre. Og s\u00e5 kan vi ellers fors\u00f8ge at uds\u00f8ge og granske alle de af sindets afkroge, som det kan lade sig g\u00f8re for et menneske at komme til: psyke, arv, milj\u00f8, foruds\u00e6tninger; hvad ved jeg.<\/p>\n

Men sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver bare, om man overhovedet kan forvente at finde sig selv nogle af de steder, og om man ikke \u2013\u00a0hvis det rent faktisk lykkes\u00a0\u2013\u00a0risikerer at opdage, at det s\u00e5 let kan udvikle sig til et tvivlsomt bekendtskab? For selvom det uden tvivl kan give en vis fornemmelse af succes, n\u00e5r man selv finder et eller andet, som man kan h\u00e6nge sin identitet op p\u00e5, hvad s\u00e5, n\u00e5r noget pludselig g\u00e5r galt \u2013\u00a0ved ens egen dumheds eller sk\u00e6bnens mellemkomst? Hvad s\u00e5, n\u00e5r pengene er sluppet op? N\u00e5r hukommelsen pludselig begynder at svigte? N\u00e5r alle de seje venner pludselig vender \u00e9n ryggen? Hvad s\u00e5, n\u00e5r d\u00f8den engang kommer for at g\u00f8re krav p\u00e5 sit, uden at efterlade sig noget som helst? Hvem er man s\u00e5?<\/p>\n

For at svare p\u00e5 d\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l, m\u00e5 vi som n\u00e6vnt svare p\u00e5 et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l, nemlig sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dHvem er Gud?\u201d Og Gud, h\u00f8rer vi i evangeliet, som det kommer til os i dagens skikkelse, er den, som utr\u00e6tteligt og uoph\u00f8rligt f\u00f8lger og forf\u00f8lger os med sin k\u00e6rlighed for \u201dat ops\u00f8ge og frelse det fortabte,\u201d som der st\u00e5r et andet sted i Lukasevangeliet. Det er d\u00e9t, som Gud har \u00e5benbaret for os i sin S\u00f8n, som forlod det h\u00f8je og hellige for at v\u00e6re hos den, hvis hjerte er knust og hvis \u00e5nd er nedb\u00f8jet. Som tager imod syndere og spiser sammen med dem for at oplive den nedb\u00f8jede \u00e5nd og oplive det knuste hjerte. Som med sin lidelse og d\u00f8d satte sit liv til for at finde det bortl\u00f8bne f\u00e5r og den tabte drakme, og som med sin opstandelse gjorde det klart \u00e9n gang for alle, at uanset hvor fortabte, vi end m\u00e5tte f\u00f8le os her i verden, s\u00e5 er vi aldrig nogensinde fortabte for Gud.<\/p>\n

Og det vil jo selvf\u00f8lgelig ikke sige, at vi s\u00e5 med \u00e9t p\u00e5 magisk vis bliver fri fra nogensinde at skulle erfare f\u00f8lelsen af fortabthed i os selv eller den desperation, som den aff\u00f8der. Men m\u00e5ske kan det v\u00e6re, at vi bedre kan leve med den, fordi vi allerede nu og h\u00e9r kan h\u00f8re, at vi er b\u00e5de villet og elsket af Gud, og at vi derfor heller ikke beh\u00f8ver at rende rundt for at finde os selv alle mulige og umulige steder. Men at det var lige h\u00e9r \u2013\u00a0i lyset af Guds n\u00e5de\u00a0\u2013\u00a0at vi omsider fandt os selv. Fandt os selv, ja \u2013\u00a0og blev fundet.<\/p>\n

I Jesu navn.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Mikkel Tode Raahauge
\nSkovshoved, DK 2930 Klampenborg
\nEmail: mitr(at) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Finde \u2013 og blive fundet\u00a0| 3. s\u00f8ndag efter trinitatis | 06.07.2025 | Lk 15,1-10\u00a0| Af Mikkel Tode Raahauge Det er nok i sagens natur forskelligt fra menneske til menneske. B\u00e5de under hvordan, hvorn\u00e5r og under hvilke omst\u00e6ndigheder, det sker. Men sikkert er det, at enhver af os p\u00e5 tidspunkt i l\u00f8bet af livet bliver n\u00f8dt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24771,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,417,727,157,853,108,111,415,349,851,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-24789","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-3-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-lukas","category-kasus","category-mikkel-tode-raahauge","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24789","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24789"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24789\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24795,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24789\/revisions\/24795"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/24771"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24789"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24789"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24789"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=24789"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=24789"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=24789"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=24789"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}