Tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed kan forvandle os<\/strong><\/p>\n For\u00e6ldre vil vandre helt til verdens ende for deres b\u00f8rns skyld Alligevel er det ikke altid, det er nok.<\/p>\n „Hvor har Du kunnet finde Vej herhen?“ spurgte D\u00f8den i H.C. Andersens eventyr \u201dHistorien om en moder.\u201d Historien om en moder er bestemt ikke for b\u00f8rn, det er et uhyggeligt og alvorligt et eventyr. Men m\u00e5ske netop derfor skal man l\u00e6se det for sine b\u00f8rn. B\u00f8rn skal beredes p\u00e5 at sorgen findes, men ogs\u00e5 indgydes h\u00e5b om at k\u00e6rligheden findes. I eventyret optr\u00e6der \u00e6ngstelig mor, som v\u00e5ger ved sit syge barns seng. En nat kommer D\u00f8den p\u00e5 bes\u00f8g, og mens den udmattede mor blunder et \u00f8jeblik, g\u00e5r D\u00f8den ud ad d\u00f8ren med barnet i favnen. Moderen l\u00f8ber efter ham ud i den kolde nat, men hvem kan indhente D\u00f8den? Tre gange p\u00e5 sin f\u00e6rd f\u00e5r hun hj\u00e6lp, hun betaler med sin tid, sit hjerteblod og sine \u00f8jne, men hun er villig til at give alt, for at f\u00e5 sit barn igen. Endelig n\u00e5r hun frem til D\u00f8dens v\u00e6ksthus, hvor alle planter har bankende menneskehjerter. Mellem millioner af bankelyde genkender hun sit lille barns plante og har netop taget planten i h\u00e5nden da D\u00f8den ankommer. „Hvor kunde Du komme hurtigere end jeg?“ spurgte D\u00f8den, og hun svarer:\u00a0„Jeg er en Moder!“ I H. C. Andersens eventyr vil en moder g\u00f8re alt for sit barn, hun vil g\u00e5 til verdens ende, hun vil give sit eget liv, hvis bare hendes barn m\u00e5 leve.<\/p>\n I Kana i Galil\u00e6a stod en far foran Jesus. Han havde vandret den lange vej fra Kapernaum for at bede Jesus om at helbrede sin syge dreng. Drengens far var kgl. embedsmand. Han var rig, han kunne have sendt sine tjenere med bud til Jesus, men han valgte at komme selv. M\u00e5ske var \u00e6rindet for vigtigt til at han turde overlade det til andre, m\u00e5ske var han n\u00e5et ud til den gr\u00e6nse som alle for\u00e6ldre frygter; at vores b\u00f8rn d\u00f8r fra os, og der er ikke noget vi kan stille op. Det understreges i Johannesevangeliet at det ikke er en mand med et almindelige arbejde der ops\u00f8gte Jesus, men \u00e9n af h\u00f8j rang. Han havde penge og kunne have betalt datidens l\u00e6ger for at helbrede drengen, men det virkede ikke. Nu risikerede den kgl. embedsmand sin v\u00e6rdighed, for t\u00e6nk nu hvis det ikke virkede, hvis Jesus bare var en bedrager? N\u00e5r for\u00e6ldre st\u00e5r p\u00e5 gr\u00e6nsen, der hvor vores b\u00f8rn er ved at d\u00f8, s\u00e5 t\u00e6nker vi ikke l\u00e6ngere p\u00e5 v\u00e6rdighed, vi vil g\u00f8re alt for vores b\u00f8rn. S\u00e5ledes ogs\u00e5 den kgl. embedsmand, han b\u00f8jede sig i st\u00f8vet for denne pr\u00e6dikant fra Nazaret, men Jesus gav ham et koldt svar; \u201dHvis ikke I f\u00e5r tegn og undere at se, tror I ikke.\u201d Det lod den kgl. embedsmand sig ikke aff\u00e6rdige med: \u201dHerre kom med derned, for mit barn d\u00f8r\u201d. Og s\u00e5 udtalte Jesus de forunderlige enkle ord: \u201dG\u00e5 hjem din s\u00f8n lever.\u201d<\/p>\n S\u00e5 enkelt var det. Ingen besv\u00e6rgelser, ingen b\u00f8n eller h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelse, nej, \u201dG\u00e5 hjem din s\u00f8n lever. \u201d Og den kgl. embedsmand gik den lange vej hjem, og fandt sin s\u00f8n levende.<\/p>\n S\u00e5 enkelt, s\u00e5 ligetil og dog s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5. For h\u00e6rf\u00f8reren Na\u2019aman, som vi h\u00f8rer om i Det Gamle Testamente er det for<\/em> simpelt. Han var blevet spedalsk, en frygtelig sygdom, som der p\u00e5 Jesus tid ingen kur var for. F\u00f8rst fik kroppen store s\u00e5r, blev deform og til sidst medf\u00f8rte sygdommen d\u00f8den. Derfor var det alvor for Na\u2019amen, han var bange og rejste den hele lange vej til profeten Elisas hus for at blive helbredt. Det eneste r\u00e5d Elisa gav, var:\u00a0 \u201dDu skal bade 7 gange i Jordanfloden\u201d. Helt \u00e6rligt, hvis det var s\u00e5 simpelt, kunne Na\u2019aman s\u00e5 ikke bare have badet i sin hjemby Damaskus egen floder? Hvorfor skulle han rejse hele vejen til Galil\u00e6a? Han blev sur og var ved at vende vognen, da hans tjenere fik ham overbevist om, at han kunne pr\u00f8ve. Og det gik som Elisa havde sagt. Na\u2019aman blev ren og helbredt for sin sygdom.<\/p>\n Na\u2019aman blev hjulpet til sin frelse to gange. F\u00f8rst af en lille bortf\u00f8rt pige fra Israel, der foreslog at han skulle rejse til Elisa. Anden gang af sine tjenere, da de m\u00e5tte overtale ham til at bade i floden. Elisas r\u00e5d forekom Na\u2019aman for simpelt, men det var ikke flodens hellig vand, der helbredte ham. Masser af mennesker har badet i Jordanfloden uden at blive rene, nej, det var Gud der gjorde ham ren, fordi Gud ville det s\u00e5dan. Den kgl. embedsmands s\u00f8n blev ikke rask fordi Jesus kunne en s\u00e6rlig trylleformular, nej han blev rask, fordi Gud ville det. S\u00e5 simpelt er det: Fordi Gud vil det.<\/p>\n Som for\u00e6ldre vil vi g\u00e5 mange omveje for vores b\u00f8rn. Ofte ved vi ikke, hvad der er det rigtige at g\u00f8re. Vi har en grundtro p\u00e5 at det ender godt, men troen kan svigte os, og hvem er s\u00e5 vores fortalere, hvem kan tr\u00e6de i Israels datter og Naamans tjenere sted? Hvem er vores hj\u00e6lpere?<\/p>\n H. C. Andersens eventyr \u201dHistorien om en moder\u201d ender ikke <\/em>godt. Godt nok k\u00e6mper moderen sig igennem de tre frygtelige pr\u00f8velser, hun n\u00e5r frem til D\u00f8dens v\u00e6ksthus, men sit barn f\u00e5r hun ikke med tilbage. Med sit barns bankende hjerteplante i h\u00e5nden indser hun, at hun ikke kender sit barns fremtid. I sin desperation truer hun med at rive en anden plante op, \u00f8del\u00e6gge livet for en anden moder. Da giver D\u00f8den hende lov til at kigge dybt i sin br\u00f8nd, hvor ser hun de to b\u00f8rns liv. Det ene barn lever i lyksalighed og bliver til en velsignelse for verden, mens det andet barns liv var sorg og n\u00f8d, r\u00e6dsel og elendighed. \u201dHvilket barn er mit?\u201d sp\u00f8rger hun, men D\u00f8den svarer: \u201dBegge er Guds vilje\u201d. Da vred moderen sin h\u00e6nder, faldt p\u00e5 kn\u00e6 og bad til Gud: „H\u00f8r mig ikke, hvor jeg beder imod din vilje, som er den bedste! h\u00f8r mig ikke! Frels det uskyldige barn. Frels det fra elendighed, b\u00e6r det ind i dit rige.\u201d<\/p>\n Troen forvandler os. Vi er kun n\u00e6rsynede mennesker, der ikke altid ved hvad vi beder om. Vi beder for vores elskedes og vores eget liv, ligesom Jesus gjorde det sk\u00e6rtorsdag nat i Gethsemane have. Han \u00f8nskede ikke at d\u00f8, men endte dog sin b\u00f8n: \u201dSke ikke min, min din vilje Gud.\u201d Tro er tiltro til at det ender godt. Da Jesus lagde sit liv i Guds h\u00e6nder, blev vores liv forvandlet. Jesus gik ind i d\u00f8dens m\u00f8rke, men Gud var st\u00e6rkere end d\u00f8den, Jesus br\u00f8d d\u00f8dens magt, da han opstod p\u00e5skemorgen.<\/p>\n Tro er tiltro til, at det ender godt. At hvad der end m\u00e5 komme, s\u00e5 er vores liv i Guds h\u00e6nder. Hans k\u00e6rlighed kan b\u00e6re os og give os nyt liv hos ham. N\u00e5r vi opgivet alt vores eget, vores v\u00e6rdighed, vores tro, vores tvivl, s\u00e5dan som Naaman og den kgl. embedsmand gjorde, bliver vi sat fri. Vi s\u00e6ttes fri, vi frelses, n\u00e5r vi tror at Gud klarer d\u00f8den for os. Troen p\u00e5 Gud giver os et overskud, s\u00e5 vi kan leve vores liv i k\u00e6rlighed til hinanden. Det er ikke sikkert at det lykkes hver dag, vi vil gerne beholde dem som vi elsker, vi k\u00e6mper for det vi mener er vores, men vi har en hj\u00e6lper, der som den bortf\u00f8rte Israels datter kan give os en retning. Med Hellig\u00e5ndens hj\u00e6lp og Guds k\u00e6rligheds styrke t\u00f8r vi tro og kan slippe alt vort eget den nat, n\u00e5r kulden kommer. Troen kan forvandle os, ikke ved at vi f\u00e5r, hvad vi beder om, men ved at vi forvandles indefra, s\u00e5 vi kan se Guds vilje og n\u00e5de i vores liv. Med troen p\u00e5 at det ender godt, at Gud er vores k\u00e6rlige far, kan vi finde fred og h\u00e5b, selv i de m\u00f8rkeste tider. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anna Jensen 21. s\u00f8ndag efter trinitatis | 09.11.2025 | Joh 4.46-53; 2. Kon 5.1-5, 9-15 | Anna Jensen | Tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed kan forvandle os For\u00e6ldre vil vandre helt til verdens ende for deres b\u00f8rns skyld Alligevel er det ikke altid, det er nok. „Hvor har Du kunnet finde Vej herhen?“ spurgte D\u00f8den i H.C. Andersens […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25581,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,15,2,830,727,185,157,853,108,111,587,237,906,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25587","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-2-koenige","category-at","category-anna-jensen","category-archiv","category-aus-dem-daenischen","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-drittl-s-d-kj","category-kapitel-04-chapter-04","category-kapitel-05-chapter-05-2-koenige","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25587","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25587"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25587\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25588,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25587\/revisions\/25588"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25581"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25587"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25587"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25587"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25587"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25587"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25587"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25587"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n
\nDK-5230 Odense M
\nE-mail: ansj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"