P\u00e5 ny l\u00f8sladt til os selv<\/strong><\/p>\n Der findes god vrede \u2013 og der findes ond forligelse. Det synes jeg vi bliver n\u00f8dt til at sige h\u00f8jt.<\/p>\n For hvad handler det her om?…. Om p\u00e6nhed? Eller om terapi \u2013 det der med: \u201dtilgiv nu ham eller hende, det vil v\u00e6re meget bedre for dig selv\u201d\u2026\u00a0 \u201dpr\u00f8v nu at forst\u00e5 ham, der forgreb sig p\u00e5 dig\u2026 hende der mobbede dig\u2026.\u201d Vil vi sige til kvinden, der m\u00f8rbanket og hundeangst s\u00f8ger hen i krisecentret med sine skr\u00e6mte b\u00f8rn, at hun da ikke m\u00e5 v\u00e6re vred p\u00e5 sin mand, men skal forlige sig med ham? Sandheden er jo desv\u00e6rre at det har v\u00e6ret sagt alt for ofte. Og det har \u00f8delagt mennesker for livet. Vi h\u00f8rer faktisk flere gange om, at Jesus bliver vred. Og selv om episoderne er s\u00e5 forskellige, s\u00e5 er det f\u00e6lles for dem, at det altid handler om, at der handles uk\u00e6rligt. Vreden retter sig mod dem, der misbruger deres \u00f8konomiske eller religi\u00f8se magt. Eller mod dem, der bare helst vil have deres p\u00e5 det t\u00f8rre.\u00a0 Der v\u00e6ltes borde og r\u00e5bes \u201dhykler\u201d\u2026 At g\u00f8re det, Gud vil har gjort, kan v\u00e6re at blive vred \u2013 fordi vold og undertrykkelse eller sladder har f\u00e5et magten.\u00a0 I taler s\u00e5 meget om retf\u00e6rdighed, siger Jesus gang p\u00e5 gang. Men Guds retf\u00e6rdighed overg\u00e5r regler og systemer. Det handler om k\u00e6rlighedens liv. Det h\u00f8rte vi ogs\u00e5 – lidt knudret m\u00e5ske \u2013 fra et af Paulus\u2019 breve. Her siger han, at Guds tilgivelse har smeltet os ind i Kristus\u2019 d\u00f8d og opstandelse og liv. Guds retf\u00e6rdighed er tilgivelse. Der er sket en forvandling, og s\u00e5dan skal vi t\u00e6nke p\u00e5 os selv og hinanden \u201dlevende for Gud i Kristus\u201d. Det liv skal vi leve.<\/em><\/p>\n Samtidig ved vi ogs\u00e5 \u2013 og har altid vidst \u2013 at godheden har trange k\u00e5r. S\u00e5 n\u00e5r godheden <\/em>ikke<\/em> er der, s\u00e5 m\u00e5 man ty til det n\u00e6stbedste: lov og retf\u00e6rdighed. Det vidste man ogs\u00e5 da man skrev Jyske lov for n\u00e6sten 800 \u00e5r siden. Det er ikke nogen kristen dyd at vende ryggen til uret og mishandling \u2013 om det s\u00e5 handler om enkeltpersoner eller nationer. Og buddet om ikke at blive vred kan ikke bruges til at holde tyranner ved magten \u2013 hverken i skoleklasser, i vores hjem, i det politiske spil \u2013 eller hvor vi nu ser og m\u00e6rker, at undertrykkelse og vold har fat. Kristen etik kan aldrig v\u00e6re at se v\u00e6k, n\u00e5r andre undertrykkes, fordi jeg ikke vil v\u00e6re vred, ikke vil blande mig, og synes at folk jo m\u00e5 se at forliges.<\/p>\n Men kan vi s\u00e5 overhovedet forbinde det Jesus siger i dag med vores liv?<\/p>\n Lad os igen tage fat i det lille stykke af et brev, som vi h\u00f8rte om da vi kom i kirke i dag. \u201dDu er jo d\u00f8bt\u201d, siger Paulus – \u201dDu er levende for Gud i Kristus\u201d. Du er \u00e9t med ham. Den enhed er det, Gud kalder sin retf\u00e6rdighed. Og den er egentlig s\u00e5 dundrende uretf\u00e6rdig, hvis man skulle m\u00e5le efter vores almindelige tanker om retf\u00e6rdighed. Men nu siger Gud alts\u00e5 at det er s\u00e5dan det er: jeg elsker dig \u2013 s\u00e5 jeg vil g\u00f8re det, der passer til mit v\u00e6sen \u2013 det er at du elskes ind i det liv, som Kristus lever. Ind i hans d\u00f8d og ind i hans opstandelse. Og det h\u00f8rer aldrig op. K\u00e6rligheden overvinder alt.<\/p>\n Det<\/em> har jeg brug for at vide. et k\u00e6mpestort dyr med stritpels af st\u00e5l<\/p>\n og kl\u00f8er der graver i hjertet p\u00e5 mig\u201d.<\/p>\n \n Det er s\u00e5dan jeg gang p\u00e5 gang m\u00e5 se mig selv. Som den, der ikke<\/em> g\u00f8r det, Gud vil have, som ikke er retf\u00e6rdig og god. Som den, der bliver s\u00e5 ub\u00e6rligt vred. Og som har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at forsone og forlige mig med andre \u2013 m\u00e5ske allermest dem, jeg selv har gjort ondt. \n I det liv \u2013 d\u00e5bslivet – lever jeg midt i den virkelige verden, – ikke i en fantasiverden, hvor ondskab ikke findes, eller hvor der findes lette l\u00f8sninger og et enkelt liv uden lidelse. En tysk kvinde har skrevet om det h\u00e5b. Det nytter ikke, siger hun, at dr\u00f8mme om et landskab p\u00e5 den anden side af t\u00e5regr\u00e6nsen, eller om at blive forsk\u00e5net for alt ondt, eller om at v\u00e6re perfekt\u2026 om at alt skal v\u00e6re enkelt. S\u00e5dan er livet ikke. Det er fuldt af situationer, som vi ikke bare kan finde en vej ud af og en l\u00f8sning p\u00e5. \u201dstadig mere s\u00e5rede og mere helede, L\u00f8sladt til os selv. Befriede. Vi har en plads her i denne vidunderlige og r\u00e6dselsfulde verden. Godt, at vi hver dag m\u00e5 st\u00e5 op \u2013 s\u00e5rede, helede, fri, l\u00f8sladte. —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6091 Bjert<\/p>\n .mail: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 6.s\u00f8ndag efter Trinitatis 2025 | 27.07.25 | Markus 5,20-26; Romer 6,3-11 | Af Tine Illum P\u00e5 ny l\u00f8sladt til os selv Der findes god vrede \u2013 og der findes ond forligelse. Det synes jeg vi bliver n\u00f8dt til at sige h\u00f8jt. For hvad handler det her om?…. Om p\u00e6nhed? Eller om terapi \u2013 det der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25299,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,41,440,157,853,108,111,760,844,349,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25303","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-roemer","category-6-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-05-chapter-05-markus","category-kapitel-06-chapter-06-roemer","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25303","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25303"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25303\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25304,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25303\/revisions\/25304"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25299"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25303"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25303"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25303"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25303"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25303"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25303"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25303"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nEr vrede altid noget ondt? Skal retf\u00e6rdigheden fejes under gulvt\u00e6ppet for fredsommelighedens skyld? <\/em><\/p>\n
\nEller skulle vi ha sagt til Bruce Springsteen og Taylor Swift at de skulle holde sig til at synge og ikke blande sig i politik og l\u00e5ne deres stemme til undertrykte og kritisere tyrannerne.
\nEller vil vi sige til alle dem, der sidder ved de sm\u00e5 hvide ligposer med b\u00f8rn, der blev skudt, da de ville hente mad \u201dI m\u00e5 ikke v\u00e6re vrede.\u00a0 Det er heller ikke nemt at v\u00e6re soldat for bes\u00e6ttelsesmagten\u201d? Har vi ikke set eksempler nok i verdenshistorien p\u00e5, at mennesker vender det blinde \u00f8je til, mens tyranner driver deres livs\u00f8del\u00e6ggende spil?
\nIkke at handle er ogs\u00e5 at handle. <\/em><\/p>\n
\nOg hver gang vi har d\u00e5b h\u00f8rer vi at Jesus bliver vred, fordi disciplene vil holde b\u00f8rnene v\u00e6k\u2026<\/em><\/p>\n
\nDet handler om at v\u00e6re god uden grund. I hvert fald uden anden grund, end at I selv lever af den retf\u00e6rdighed, der er k\u00e6rlighed og godhed.<\/em><\/p>\n
\n<\/em>\u201cVar der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven g\u00f8res efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesl\u00f8se kan nyde deres fred, og uretf\u00e6rdige og onde kan r\u00e6ddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke t\u00f8r fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde.
\n<\/em>Det er godt at man i et land har en lov, der s\u00f8rger for at den st\u00e6rkeste ikke har magt som han har agt.\u00a0 At man ikke \u2013 bare fordi man har en stor h\u00e6r, eller p\u00e5ber\u00e5ber sig en mytisk fort\u00e6lling, der giver en privilegier \u2013 er h\u00e6vet over loven. At man ikke – bare fordi man er den st\u00e6rkeste, tjener mest eller forst\u00e5r at netv\u00e6rke med de rigtige \u2013 kan f\u00e5 sin vilje p\u00e5 andres bekostning.
\nDet er godt, at der findes en vrede, der f\u00e5r nogen til at gribe ind, n\u00e5r de ser at svage tr\u00e6des under fode.<\/p>\n
\nFor jeg har sagt meget v\u00e6rre ting end \u201dfjols\u201d eller \u201didiot\u201d.
\nOg hvad jeg har t\u00e6nkt, ja, det har da v\u00e6ret endnu v\u00e6rre.
\nOg jeg har v\u00e6ret s\u00e5 ganske forf\u00e6rdelig vred p\u00e5 b\u00e5de den ene og den anden. Jeg forst\u00e5r s\u00e5 godt hende der i en b\u00f8n sagde:
\n<\/em>\u201dVreden bor i mig<\/p>\n
\nOg samtidig m\u00e5 jeg se p\u00e5 mig selv, som den, der har f\u00e5et at vide, at n\u00e5r jeg er allermest ussel, allermest fej eller uforsonlig, skiller det mig ikke fra Kristus. Det husker jeg m\u00e5ske bedst, n\u00e5r jeg ganske enkelt husker, at jeg er d\u00f8bt \u2013 og at jeg er levende for Gud i Kristus.<\/p>\n
\nMen det er aldrig en verden, der er overladt til sig selv og til magter, der forvr\u00e6nger og \u00f8del\u00e6gger alt godt. Aldrig en verden i modl\u00f8s venten, altid en verden i gl\u00e6delig forventning. Det er altid en verden i h\u00e5b<\/p>\n
\nEt af hendes lange digte slutter med \u00f8nsket om, at vi m\u00e5 leve<\/p>\n
\nhele tiden p\u00e5 ny l\u00f8sladt til os selv.\u201d<\/p>\n
\nHer skal vi leve som mennesker, der tror, at vi er levende for Gud i Kristus. Vi skal leve og handle ud fra den dybe forligelse, der blev tegnet med et kors for vores ansigt og bryst. \u00a0Uden anden grund, end at vi selv lever af netop det: h\u00e5b, befrielse, forligelse, barmhjertighed. Amen.<\/em><\/p>\n