Salmer:<\/p>\n
754 \u2013 83 \u2013 571 \u2013 321 \u2013 736, 4-5\/\/ 121<\/p>\n
\n
Gud g\u00f8r alting nyt<\/strong><\/p>\n Der er s\u00e5 mange navne til Alle helgen. Ikke bare de 12 stamf\u00e6dres navne, vi lige h\u00f8rte remset op i l\u00e6sningen fra alteret \u2013 Juda, Ruben, Gad osv. Og heller ikke kun de navne, der bliver l\u00e6st op om lidt, – navnene p\u00e5 dem her fra sognet, som er d\u00f8de siden sidste Alle helgen. Men ogs\u00e5 navnene p\u00e5 alle de mange andre, vi hver for sig b\u00e5de savner og husker og gl\u00e6der <\/em>os over at have haft i vores liv. Dem, der l\u00e6rte os at cykle, at spise st\u00e6rk ost og at regne med br\u00f8ker. Dem, vi elskede og blev voksne og gamle sammen med. Dem, vi var for\u00e6ldre til og b\u00f8rn af og venner med. Og dem, der l\u00e6rte os at give op og give slip. De besv\u00e6rlige og b\u00f8vlede, som l\u00e6rte os, at der er gr\u00e6nser for, hvad et menneske skal kunne og skal b\u00e6re. Dem, husker vi ogs\u00e5 i dag. Dem, vi kom til at sk\u00e6ndes med, og dem vi ikke kunne hj\u00e6lpe. De h\u00f8rer ogs\u00e5 med i vores liv, og de l\u00e6rte os m\u00e5ske det vigtigste: At der er kr\u00e6fter, kun Gud har, og som kun Gud kan give. Der er sl\u00f8jfer, vi ikke kan binde p\u00e6nt og smukt til sidst, og der er ul\u00f8ste konflikter, som vi m\u00e5 l\u00e6gge i Guds kloge, bomst\u00e6rke h\u00e6nder, for vi hverken n\u00e5ede eller form\u00e5ede at g\u00f8re noget ved dem.<\/p>\n Og s\u00e5dan sidder vi her med alle de forskellige navne, vi husker. S\u00e5 forskellige liv, og s\u00e5 forskellige d\u00f8de. S\u00e5 forskellige erfaringer og minder. Vi sidder her med hver vores. Men vi sidder her sammen<\/em>. Ikke alene. Vi sidder her sammen for at mindes og huske. Ja, men is\u00e6r for at h\u00f8re og synge og tro, at vi huskes<\/em>. Af Gud.<\/p>\n \n Alle helgens dag lyser midt i novemberm\u00f8rket med sin besked om, at vi aldrig er i verden uden Gud. Vi huskes. Af Gud. Ogs\u00e5 n\u00e5r mismodet har lagt sig som en tung, m\u00f8rk h\u00e5nd over alting. Ogs\u00e5 n\u00e5r kroppen og sindet er besat af frygten for, hvordan man skal komme igennem natten og m\u00f8rket og dagen i morgen.<\/p>\n Det er ikke sikkert, vi selv har erfaret eller kan tro p\u00e5 Guds n\u00e6rv\u00e6r i de situationer. S\u00e5 derfor bliver vi n\u00f8dt til at lytte til andre, som fort\u00e6ller os det.<\/p>\n Som f.eks. den gamle Johannes g\u00f8r det. De v\u00e6ldige syner, som vi h\u00f8rte i l\u00e6sningen fra alteret, med engle og skarerne af hvidkl\u00e6dte \u2013 det er bare en lille del af Johannes\u00b4 store dr\u00f8m og pr\u00e6diken, som han holder engang mellem \u00e5r 90 og 100. Traditionen fort\u00e6ller, at han sidder, den \u00e6ldgamle mand, p\u00e5 \u00f8en Patmos ud for det nuv\u00e6rende Tyrkiets kyst. Der er han blevet forvist til fra Efesus, sammen med alle de andre kristne fra byen. For kejseren i Rom t\u00e5ler ikke de kristne mere. Han har f\u00e5et storhedsvanvid. Han vil tilbedes og tiltales som Gud. Og det n\u00e6gter de kristne. Derfor er de nu blevet forvist til Patmos \u2013 og dermed d\u00f8dsd\u00f8mt. For p\u00e5 Patmos er der arbejdslejre af den slags, som diktatorer ogs\u00e5 siden i verdenshistorien har brugt og stadig bruger: Arbejdslejre, hvis eneste form\u00e5l er, at folk skal arbejde sig til d\u00f8de.<\/p>\n Der sidder Johannes nu sammen med alle de andre, som kun har lidelse og d\u00f8d at se frem til. Og glemslen. Den glemsel, som er kejserens form\u00e5l med det hele. Glemslen skal \u00e6de b\u00e5de fangerne og deres tro op. Og netop d\u00e9r \u2013 med udsigt til udslettelsen \u2013 f\u00e5r Johannes en s\u00f8ndag noget andet at se. Johannes\u2019\u00a0 \u00e5benbaring \u2013 hans store syner. De m\u00e6rkelige og vilde syner, hvis inderste mening er: \u201dGud husker\u201d. Det er kejserens projekt, som er d\u00f8dsd\u00f8mt, – ikke jer \u2013 pr\u00e6diker Johannes. I er ikke overladt til glemslen, men til Gud.<\/p>\n Den Gud, som Johannes til allersidst i sit syn h\u00f8rer sige: \u201dSe, jeg g\u00f8r alting nyt\u201d.<\/p>\n \n \u201dAlting bliver nyt\u201d. Det er det, der er s\u00e5 sv\u00e6rt og kan v\u00e6re s\u00e5 tungt, n\u00e5r man har mistet. Det er jo det, sorgen er en sorg over: At intet mere er, som det var, og at det heller aldrig mere bliver det. Det hele er nyt. Og apropos navne: Selv et nyt navn har man f\u00e5et. Man er blevet en enke, en enkemand eller en af de efterladte. Og det navn man havde, er der nu ingen til at kalde en. Der er ikke mere nogen, som kalder en sin \u00e6gtef\u00e6lle, sit barn, sin mor, sin elskede.<\/p>\n Man har f\u00e5et nye, vigtige dokumenter: Skifteretsattest, gravstedsbrev. Man skal vel p\u00e5 et eller andet tidspunkt overveje et nyt d\u00f8rskilt. Eller man har oplevet at blive \u201dgenerationsskiftet\u201d. F\u00f8r var man nogens voksne barn eller s\u00f8skendebarn. Nu er man blevet familiens \u00e6ldste generation.<\/p>\n Det hele er nyt. Intet er mere ved det gamle. Det er derfor, det er noget \u00e6vl at bilde folk, der s\u00f8rger, ind, at de skal komme videre. Det er jo det, man er, n\u00e5r man s\u00f8rger: Man er kommet videre, man er kommet et helt nyt sted hen, hvor man ikke har v\u00e6ret f\u00f8r. Det er alle de andre, som ikke er kommet videre, og som stadig tror, at verden er som f\u00f8r. Og det ville v\u00e6re rart, hvis de inds\u00e5 det, og respekterede, hvor h\u00e5rdt det kan v\u00e6re at v\u00e6re i alt det nye, og m\u00e5ske turde g\u00e5 lidt med ind i det og v\u00e6re sammen med den s\u00f8rgende i det nye i stedet for.<\/p>\n \n Det er det, Vorherre g\u00f8r. \u201dSe, jeg<\/em> g\u00f8r alting nyt\u201d, siger han i Johannes\u2019 store dr\u00f8mmesyn. Gud <\/em>g\u00f8r alting nyt. Det er Alle helgens dags svar til os, n\u00e5r vi synes, at det bedste er det, vi har mistet; at gl\u00e6der er noget, vi har<\/em> oplevet, og at livet er det, der ligger bag os. Nej, lover Gud os. Det bedste, den st\u00f8rste gl\u00e6de, den har I stadig til gode.<\/p>\n Det er Gud, der g\u00f8r alting nyt. Tr\u00f8sten, gl\u00e6den, de nye syn og opgaver skal vi ikke selv stampe op af jorden og tvinge frem. Vi har lov til at v\u00e6re kede af det \u2013 ogs\u00e5 l\u00e6ngere tid og p\u00e5 andre m\u00e5der end andre m\u00e5ske synes, det er passende. Vi kan give sorgen plads i livet i forvisningen om, at Gud nok skal holde ud at h\u00f8re p\u00e5 alt det, andre bliver tr\u00e6tte af eller forskr\u00e6kkede over at h\u00f8re p\u00e5. Vi kan s\u00f8rge i forvisningen om, at Gud vil t\u00f8rre hver t\u00e5re, n\u00e5r vi har gr\u00e6dt den tid, der skal gr\u00e6des. Og vi kan s\u00f8rge i forvisningen om, at den plads, sorgen har f\u00e5et, engang skal overtages af gl\u00e6den.<\/p>\n \n Det var det h\u00e5b, Johannes p\u00e5 Patmos forkyndte for de d\u00f8dsd\u00f8mte. Og det er det samme trodsige h\u00e5b, som f\u00e5r os til s\u00e6tter lys og blomster p\u00e5 grave midt i novembers m\u00f8rke og kulde.<\/p>\n For 50 \u00e5r siden fandt og udgravede man i Vedb\u00e6k nogle grave fra j\u00e6gerstenalderen. I en af gravene fandt man en ung kvinde, der er blevet begravet med sit lille, for tidligt f\u00f8dte barn. Barnet er blevet lagt p\u00e5 en svanevinge. For 7000 \u00e5r siden har man udvist omsorg for et alt for lille, d\u00f8dt sp\u00e6dbarn. Man har s\u00f8rget over den sp\u00e6de dreng, ser det ud til. Kan man tolke svanevingen som et vidnesbyrd om, at man ogs\u00e5 har h\u00e5bet for sine d\u00f8de? H\u00e5bet, at de var husket, h\u00e5bet, at det var de levende, der for en tid var efterladte, mens de d\u00f8de var p\u00e5 vej et nyt sted hen? P\u00e5 h\u00e5bets svanevinge?<\/p>\n Vi ved ikke, hvad de har t\u00e6nkt dengang for 7000 \u00e5r siden. Men vi ved, at 5000 \u00e5r efter den lille d\u00f8de dreng blev lagt p\u00e5 svanevingen, f\u00f8dtes en dreng i Betlehem, som brugte hele sit liv p\u00e5 at sige og vise og leve, at det h\u00e5b om, at Gud husker ethvert menneske, fordi Guds k\u00e6rlighed aldrig h\u00f8rer op, at det h\u00e5b er sandt. Han, Jesus, levede hele sit liv med det h\u00e5b. Og han gav det h\u00e5befulde liv videre og gav det v\u00e6k, til der ikke var mere at give, og han d\u00f8de. Men hans liv forsvandt ikke. Han opstod. Og nu er hans liv, det h\u00e5befulde liv, som d\u00f8den ikke kunne sl\u00e5 ihjel, nu er det liv her hos os, som det er blevet givet til.<\/p>\n Derfor kan vi sidde her, med hver vores nye og gamle navne og d\u00f8de; med hver vores erfaringer og tanker. Og vi sidder her sammen<\/em>. Vi synger og h\u00f8rer og tror sammen, at vi huskes af Gud, som kommer til os og alle vores d\u00f8de.<\/p>\n For at g\u00f8re alting nyt og fyldt af gl\u00e6de. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Provst Margrethe Dahlerup Koch<\/p>\n DK 6950 Ringk\u00f8bing<\/p>\n Email: mdk(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Alle helgens dag | 02.11.25 | \u00c5benbaring 7, 1-12; Matth\u00e6us 5, 1-12 | Af Margrethe Dahlerup Koch Salmer: 754 \u2013 83 \u2013 571 \u2013 321 \u2013 736, 4-5\/\/ 121 Gud g\u00f8r alting nyt Der er s\u00e5 mange navne til Alle helgen. Ikke bare de 12 stamf\u00e6dres navne, vi lige h\u00f8rte remset op i l\u00e6sningen fra […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25565,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,62,157,853,108,111,150,578,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25569","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-offenbarung","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-kapitel-07-chapter-07-offenbarung","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25569","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25569"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25569\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25570,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25569\/revisions\/25570"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25565"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25569"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25569"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25569"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25569"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25569"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25569"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25569"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}