Symposion og antisymposion<\/strong><\/p>\n For snart 2400 \u00e5r siden skrev den gr\u00e6ske filosof Platon en dialog med titlen Symposion<\/em>. Den handler om en flok intellektuelle kunstnere og filosoffer, der m\u00f8des til et lille lukket selskab. Ved s\u00e5dan et symposion spiser og drikker man og vel og m\u00e6rke drikker, til man bliver godt beruset. Efterf\u00f8lgende rejser p\u00e5 skift hver enkelt deltager sig op og begynder at causere og docere over et p\u00e5 forh\u00e5nd udvalgt tema. I Symposion er temaet k\u00e6rligheden – kvinden, eros og kunsten.<\/p>\n Deltagerne bliver opvartet af slaver. Det er en lukket fest. Kun for de indviede og udvalgte: Man skal v\u00e6re ud af aristokratisk sl\u00e6gt, rig og intelligent for at v\u00e6re med. Alt bliver serveret og tilrettelagt. Det er et eksklusivt selskab. Slaver, tjenestefolk, fattige, syge, spedalske, de udskudte og de, der sk\u00f8d forbi, f\u00e5r ingen indgang. Hverken fysisk, intellektuelt eller \u00e5ndeligt. De f\u00e5r ikke engang et sprog. Der er ingen, som taler om dem eller taler deres sag. De er anonyme, stumme, dumme, tavse, oversete og knap nok eksisterende.<\/p>\n Femhundrede \u00e5r senere skriver evangelisten Lukas ogs\u00e5 et symposion. Eller symposion er m\u00e5ske s\u00e5 meget sagt, for Lukas symposion er et omvendt symposion \u2013 et antisymposion, der vender op og ned p\u00e5 det ellers vedtagende og undertrykkende hierarki, vi finder hos Platon.<\/p>\n Antisymposiet str\u00e6kker sig fra kapitel 14,1-24 og best\u00e5r indledningsvis af nogle sm\u00e5 bel\u00e6rende fort\u00e6llinger. Fort\u00e6llingerne handler bl.a. om, hvem man skal invitere, og hvor ved bordet man skal s\u00e6tte sig. Lukas advarer mod at invitere venner, for det f\u00e5r man intet ud af andet en gensidig selvbekr\u00e6ftelse \u2013 det kender de fleste. Venner er venner v\u00e6rst, s\u00e5 l\u00e6nge der er venner til.<\/p>\n Ligeledes advarer han ogs\u00e5 imod at s\u00e6tte sig for h\u00f8jt op ved hovedbordet i forhold til de normale vedtagende pladser. Ikke p\u00e5 grund af jantelov, men fordi Lukas er kritisk overfor magtens instrumenter inklusive brugen af mad og m\u00e5ltider som eksklusivitet og udelukkelse. Det kunne vi m\u00e5ske l\u00e6re lidt af i dag, hvor selv vejrudsigten pakkes ind i lukullisk og h\u00f8jbelagt gastronomi.<\/p>\n Lignelsen om det store g\u00e6stebud er kulminationen p\u00e5 det lukanske antisymposion. Det er en lignelse, som handler om Guds rige. Hvem der er inviteret til festen p\u00e5 den ene side, og hvem der kommer til festen p\u00e5 den anden side. Det er ikke de samme. De inviterede undskylder sig og kommer ikke p\u00e5 grund af n\u00e6ringssorger og andre dagligdags bekymringer. Gad vide, om de var kommet til Platons symposion, hvis de fik muligheden? Til geng\u00e6ld kommer de, der ikke er inviterede. De har nemlig ingen undskyldninger.<\/p>\n Kongen er Gud selv. Tjeneren er hans s\u00f8n, Jesus Kristus. Han g\u00e5r ud blandt de marginaliserede ude p\u00e5 str\u00e6der og veje helt ude bag de lukkede skove og forbudte omr\u00e5der for at invitere alle de ind, som ingen gider bespise eller tale med. Blot blod til alle p\u00e5 Bl\u00e5g\u00e5rdsplads.<\/p>\n P\u00e5 den m\u00e5de bliver de indbudtes undskyldning til de uindbudtes festm\u00e5ltid. For fest skal der v\u00e6re \u2013 uanset hvem der kommer.<\/p>\n Disse to fort\u00e6llinger har p\u00e5 hver sin m\u00e5de konkurreret med hinanden i den europ\u00e6iske civilisationshistorie: Platons lukkede og eksklusive selskab p\u00e5 den ene side, og Lukas \u00e5bne og inklusive m\u00e5ltid p\u00e5 den anden side. Sp\u00e6ndingen mellem lukkethed og \u00e5benhed, mellem at ekskludere og inkludere, har s\u00e5ledes sat sine spor i b\u00e5de europ\u00e6isk og dansk litteratur og interi\u00f8r.<\/p>\n Lad mig n\u00e6vne et par kendte eksempler fra danske litteratur.<\/p>\n Et lukket selskab finder vi i Gustav Wieds Livsens Ondskab<\/em>, hvor de danske \u00e6dedolke har gjort bespisningen til en loge af ligesindede. Her er der en klar og udtalt eksklusivitet. Som Redakt\u00f8r Heilbunth – \u00e6dedolkenes selvb\u00e6rende formand – selvironisk og imposant siger det: Vi er \u201deksklumpsive\u201d. Man skal nemlig veje mindst 240 pund for at v\u00e6re en del af \u00e6dedolkenes klub, betale en forholdsvis h\u00f8j sum penge, som den fattige ikke har, og v\u00e6re over 50 \u00e5r gammel. \u00c6dedolkene er s\u00e5ledes en karikeret udgave af Platons Symposion. Begge er ekskluderende. De er \u201dBroder\u201d i \u00e5nd og k\u00f8d.<\/p>\n Men som sagt: Et symposion har ogs\u00e5 et antisymposion. Indenfor dansk litteratur er Karen Blixen et stjerneeksempel. Hun f\u00f8lger Lukas. Ikke mindst i fort\u00e6llingen om Babettes G\u00e6stebud.<\/em><\/p>\n Den handler om to provsted\u00f8tre i Berlevaag, som takket v\u00e6re den franske kokkepige Babette bliver v\u00e6rtsfolk ved alle tiders g\u00e6stebud. Da Babette en dag vinder en pr\u00e6mie p\u00e5 10.000 franc og \u00f8nsker at traktere menigheden med en l\u00e6kker fransk middag for egen regning, sker der noget i Berlevaag, som aldrig er h\u00e6ndt f\u00f8r. Hun tilbereder nemlig en middag for dem, som forsoner den uvenskab og sm\u00e5lighed, eksklusivitet og udelukkelse, der s\u00e5 sm\u00e5t er sivet ind i den lille menighed. Sm\u00e5 samfund har ogs\u00e5 deres knaster.<\/p>\n Som Lukas fort\u00e6ller hun om Guds rige, men g\u00f8r det vel og m\u00e6rke som kunstner. Blixens m\u00e5ltid er nemlig inkluderende. Det er et antisymposion. Der er jo ingen fra det lille samfund, som udelukkes. Tv\u00e6rtimod. Alle lukkes ind. Ogs\u00e5 de, der ikke kan lide hinanden. P\u00e5 den m\u00e5de spr\u00e6nger Blixen de statusm\u00e6ssige relationer, s\u00e5 de forskellige placeringer i det sociale hierarki udj\u00e6vnes.<\/p>\n Hvad Gustav Wied lukker, det \u00e5bner Blixen. De Platon ekskluderer, inkluderer Lukas.<\/p>\n I den forbindelse ikke et ord om altergang og nadver i den danske folkekirke. Men i mods\u00e6tning til den eksklusivitet, vi m\u00f8der i tidens gastronomiske performance, er det kirkelige m\u00e5ltid nok det mest inkluderende, vi har. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n DK 5881 Sk\u00e5rup<\/p>\n Email: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 17.s\u00f8ndag efter trinitatis | 12.10.25 | Lukas 14,1-11 | Af Anders Kj\u00e6rsig | Symposion og antisymposion For snart 2400 \u00e5r siden skrev den gr\u00e6ske filosof Platon en dialog med titlen Symposion. Den handler om en flok intellektuelle kunstnere og filosoffer, der m\u00f8des til et lille lukket selskab. Ved s\u00e5dan et symposion spiser og drikker man […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25494,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,538,1,336,157,853,108,111,114,413,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25493","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-17-so-n-trinitatis","category-aktuelle","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-deut","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25493","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25493"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25493\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25496,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25493\/revisions\/25496"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25494"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25493"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25493"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25493"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25493"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25493"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25493"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25493"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}