Tilgivelse og forsoning<\/strong><\/p>\n Peter, kirkens grundsten, sp\u00f8rger Jesus: Hvor mange gange skal jeg tilgive min bror? Jesus svarer, ikke syv, men syvoghalvfjerds gange. Ligesom Gud tilgiver ethvert af sine menneskeb\u00f8rn, skal Guds b\u00f8rn ogs\u00e5 tilgive hinanden og forsone sig med hinanden. Det er s\u00e5 enkelt og lige til, og der er ingen vej udenom hvis du vil leve i troen p\u00e5 Jesus Kristus: Du skal ikke holde p\u00e5 dit eget, men eftergive dine skyldnere og forsone dig med verden.<\/p>\n Det ligger i tids\u00e5nden at vi som vesteurop\u00e6ere er blevet modl\u00f8se tvivlere, der st\u00e5r magtesl\u00f8se overfor verdens bedrag. Vi h\u00f8rer ikke l\u00e6ngere kaldet fra Jesus, det passer ikke ind i vores selvforst\u00e5else.<\/p>\n Vi vaklede l\u00e6nge og t\u00e6nkte at vi havde vores p\u00e5 det t\u00f8rre. Vi troede, men ikke s\u00e5 det gjorde noget. Det gjorde faktisk s\u00e5 lidt, at troen blev til kultur. Vi kaldte os kulturkristne, for p\u00e5 den m\u00e5de at holde fast i troen uden at skulle bekende den. Kulturen var selvf\u00f8lgelig ligeglad, for det kr\u00e6ver tro og bekendelse at v\u00e6re trov\u00e6rdig, og tids\u00e5nden var fuld af ideologisk opbrud og begejstring for al den intelligens, der kunne g\u00f8re os livet lettere og mere ubesv\u00e6ret. Det bekendte vi os til. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00f8ltes det let og ubesv\u00e6ret at lade troen g\u00e5 fl\u00f8jten og erstatte den med velmenende v\u00e6rdier og l\u00f8fter om medmenneskelighed og borgerlig ordentlighed. Lige indtil det viste sig at maskiner, multinationale fonde og oligarker ikke regnede ordentlighed for en dyd, men kun str\u00e6bte efter hurtige videnskabelige landvindinger, mere acceleration, merv\u00e6rdi. Det enkelte menneskes v\u00e6rd og v\u00e6rdighed forandredes med en tilsvarende hast til grundl\u00e6ggende blot at v\u00e6re til last. V\u00e6rdighed erstattedes med merv\u00e6rdi, livets v\u00e6rdighed med retten til eutanasi, s\u00e5 ingen l\u00e6ngere beh\u00f8vede at ligge udviklingen til last, og f\u00e6llesskabet begyndte at opl\u00f8ses til anarki, for der var ikke l\u00e6ngere en gud at forholde sig til, for den der sad p\u00e5 medierne og kunne larme mest, kunne uden modstand og fare kalde sig konge, pave eller gud. Alle kr\u00e6vede sin sandhed, og sandt for dig, var falskt for mig, sandt og falskt var lige meget v\u00e6rd eller ingenting v\u00e6rd – medmindre det kunne skabe merv\u00e6rdi og f\u00f8lelsen af storhed. Der var ikke l\u00e6ngere nogen der lyttede, for ingen kunne l\u00e6ngere h\u00f8re andet end sit eget fors\u00f8g p\u00e5 at r\u00e5be verden op og kr\u00e6ve sin medf\u00f8dte ret.<\/p>\n Det var egentlig ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at gennemskue hvordan det skulle g\u00e5, men enhver havde jo travlt med sit eget.<\/p>\n Det er vel ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5 at Vorherre m\u00e5tte lade sin s\u00f8n f\u00f8des s\u00e5 ydmygt og larmende et sted som i Betlehem. Et sted i verden hvor der altid er gr\u00e5d og t\u00e6ndersk\u00e6ren. Han kunne ikke komme anstigende p\u00e5 en trone, for ingen gad vide af en konge, de blev alligevel skiftet ud efterh\u00e5nden som han blev myrdet af sin s\u00f8n, f\u00e6tter, hustru eller ven. Vorherre m\u00e5tte overraske verden og komme til verden i den yderste n\u00f8d og usikkerhed. P\u00e5 flugt i landflygtighed begyndte hans liv. S\u00f8n af en ugift, s\u00e5rbar og meget ung mor. Kun s\u00e5dan kunne han f\u00e5 en stemme der ikke talte tids\u00e5ndens sk\u00e5nselsl\u00f8ses sprog, men som i al ydmyghed forkyndte Guds rige midt iblandt os. Utilsl\u00f8ret.<\/p>\n Gud blev menneske for at vise at mennesket allerede var skabt af Gud. I sin s\u00e5rbarhed og d\u00f8delighed, i sin smerte og sorgfuldhed, i sin syndighed og afmagt var det allerede Guds menneskebarn. Ligesom Jesus Kristus, det korsf\u00e6stede Guds barn. Ikke i kraft af Jesus Kristus, for Jesus Kristus er ikke et redskab der skal frelse os ud af en syndig verden, men Jesus Kristus er den virkelighed vi lever i. Enhver d\u00e5b er en genf\u00f8dsel i hans virkelighed. Han blev ikke alene til, men var allerede fra begyndelsen. Guds plan kunne derved ikke v\u00e6re at frelse verden som i en sindrig udviklingsplan om alles frelse, for frelsen var allerede en del af verdens virkelighed. Guds plan kunne heller ikke v\u00e6re den at skelne mellem de frelste og fortabte, en dom til frelse eller fortabelse, for Jesus Kristus var som skaberordet allerede til stede i verden, ikke som dom, men som n\u00e5de. En n\u00e5de der favner det korsf\u00e6stede og syndige liv.<\/p>\n Det var derfor Jesus blev menneske, s\u00e5 han kunne synligg\u00f8re \u00e5ndens udgydelse midt iblandt os. Enhver af hans ord og enhver af hans gerninger handler altid om en konkret tilstedev\u00e6relse i verden. Derfor sp\u00f8rger Jesus ikke om du er skyldig at eftergive en g\u00e6ld, men byder dig at eftergive alt det der skyldes dig, ikke for at du skal vinde din v\u00e6rdighed, men fordi du altid skylder at leve som et Guds barn med vilje til forsoning.<\/p>\n Jesus\u2019 fort\u00e6lling er utvetydig: En tjener skylder sin herre ti tusind talenter, det svarer til en gigantisk milliardformue som kun Musk, Arnault, eller Bezos er god for, \u00e9n talent svarer til en gennemsnitlig \u00e5rsl\u00f8n i 40 \u00e5r. Ligesom med tilgivelsen de syvoghalvfjerds gange svarer eftergivelse af de ti tusind talenter til det kategorisk uendelige, der er ingen gr\u00e6nse for hvor meget eller hvor mange gange du skal eftergive og tilgive. Der ligger i buddene en \u00f8jen\u00e5bner for den menneskelige svaghed, for vores syndighed, for vi b\u00f8jer og, vender og drejer buddene for at f\u00e5 det til at betyde noget andet. Ved den erkendelse m\u00e5 vi begynde.<\/p>\n Om vi s\u00e5 m\u00e5 forst\u00e5, at Jesus\u2019 lignelse handler om Guds n\u00e5derige vilje til at tilgive og eftergive enhver der kommer til ham, eller om det handler om din eller min tilgivelse, ja \u2013 det kommer vel ud p\u00e5 \u00e9t, n\u00e5r vi i troen gennem d\u00e5ben og nadveren siger at vi f\u00e5r barnek\u00e5r i Kristus Jesus, den korsf\u00e6stede Herre. Med ham m\u00e5 vi tage korset p\u00e5 os og sammen fejre livets gl\u00e6der og dele lidelserne, for vi er \u00e9t legeme. V\u00e6rdigheden er ikke noget vi skaber, men den er allerede, og derfor skal vi ogs\u00e5 m\u00f8de n\u00e6sten med v\u00e6rdighed, trods lidelse og afsavn.<\/p>\n Jesus stryger os ikke med h\u00e5rene i denne s\u00f8ndags evangelium, men han taler til vores tro og bekendelse. Tror vi ikke l\u00e6ngere at verden og mennesker har en v\u00e6rdighed som ikke er menneskeskabt, men gudskabt? S\u00e5 har vi gjort kirken til kultur og dens budskab til vores eget redskab. S\u00e5 er der ulykkeligvis heller ingen korsf\u00e6stet Herre der lader n\u00e5de g\u00e5 for ret, ingen herre der eftergiver sin tjener det ut\u00e6nkelige, det ellers utilgivelige. Fordi vi ikke l\u00e6ngere vil dele eksistens og virkelighed med Gud selv, men egensindigt selv vil forvalte religionen, s\u00e5dan som det passer sig for et moderne kultiveret og frit selvberoende individ.<\/p>\n Jesus Kristus kom dog til verden for at r\u00e5be os an og anvise os en vej hvor vi kunne sl\u00e5 f\u00f8lgeskab med Ham, og som hans br\u00f8dre og s\u00f8stre f\u00e5 blik for at verden allerede er et velsignet sted med mennesker der trods et vilk\u00e5r med synd og d\u00f8d allerede b\u00e6rer Kristi kors og er velsignet i lyset af Kristi opstandelse.<\/p>\n Lad os derfor svare evangeliet med at bekende vores tro. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n \u00d8sterbrogade 59<\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n EmaiI: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 22.s\u00f8ndag efter trinitatis | 16.11.2025 | Matth\u00e6us 18, 21-35 | Af Rasmus N\u00f8jgaard | Tilgivelse og forsoning Peter, kirkens grundsten, sp\u00f8rger Jesus: Hvor mange gange skal jeg tilgive min bror? Jesus svarer, ikke syv, men syvoghalvfjerds gange. Ligesom Gud tilgiver ethvert af sine menneskeb\u00f8rn, skal Guds b\u00f8rn ogs\u00e5 tilgive hinanden og forsone sig med hinanden. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25599,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,1143,157,853,108,111,114,519,349,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25597","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-22-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-deut","category-kapitel-18-chapter-18-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25597","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25597"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25597\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25601,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25597\/revisions\/25601"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25599"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25597"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25597"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25597"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25597"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25597"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25597"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25597"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}