Jesus rydder tempelpladsen<\/strong><\/p>\n P\u00e5 en mild og smuk sensommerdag virker det helt malplaceret med den afm\u00e6gtige vrede, der v\u00e6lter ud af evangeliet. Jesus er vred, men det er gr\u00e5dens fortvivlede vrede over alt det han ser og menneskehedens absurde m\u00e5de at forvalte liv p\u00e5 \u2013 absurd i forhold til, hvor stor og smuk en verden, Gud har sat os i. Og i forhold til, hvor relativt kort en tid vi er her og hvor fantastisk livet kunne leves.<\/p>\n Ja, den vrede Jesus er en kold klud p\u00e5 en dejlig s\u00f8ndag, hvor ingen burde v\u00e6re vrede. Men det er ikke sikkert, de har det p\u00e5 samme m\u00e5de p\u00e5 Gazastriben eller i Sudan eller Ukraine \u2013 eller alle de andre steder, s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 i fredelige Danmark, hvor der k\u00e6mpes for at opretholde troen og h\u00e5bet – fordi det store, sk\u00f8nne liv er reduceret til en slagmark eller en kamp om overlevelse overfor gr\u00e5dige og hjertel\u00f8se menneskers arrogance. Der er mange steder i verden, der venter ut\u00e5lmodigt p\u00e5 kirkefolkets vrede og protest.<\/p>\n For lytter vi efter, s\u00e5 snakker evangeliet os aldrig efter munden \u2013 eller pudrer os i numsen, n\u00e5r vi er tr\u00e6tte af at sidde ned og leverer solskin og halve kyllinger som en anden tjener, n\u00e5r vi ringer med klokken, som Kaj Munk sagde i en skarp pr\u00e6diken mod nazismen under anden verdenskrig. Evangeliet er modstand mod det, der \u00f8del\u00e6gger livet. For der er noget, der er rigtig og forkert. Og livet er en alvorlig sag, og derfor kom Jesus ikke for at opretholde den gode stemning, men for at forstyrre den. Som en sten i skoen. Eller som her p\u00e5 tempelpladsen som en mor, der voldsomt griber fat i det barn, der er p\u00e5 vej ud foran en bil.<\/p>\n Hvad var det mon, han s\u00e5 den dag? M\u00e5ske faldt hans blik p\u00e5 det mylder af hidsige handlende, der sloges og sk\u00e6ndtes uv\u00e6rdigt inde p\u00e5 tempelpladsen. Han s\u00e5, hvad vi bliver for nogen mennesker, n\u00e5r gr\u00e5digheden griber os? Og hvad der sker der med os, hvis der ikke er noget, vi holder helligt?<\/p>\n Tempelpladsen skulle v\u00e6re stedet for b\u00f8n og eftertanke, hvor mennesker m\u00f8des for at v\u00e6re sammen med Gud og finde fred med sig selv og vores medmennesker. Men der er ingen, der lytter til Guds stemme her i det kaos af hidsige handlende p\u00e5 jagt efter et godt tilbud.<\/p>\n Sommetider kommer vi ogs\u00e5 til at lave et godt tilbud p\u00e5 markedet ud af vores gudstjenester, men vi g\u00f8r det i den bedste mening. For os, der har f\u00e5et opgaven at samle mennesker til gudstjeneste, er netop oppe mod markedskr\u00e6fterne og den virkelighed, at de f\u00e6rrest rydder en plads i kalenderen til at m\u00f8de Guds ord og reflektere over, hvad det betyder, at vores liv er et tempel, som Gud har taget bolig i.<\/p>\n N\u00e5r Jesus rydder tempelpladsen for markedsg\u00f8gl, skal vi m\u00e5ske h\u00f8re det som en opfordring til at rydde en plads i vores liv for det hellige.<\/p>\n Der er tre ting, man is\u00e6r bider m\u00e6rke i, n\u00e5r man h\u00f8rer den her tekst.<\/p>\n Det f\u00f8rste er, at Jesus siger, at vi ikke ved, hvad der tjener til vores fred. Det andet er, at han siger, vi ikke kender vores bes\u00f8gelsestid. Og det tredje er de ber\u00f8mte ord, som jeg forestiller mig er blevet r\u00e5bt ud over den m\u00e5bende forsamling, mens han farer rundt og med stor, vred energi jager dem ud af tempelpladsen \u2013 Han siger: Der st\u00e5r skrevet: Mit hus skal v\u00e6re et bedehus, men I har gjort det til en r\u00f8verkule.<\/em><\/p>\n Men s\u00e5 er der ogs\u00e5 en fjerde ting, man l\u00e6gger m\u00e6rke til. Nemlig at Jesus gr\u00e6der. Han er b\u00e5de vred og gr\u00e6der. Han gr\u00e6der over Jerusalem, den elskede by. Han er fortvivlet over sit folk. Det kan man godt forst\u00e5, hvad ang\u00e5r Jerusalem. Den var b\u00e5de dengang som nu et kaos af ufred. En smuk by fuld af uforsonlighed i et land med mennesker, der ikke kan finde hinanden eller finde ud af at leve med hinanden.<\/p>\n Men n\u00e5r Jesus gr\u00e6der over sit folk, gr\u00e6der han over menneskers liv i det hele taget: vi ved ikke, hvad der tjener til vores fred. De ord rammer ind i alt det, vi oplever omkring os lige nu. Endnu engang m\u00e5 vi undre os over, hvorfor der bliver ved med at v\u00e6re ufred p\u00e5 jorden. Hvorfor lader vi det ske, igen og igen? Hvorfor er det s\u00e5 ustyrligt, og hvorfor bliver vi ved med at overlade magten til de mest forf\u00e6rdelige mennesker?<\/p>\n Selv i fredstider er der ufred. Er det ikke p\u00e5 arbejdspladsen, s\u00e5 er det derhjemme. Vi er nogle vredladne, konflikts\u00f8gende dyr, der kan dyrke uvenskaber med selv de n\u00e6rmeste familiemedlemmer i \u00e5revis, m\u00e5ske hele livet. Samtidig er vi ret konsistente i vores forestillinger om, hvad der skal til, for at vi kan f\u00e5 fred i sj\u00e6len: Flere penge, mere komfort, mere opm\u00e6rksomhed, fede jobs, evig ungdom. Det er n\u00e6sten trivielt, hvor gennemg\u00e5ende vores ambitioner er fra tidsalder til tidsalder. Der g\u00e5r en lige linje fra dem, der tumlede rundt efter en eller anden ny ting, man bare m\u00e5 eje, og til vores egen tids jagt p\u00e5 forbrugsgoder.<\/p>\n Det giver m\u00e5ske fred i sj\u00e6len en time eller to, men s\u00e5 starter uroen igen. Men hvad er det s\u00e5, der tjener til vores fred? Fra teologen Augustin, der levede i det 4. \u00e5rhundrede, har vi de ofte citerede ord: \u201dMin sj\u00e6l er urolig, indtil den finder hvile i dig, min Gud\u201d. De st\u00e5r \u201dBekendelser\u201d, der er hans selvbiografi, og hvori han netop beskriver hvordan han som en rig og fork\u00e6let ung kn\u00f8s gik fra den ene tomme tilfredsstillelse efter den anden. Hele tiden m\u00e6rkede han l\u00e6ngslen efter noget andet, noget dybere og mere virkeligt.<\/p>\n En grundl\u00e6ggende identitet, kan man m\u00e5ske kalde det, Augustin l\u00e6ngtes efter. At h\u00f8re til et sted og vide, at man er nogen, f\u00f8r man bliver til noget. At vide, at vi vandrer her p\u00e5 jorden med en usynlig tr\u00e5d bundet omkring os, s\u00e5 vi altid kan finde hjem \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r vi er l\u00e6ngst v\u00e6k og n\u00e5r falder ind i m\u00f8rke dage og oplever den st\u00f8rste tomhed. N\u00e5r vi er syge, n\u00e5r vi mistrives, n\u00e5r det hele g\u00e5r os imod. Og n\u00e5r vi endnu engang oplever, at der er krig i verden og at spillet om magten genopf\u00f8res med de samme replikker og karakterer, som vi har set s\u00e5 fortvivlende mange gange f\u00f8r.<\/p>\n Og jo mere fortvivlet det er, jo vigtigere er det at tr\u00e6de ud af spillet og tro p\u00e5, at Guds skabelse af sit eget billede i mennesket st\u00e5r usv\u00e6kket selv i alt det, der er fulgt efter. Hele bev\u00e6gelsen v\u00e6k fra den verden, Gud oprindelig havde til hensigt at skabe. Vi er skabt af det gode og derfor l\u00e6nges vi altid efter Gud. L\u00e6nges efter det inderste hellige, der er meningen med det hele. For der kommer vi fra.<\/p>\n Fra 5. Mosebog har vi i dag h\u00f8rt den j\u00f8diske trosbekendelse \u2013 Shema \u2013 Den lyder s\u00e5dan her: H\u00f8r Israel, Herren vor Gud er \u00e9n. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sj\u00e6l og af hele din styrke.<\/em><\/p>\n Og videre st\u00e5r der, at disse ord skal du l\u00e6gge dig p\u00e5 sinde, og gentage dem for dine b\u00f8rn, og fremsige dem, b\u00e5de n\u00e5r du er hjemme og n\u00e5r du er ude, n\u00e5r du g\u00e5r i seng og n\u00e5r du st\u00e5r op \u2013 og du skal binde dem om din h\u00e5nd som et tegn og de skal sidde p\u00e5 din pande som et m\u00e6rke og du skal skrive dem p\u00e5 d\u00f8rstolperne til dit hjem.<\/p>\n Buddet om at elske Gud af hele sit hjerte og af hele sin sj\u00e6l m\u00e5 man aldrig glemme, if\u00f8lge j\u00f8disk trospraksis.<\/p>\n Derfor skal man \u00f8ve sig p\u00e5 det og l\u00e6re sine b\u00f8rn det og s\u00e6tte sm\u00e5 bokse med shemab\u00f8nnen p\u00e5 d\u00f8rkarmene og binde andre sm\u00e5 bokse med b\u00f8nnen omkring hovedet med et sindrigt bederems system \u2013 s\u00e5 man bogstaveligt talt er viklet ind i trosbekendelsen.<\/p>\n For du skal \u00f8ve dig p\u00e5 at elske Herren din Gud. Ikke alt det andet, vi tror er det vigtigste og som vi str\u00e6ber efter. \u00a0For meget af det, vi beg\u00e6rer, kan der ligge en masse umiddelbar gl\u00e6de og tilfredshed i \u2013 men ikke fred. Hvor ville man dog \u00f8nske, at verdenslederne var viklet ind i bederemmen og st\u00f8dte p\u00e5 de sm\u00e5 bokse hver gang de g\u00e5r gennem en d\u00f8r!!<\/p>\n Hjertets fred ligger ikke i h\u00f8je karakterer, sk\u00f8nhed, gode jobs og en masse beundring. Det er godt at str\u00e6be og ville noget og v\u00e6re ambiti\u00f8s, for det har verden brug for. Men fred giver det ikke. Sommetider er det n\u00e6rmest omvendt, at jo mere der g\u00e5r godt, jo st\u00f8rre bliver kravene og uroen for alligevel at falde igennem og miste det hele.<\/p>\n Evangeliet i dag udfordrer os p\u00e5, hvad virkelig fred er. Hvor finder vi fred til at leve og elske, selvom vi skal d\u00f8 en dag og selvom alting er usikkert, skr\u00f8beligt og flygtigt \u2013 og selvom vi kan tabe alt det, som g\u00f8r os lykkelige og som vores hjerte h\u00e6nger ved.<\/p>\n G\u00e5 i dag hjem og overvej, hvad I forst\u00e5r ved troens fred. Kirkens fred, herinde hvor alting \u201dhellig\u00e5nder sammen\u201d, med digteren Iben Krogsdals ord. Midt i det sk\u00f8nne men ogs\u00e5 kaotiske liv derude findes disse Guds huse, der st\u00e5r og rager op i landskabet. De minder os om, at vi h\u00f8rer til i vores hverdag, men vi h\u00f8rer ogs\u00e5 til her: i det evige, i det gode, som l\u00f8ber under os som en kilde.<\/p>\n Fred er at tilh\u00f8re Gud. Fred er at leve med troen p\u00e5, at mine b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, og min elskede og mine k\u00e6reste, alle dem mit hjerte er knyttet til og bekymret for, tilh\u00f8rer vores himmelske far, hvis k\u00e6rlighed er evig og uforanderlig.<\/p>\n Jesus bliver opr\u00f8rt over, at vi s\u00e5 let kan glemme det. Og at han kan se det p\u00e5 os! Hvad var det han s\u00e5 den dag p\u00e5 tempelpladsen? M\u00e5ske et glimt af et stresset, fordrejet ansigt. Et glimt af sur forargelse og foragt. Urolige \u00f8jne. Triste \u00f8jne. M\u00e5ske s\u00e5 han et par, der bittert sk\u00e6ndtes over prisen p\u00e5 et t\u00e6ppe. Skingre stemmer, forn\u00e6rmede \u00e6gtef\u00e6ller i bitre gamle opg\u00f8r. Misundelige naboer. Lugten af frygten for at blive snydt eller tabe ansigt eller falde igennem. M\u00e5ske m\u00e6rkede han gennem al tumulten den tavse l\u00e6ngsel, der ligger i alle menneskers hjerter?<\/p>\n At kende vores bes\u00f8gelsestid, det er at vide, hvad der tjener til vores fred. Hvor det er vi dybest set h\u00f8rer hjemme. Jesus bliver vred, fordi vi glemmer, hvem vi er og ikke kan finde ud af, hvad der er op eller ned og derfor ikke ved, hvad der tjener til vores fred.<\/p>\n Guds fred<\/em> \u2013 det er at bevare livsgnisten og h\u00e5bet. Guds fred, det er at vide, at vi ikke er alene og at vi ikke er tilf\u00e6ldigt kastet ind i p\u00e5 denne klode i universet for at klare os s\u00e5 godt vi kan og knokle for at holde den store tomhedsf\u00f8lelse og angst for ikke at betyde noget, fra d\u00f8ren.<\/p>\n Fred er at stole p\u00e5 Gud og overgive os til hans k\u00e6rlighed og sandhed og alt, hvad det indeb\u00e6rer af ansvar for vores medmennesker og denne jord, og alt hvad det indeb\u00e6rer af opfordring til at leve og handle i Guds \u00e5nd \u2013 k\u00e6rligt, \u00e5bent og v\u00e5gent. Ikke lade livet g\u00e5 i tomgang i sl\u00f8v forbrugsdoping for at dulme den store meningsl\u00f8shed.<\/p>\n N\u00e5r Jesus rydder tempelpladsen, s\u00e5 rydder han rummet omkring os, s\u00e5 der kan blive plads til det hellige. Plads til den pause og den ro, der skal til, for at vi kan fornemme at livet er helligt og at vi er det tempel, Gud har taget bolig i. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/p>\n N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, DK-3480 Fredensborg<\/p>\n E-mail: ehl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 10.s\u00f8ndag efter trinitatis | Lukas 19,41-48 | Af Eva Holmegaard Larsen | Jesus rydder tempelpladsen P\u00e5 en mild og smuk sensommerdag virker det helt malplaceret med den afm\u00e6gtige vrede, der v\u00e6lter ud af evangeliet. Jesus er vred, men det er gr\u00e5dens fortvivlede vrede over alt det han ser og menneskehedens absurde m\u00e5de at forvalte liv […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25371,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,474,1,157,853,108,111,114,1231,522,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25381","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-10-so-n-trinitatis","category-aktuelle","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-deut","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-19-chapter-19-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25381","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25381"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25381\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25382,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25381\/revisions\/25382"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25371"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25381"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25381"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25381"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25381"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25381"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25381"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25381"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}