Tilgivelse f\u00f8rst<\/strong><\/p>\n Enhver, der har oplevet det, vil uden tvivl kende til den pludselige lammelse, der kan opst\u00e5 i \u00e9n, n\u00e5r det sker. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 de situationer, hvor man godt har p\u00e5 fornemmelsen, at der er et eller andet i en given relation, der ikke er helt, som det skal v\u00e6re, og den anden s\u00e5 pludselig kommer til \u00e9n og siger: \u201dJeg tilgiver dig\u201d \u2013\u00a0bedst som man lige gik og troede, at det i virkeligheden var noget helt andet, der var galt. Jeg tror ikke, at d\u00e9n f\u00f8lelse kan sammenlignes med ret mange andre, for den er voldsomt ubehagelig, og det er aldrig helt til at vide, hvad man skal stille op med s\u00e5dan en uforudset tilgivelse, som man ikke selv havde bedt om til at begynde med.<\/p>\n Det er i sagens natur noget ganske andet, n\u00e5r man godt v\u00e9d, at man tr\u00e6nger til tilgivelse for \u00e9t eller andet, som man har gjort eller undladt at g\u00f8re; som man har sagt eller undladt at sige. Og n\u00e5r d\u00e9t er tilf\u00e6ldet, s\u00e5 er tilgivelsen noget af de mest vidunderligt fris\u00e6ttende overhovedet, fordi den ligesom ulmer af k\u00e6rlighed og omsorg. De fleste af os husker det sikkert allerede fra dengang, vi var sm\u00e5: n\u00e5r man havde for\u00e5rsaget en ulykke \u2013\u00a0stor eller lille i \u00f8vrigt, men som under alle omst\u00e6ndigheder forekom \u00e9n fuldst\u00e6ndig uoprettelig \u2013\u00a0og man l\u00f8b sin far eller mor i favnen, og de tog \u00e9n ind til sig og holdt fast i \u00e9n og sagde noget, der kunne klinge lidt \u00e0 la: \u201dS\u00f8n (datter), dine synder tilgives dig.\u201d<\/p>\n Alt forladt, alt godt, og man kunne forts\u00e6tte sit liv med god samvittighed, som om intet var h\u00e6ndt. Og siden har de fleste af os forh\u00e5bentlig gjort os mange lignende erfaringer med d\u00e9n form for tilgivelse, der ulmer af k\u00e6rlighed og omsorg. Men den uforudsete tilgivelse, som man ikke selv havde bedt om \u2013\u00a0m\u00e5ske fordi man lige gik og troede, at det i virkeligheden var noget helt andet, der var galt, den emmer til geng\u00e6ld langt mere af bebrejdelse og afstand end af noget andet.<\/p>\n S\u00e5 hvordan tilgivelsens ord h\u00f8rer sig ud; om de s\u00e6tter fri eller lammer; d\u00e9t er alts\u00e5 helt afh\u00e6ngigt af den sammenh\u00e6ng, som de lyder i, og i evangeliet, som det kommer til os i dagens skikkelse af fort\u00e6llingen om den lamme mand, der klinger de immerv\u00e6k mere af bebrejdelse og afstand end af k\u00e6rlighed og omsorg. H\u00e9r er der en gruppe mennesker, der kommer med deres k\u00e6re til Jesus i det h\u00e5b, at han kan helbrede ham. Og da de ikke kan f\u00e5 m\u00f8vet sig ind ad d\u00f8ren p\u00e5 grund af de mange mennesker, der er forsamlet p\u00e5 stedet, da finder de p\u00e5 den s\u00e6lsomme strategi simpelthen af lave et hul i taget og s\u00e6nke den lamme ned til ham p\u00e5 en b\u00e5de. D\u00e9t er sandelig en tillid, der vil noget: Han <\/em>m\u00e5 kunne hj\u00e6lpe, s\u00e5 hj\u00e6lpes skal han,\u00a0koste, hvad det vil! Men efter alle deres forbilledlige anstrengelser for at f\u00e5 bragt ham hen til Jesus, da g\u00f8r han noget ganske andet end d\u00e9t, som de sikkert havde forventet. For han siger blot: \u201dS\u00f8n, dine synder tilgives dig.\u201d<\/p>\n Jeg forestiller mig, at de alle sammen \u2013\u00a0den lamme mand inklusive \u2013\u00a0ellers har g\u00e5et og troet, at det i virkeligheden var noget helt andet, der var galt, og at det derfor ogs\u00e5 ville v\u00e6re d\u00e9r, Jesus ville s\u00e6tte ind til at begynde med. First things first, som det hedder, men i stedet for en helbredelse for sin lamme m\u00e5 han alts\u00e5 i f\u00f8rste omgang n\u00f8jes med sine synders forladelse \u2013\u00a0en uforudset tilgivelse, som han ikke selv havde bedt om \u2013 og man kan ikke fort\u00e6nke dem i, hvis de ikke rigtig har vidst, hvad de skulle stille op med d\u00e9n. Og ogs\u00e5 de skriftkloge giver ondt af sig, da de h\u00f8rer, at Jesus p\u00e5 den m\u00e5de tilgiver en tilf\u00e6ldig mand bare s\u00e5dan. Garanteret ikke, fordi de havde h\u00e5bet p\u00e5 noget andet eller mere end d\u00e9t, for de har jo slet ingen aktier i den lamme mands liv og lidelser. De er sikkert bed\u00f8vende ligeglade med alt d\u00e9t, men at Jesus p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de spotter Gud ved at g\u00f8re sig lige med Gud? Aldrig har man h\u00f8rt noget lignende \u2026<\/p>\n Men s\u00e5 er det, Jesus sp\u00f8rger dem: \u201dHvad er letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din b\u00e5re og g\u00e5?\u201d Hvad er det letteste? For de fleste af os ville det nok v\u00e6re mere n\u00e6rliggende at sp\u00f8rge: \u201dHvad er det bedste?\u201d At blive helbredt for sin lammelse eller at f\u00e5 sine synders forladelse? Og hvad skal vi s\u00e5 svare til det? Vi v\u00e9d jo egentlig godt, at syndernes n\u00e5dige forladelse i Jesu navn, at d\u00e9t er evangeliets hovedsag; ja, at d\u00e9t i virkeligheden er hele evangeliet, hverken mere eller mindre. Men h\u00e5nden p\u00e5 hjertet: var det s\u00e5 alligevel ikke bedre, i det mindste set fra vores<\/em> perspektiv, om Gud f\u00f8rst<\/em>ville fjerne vores lidelser, hvilke de s\u00e5 end m\u00e5tte v\u00e6re, og s\u00e5 <\/em>kunne vi jo altid tage d\u00e9t med syndernes forladelse bagefter? First things first \u2026<\/p>\n S\u00e5dan tror jeg, at mange af os er tilb\u00f8jelige til at t\u00e6nke. Jeg er det ogs\u00e5 selv, men set fra Guds <\/em>perspektiv, der er det \u00e5benbart omvendt. Eller rettere sagt: set fra Guds perspektiv, der er det f\u00f8rst og fremmest i synden, at vores egentlige lammelse, vores egentlige lidelser, best\u00e5r. I vores optagethed af os selv og alt vores eget. I vores tilb\u00f8jelighed til at vende det blinde \u00f8je til alt d\u00e9t, som vi gjorde eller undlod at g\u00f8re og det d\u00f8ve \u00f8re til alt d\u00e9t, som vi sagde eller undlod at sige. Og mest af alt: i den lammende frygt for at indr\u00f8mme eller, v\u00e6rre endnu, at blive afsl\u00f8ret i, at man rent faktisk har for\u00e5rsaget en ulykke \u2013\u00a0stor eller lille, i \u00f8vrigt, men som i klarhedens \u00f8jeblik under alle omst\u00e6ndigheder pludselig forekommer \u00e9n fuldst\u00e6ndig uoprettelig.<\/p>\n Og at leve sit liv under de vilk\u00e5r, d\u00e9t er der bestemt ingen fris\u00e6ttelse i. De fleste af os husker det sikkert allerede fra dengang, vi var sm\u00e5: n\u00e5r vi havde for\u00e5rsaget en ulykke og somme tider f\u00f8lte, vi m\u00e5tte skjule os for vores far eller mor, indtil vi til sidst m\u00e5tte tage den eneste udvej, vi kendte: nemlig at l\u00f8be dem i favnen i h\u00e5bet om at h\u00f8re tilgivelsens ord, som ulmer af k\u00e6rlighed og omsorg: \u201dS\u00f8n (datter), dine synder tilgives dig.\u201d<\/p>\n Og nu lyder de til os igen i dag fra h\u00f8jeste sted, ligesom de l\u00f8d til den lamme mand dengang. Alt forladt, alt godt, for at kalde os ud af fangenskabet og ud i friheden, hvor vi kan forts\u00e6tte vores liv over for Gud med god samvittighed, som om intet var h\u00e6ndt. First things first; f\u00f8rst <\/em>syndernes forladelse, og s\u00e5 <\/em>kan vi altid tage alt d\u00e9t med de andre lidelser bagefter. Og fordi de lyder til os fra Guds S\u00f8n, som tilsyneladende b\u00e5de kan og vil tage sig n\u00e5digt af b\u00e5de det ene og det andet, fordi han b\u00e5de i tale og handling er lige med Gud, s\u00e5 er d\u00e9n uforudsete tilgivelse, som vi slet ikke havde bedt om, fordi vi lige gik og troede, at det i virkeligheden var noget helt andet, der var galt, s\u00e5 er den, n\u00e5r den kommer fra ham, alt andet end bebrejdelse og afstand.<\/p>\n S\u00e5 er den derimod et guddommeligt tilsagn om, at Guds favn st\u00e5r vid\u00e5ben for os, uanset hvilke ulykker, vi end m\u00e5tte have for\u00e5rsaget; uanset hvor blinde og d\u00f8ve og lammede af frygt, vi end m\u00e5tte v\u00e6re, s\u00e5 vi i stedet kan koncentrere os om at leve, som vi er skabt til. Et frit liv i k\u00e6rlighed til Gud og vores n\u00e6ste, fordi vi nu t\u00f8r stole p\u00e5, at b\u00e5de vi selv og vores n\u00e6ste har vores synders n\u00e5dige forladelse i Jesu navn \u2013\u00a0ogs\u00e5 selvom vi ikke selv har bedt om den til at begynde med. Ja, s\u00e5 er den i virkeligheden hele evangeliet. Hverken mere eller mindre \u2013\u00a0og aldrig har vi h\u00f8rt noget lignende. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Mikkel Tode Raahauge<\/p>\n Skovshoved, DK 2930 Klampenborg<\/p>\n Email: mitr(at) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 19.s\u00f8ndag efter trinitatis | 26.10.25 | Markus 2,1-12 | Af Mikkel Tode Raahauge Tilgivelse f\u00f8rst Enhver, der har oplevet det, vil uden tvivl kende til den pludselige lammelse, der kan opst\u00e5 i \u00e9n, n\u00e5r det sker. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 de situationer, hvor man godt har p\u00e5 fornemmelsen, at der er et eller andet i en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25532,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,540,157,853,108,111,561,349,851,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25534","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-19-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-markus","category-kasus","category-mikkel-tode-raahauge","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25534","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25534"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25534\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25535,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25534\/revisions\/25535"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25532"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25534"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25534"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25534"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25534"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25534"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25534"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25534"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}