{"id":25427,"date":"2025-09-10T08:02:36","date_gmt":"2025-09-10T06:02:36","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25427"},"modified":"2025-09-09T13:40:10","modified_gmt":"2025-09-09T11:40:10","slug":"lukas-1023-37-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1023-37-4\/","title":{"rendered":"Lukas 10,23-37"},"content":{"rendered":"<h3>13. s\u00f8ndag efter trinitatis | 14.09.2025 |\u00a0Lukas 10,23-37\u00a0| Poul Joachim Stender |<\/h3>\n<p><strong>Den barmhjertige Samaritan<\/strong><\/p>\n<p>I \u00f8jeblikket er staten og kirken gift. Kom det til en skilsmisse mellem stat og kirke ville der opst\u00e5 de samme delingsproblemer som ved alle andre skilsmisser. Hvem skulle i tilf\u00e6ldet staten og kirken overtage begravelsesv\u00e6senet og vedligeholdelsen af de gamle kirker?\u00a0 N\u00e5r jeg sp\u00f8rger \u00e6gteparrene under brylluppet:\u00a0 <em>Vil<\/em> du have den person der hos dig st\u00e5r? <em>Vil<\/em> du elske og \u00e6re vedkommende? l\u00e6gger jeg tryk p\u00e5 ordet <em>vil<\/em>. Det er en viljessag at holde sammen. F\u00f8lelser er vigtige. Men viljen er vigtigst. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med kirkens forhold til staten. Selv om staten kan v\u00e6re irriterende overfor kirken, og i h\u00f8j grad var det under nogle af kirkeministrene, skal vi holde sammen. Hvorfor? Blandt andet fordi vi danskere har mere tillid til offentlige institutioner end til private.\u00a0 Socialdemokratiet har ikke skabt det velf\u00e6rdssamfund vi lever i. Det har kristendommen med dens ideer om at v\u00e6rne om den svage. Dansk socialv\u00e6sen bygger p\u00e5 lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Internationale love og menneskerettigheder st\u00e5r i dyb g\u00e6ld til kristendommen.\u00a0 Men man har glemt at det var Paulus og ikke et politisk parti der sagde: \u201dHer kommer det ikke an p\u00e5 at v\u00e6re j\u00f8de eller gr\u00e6ker, p\u00e5 at v\u00e6re tr\u00e6l eller fri, p\u00e5 at v\u00e6re mand og kvinde, for I er alle en i Kristus Jesus\u201d. De internationale love og menneskerettighederne er p\u00e5 vej til at blive udvandet, fordi de har mistet forbindelsen til kristendommen. Evangeliet om den barmhjertige samaritaner er en af vores kulturs helt afg\u00f8rende fort\u00e6llinger, som siger os hvorledes en ordentlig stat skal handle. Staten skal ikke lade folk ligge i gr\u00f8ften og d\u00f8 af deres s\u00e5r. Den er forpligtet til at hj\u00e6lpe de n\u00f8dlidende. \u00c6gtef\u00e6ller kommer til at ligne hinanden med \u00e5rene. Ligesom de p\u00e5 en m\u00e5de ogs\u00e5 komme til at ligne deres hund. Det ville v\u00e6re fint hvis staten kom til at ligne kirken. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Hvis staten forbliver gift med kirken, ved den hvorfra dens v\u00e6rdier skal komme.<\/p>\n<p>Men k\u00e6rlighed til n\u00e6sten kan ikke udelukkende klares over skattebilletten.\u00a0 Vi er hver is\u00e6r den persons n\u00e6ste, som vi st\u00e5r overfor. Og for mange \u00e5r siden svigtede jeg, som s\u00e5 tit f\u00f8r, nogle mennesker som jeg burde have v\u00e6ret n\u00e6ste for. \u00a0I min by boede en aparte murer. Han havde langt, blondt h\u00e5r og et enormt hvidt sk\u00e6g som var flettet, og som han kunne h\u00e6gte fast til en ring han havde i \u00f8ret. Hele \u00e5ret rundt gik han i bare t\u00e6er i sine sandaler. Han kunne ryge en sm\u00f8g under gudstjenesten uden menigheden lagde m\u00e6rke til det. Han holdt den t\u00e6ndte cigaret i bukselommen og i d\u00e6kke af sk\u00e6gget tog han et ordentlig dr\u00f8n og s\u00e5 ned i lommen igen med sm\u00f8gen. R\u00f8gen lod han h\u00f8fligt og i respekt for rummet blive i lungerne. En l\u00f8rdag aften, dagen f\u00f8r jeg skulle pr\u00e6dike om den barmhjertige samaritaner, regnede det voldsomt. Jeg havde v\u00e6ret inde i K\u00f8benhavn. Ved udkanten af byen s\u00e5 jeg fra min bil to unge m\u00e6nd der stod og blafrede. Jeg lagde m\u00e6rke til dem, fordi de havde et skilt i h\u00e5nden, hvor der p\u00e5 engelsk stod: \u201dHj\u00e6lp. Flygtninge p\u00e5 flugt til Tyskland\u201d. Foran mig k\u00f8rte en vogn med en nonne. Hun s\u00e5 ogs\u00e5 de to m\u00e6nd, sagtnede farten og gassede s\u00e5 op igen og k\u00f8rte forbi. Jeg overvejede et kort sekund at standse. Men de to m\u00e6nd var plaskv\u00e5de &#8211; og der var sikkert et eller andet sted, hvor myndighederne kunne hj\u00e6lpe dem. Herefter glemte jeg dem, k\u00f8rte hjem og skrev en pr\u00e6diken over den barmhjertige samaritaner. Men da jeg skulle til at g\u00e5 i seng ringede det p\u00e5 d\u00f8ren. Udenfor stod mureren i bare t\u00e6er og sandaler med sk\u00e6gget bundet op til \u00f8ret og en sm\u00f8g i lommen og ved siden af ham to unge m\u00e6nd. Han fortalte at han havde v\u00e6ret p\u00e5 vej ud af K\u00f8benhavn om eftermiddagen i det forf\u00e6rdelige regnvejr. To m\u00e6nd havde st\u00e5et og tomlet. Han havde samlet dem op. De var, fortalte han, flygtninge fra det polske regime og ville til noget familie i Tyskland. Og da han h\u00f8rte de ingen penge havde, havde han taget dem med hjem til Kirke Saaby, givet dem et m\u00e5ltid og nattely og ville om morgenen k\u00f8re dem til R\u00f8dby, s\u00e5 han kunne sende dem med en f\u00e6rge til Tyskland. Nu \u00f8nskede han at l\u00e5ne n\u00f8glen til kirken, s\u00e5 han kunne vise dem, hvor smuk vores kirke er. Og der stod jeg. Min pr\u00e6diken var parat til s\u00f8ndag morgen og teksten bitter virkelighed.<\/p>\n<p>Det er det opr\u00f8rende ved fort\u00e6llingerne i biblen. Det er ikke fiktive cases.\u00a0 Som i et spejl\u2026 Hele tiden er vi i samme situation som de bibelske personer og afsl\u00f8rer ved den m\u00e5de vi handler og taler, hvem af personerne i de bibelske gallerier vi ligner mest.\u00a0 Da str\u00f8mme af flygtninge engang v\u00e6ltede ind over den danske gr\u00e6nse og begyndte at g\u00e5 mod K\u00f8benhavn ad motorvejen, udtalte en kollega at alle flygtninge der \u00f8nskede asyl i Danmark skulle have det. Og s\u00e5 var det ligegyldigt om det var 100.000 eller 200.000.\u00a0 Selvf\u00f8lgelig skal flygtninge hj\u00e6lpes. Men barmhjertighed udelukker ikke at b\u00e5de staten og borgerne t\u00e6nker sig om og vurderer, hvad der er bedst for vores samfund. Gennem \u00e5rene er er der blomstret en tunnelsynet barmhjertighedsindustri op, der kunne kaldes samatarismen, og som g\u00e5r tilbage til en misforst\u00e5et fortolkning af den barmhjertige samaritaner, hvor man bilder sig ind, at man ved gode gerninger kan sikre sig Guds sympati. Men Paulus s\u00e6tter os i epistlen p\u00e5 plads. Hvis vi bilder os ind at vi ved gode gerninger kan sikre os frelsen, havde Jesus\u2019 d\u00f8d og opstandelse v\u00e6ret totalt ligegyldigt.\u00a0 Vi frelses ved troen p\u00e5 Guds s\u00f8n, der elskede os og gav sig hen for os. Gud i vold. Amen<\/p>\n<hr \/>\n<p>Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender<br \/>\nDK 4060 Kirke S\u00e5by<br \/>\npjs(at)km.dk<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>13. s\u00f8ndag efter trinitatis | 14.09.2025 |\u00a0Lukas 10,23-37\u00a0| Poul Joachim Stender | Den barmhjertige Samaritan I \u00f8jeblikket er staten og kirken gift. Kom det til en skilsmisse mellem stat og kirke ville der opst\u00e5 de samme delingsproblemer som ved alle andre skilsmisser. Hvem skulle i tilf\u00e6ldet staten og kirken overtage begravelsesv\u00e6senet og vedligeholdelsen af de [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25422,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,511,727,157,853,108,111,529,349,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25427","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-13-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-kasus","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25427","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25427"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25427\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25428,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25427\/revisions\/25428"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25422"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25427"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25427"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25427"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25427"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25427"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25427"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25427"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}