At v\u00e6re hos gud er at v\u00e6re hos det andet menneske<\/strong><\/p>\n I den amerikanske film, der hedder Nomadland<\/em>, bor Fern alene i den varevogn, hun har bygget om, s\u00e5 hun kan spise og sove i den. Hun hutler sig igennem med d\u00e5rligt betalte jobs, alt efter hvad der er i s\u00e6son. Og s\u00e5 bor hun i forskellige trailerparker ude i det \u00f8de landskab i Nevada. D\u00e9r ser vi hende alene inde i vognens lille lukkede rum. Hun er i sorg, udslukt efter at have mistet sin mand og det liv, de havde. Hun har ingen b\u00f8rn, ingen n\u00e6r familie eller venner. Hun har heller ingen penge, n\u00e5r hendes varevogn skal repareres. Og ingen udsigt til forandring. Hun er alene i m\u00f8rket, b\u00e5de bogstaveligt talt og i overf\u00f8rt betydning. Indtil nogen banker p\u00e5 hendes d\u00f8r. Der er \u00e9n, der skal have hj\u00e6lpende h\u00e5nd med at s\u00e6lge sine ting. Hun er n\u00f8dt til at komme. Og det g\u00f8r hun, kommer ud og g\u00e5r med hen til Swankie i den n\u00e6ste vogn. Og der er \u00e9n, der f\u00e5r ondt og skal have noget at drikke. Og der er \u00e9n, der har brug for en sm\u00f8g og en lighter. Og der er \u00e9n, der bliver syg, s\u00e5 hun m\u00e5 varme suppe til ham. Og der er \u00e9n, som skal have en h\u00e5nd med at f\u00e5 malet de rustne pletter p\u00e5 sin vogn. Og der er \u00e9n, der tr\u00e6nger til at blive klippet. Og \u00e9n, der vil have hende med til et reng\u00f8ringsjob p\u00e5 en campingplads.<\/p>\n Filmen er en unders\u00f8gelse af elendigheden hos de laveste klasser i USA, hos dem, der har mistet arbejde, hus og hjem, da fabrikkerne lukkede, og som ikke f\u00e5r nogen st\u00f8tte af staten. Men det er ogs\u00e5 en h\u00e5befuld og fuldst\u00e6ndig usentimental fort\u00e6lling om at blive kaldt p\u00e5 og b\u00e5de bogstaveligt talt og i overf\u00f8rt betydning komme ud af sit eget lille lukkede rum, ud til nogen andre, som vil \u00e9n og har brug for \u00e9n, i hvert fald indtil de k\u00f8rer videre.<\/p>\n Jeg t\u00e6nker, at det kald, eller de mange forskellige kald, der f\u00e5r Fern til at g\u00e5 ud til de andre, spejler kaldet i dagens evangelium. \u201dS\u00f8g f\u00f8rst Guds rige,\u201d siger Jesus, \u201ds\u00e5 skal alt det andet gives jer i tilgift.\u201d De ord er et kald til os. Med ordene og med billederne af himlens fugle og markens liljer kalder han p\u00e5 os for at befri os fra vores bekymringer. Det kan vi nemlig ikke selv. Bekymringer af alle slags har det med at bes\u00e6tte os. De holder os v\u00e5gne om natten, de bremser vores arbejde og h\u00e6mmer vores gl\u00e6de om dagen, vi kan ikke slippe dem, siger vi, men m\u00e5ske er det sandere at sige, at de ikke vil slippe os. De tager magten over os. Fanget i bekymringerne ligner vi Fern i filmen, lukket inde i den lille m\u00f8rke vogn. Og derfor er det s\u00e5 befriende, at en klog mand har sagt, at dagens evangelium ikke bare er endnu en opfordring til at give slip og v\u00e6re tillidsfuld og leve i nuet og carpe diem<\/em> som markens liljer og himlens fugle. For det er jo pr\u00e6cis det, vi ikke<\/em> kan. Men dagens evangelium er et kald. Det er Jesus, eller det er den opstandne, der kalder p\u00e5 os for at bryde bekymringernes forbandelse udefra. Han kalder os ud, ud at s\u00f8ge Guds rige.<\/p>\n Og Guds rige \u2013 det er jo d\u00e9r, hvor han selv er, selvom vi ikke kan se ham. D\u00e9r, hvor der sker d\u00e9t, som skete overalt, hvor han kom, dengang de kunne se ham. Hvor mennesker kommer ud til hinanden og m\u00f8der barmhjertighed, oprejsning, respekt, lindring. Hvor uretten bliver modsagt. Hvor vi b\u00e6rer hinandens byrder. Hvor nogen bliver set og h\u00f8rt og svaret og f\u00e5r en sm\u00f8g eller en klipning eller en sk\u00e5l suppe, s\u00e5 der kommer et glimt af lys i \u00f8jnene. Det er d\u00e9r, hvor han er, som han var dengang. Ogs\u00e5 nu og her. Overalt, hvor det sker, hvor k\u00e6rlighed bor<\/em>, er Guds rige hos os, mens vi lever vores liv her p\u00e5 jorden. Og det er d\u00e9r, vi skal v\u00e6re. Og n\u00e5r vi skal v\u00e6re d\u00e9r, sammen med ham, ude hos det andet menneske, kan vi ikke samtidig \u201dtjene mammon\u201d, ikke p\u00e5 samme tid v\u00e6re opslugt af os selv og vores ejendom og vores status, eller bekymre os om, hvad vi selv skal tage p\u00e5 eller have at spise, eller hvor vi skal hen p\u00e5 ferie. I Guds rige er fokus altid p\u00e5 det andet menneske og hvad han eller hun har brug for. Den anden, som skal tjenes. Kun s\u00e5dan tjener vi Gud.<\/p>\n S\u00f8g f\u00f8rst Guds rige, siger den opstandne til os, og det siger han, fordi han mener, at det er d\u00e9r, vi h\u00f8rer hjemme sammen med ham. Fordi han i sin gavmildhed regner os for sine s\u00f8skende og ser os som b\u00f8rn af den samme himmelske far som han selv. Og derfor i stand til at handle som han, ikke bare leve passivt i hans \u00e5nd, men \u201dvandre i \u00e5nden\u201d, bogstaveligt talt g\u00e5, ud til de andre: vise hinanden barmhjertighed, give hinanden oprejsning, respekt, lindring, b\u00e6re hinandens byrder. Det tiltror han os, at vi kan. Og det er altid det, han vil: at den anden skal have den h\u00e5nd, de ord, det n\u00e6rv\u00e6r, som g\u00f8r, at livet bliver til at leve. Det forventer han af os. For vores medmenneskes skyld, for vores f\u00e6lles livs skyld.<\/p>\n Vi glemmer det jo. Og bekymringerne om os selv og vores eget bes\u00e6tter os igen. Men hver s\u00f8ndag, n\u00e5r vi holder gudstjeneste, kommer han igen og kalder p\u00e5 os for at lukke os ud af vores eget lille, lukkede rum, som Fern bliver kaldt ud i trailerparken. Skjult i de ord, vi h\u00f8rer og synger, kalder han os ud til Guds rige, i Nevada eller i Aarhus, ud til ham og hinanden med \u00f8jne, der forh\u00e5bentlig b\u00e5de kan se den gavmildhed, vi f\u00e5r, og den gavmildhed, der er s\u00e5 h\u00e5rdt brug for imellem os. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 15.s\u00f8ndag efter trinitatis | 28.09.2025 | Matth\u00e6us 6,24-34 | Af Marianne Frank Larsen | At v\u00e6re hos gud er at v\u00e6re hos det andet menneske I den amerikanske film, der hedder Nomadland, bor Fern alene i den varevogn, hun har bygget om, s\u00e5 hun kan spise og sove i den. Hun hutler sig igennem med […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25457,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,513,157,853,108,111,362,349,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25468","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-15-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06-matthaeus","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25468","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25468"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25468\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25469,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25468\/revisions\/25469"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25457"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25468"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25468"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25468"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25468"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25468"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25468"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25468"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}