{"id":25623,"date":"2025-11-20T07:49:22","date_gmt":"2025-11-20T06:49:22","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25623"},"modified":"2025-11-20T07:49:22","modified_gmt":"2025-11-20T06:49:22","slug":"matthaeus-2531-46-9","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2531-46-9\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 25,31-46"},"content":{"rendered":"

Sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret | Matth\u00e6us 25,31-46 | 23.11.25 | Af Jan Sievert Asmussen\u00a0<\/strong><\/h3>\n

Glemslens n\u00e5degave<\/strong><\/p>\n

Mennesker med god hukommelse er anstrengende. De l\u00e6gger n\u00f8je m\u00e6rke til, hvad du siger og g\u00f8r. De vil n\u00e5r som helst i fremtiden kunne gribe tilbage til det og g\u00f8re det til en bebrejdelse: jeg husker dengang, du sagde \u00e9t og gjorde noget andet. Jeg kan huske, hvad du s\u00e5 flot lovede. Jeg kan huske, at du gang p\u00e5 gang har svigtet. Situation efter situation i fortiden remses op, og for hver bebrejdelse bliver din frihed mindre. For din modpart kender sine pappenheimere.<\/p>\n

Den slags mennesker med god hukommelse plejer at g\u00f8re sig kloge p\u00e5 andres vegne. Men de har ogs\u00e5 selv et indre regnskab for egne brist, og den liste vokser ogs\u00e5 hele tiden. Det dukker op i ubevogtede \u00f8jeblikke. Om natten, n\u00e5r sluserne indad st\u00e5r \u00e5bne. For hver selvbebrejdelse bliver fangenskabet tungere: intet kan g\u00f8res om. Du valgte og handlede og talte, som du gjorde. Ingen kan \u00e6de sine ord i sig, for de er kommet ud af munden. Selvbebrejdelsen den tungeste sj\u00e6lekval. N\u00e5r som helst, n\u00e5r et glimt af optimisme t\u00e6ndes, kan erindringen om sidste gang sl\u00e5 dig ned. Du k\u00f8ber nye potteplanter, men sidst visnede de ogs\u00e5. Du begnder begejstret en ny hobbyting, men ud ad skabene v\u00e6lter det med halvgjorte projekter.<\/p>\n

Hukommelsen har altid ret. Dens tyranni er ganske velbegrundet og retf\u00e6rdigt. Den triumferende tone hos det menneske, der minder dig om det, du selv har glemt, er ganske vist syrlig, men fuldst\u00e6ndig rimelig. Alligevel er der en trang, som melder sig ved hvert nyt skridt, vi tager, ogs\u00e5 selvom det blot er endnu en kredsgang: lad denne nye id\u00e9, denne nye plan, dette nye v\u00e6re virkelig nyt. Lad mig blive i den forestilling, at bordet nu er rent og alt endnu engang ganske upr\u00f8vet.<\/p>\n

Der er intet i os, som vi ikke allerede er kuldsejlet med mange gange. Det binder os. Ordet \u2019synd\u2019 er det religi\u00f8se sprogs navn for denne bundethed: du bliver ved at v\u00e6re, hvad du var. Du kan ikke overraske, for alt hvad du er, er allerede kendt til kvalmepunktet. Derfor bliver dagen i morgen som den var ig\u00e5r. Fri af dig selv slipper du ikke. Fortiden har fat i dig.<\/p>\n

P\u00e5 den baggrund bliver det tydeligt, hvad befrielse, tilgivelse og frelse betyder. Ikke uden grund kommer ordet frelse af \u2019fri hals\u2019, dvs. at blive fri af den slavering om halsen, som ikke kan tr\u00e6kkes over hovedet, men skal saves over udefra. Befrielse fra det kv\u00e6lergreb, som din egen og andres hukommelse har p\u00e5 dig, kr\u00e6ver en eller anden form for glemsel. Pludselig holder din plage\u00e5nd op med at revse dig for det, der skete i fortiden. Tiden g\u00e5r n\u00e5digt videre. Eller nogen siger: \u2019s\u00e5, nu vil vi ikke t\u00e6nke mere p\u00e5 den sag, nu er det glemt mellem os\u2019.<\/p>\n

S\u00e5dan er det at opleve tilgivelse: selvom det, du har forbrudt, egentlig stadig kan graves frem, er det med vilje glemt og tages ikke mere frem. Der huskes stadig, men det er ikke fortidens synder, der huskes. I stedet huskes der fremad.<\/p>\n

Vi lever kun, hvor der er nogen til at huske fremad, til at t\u00e6nke p\u00e5 det, Paulus i dagens epistel kalder \u201devig tr\u00f8st og godt h\u00e5b\u201d (2Thess 2,16). At der stadig er muligheder. S\u00e5dan styrkes vi, som Paulus skriver, til alt, hvad vi skal. Og det, som er sket og gjort og \u00f8delagt og mistet, det forsvinder vel ikke ud af verden, men det opbevares ligesom et sikkert sted, hvorfra det ikke l\u00e6ngere drages frem. Det er, hvad vi i kirken forst\u00e5r ved Guds dom.<\/p>\n

Jesus fort\u00e6ller om mennesker, der kommer til f\u00e6ngslet og m\u00f8der en fange \u2013 ham Jesus kalder \u2019menneskes\u00f8nnen\u2019. Hvordan reagerer de? Ogs\u00e5 her drejer det sig om hukommelse og glemsel, ja ligefrem selvforglemmelse.<\/p>\n

Hukommelse: det er at tage stilling til fangen i f\u00e6ngslet. Det er en fange \u2013 hvad har han mon gjort, siden han sidder her? Mon han virkelig fortjener vores hj\u00e6lp? Sikkert ikke! Og hvis vi r\u00e6kker ham en hj\u00e6lpende h\u00e5nd, vil vi i hvert fald ikke undlade at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 det ved enhver given fremtidig lejlighed: vi vil gerne huskes for vores godhed.<\/p>\n

Men s\u00e5dan taler kun den, der er bundet af hukommelse, og som binder synden fast p\u00e5 fangen. Men der kommer andre til f\u00e6ngslet, som kommer i glemsel: sp\u00f8rgsm\u00e5let til fangens identitet og fortjeneste stilles ikke. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om deres egne meritter stiller de heller ikke. Der er kun dette nu, hvor en fange r\u00e6kkes br\u00f8d og vand.<\/p>\n

At v\u00e6re i s\u00e5danne bes\u00f8gendes varet\u00e6gt opleves som en stor befrielse. Derfor roser Jesus disse glemsomme mennesker, b\u00e5de p\u00e5 andres og egne vegne. N\u00e5de og frelse og tilgivelse er jo netop dette: at der ikke afregnes med os efter vores overtr\u00e6delse, men at vi har etsted at leve uden fortidens tunge v\u00e6gt. Ja mere end det: i lignelsen minder menneskes\u00f8nnen dem om, hvad de har gjort. Men de svarer ikke ved at opregne hele registeret af velgerninger. I stedet udbryder de: \u2019\u00f8hh, hvad var det egentlig vi gjorde?\u2019 Det er nemlig allerede glemt og ikke fastholdt i en \u00e6rek\u00e6r hukommelse.<\/p>\n

\u201dTilgiv hinanden \u2013 ligesom Herren tilgav jer, skal I ogs\u00e5 g\u00f8re\u201d, siger Jesus. Gud er den bevidst glemsomme, som lader selv de store brist glide ind under gulvt\u00e6ppet: de er ikke mere og st\u00e5r ikke l\u00e6ngere imellem Gud og os. Vi skal l\u00e6re at g\u00f8re liges\u00e5: l\u00e6gge alt det huskede fra os og give hinanden, s\u00e5 godt vi kan, en mulighed for at begynde forfra. Uden at l\u00e5se hinanden fast p\u00e5 fortiden.<\/p>\n

At m\u00f8de andre s\u00e5dan, ligesom i glemsel, uden fastl\u00e5st forudviden: det opmuntrer Gud os til, som allerede har taget os til sig i glemsel. Derfra kommer kraften til at l\u00e6gge vores egen bitre hukommelse fra os og fatte stadig fornyet tillid.<\/p>\n

I den uge, som begynder i dag, g\u00e5r det gamle kirke\u00e5r til ende, og en ny advent begynder p\u00e5 s\u00f8ndag. T\u00e6nk et \u00f8jeblik \u00e9t \u00e5r tilbage, til seneste sene efter\u00e5r. Hver eneste begivenhed siden dengang er blevet del af historien. Et eller andet sted, hos Gud siger vi, er den skrevet op. Men det skal alt sammen glemmes. Ellers kan vi ikke leve for bare hukommelse. Ellers kan den Gud, som g\u00f8r alting nyt, ikke g\u00f8re alting nyt. I julen udleverer Gud sig endnu engang til den verden, der ellers har en v\u00e6mmeligt tyk journal i Guds hukommelse. Som et nyf\u00f8dt barn, der g\u00f8r alting nyt ved at begynde forfra og v\u00e6re ubelastet af fortidens synder: s\u00e5dan kommer Kristus til os. Hver dag \u201dtil evig tr\u00f8st og godt h\u00e5b.\u201d Amen.<\/p>\n

—<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Jan Sievert Asmussen<\/p>\n

DK-3520 Farum<\/p>\n

E-mail: jsas(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret | Matth\u00e6us 25,31-46 | 23.11.25 | Af Jan Sievert Asmussen\u00a0 Glemslens n\u00e5degave Mennesker med god hukommelse er anstrengende. De l\u00e6gger n\u00f8je m\u00e6rke til, hvad du siger og g\u00f8r. De vil n\u00e5r som helst i fremtiden kunne gribe tilbage til det og g\u00f8re det til en bebrejdelse: jeg husker dengang, du sagde […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25625,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,1458,118,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25623","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-25-chapter-25","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25623","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25623"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25623\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25626,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25623\/revisions\/25626"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25625"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25623"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25623"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25623"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25623"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25623"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25623"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25623"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}