{"id":24939,"date":"2025-07-08T11:34:04","date_gmt":"2025-07-08T09:34:04","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=24939"},"modified":"2025-07-08T11:34:04","modified_gmt":"2025-07-08T09:34:04","slug":"lukas-636-42-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-636-42-3\/","title":{"rendered":"Lukas 6,36-42"},"content":{"rendered":"<h3>4.s\u00f8ndag efter trinitatis | 13.07.25 | Lukas 6,36-42 | Af Poul Joachim Stender |<\/h3>\n<p><strong>Bj\u00e6lken og splinten i \u00f8jet<\/strong><\/p>\n<p>Det er fint at folk dyrker motion, hvis de kan lide det, selv om jeg synes mange ser lidende ud. I mine \u00f8jne er der mere stil over kirkeg\u00e6ngere end motionsl\u00f8bere. Det hedder at g\u00e5 i kirke og ikke l\u00f8be i kirken. Bare det er beroligende. Og s\u00e5 har kirkeg\u00e6ngerne et helt andet m\u00e5l med at g\u00e5 i kirke end motionsl\u00f8berne har med deres l\u00f8betur.\u00a0 Motionsl\u00f8bere l\u00f8ber for at f\u00e5 tre-fire leve\u00e5r mere. Kirkeg\u00e6ngerne vil have det evige liv. Mange l\u00f8ber ogs\u00e5 for at tabe sig. Kirkeg\u00e6ngerne vil ogs\u00e5 gerne tabe sig. Men de vil tabe deres overv\u00e6gtige ego. De vil blive mindre s\u00e5 Gud og deres medmennesker fylder mere. De vil tage de ord til sig, som Johannes D\u00f8beren engang r\u00e5bte: \u201dHan \u2013 alts\u00e5 Jesus &#8211; skal blive st\u00f8rre og jeg skal blive mindre\u201d. \u00a0Gid vi havde flere kirkeg\u00e6ngere end motionsl\u00f8bere!<\/p>\n<p>Jeg har sommerhus op ad det falsterske dige, hvor det vrimler med motionsl\u00f8bere. Det blev anlagt mellem 1873 og 1875 for at beskytte mod stormfloder. Man havde erfaret dyrt ved stormfloden 14. november 1872, hvor meget vand der kunne presses ind i \u00d8sters\u00f8en og hvor meget d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse en stormflod kunne for\u00e5rsage. Men der er andre slags diger end diger mod stormfloder. For eksempel er den kristne kirke et dige. Den er et v\u00e6rn mod ondskaben, mod meningsl\u00f8sheden, mod ligegyldigheden, mod tomheden og mod en etik uden r\u00f8dder i kristendommen. \u00a0Der er alt for meget snak i vores samfund om sundhed, og om at vi skal passe p\u00e5 vores kroppe og at vi skal forbedre milj\u00f8et og bevare naturen. Selvf\u00f8lgelig skal vi det. Men vi skal ogs\u00e5 have fokus p\u00e5 vores \u00e5ndelige liv og de nedbrydende kr\u00e6fter der truer med at oversv\u00f8mme os som en stormflod.<\/p>\n<p>Der er en lignelse i Matt\u00e6usevangeliet om en mand der bygger sit hus p\u00e5 l\u00f8st sand og en anden mand der bygger sit hus p\u00e5 en klippe. Og der st\u00e5r: \u201dog skybruddet kom, og floderne steg, stormene suste og ramte det hus der stod p\u00e5 klippegrund. Men det faldt ikke. Det gjorde til geng\u00e6ld det hus der var bygget p\u00e5 l\u00f8st sand\u201d. Ukrainekrigen bliver mere og mere brutal. De unge mere og mere afh\u00e6ngige af mobiltelefonen og kunstig intelligens. Der er flere og flere udbr\u00e6ndte i Danmark. Sygdom og d\u00f8d hersker omkring os. Vi m\u00e6rker, at der er skybrud og at floderne stiger og stormene raser. S\u00e5 vi m\u00e5 st\u00e5 fast og tro p\u00e5 at Jesus Kristus er med os som vores \u00e5ndelige dige. \u00a0Det er ikke sundheden der kan frelse os. Vi kan ikke, som mange motionsl\u00f8bere bilder sig ind, l\u00f8be os fra undergangen. Det er troen p\u00e5 Guds s\u00f8n der er vores frelse.<\/p>\n<p>P\u00e5 denne sommers\u00f8ndag har vi en fin tekst om at d\u00f8mme andre. Gud d\u00f8mmer os, n\u00e5r tiden er inde. Og fordi Vorherre tager denne ubehagelige opgave p\u00e5 sig, beh\u00f8ver vi ikke have travlt med at d\u00f8mme hinanden. Men n\u00e5r det er sagt bliver vi alligevel n\u00f8dt til at d\u00f8mme hinanden. Det g\u00f8r vi ved vores domstole. Men vi m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re d\u00f8mmende, n\u00e5r folkekirkens frihed, den kristne tro, vores demokrati, er truet. S\u00e5 m\u00e5 vi se splinten i vores broders \u00f8je velvidende vi har en bj\u00e6lke i vores eget \u00f8je, og afsige den dom, at vi ikke kan acceptere hvad som helst. Man kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at overse splinten i sin brors \u00f8je eller i statens \u00f8je eller i verdenssituationens \u00f8je.\u00a0 Men er det god kristen etik? Hvad hvis splinten er at kvinderne i Afghanistan bliver undertrykt og har brug for kvinderne fra de kristne lande til at hj\u00e6lpe dem fri? Eller hvad hvis splinten i statens \u00f8je er ligegyldighed over for vores kristne arv? Det er en kendsgerning at vi mennesker har fejl. Det er ogs\u00e5 en kendsgerning, at vi f\u00f8rst og fremmest kan se fejlen hos hinanden. Men hvis man kan lide mennesker, bliver man ogs\u00e5 n\u00f8dt til at l\u00e6gge m\u00e6rke til deres fejl. \u00a0Fejl skal ikke overses. De skal rettes.<\/p>\n<p>Engang var der Moseloven i Det Gamle Testamente. Budene var enkle. Man var en morder hvis man slog ihjel, en tyv hvis man stjal, en horebuk hvis man var sin \u00e6gtef\u00e6lle utro. Men Jesus Kristus sk\u00e6rper Moseloven. Han bliver s\u00e5 radikal at vi f\u00f8ler at der ikke er plads til ham i folkekirken. Man er ikke kun morder, hvis man har sl\u00e5et ihjel. Man er en morder bare man har t\u00e6nkt p\u00e5 at sl\u00e5 ihjel eller har sagt idiot til nogen. Man er ikke bare sin k\u00e6reste utro, hvis man har v\u00e6ret sammen med en anden kvinde eller mand. Men blot man har kastet et lystent blik p\u00e5 en anden. Vi er alle lige gode. Men vi er ogs\u00e5 alle lige onde. Der er ingen af os, der ikke har sl\u00e5et ihjel i tankerne eller har afholdt os fra at se med lystne blikke p\u00e5 andre end vores \u00e6gtef\u00e6lle. Der sidder en bj\u00e6lke i \u00f8jet p\u00e5 os. Men gud ske lov er der i kristendommen en l\u00e6re, der hedder arvesyndl\u00e6ren.\u00a0 Det er sv\u00e6rt at forst\u00e5, at f\u00e6drenes synder g\u00e5r igen i b\u00f8rnene. Men i virkeligheden er denne l\u00e6re en befrielse for os. Den g\u00f8r det muligt at leve med den kendsgerning, at man render rundt med en bj\u00e6lke i \u00f8jet. Det onde jeg g\u00f8r, g\u00f8r jeg, fordi jeg er et menneske. Vi er ikke gode nok p\u00e5 bunden. Derfor skal vi bek\u00e6mpe vores d\u00e5rlige tilb\u00f8jeligheder ved at tage Jesus Kristus til os og str\u00e6be efter det fuldkomne. Men selv om man har en bj\u00e6lke i \u00f8jet, er man fortsat i sine gode ret til se splinten i sine medmenneskers \u00f8je, hvis denne splint truer vores frihed, vores demokrati, vores ret til at tro p\u00e5 Jesus Kristus som hele menneskehedens frelser. Gud i vold. Amen.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender<br \/>\nDK 4060 Kirke S\u00e5by<br \/>\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>4.s\u00f8ndag efter trinitatis | 13.07.25 | Lukas 6,36-42 | Af Poul Joachim Stender | Bj\u00e6lken og splinten i \u00f8jet Det er fint at folk dyrker motion, hvis de kan lide det, selv om jeg synes mange ser lidende ud. I mine \u00f8jne er der mere stil over kirkeg\u00e6ngere end motionsl\u00f8bere. Det hedder at g\u00e5 i [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":24936,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,426,157,853,108,111,756,349,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-24939","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-4-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06-lukas","category-kasus","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24939","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24939"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24939\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24940,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24939\/revisions\/24940"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/24936"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24939"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24939"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24939"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=24939"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=24939"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=24939"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=24939"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}