Gener\u00f8sitet<\/strong><\/p>\n Hvordan skal vi forst\u00e5 Guds gener\u00f8sitet? M\u00e5ske s\u00e5 overrumblende som fort\u00e6llingen om godsforvalteren advokerer for. Godsforvalteren \u00f8dsler ellers ud af den rige godsejers ejendom og formue. Efter godsejeren har fyret ham, ser han sit snit til at sikre sig gode venner, der kan sikre hans fremtid. H\u00f8jst overraskende roses godsforvalteren, der ellers har handlet u\u00e6rligt eller trol\u00f8st, eller hvordan traditionen har oversat \u2019\u1f00\u03b4\u03b9\u03ba\u03af\u03b1\u03c2\u2019, direkte oversat uretf\u00e6rdig<\/em>. Godsforvalteren fremh\u00e6ves ligefrem for sin visdom, og Herren, \u1f41 \u03ba\u03cd\u03c1\u03b9\u03bf\u03c2, efterlyser at ogs\u00e5 lysets b\u00f8rn<\/em> bruger denne verdens rigdom til at sikre sig venner, der kan tage imod dem i himlene. M\u00e5ske skal det ligefrem forst\u00e5s s\u00e5dan, at lysets b\u00f8rn, som m\u00e5 v\u00e6re disciplene eller menighederne, skal l\u00e6re af verden og skabe kirke og menighed, der kan g\u00f8re sig de n\u00f8dvendige forberedelser p\u00e5 at tage imod alle dem, der s\u00f8ger?<\/p>\n \n Udl\u00e6gningen af denne ikke umiddelbart begribelige lignelse er selvf\u00f8lgelig sket p\u00e5 h\u00f8jst forskellig vis, og det giver sig udslag allerede i overs\u00e6ttelser og overskrifter. I en dansk tradition f\u00e5r lignelsen overskriften \u2019den u\u00e6rlige godsforvalter\u2019, og pr\u00e6dikentraditionen er domineret af en snusfornuftig borgermoral, der peger fingre ad godsforvalteren. Han er jo \u2019u\u00e6rlig\u2019 eller \u2019utro\u2019. I en tysk overs\u00e6ttelsestradition er der derimod sans for at kalde den \u2019lignelsen om den kloge<\/em>godsforvalter\u2019. Hvor borgermoralen er herskende i en dansk tradition, og har v\u00e6ret det helt tilbage til Augustin, der g\u00e5r s\u00e5 langt som til at sp\u00f8rge sig selv, om denne lignelse m\u00e5ske slet ikke burde have plads i evangelierne p\u00e5 grund af godsforvalterens sk\u00e6ndige handlinger, s\u00e5 h\u00e6fter den lutherske tradition sig mere ved at godsforvalteren handler klogt, og indsigtsfuldt, \u2019\u03c6\u03c1\u03bf\u03bd\u03af\u03bc\u03c9\u03c2\u2019. Lukas formulerer sig med et drilsk ordspil, at Herren, \u1f41 \u03ba\u03cd\u03c1\u03b9\u03bf\u03c2, roser den uretf\u00e6rdige, \u2019\u1f00\u03b4\u03b9\u03ba\u03af\u03b1\u03c2\u2019, forvalter for sin kl\u00f8gt!<\/p>\n \n P\u00e5 den ene side kan vi forarges over at godsforvalteren g\u00e5r bag om ryggen p\u00e5 sin arbejdsgiver. Det fordobles tilmed af at han vil k\u00f8be sine venner ved at nedskrive deres g\u00e6ld, endda for sin arbejdsgivers penge. Vi f\u00e5r fornemmelsen af at han simpelthen er fyret, fordi han er luddoven og lidt af en slyngel. Et dansk hitparadenummer rammer meget godt den borgerlige moral: Venner kan ikke k\u00f8bes for penge. Lignelsen har dog en anderledes realistisk virkelighedsopfattelse! Forvalteren snyder s\u00e5ledes godsejeren og sikrer sig derved gode allierede i en usikker fremtid.<\/p>\n \n Allerede kirkefaderen Origenes stiller tilbage i 200tallet sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvem er godsejeren? En helt g\u00e6ngs og almindelig fejlslutning er if\u00f8lge Origenes, at han er Gud selv. Origenes har den spidsfindige kommentar, at lignelsen driller l\u00e6seren ved at kalde b\u00e5de godsejer og Jesus for \u2019Herren\u2019 i bestemt form: \u1f41 \u03ba\u03cd\u03c1\u03b9\u03bf\u03c2, s\u00e5dan som Gud ofte omtales i de bibelske skrifter. Lukas introducerer godsejeren som den rige mand der har forvalteren ansat. Og det er forvalteren der kalder godsejeren for \u2019min Herre\u2019, \u1f41 \u03ba\u03cd\u03c1\u03b9\u03bf\u03c2 \u03bc\u03bf\u03c5 (vers 3). N\u00e6ste gang Herren optr\u00e6der er i vers 8, hvor Origenes peger p\u00e5 at det ikke l\u00e6ngere g\u00e6lder godsejeren, men Jesus selv, \u1f41 \u03ba\u03cd\u03c1\u03b9\u03bf\u03c2. Det er alts\u00e5 Jesus der afslutter lignelsen med at konkludere, at lysets b\u00f8rn <\/em>(det m\u00e5 v\u00e6re disciplene og Jesus\u2019 f\u00f8lgere, m\u00e5ske menighederne p\u00e5 Lukas\u2019 tid) skal skaffe sig venner ved hj\u00e6lp af usle mammon, s\u00e5 deres venner vil tage imod dem, n\u00e5r deres penge slipper op. Origenes peger p\u00e5 at det handler om alle verdens livsforn\u00f8denheder (olie og hvede), som Jesus r\u00e5der sine disciple til at bruge bedst muligt for at sikre at der er en menighed b\u00e5de her p\u00e5 jord og i himmelen, der vil drage omsorg for deres frelse.<\/p>\n \n I stedet for en moralpr\u00e6diken, s\u00e5 kan lignelsen snarere forst\u00e5s opbyggeligt. Fort\u00e6llingen om den u\u00e6rlige godsforvalter er ingen opfordring til at udnytte hinanden p\u00e5 opfindsom vis, det er heller ingen ford\u00f8mmelse af rigdom eller dristige metoder p\u00e5 kant med loven (selv om b\u00e5de rige og slyngler sandt for dyden ellers ikke har h\u00f8j status i Lukasevangeliet), men det er m\u00e5ske snarere en p\u00e5mindelse om at vi m\u00e5 bruge denne verdens forh\u00e5ndenv\u00e6rende midler og vores egen opfindsomhed p\u00e5 at hj\u00e6lpe hinanden (idealistisk med at bliver frelst) og ikke st\u00e5 tilbage for slynglernes ih\u00e6rdighed og iderigdom. Det nytter ingen at sidde her fine, rene og uplettede, hvis det skyldes at vi bare spiller efter regler af frygt for lovens bogstav og egen anseelse. Det g\u00e6lder ikke anseelse for menneskers blik, men for Gud Herrens. S\u00e5 vi m\u00e5 hellere sm\u00f8ge \u00e6rmerne op og komme i gang, ogs\u00e5 selv om vi risikerer vores gode ry og rygte.<\/p>\n \n Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: ikke i et jordisk, men i et himmelsk perspektiv, g\u00e6lder det om at sikre sig de rigtige venner og ikke komme i d\u00e5rligt selskab. Hen over trinitatis er dette et tema, hvor status vendes p\u00e5 hovedet, og rig og fattig, hellig og syndig, frelst og fortabt bytter plads.<\/p>\n \n Det forn\u00f8jelige er at lignelsen kan vendes og drejes og l\u00e6ses s\u00e5 forskelligt og vitterligt er blevet det. Forvalteren kan v\u00e6re en \u00f8dsel slyngel som vi skal forarges over, men han kan jo ogs\u00e5 v\u00e6re barmhjertigheden selv, der s\u00e6tter de g\u00e6ldbundne fri uanset den straf der sikkert m\u00e5 vente ham, s\u00e5 han tilmed er l\u00e6st som Jesus selv.<\/p>\n \n Min gamle kloge rektor p\u00e5 Pastoralseminariet har i sin fine bog \u2019Trinitatis. En homiletisk rejseberetning<\/em>\u2019 (Anis 2015), overbevisende argumenteret, at der n\u00e6ppe kan v\u00e6re tvivl om, at l\u00e6ses evangeliet i kirke\u00e5rets forl\u00f8b, s\u00e5 handler det om at g\u00f8re sig klar, forsone sig med verden, stille sig \u00e5ben foran Herren og f\u00f8lge hans vej. Teksterne er: Den rige mand og Lazarus i Abrahams sk\u00f8d (1. trin.), Det store g\u00e6stebud (2. trin.), Det genfundne f\u00e5r og Den forsvundne m\u00f8nt (3. trin.), Splinten i din brors og bj\u00e6lken i dit eget \u00f8je (4.trin.), Simon Peters fiskedr\u00e6t (5. trin.), Buddet om forsoning (6. trin.), G\u00e6stebuddet hos tolderen Zak\u00e6us (7. trin.), Falske profeter der er glubske ulve i f\u00e5rekl\u00e6der og at kendes p\u00e5 gode frugter (8. trin.).<\/p>\n \n N\u00e5r man f\u00f8lger Herrens eksempel p\u00e5 gener\u00f8sitet, er det ikke uden omkostninger. Man mister muligvis rigdom og anseelse i denne verden, til geng\u00e6ld mister man ikke sig selv, men vinder sig selv for Gud Herren. N\u00e5r man s\u00e5ledes opdager sig fundet og afsl\u00f8ret som en anden Zak\u00e6us, s\u00e5 \u00e5benbarer verden sig p\u00e5 ny med en helt anderledes gener\u00f8sitet der ikke er til fals for verdens flygtighed, men som har pant i noget anderledes evigt og h\u00e5befuldt. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n \u00d8sterbrogade 59<\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n +45 2617 0583<\/p>\n