Salmer: <\/em>Salme: nr. 28 \u201dDe dybeste lag i mit hjerte\u201d, nr. 492 \u201dGuds igenf\u00f8dte, ny-levende sj\u00e6le\u201d, <\/em><\/p>\n Evangeliel\u00e6sning Markusevangeliet 7,31-37)<\/em><\/p>\n Luk op!<\/strong><\/p>\n Nogle minutter tager kun et sekund at beskrive. Det er minutter, der f\u00f8jer sig ind i r\u00e6kken af andre minutter og tilsammen udg\u00f8r vores hverdag. Andre minutter bliver vi aldrig f\u00e6rdige med. De fylder mere, end hvad urskiven ellers viser. Det er de afg\u00f8rende minutter i vores liv: Minuttet da barnet f\u00f8rste gang tr\u00e6kker vejret p\u00e5 f\u00f8destuen. Minuttet da smerten letter og det igen er til at holde ud at v\u00e6re til. Minuttet da en d\u00f8r \u00e5bner sig i et hj\u00f8rne af vores sind og bag den er et stort lyst rum, i hvilket vi frit kan tr\u00e6kke vejret. Vi kalder dem sj\u00e6ldent et under, for mirakler f\u00f8ler vi os ikke fortrolige med. Men de m\u00e6ttede minutter ankommer ikke desto mindre med deres s\u00e6rlige betydning og fornyede frihed.<\/p>\n \n Markus fort\u00e6ller om et af disse m\u00e6ttede minutter. En finger i et \u00f8re, en tunge rakt frem og ord der siges \u00e9n gang, men lyder som et evangelisk omkv\u00e6d. Luk dig op! siger Jesus og der bliver \u00e5bnet op for et menneske, s\u00e5 det kan meddele sig igen. Hvem ville vi ogs\u00e5 v\u00e6re, hvis vi ikke kunne give os til kende. Det ville v\u00e6re som om, vi ikke rigtig var til. P\u00e5 den m\u00e5de er det som en skabelse i dette m\u00e6ttede minut. Ordene \u201dLuk op\u201d, kalder et menneske frem p\u00e5 ny.<\/p>\n \n Det naturligste af alt er ellers at tale. Vi taler bare, t\u00e6nker ikke n\u00e6rmere over det. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 de stumme. Deres sprog er bare et andet end det lydlige. Ubesv\u00e6ret kommer sproget indefra, indtil det s\u00e5 ikke g\u00f8r det alligevel. Hvad er det, der kan f\u00e5 os til at tie stille? G\u00f8re os tavse? M\u00e5ske synes vi ikke rigtig, vi har noget vigtigt at bidrage med? Eller vi t\u00e6nker, at andre kan sige det meget bedre? Indimellem bliver det da ogs\u00e5 bare til snak, og klicheer der sk\u00f8jter rundt p\u00e5 overfladen. Indimellem kommer vi endda til at g\u00f8re ondt v\u00e6rre. P\u00e5st\u00e5eligt kan vi finde p\u00e5 at stille os frem, som l\u00e6ser vi op af stentavler og d\u00f8mmer efter dem. Klicheer og p\u00e5st\u00e5elighed, n\u00e5r det begr\u00e6nser sig til det, er der vel ikke noget at sige til, at vi kan blive lidt stille? Men et menneske, der ikke giver sig til kende, lukker sig for samtalens mulighed. Et menneske der ikke giver sig til kende, tr\u00e6kker sig fra det f\u00e6lles. Og overlader vi vores stemme til andre, glemmer vi, at hver stemme har sin egen klang, og denne klang er vigtig for helheden.<\/p>\n \n Luk dig op! lyder det fra evangeliet. Vi kan finde p\u00e5 at tie, n\u00e5r vi fejler, med det vi siger, hvis det bliver for overfladisk eller h\u00e5rdt \u2013 eller vi bare ikke synes, vi har ordet i vores magt. Men det er for ensidigt. Det er ikke kun er os, der har ordet. Det er ogs\u00e5 ordet, der har os. Ordene er ikke bare vores egne. Ordene er ogs\u00e5 nogle, vi f\u00e5r givet. Evangeliet er livgivende ord, vi f\u00e5r for\u00e6ret. Ord der fort\u00e6ller vores liv st\u00f8rre, end vi kan fort\u00e6lle det selv. N\u00e5r sproget kommer ubesv\u00e6ret indefra, hvem ved, m\u00e5ske det s\u00e5 er det, der er p\u00e5 f\u00e6rde. At vi pludselig siger tingene ligeud og siger det, der skal siges, fordi vi f\u00e5r ordene givet. Hvem ved, m\u00e5ske der dybt inde er et \u00e5ndeligt ordforr\u00e5d, som vi f\u00e5r lov at \u00f8se af og som g\u00f8r, at vi mellem alt det andet, vi g\u00e5r rundt og siger ogs\u00e5 f\u00e5r sagt noget af betydning. Ordene kommer ud af vores<\/em> mund, men kommer med en indsigt, som vi ikke kunne have sagt os selv. Det kan godt v\u00e6re, vi synes, det til tider er nemmere at holde mund og lade andre tale. Men det er en ulidelig lethed at b\u00e6re, at overlade samtalen til andre. Selvf\u00f8lgelig kan det siges bedre og det kan helt sikkert siges mere sandt, end i de formuleringer vi k\u00e6mper med. Men hvis ordene presser sig p\u00e5 indefra, hvem ved, m\u00e5ske det er \u00c5nden, der vil l\u00e5ne vores stemme, som sit taler\u00f8r. Et indre kald til at lukke op og indg\u00e5 i \u00c5ndens tjeneste \u2013 give de livgivende ord, vi selv har f\u00e5et, videre til andre.<\/p>\n \n Mens nogle tier frivilligt, er der andre, der gerne vil tale. Men de holder sig alligevel tilbage med det, fordi de fornemmer, at magtesl\u00f8sheden de er ramt af, g\u00f8r andre beklemte. De ville gerne fort\u00e6lle om det, de har k\u00e6mpet med og det der har v\u00e6ret sv\u00e6rt i deres liv. At helvede ikke er en fantasi, men noget de har v\u00e6ret igennem. Men omgivelserne bliver s\u00e5 m\u00e6rkeligt stille og det smitter af p\u00e5 dem. M\u00e5ske burde de ogs\u00e5 hellere glemme, lyder de velmenende r\u00e5d. Pr\u00f8ve at l\u00e6gge det, der gjorde ondt bag dem og i stedet lade sig optage af andre ting. Ikke fort\u00e6lle om sammenbruddet i det private liv eller sammenbruddet i d\u00e9t f\u00e6lles liv, de engang havde, men har m\u00e5tte forlade. Pr\u00f8v heller at se fremad, lyder opfordringen.<\/p>\n \n Luk op! lyder det igen fra evangeliet. Luk jeres \u00f8re op. Et menneske der ikke kan dele sin livsfort\u00e6lling, bliver forsigtig. Det mister sine naturlige reaktioner. Mister at kunne give umiddelbart udtryk for sine f\u00f8lelser. At lytte til et menneske, er at give et menneske lov til at v\u00e6re til.<\/p>\n Luk op! Det kan m\u00e5ske lyde som en opfordring til at g\u00f8re noget selv. Som de velmenende r\u00e5d, der har det med at ligne hinanden, uanset om det er opfordringer til at begynde at meditere, l\u00f8be eller g\u00e5 i gang med at strikke. Det er da heller ikke fordi, der ikke kan v\u00e6re gode ideer at hente i det og at r\u00e5dene kan aflaste og hj\u00e6lpe. Men hvis r\u00e5dene er det eneste, vi m\u00f8der hinanden med, kan vi f\u00e5 det til at lyde som om, at vi selv kan handle os ud af alt det, der er sv\u00e6rt og g\u00f8r ondt i vores liv.<\/p>\n Luk op! Det er et himmelsk ord, der skaber, hvad det siger.<\/p>\n Luk op! Det er en d\u00f8r, der \u00e5bnes for den, der ikke kan \u00e5bne den selv.<\/p>\n Luk op! Det er et opstandelsesr\u00e5b. Et r\u00e5b der g\u00f8r opstand imod det, der ikke er, som det skal v\u00e6re.<\/p>\n \n Jesus har bev\u00e6get sig ud i yderkanten, ud til et fjerntbeliggende sted. Magtens centrum ligger langt derfra. Dette er periferien. Jesus er ikke inviteret. Han er selv taget af sted. Han afventer heller ikke f\u00f8rst en trosbekendelse af et menneske, der er ramt og blevet stille. Han forlanger heller ikke en erkendelse af det, der kunne have v\u00e6ret bedre. Alt det der burde v\u00e6re sagt og h\u00f8rt, men ikke blev det. Ude p\u00e5 det afsidesliggende sted er der et m\u00f8de. Det er som en fremkalderv\u00e6ske. Et menneske kommer til sig selv, tr\u00e6der frem med ansigt, skikkelse, stemme. Ingen stemme er ubetydelig, intet menneske er overladt til sig selv. Et evangelisk m\u00e6ttet minut g\u00f8r dette tydeligt.<\/p>\n \n Det kan godt v\u00e6re, at vi finder det fremmed at tale om mirakler, for hvad ved vi om det, og hvad har dette ene mirakel med os og vores liv at g\u00f8re. Og dog er der \u00e5bninger i vores liv. M\u00e6ttede minutter som det tager lang tid at beskrive. Minutter vi aldrig kommer bag om og som aldrig bliver gennemskuelige, fordi de kaster mere mening af sig, end vi kan samle op og begribe. N\u00e5r vores samtaler bliver fortrolige og vedkommende, er det, n\u00e5r vi taler med hinanden om disse \u00e5bninger. Og n\u00e5r vi fors\u00f8ger at s\u00e6tte ord p\u00e5 de m\u00e6ttede minutter, fornemmer vi, at vi kommer l\u00e6ngst med hj\u00e6lp fra det \u00e5ndelige ordforr\u00e5d.<\/p>\n \n Engang p\u00e5 et fjernt sted og dog i vores verden, fik en mand h\u00f8relsen og sproget tilbage. Luk op! l\u00f8d det, som et ekko af det f\u00f8rste skabelsesord. Luk op! siges det ogs\u00e5 i vores tid og p\u00e5 vores sted. Og livgivende ord ankommer stadig som en gave. Ord der sl\u00e5r hul ind til en st\u00f8rre virkelighed og hj\u00e6lper os til at forbinde os med den.<\/p>\n Uanset hvad vi kalder det, er der en n\u00f8gle i dette \u201dLuk Op!\u201d til at forst\u00e5 vores tilv\u00e6relse som andet end et klinisk f\u00e6nomen. Alt findes her, selv himlen. Ordenes livskraft kan ikke underkendes.<\/p>\n \n Vi kalder hinanden frem ved at h\u00f8re efter. Og vi bliver selv kaldt frem og ind i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng ved at h\u00f8re fort\u00e6llingen om Gud og mennesker. Om vores situation er forf\u00e6rdelig, fantastisk eller begge dele. Om vi lever i de minutter, der er flest af eller samler de m\u00e6ttede minutter, som skatte i vores sind. Alt bliver samlet op i evangeliet.<\/p>\n Vi kan h\u00f8re. Vi kan tale. Og vi kan g\u00f8re brug af det. Der ligger et kim til livets forts\u00e6ttelse i det \u2013 at vi kan give det videre, vi selv er b\u00e5ret af. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 12.s\u00f8ndag efter trinitatis | 07.09.2025 | Markus 7,31-37 | Af Christiane Gammeltoft-Hansen | Salmer: Salme: nr. 28 \u201dDe dybeste lag i mit hjerte\u201d, nr. 492 \u201dGuds igenf\u00f8dte, ny-levende sj\u00e6le\u201d, Evangeliel\u00e6sning Markusevangeliet 7,31-37) Luk op! Nogle minutter tager kun et sekund at beskrive. Det er minutter, der f\u00f8jer sig ind i r\u00e6kken af andre minutter og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":20830,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,499,157,853,283,108,111,782,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25415","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-12-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-07-chapter-07-markus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25415","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25415"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25415\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25416,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25415\/revisions\/25416"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/20830"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25415"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25415"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25415"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25415"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25415"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25415"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25415"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}