Et lykkebringende skib fyldt med Bach<\/strong><\/p>\n \u201dJeg stod ude p\u00e5 d\u00e6kket og lyttede til regnen og Bach, og nogle gange var det, som om musikken var st\u00f8rre end regnen\u201d. Det er drengen i den islandske bog, der hedder \u201dMenneskets hjerte\u201d, der siger s\u00e5dan, da han fort\u00e6ller om en ganske s\u00e6rlig sejltur: Nogle gange var musikken st\u00f8rre end regnen. Sammen med den lokale musiker har drengen v\u00e6ret sydp\u00e5 i et fjernt fiskerleje for at hente et orgel til byens hotel. Da falder det sig s\u00e5 heldigt, at de kan sejle med fiskeskibet H\u00e5bet tilbage til byen. Orglet bliver omhyggeligt sp\u00e6ndt fast nede i lasten mellem fiskene, og hele den lange vej, mens H\u00e5bet sejler fra den ene islandske fjord til den anden i \u00f8sende regnvejr, sidder musikeren nede i lasten og spiller, \u201dfylder det lykkebringende fiskeskib med Bach\u201d, som der st\u00e5r. Drengen st\u00e5r p\u00e5 d\u00e6kket og lytter til regnen og til musikken, der str\u00f8mmer op gennem d\u00e6kket, fiskerne sidder eller ligger i de fugtige k\u00f8jer og ser frem for sig; musikken \u201df\u00e5r dem til at erindre; den fylder dem med en l\u00e6ngsel, de ikke forst\u00e5r, g\u00f8r dem lykkelige og ulykkelige p\u00e5 samme tid\u201d, skriver digteren. \u201dDen kan v\u00e6kke samvittigheden og hvirvle dr\u00f8mme op om et smukkere liv.\u201d<\/p>\n S\u00e5dan kan m\u00f8det med noget, der er st\u00f8rre end os selv, g\u00f8re os ydmyge. For det er jo det, de bliver, drengen p\u00e5 d\u00e6kket og m\u00e6ndene i de fugtige k\u00f8jer, ydmyge i betydningen: bl\u00f8dgjorte, modtagelige for noget andet end d\u00e9t, de selv kan og vil og kommer med. Musikken \u00e5bner deres sind for erindringen og l\u00e6ngslen, for samvittigheden og dr\u00f8mmen om noget smukkere. Ordet ydmyghed har at g\u00f8re med at v\u00e6re myg. Hvis man siger om en pige, at hun er myg, s\u00e5 mener man jo, at hun er bl\u00f8d, ikke alene om kinderne og skuldrene, men ogs\u00e5 i sit v\u00e6sen. Modtagelig. Let at bev\u00e6ge. Jeg tror, det er godt at t\u00e6nke den betydning med ind i dagens evangelium. S\u00e5 at v\u00e6re ydmyg alts\u00e5 ikke betyder at g\u00f8re et nummer ud af sin egen utilstr\u00e6kkelighed.\u00a0 At v\u00e6re ydmyg betyder at v\u00e6re bl\u00f8d om hjertet, modtagelig i sindet, s\u00e5 bl\u00f8d, at man m\u00e6rker, hvad der kommer til \u00e9n udefra, fra nogen andre eller noget andet end \u00e9n selv. Og s\u00e5 bl\u00f8d, at man m\u00e6rker, hvor man ikke selv sl\u00e5r til. Det er det, m\u00e6ndene bliver ombord p\u00e5 det lykkebringende fiskeskib fyldt med Bach.<\/p>\n Og det er d\u00e9t, faris\u00e6eren i dagens evangelium ikke har opdaget. Ikke fordi han er et d\u00e5rligt menneske. Han er uden tvivl et menneske, man kan regne med, som altid g\u00f8r sin pligt. Men han er ikke ydmyg i betydningen: bl\u00f8d, modtagelig for noget andet end sig selv. Jeg<\/em> takker dig, fordi jeg<\/em> ikke er som de andre, jeg<\/em> faster, jeg<\/em> giver tiende. Jeg, jeg, jeg. Det kan godt v\u00e6re, faris\u00e6eren rent sprogligt henvender sig til den gode Gud, men i sin b\u00f8n har han kun blik for sig selv og sin egen fortr\u00e6ffelighed, som bliver s\u00e5 meget desto mere i \u00f8jnefaldende, n\u00e5r han sammenligner sig med andre mennesker, der ikke har samme h\u00f8je moralske standard som han selv. Det kan ogs\u00e5 godt v\u00e6re, b\u00f8nnen rent sprogligt har form af en tak, men den rummer ingen indsigt i, hvad faris\u00e6eren har f\u00e5et, som han ikke kan takke sig selv for. Og den rummer slet ingen b\u00f8n. Faris\u00e6eren har ikke brug for noget. Eller for nogen. Han klarer sig i virkeligheden udm\u00e6rket med sig selv.<\/p>\n Over for ham st\u00e5r tolderen. Han er faris\u00e6erens modstykke, ikke fordi han er god, lige s\u00e5 lidt som faris\u00e6eren er ond. Der er intet, som tyder p\u00e5, at tolderen har et hjerte af guld. Men han er faris\u00e6erens modstykke, fordi han er helt klar over, at han ikke selv sl\u00e5r til, tv\u00e6rtimod. Han er fuldst\u00e6ndig \u00e5ben, l\u00e6ngselsfuld, modtagelig for noget andet og st\u00f8rre end sig selv. Og i den forstand ydmyg. I samme \u00e5ndedrag st\u00e5r han ved sin egen synd og beder om den n\u00e5de og tilgivelse, han har brug for. Og i samme nu, som ordene er udtalt, f\u00e5r han den! Det er evangeliet, selve det gl\u00e6delige budskab i dag: At tolderen g\u00e5r hjem som retf\u00e6rdig. At Jesus alts\u00e5 ikke alene fort\u00e6ller lignelsen om de to m\u00e6nd i templet som en formaning, men s\u00e5dan set selv tr\u00e6der indenfor i den, som en dommer, der er i sin gode ret til at f\u00e6lde dom over de to. Og hvilken dom! \u201dJeg siger jer, det var tolderen der gik hjem som retf\u00e6rdig\u201d! Med de ord sk\u00e6nker Jesus tolderen den n\u00e5de, han beder om. Fuldst\u00e6ndig uden betingelser, uden at sp\u00f8rge ind til, hvilke synder den arme tolder har i tankerne, uden at sikre sig, at han nu ogs\u00e5 forbedrer sig, uden forbehold af nogen art. Uden videre \u00f8ser han simpelthen Guds n\u00e5de ud over manden og sender ham hjem som retf\u00e6rdig.<\/p>\n Det er evangeliet. At s\u00e5 snart vi beder om Guds n\u00e5de, s\u00e5 f\u00e5r vi den. Uden forbehold. Den er der for os alle. Eller: Han er der for os alle, b\u00e5de for toldere og faris\u00e6ere, i den mand, der fort\u00e6ller lignelsen. Han er tr\u00e5dt inden for i vores liv med Guds ubetingede n\u00e5de. Den eneste grund til, at faris\u00e6eren ikke ogs\u00e5 gik hjem som retf\u00e6rdig, var, at n\u00e5den ikke kunne komme til, fordi han selv fyldte hele billedet. Og s\u00e5dan rummer evangeliet side om side med det gl\u00e6delige budskab om Guds n\u00e5de en klar formaning til os om ikke at oph\u00f8je os selv som faris\u00e6eren, s\u00e5 n\u00e5den ikke kan komme til. Men ydmyge os selv som tolderen, der fik n\u00e5den i samme nu. Den formaning rummer imidlertid en indbygget fare. For hvad vil det sige at ydmyge sig selv? At udpensle sine egne mangler? At fordybe sig i alt det, man ikke form\u00e5r? At vende blikket indad og fokusere p\u00e5 al sin egen elendighed? Den form for ydmyghed kan lynhurtigt sl\u00e5 om i sin mods\u00e6tning. For s\u00e5 snart man bliver bevidst om, hvor ydmyg man er, er man det jo ikke l\u00e6ngere. Allerede i det \u00f8jeblik, man bevidst begynder at arbejde p\u00e5 det, har man s\u00e5dan set sat ydmygheden over styr.<\/p>\n Og derfor t\u00e6nker jeg, at ydmyghed ikke f\u00f8rst og fremmest er noget, man kan arbejde p\u00e5 at v\u00e6re. Men noget man kan blive, n\u00e5r man vender blikket udad og f\u00e5r \u00f8je og \u00f8re for noget andet og st\u00f8rre end sig selv. For ordene. For k\u00e6rligheden og dens fine frugter. For de gyldne marker og de r\u00f8dmende \u00e6bler p\u00e5 tr\u00e6erne netop nu. For kunsten. For musikken. Som m\u00e6ndene ombord p\u00e5 fiskeskibet H\u00e5bet, der blev ydmyge af at lytte til tonerne nede fra lasten. S\u00e5 bl\u00f8dgjorte, at der blev plads i deres sind b\u00e5de til erindring og l\u00e6ngsel, til samvittighedens sp\u00f8rgsm\u00e5l og til, at noget st\u00f8rre end deres egen handlekraft kunne komme til. Gudstjeneste holder vi for at uds\u00e6tte os selv for ord, der er st\u00f8rre end vores egne. Og for musik, der er st\u00f8rre end os selv. I ord og toner tr\u00e6der Guds svimlende n\u00e5de inden for i vores tilv\u00e6relse, ogs\u00e5 i dag. M\u00e5ske vi da bliver<\/strong> ydmyge, s\u00e5 modtagelige, at n\u00e5den kan komme til. S\u00e5 bl\u00f8de, at vi kan se, hvor stort det er, hvad vi har f\u00e5et, og hvad vi f\u00e5r, og simpelthen bliver n\u00f8dt til at takke den gode Gud i ord og toner. Og da kan det ske, at ogs\u00e5 vores kirke bliver et lykkebringende skib fyldt med Bach. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 11. s\u00f8ndag efter trinitatis | 31.08.2025 | Lukas 18,9-14 | Af Marianne Frank Larsen | Et lykkebringende skib fyldt med Bach \u201dJeg stod ude p\u00e5 d\u00e6kket og lyttede til regnen og Bach, og nogle gange var det, som om musikken var st\u00f8rre end regnen\u201d. Det er drengen i den islandske bog, der hedder \u201dMenneskets hjerte\u201d, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25388,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,480,727,157,853,108,111,141,349,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25395","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-11-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25395","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25395"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25395\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25409,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25395\/revisions\/25409"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25388"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25395"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25395"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25395"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25395"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25395"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25395"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25395"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n