{"id":25513,"date":"2025-10-15T08:02:02","date_gmt":"2025-10-15T06:02:02","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25513"},"modified":"2025-10-14T20:31:07","modified_gmt":"2025-10-14T18:31:07","slug":"matthaeus-22-34-46-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-22-34-46-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 22, 34-46"},"content":{"rendered":"<h3>18. s\u00f8ndag efter trinitatis | 19.10.2025 | Matth\u00e6us 22, 34-46 | Thomas Reinholdt Rasmussen |<\/h3>\n<p><strong>K\u00e6rlighedens magt<\/strong><\/p>\n<p>Hvem er Kristus?<\/p>\n<p>En af de st\u00f8rste stridspunkter og diskussionsemner i den tidlige kirkes historie var naturligt nok sp\u00f8rgsm\u00e5let om Kristus. Hvem var han? Hvad var han for en? Hvilket forhold havde han til Gud? Hvilket forhold havde han til mennesket? Hvem er Jesus? Det er det grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l, for enhver, som h\u00f8rer om ham. Man vil vide det.<\/p>\n<p>Og alle disse sp\u00f8rgsm\u00e5l og alle disse debatter kan hurtigt blive noget abstrakte, og kunne hurtigt flytte sig fra folks almindelige hverdag. For sp\u00f8rgsm\u00e5let er jo, hvad Kristus betyder for os i den tilv\u00e6relse, der nu og her er vores? Hvis svaret ikke p\u00e5 en eller anden m\u00e5de har relation til vores levede liv, s\u00e5 kan det i grunden v\u00e6re lige meget.<\/p>\n<p>Debatten b\u00f8lgede i den tidlige kirke frem og tilbage, og man kan med god ret se bibelens fire evangelier \u2013 sammen med alle de andre evangelier, der st\u00e5r uden for Det nye testamente \u2013 som indl\u00e6g i denne debat. Efterh\u00e5nden m\u00e5tte man dog samles om det synspunkt, at Kristus p\u00e5 en gang var Gud og menneske. Ikke en halvgud, men netop p\u00e5 samme tid b\u00e5de Gud og menneske. Gud i forhold til mennesket og menneske i forhold til Gud. En Gud i forhold. En Gud i relation.<\/p>\n<p>Det bet\u00f8d jo ikke, at alle var enige. Nogle fastholdt at Kristus kun var et menneske \u2013 et stort menneske, ja bevar\u2019s, men dog kun et menneske. Det er et synspunkt, der i kirkehistorien og ad forskellige omveje kan blive til islam, men det er en anden historie.<\/p>\n<p>Men:<\/p>\n<p>Hvis Kristus kun er et menneske, s\u00e5 kan han kun vise os vejen, man han g\u00e5r den ikke for os.<\/p>\n<p>Hvis Kristus kun er et menneske, s\u00e5 bliver han en profet.<br \/>\nHvis Kristus kun er et menneske, s\u00e5 handler livets frelse om moral.<br \/>\nHvis Kristus kun er et menneske, s\u00e5 bliver religion til lov.<br \/>\nFor da kan han kun pege p\u00e5 det vil skal; men kan ikke selv g\u00f8re det. Det kr\u00e6ver en Gud.<\/p>\n<p>Derfor handler det b\u00e5de om Gud <em>og<\/em> mennesket. Ikke kun og alene om Gud, som m\u00e5ske nok er stor, men hvor vi har glemt mennesket, og derfor forholdet mellem Gud og mennesket.<\/p>\n<p>Her kan vi se, at det abstrakte sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvem Kristus er, f\u00e5r ganske konkret betydning i vores liv, og ikke mindst betydning for den m\u00e5de, vi lever vores liv p\u00e5.<\/p>\n<p>Hvis Kristus kun er et menneske, findes evangeliet ikke.<\/p>\n<p>For evangeliet \u2013 fris\u00e6ttelse fra religi\u00f8s lov og moral \u2013 fris\u00e6ttelse fra d\u00f8d og m\u00f8rke \u2013 findes kun der, hvor frelsen alene er hos Gud, og hvor Kristus s\u00e5ledes er b\u00e5de Gud og menneske, og kan med k\u00e6rlighedsmagt r\u00e6kke ud efter os.<\/p>\n<p>Han er menneske, for at kunne lide og for at kunne d\u00f8, og derved til bunds v\u00e6re som os, og for at kunne v\u00e6re sandt menneske for Gud. Og Gud, for at kunne have magt til frelse og b\u00e6re livet gennem d\u00f8dens nat, som intet menneske i sig selv kan.<\/p>\n<p>Evangeliets fris\u00e6ttelse foruds\u00e6tter at Kristus p\u00e5 engang er Gud og menneske.<\/p>\n<p>Sp\u00f8rgsm\u00e5let<\/p>\n<p>Og det er pr\u00e6cis dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi havner ved i dagens evangelium. Faris\u00e6erne, der bygger deres liv og tro p\u00e5 en religi\u00f8se lov og overholdelsen af denne, kommer til Jesus, for at udfritte ham om det st\u00f8rste bud i loven: Er det mon det med ikke at sl\u00e5 ihjel? Er det mon det med ikke at m\u00e5tte stj\u00e6le eller endog det om ikke at bedrive hor? De sp\u00f8rger, men Jesus spr\u00e6nger hele r\u00e6kkef\u00f8lgen af bud og love ved at svare: k\u00e6rlighed til Gud og n\u00e6sten.<\/p>\n<p>Alts\u00e5: ikke jeres opfyldelse af budene. Ikke evnen til at overholde lovene. Ikke viljen og evnen det formfuldendte liv. Men k\u00e6rligheden alene er det afg\u00f8rende. K\u00e6rligheden til Gud og n\u00e6sten. K\u00e6rligheden, der netop ikke ser p\u00e5 regler og love, men spr\u00e6nger det hele for at kunne opfyldes. Det er lovens st\u00f8rste bud. Den k\u00e6rlighed, der p\u00e5 \u00e9n gang opfylder hele loven og spr\u00e6nger den i stumper og stykker.<\/p>\n<p>Der st\u00e5r de s\u00e5. Og da s\u00e6ttes der trumf p\u00e5 ved sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvem er Kristus? Hvis s\u00f8n er er han? Og det er jo vitterligt en trumf, for faris\u00e6erne ved, at hvis der svares Guds s\u00f8n, s\u00e5 deres tilv\u00e6relse baseret p\u00e5 lovens eller lad os bare sige livets opfyldelse omsonst.<\/p>\n<p>Derfor kan de kun svare ham: Davids. Ellers er deres verden sunket i grus, og livet befriet fra religi\u00f8se love og regler. Hvis de svarer Guds s\u00f8n, er livet befriet, men de har tabt. Hvis de svarer Davids, har de stadig magten gennem moralopfyldelse og opf\u00f8rsel.<\/p>\n<p>Der st\u00e5r de og her st\u00e5r vi.<\/p>\n<p>Hvad med os?<\/p>\n<p>Vi st\u00e5r her p\u00e5 baggrund af en 2000-\u00e5rig kristen tradition og forkyndelse.\u00a0 Vi har ikke l\u00e6ngere nogen religi\u00f8s lov, der binder os \u2013 ikke p\u00e5 grund af ligegyldighed \u2013 men faktisk p\u00e5 grund af, at en kristen tradition har virket og sat sine spor. Vi har ganske givet mange andre ting, der binder os, og til tider kan det n\u00e6sten v\u00e6re om, at vi er omgivet af religi\u00f8se love, n\u00e5r man ser p\u00e5 hvordan vi agerer i andre henseender, men det er andet aspekt.<\/p>\n<p>Det afg\u00f8rende er, at bekendelsen til Kristus som Gud og menneske gennem historien har befriet os fra den religi\u00f8se lov, p\u00e5bud og regler, og nu st\u00e5r vi befriede tilbage. Den noget abstrakte diskussion om den rette identitet af Kristus, har virket helt konkret i samfundet.<\/p>\n<p>S\u00e5 hvem er Kristus? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l er dybere end vi m\u00e5ske ved f\u00f8rste \u00f8jekast ser, for det har afg\u00f8rende betydning for hvilket samfund vi skaber os. Det har afg\u00f8rende betydning for hvilket liv, vi kommer til at leve, og det har afg\u00f8rende betydning for det forhold vi har til hinanden.<\/p>\n<p>Vi tror at han er Gud og mand, og det kan v\u00e6re forunderligt at sige, og sv\u00e6rt at t\u00e6nke p\u00e5, og der er en dybde i det sp\u00f8rgsm\u00e5l, man aldrig kan blive f\u00e6rdig med, men afg\u00f8rende er det, at alt derved spr\u00e6nges og kun k\u00e6rligheden st\u00e5r tilbage som altings opfyldelse.<\/p>\n<p>S\u00e5 hvad mener I om Kristus? \u2013 Gud og mand \u2013 er det k\u00e6rlighedens udtryk? Hvad mener I om Kristus?<\/p>\n<p>Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p>Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<br \/>\nThulebakken 1, DK-9000 Aalborg<br \/>\nTlf. +45 98188088, E-mail: <a href=\"mailto:kmaal@km.dk\">kmaal(at)km.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>18. s\u00f8ndag efter trinitatis | 19.10.2025 | Matth\u00e6us 22, 34-46 | Thomas Reinholdt Rasmussen | K\u00e6rlighedens magt Hvem er Kristus? En af de st\u00f8rste stridspunkter og diskussionsemner i den tidlige kirkes historie var naturligt nok sp\u00f8rgsm\u00e5let om Kristus. Hvem var han? Hvad var han for en? Hvilket forhold havde han til Gud? Hvilket forhold havde [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25508,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,539,727,157,853,108,111,566,349,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25513","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-18-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-22-chapter-22-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25513","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25513"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25513\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25514,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25513\/revisions\/25514"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25508"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25513"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25513"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25513"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25513"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25513"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25513"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25513"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}