Salmer: 728, 983, 562 \/\/ 28, 319, 730<\/p>\n
Moderen fra Nain – den lille p\u00e5skefort\u00e6lling<\/strong><\/p>\n Opstandelsen af moderens s\u00f8n m\u00e5 kaldes en lille p\u00e5skefort\u00e6lling. Det er i hvert fald en opstandelse. Nain er en lille nabolandsby til Nazareth, og Jesus kommer vandrende til byporten sammen med sine disciple og en stor menneskem\u00e6ngde. M\u00f8det med begravelsesoptoget p\u00e5 vej ud af byporten m\u00e5 have v\u00e6ret bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt. Jesus ser med det samme moderens sorg over at b\u00e6re sin s\u00f8n til graven, og vi f\u00e5r at vide at det er hendes eneste s\u00f8n, ligesom hun er enke. Hendes sorg er med andre ord til at tage at f\u00f8le p\u00e5, for hun er ladt helt alene og har nu ikke l\u00e6ngere noget at leve for eller af. Hendes sikkerhed er forsvundet, hun har oprigtigt talt mistet alt. \u00a0Jesus ser hende, og m\u00e5 have kendt hendes tab og eksistentielle sorg, for han g\u00e5r hende i m\u00f8de og tr\u00f8ster hende: Gr\u00e6d ikke mere. Hvorefter han oprejser den d\u00f8de s\u00f8n, der straks viser sig livfuld og taler.<\/p>\n Ordene der f\u00f8lger, er ejendommelige: \u2019Jesus gav ham til hans mor.\u2019 Miraklet har tydeligvis gjort s\u00f8nnen til Jesus\u2019 ansvar: Han kunne give ham til hans mor. Jesus havde med miraklet tilsyneladende taget magten over s\u00f8nnen, men Jesus beholder ikke magten for sig selv, men overdrager den til moderen. Jesus giver ikke alene s\u00f8nnen livet tilbage, men han redder i s\u00e6rdeleshed moderen fra sit altomfattende fald. Ogs\u00e5 moderen genrejses ved at f\u00e5 sin s\u00f8n tilbage, hendes eneste sikkerhed. Fort\u00e6llingen handler om Jesus\u2019 barmhjertighed for dem, der har mistet alt, de f\u00e5r h\u00e5bet og livet tilbage.<\/p>\n Fort\u00e6llingen om moderen fra Nain ligger pr\u00e6cis et halvt \u00e5r fra p\u00e5skedag. Der er 52 uger p\u00e5 et \u00e5r, og denne s\u00f8ndag er 26 uger fra for\u00e5rets p\u00e5skefejring. Det er n\u00e6ppe tilf\u00e6ldigt at den gamle tekstr\u00e6kke der g\u00e5r helt tilbage til den tidlige kirke, lagde denne lille p\u00e5skeberetning her, som en akse mellem kirke\u00e5ret. F\u00f8rst langt senere har vi f\u00e5et en lang trinitatisperiode, der p\u00e5 en anden m\u00e5de slutter et forl\u00f8b, der begyndte med advent og jul. Selv i den nye akse med Jesu f\u00f8dsel som centrum f\u00e5r vi en anden halv\u00e5rsakse med fejringen af Sankt Hans, de to tidehversfester, hvor lyset tiltager med Jesu f\u00f8dsel og aftager fra Sankt Hans. Oprindeligt begyndte kirkens kalender ikke med f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent, for i kirkens f\u00f8rste godt 600 \u00e5r begyndte den med p\u00e5skedag. Det er det egentlige fikspunkt for et kirke\u00e5r, det er selve evangeliets og kirke\u00e5rets forst\u00e5elseshorisont og omdrejningspunkt. Opstandelsen s\u00e6tter det hele i gang.<\/p>\n P\u00e5 denne s\u00f8ndag er vi l\u00e6ngst v\u00e6k fra h\u00e5bets store fort\u00e6lling. Pr\u00e6cis 26 uger, 6 m\u00e5neder. De gamle m\u00e5 have t\u00e6nkt, at vi i dette tiltagende m\u00f8rke skulle have en erindring om p\u00e5skedag.<\/p>\n Her i septembers tiltagende m\u00f8rke er vi l\u00e6ngst v\u00e6k fra p\u00e5ske, men med den lille p\u00e5skefort\u00e6lling i Nain, f\u00e5r vi anledning til at fastholde vores f\u00e6lles fikspunkt, Kristi d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n I dag kan vi med andre ord blive i motiverne fortabelse, d\u00f8d, forvandling, genrejsning, liv, h\u00e5b<\/em>. Jesus ser enkens sorg, og inde bag sorgen ser han hendes fortabelse. Derfor byder han den unge mand at st\u00e5 op, ikke alene for hans egen skyld, men s\u00e5 Jesus kan give hans mor livet tilbage. De genvinder livet og h\u00e5bet om en fremtid. S\u00f8nnens rolle er ikke ulig Jesus\u2019 egen: Ligesom Jesus ikke opstod for sin egen skyld, men for menneskers frelse, s\u00e5dan opst\u00e5r s\u00f8nnen for sin moders frelse. Sammen f\u00e5r de livet tilbage og genvinder h\u00e5bet.<\/p>\n Her p\u00e5 vej ind i m\u00f8rket er denne fort\u00e6lling en lille gave til os alle. Det er den gave vi f\u00e5r, at vi selv rummer forvandlingens mulighed. Forvandlingen kommer dog ikke indefra, men udefra, og ofte gennem en overraskende begivenhed som vi ikke havde set komme. Enken g\u00f8r ingen ting selv, for hun er sl\u00e5et ud af sine tab. Forvandlingen kommer udefra. S\u00e5dan som Guds ord ogs\u00e5 kommer til os udefra. Guds k\u00e6rlighed m\u00f8der os, n\u00e5r vi tillidsfuldt tager imod det, og vi f\u00e5r mulighed for at lade Kristus h\u00f8re vores sorg og klager\u00e5b og b\u00e6re vores smerte sammen med os. F\u00e6llesskabet med Gud fjerner ikke sorgen og smerten, men det g\u00f8r den lettere at b\u00e6re, og fremfor alt m\u00f8der Kristus os tillidsfuldt og byder os kaste frygten og skammen v\u00e6k, for hos Kristus er vi kendt og tilgivet og allerede i sikkerhed.<\/p>\n Jeg tror vi alle kan have det s\u00e5dan, eller kender den oplevelse at v\u00e6re l\u00e5st, at v\u00e6re spillet skak mat. N\u00e5r vi kan ikke g\u00f8re os fri af vores egen situation. Det er ikke fordi verden er sm\u00e5lig eller ikke r\u00e6kker os muligheder for at leve, men fordi vi ikke har modet eller kr\u00e6fterne selv. Vi har brug for at nogen ser os, deler vores sorg, banker insisterende p\u00e5 og gennemtr\u00e6nger barrieren for os, s\u00e5 lyset tr\u00e6nger ind og vi v\u00e6kkes til live og f\u00e5r h\u00e5bet tilbage.<\/p>\n Fort\u00e6llingen om Moderen fra Nain beretter noget ganske fundamentalt om Guds \u00e6rinde. Vi tror at vi med vores alvor, hellighed og str\u00e6ben efter det gode liv, kan g\u00f8re som Gud vil. I virkeligheden aner vi ikke hvad Gud vil med os. Kun kan vi enes om at indr\u00f8mme, at det slet ikke handler om vores egen tro, men om at Jesus tror p\u00e5 os, og at det er selveste Guds s\u00f8n der ynkes over os og er barmhjertig mod os, det er ham der r\u00e6kker sin h\u00e5nd, omfavner os og b\u00e6rer os, det er ham der taler til os, r\u00f8rer vores b\u00e5re og genrejser os. Vi kan ikke forvandle os selv, ligesom ogs\u00e5 sommerfuglelarvens forvandling er betinget af de rette omst\u00e6ndigheder udefra som lys og varme. Det kr\u00e6ver et lys udefra, et forl\u00f8sende ord, k\u00e6rlighedens blik og en omsorgsfuld h\u00e5nd.<\/p>\n Meningen med denne lille p\u00e5ske m\u00e5 v\u00e6re at fort\u00e6lle os, at Jesus Kristus er barmhjertig og ser vores smerte. Han \u00f8nsker at genrejse os, s\u00e5 vi igen kan v\u00e6re f\u00e6lles om gl\u00e6den. Han vil give os h\u00e5b, s\u00e5 vi kan leve.<\/p>\n Kan det ikke siges at v\u00e6re summen af det kristne liv? At vi skal dele vores liv med Gud og mennesker og v\u00e6re f\u00e6lles om b\u00e5de sorgen og gl\u00e6den? Vi er aldrig overladt til os selv og helt fortabt, for Gud blev menneske, d\u00f8de og opstod for altid at v\u00e6re midt i blandt os, ligesom han var det for moderen fra Nain.<\/p>\n
\n