Hver aften g\u00e5r hun ind i sin mands kontor og siger godnat. Og hver aften st\u00e5r hun og venter p\u00e5, om han l\u00f8fter blikket fra computeren og svarer hende. Det g\u00f8r han aldrig. I den lille bog, Ida Jessen har skrevet om afslutningen af et k\u00e6rlighedsforhold, sidder den mand, hun elsker, med computeren p\u00e5 sk\u00f8det og blikket f\u00e6stnet p\u00e5 sk\u00e6rmen. Han n\u00e6gter at se op p\u00e5 hende og sige godnat. Selvom hun har bedt ham om det. Han synes, det er et irriterende krav, hun stiller til ham, kl\u00e6brigt<\/em>, kalder han det, som om hun kl\u00e6ber til ham og p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de indskr\u00e6nker hans frihed til at l\u00f8fte blikket, n\u00e5r det passer ham, og svare, hvad han har lyst til. Jeg kommer om lidt, siger han, hver aften, uden at l\u00f8fte blikket. Det ene ord, jeg ville have, ville du ikke give<\/em>, t\u00e6nker digteren, n\u00e5r hun ser tilbage; det var som en befrielse, du trak v\u00e6k fra mig, aften efter aften.<\/em> Hvorfor skulle jeg g\u00e5 urolig i seng?<\/em><\/p>\n <\/p>\n Ja, for sagen er jo, at hvis der er nogen, man elsker, s\u00e5 vil man elskes igen. Det ligger i k\u00e6rlighedens v\u00e6sen, at man ikke bare kan elske nogen ud i den bl\u00e5 luft, uafh\u00e6ngigt af, om han eller hun bryder sig om \u00e9n eller ej. Elsker man nogen, en mor eller far, et barn eller en ven, en mand eller en kvinde, ja, s\u00e5 ligger der i k\u00e6rligheden en l\u00e6ngsel efter at m\u00e6rke, h\u00f8re eller se, at man selv er elsket af netop det bestemte, dyrebare menneske. M\u00e5ske bare ved at han l\u00f8fter blikket og siger godnat. Men det er man jo ikke herre over. Man kan ikke tvinge k\u00e6rligheden frem hos et andet menneske. Den m\u00e5 komme af sig selv, spontant og frit. Det er det, man l\u00e6nges efter. Og hvis den ikke g\u00f8r, er der ikke noget, man kan stille op. Man kan bare st\u00e5 der i d\u00f8r\u00e5bningen aften efter aften som Ida Jessen[1]<\/a> i erindringen og h\u00e5be p\u00e5 den befrielse, den anden har magt til at give eller tr\u00e6kke v\u00e6k fra \u00e9n. Og det er en stor sorg at elske et menneske, der ikke svarer, ikke elsker, ikke slipper sk\u00e6rmen med \u00f8jnene og ser op og siger godnat.<\/p>\n <\/p>\n Det sl\u00e5ende er, at s\u00e5dan som det er med vores k\u00e6rlighed, s\u00e5dan er det ogs\u00e5 med Jesu k\u00e6rlighed i dagens evangelium. For det er jo derfor, han bliver ved med at sp\u00f8rge, som han g\u00f8r: Peter, elsker du mig? S\u00e5dan et sp\u00f8rgsm\u00e5l siger b\u00e5de noget om den, der sp\u00f8rger, og om den, der bliver spurgt. For s\u00e5dan sp\u00f8rger man kun, hvis man selv elsker og derfor har s\u00e5 inderligt brug for at vide, at man er elsket af den anden. Og dermed afsl\u00f8rer sp\u00f8rgsm\u00e5let, at Jesus ikke elsker p\u00e5 en helt anden m\u00e5de, end vi g\u00f8r. Vi tror, at det er Guds k\u00e6rlighed, der gemmer sig i hans ord og hans h\u00e6nder. Og alligevel er han ikke h\u00e6vet over den l\u00e6ngsel, der ligger i vores k\u00e6rlighed. Det er ham ikke ligegyldigt, hvordan mennesker svarer p\u00e5 den k\u00e6rlighed, han giver. P\u00e5 det punkt ligner han et s\u00e5rbart menneske som os. Eller p\u00e5 det punkt ligner Guds k\u00e6rlighed vores k\u00e6rlighed. Han har brug for Peters svar og Peters k\u00e6rlighed, og det er derfor han bliver ved med at sp\u00f8rge \u2013 som digteren, der bliver ved med at g\u00e5 ind til sin mand aften efter aften.<\/p>\n <\/p>\n Men sp\u00f8rgsm\u00e5let siger jo ogs\u00e5 noget om Peter. For s\u00e5dan bliver man kun spurgt, hvis den anden har grund til at v\u00e6re i tvivl. Elskende og venner, b\u00f8rn og for\u00e6ldre, der ved, hvor de har hinanden \u2013 de beh\u00f8ver ikke at sp\u00f8rge: Elsker du mig? Det sp\u00f8rger man kun om, n\u00e5r man har grund til at v\u00e6re i tvivl om den anden. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at sp\u00f8rgsm\u00e5let g\u00f8r Peter bedr\u00f8vet.<\/p>\n <\/p>\n Men sagen er jo, at Jesus har grundt til at v\u00e6re i tvivl, og det bliver helt tydeligt, n\u00e5r vi h\u00f8rer, hvad Peter svarer. Du ved, at jeg har dig k\u00e6r. Det er p\u00e5faldende, n\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let nu lyder: Elsker du mig? Jeg har dig k\u00e6r<\/em>. Det er ikke samme uforbeholdne hengivelse, som n\u00e5r man siger: Jeg elsker dig<\/em>. S\u00e5dan, indirekte, kommer Peters selverkendelse til udtryk. For samtalen i dagens evangelium finder sted efter p\u00e5ske. Efter natten til langfredag, hvor Peter tre gange har sagt nej til, at han kender Jesus, og p\u00e5 den m\u00e5de har ben\u00e6gtet sin egen forbindelse med den tilfangetagne i ypperstepr\u00e6stens g\u00e5rd. Da det kommer til stykket, har han ikke mod til at st\u00e5 ved sin k\u00e6rlighed til den mand, hans eget liv st\u00e5r og falder med. Det er alt for farligt. Men jo ogs\u00e5 dybt besk\u00e6mmende for Peter, da hanen galer og han opdager, hvad han har gjort. Det er derfor, han ikke l\u00e6ngere kan tage de store ord i munden og sige: Ja, jeg elsker dig. Peter har l\u00e6rt noget om sig selv og sit eget mod og sin egen k\u00e6rlighed. Og det er den selverkendelse, der ligger i de beherskede ord: Jeg har dig k\u00e6r.<\/p>\n <\/p>\n Tre gange sagde Peter nej til at kende Jesus den nat i ypperstepr\u00e6stens g\u00e5rd. Tre gange giver Jesus ham nu mulighed for at erkl\u00e6re den k\u00e6rlighed, han forn\u00e6gtede. Tre gange st\u00e5r Peter nu ved sin selverkendelse og sin k\u00e6rlighed med det ordvalg, han kan st\u00e5 inde for. Den er kaldt frem af den k\u00e6rlighed, han h\u00f8rer i det sp\u00f8rgsm\u00e5l, Jesus stiller. Kaldt frem, fordi han i det sp\u00f8rgsm\u00e5l h\u00f8rer, at han stadig er elsket af den, han har svigtet. Det er ogs\u00e5 <\/em>det, opstandelse betyder. At den k\u00e6rlighed, der blev svigtet og tr\u00e5dt p\u00e5 og begravet, nu rejser sig af d\u00f8de og kalder p\u00e5 den elskede igen.<\/p>\n <\/p>\n Tilgivelse kan komme til orde p\u00e5 en m\u00e5de, der demonstrerer vores eget storsind og udstiller den andens skyld, s\u00e5 ingen af os er i tvivl. Men s\u00e5dan g\u00f8r Jesus ikke. Vogt mine lam<\/em>, siger han i stedet for. V\u00e6r hyrde for mine f\u00e5r. Vogt mine f\u00e5r.<\/em> Uden forklaring. Og dog er vi helt klar over, hvad der gemmer sig i de ord. Tre gange giver Jesus Peter den opgave, han har til ham. Tre gange siger han indirekte: Jeg har brug for dig. Jeg stoler p\u00e5 dig. Selvom du svigtede mig, tror jeg p\u00e5, at du kan hj\u00e6lpe mig med det, jeg vil have gjort. Det m\u00e5ske den fineste m\u00e5de, man kan blive tilgivet p\u00e5: ved at den, man har svigtet, viser \u00e9n tillid og beder \u00e9n om hj\u00e6lp p\u00e5 ny. Peter bliver ikke nedgjort af den m\u00e5de, Jesus tilgiver ham p\u00e5. Tv\u00e6rtimod. Han bliver rejst op og sat til det, som han kan bidrage med. Nemlig at v\u00e6re hyrde for de mennesker, der kommer til at tro p\u00e5 Jesus. V\u00e6rne dem mod h\u00e5bl\u00f8shed og kulde og finde n\u00e6ring til deres tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed.<\/p>\n <\/p>\n I dag er det vores k\u00e6rlighed, han sp\u00f8rger efter, p\u00e5 trods af det, vi har svigtet, og dem, vi har sagt nej til. Og det er os, han s\u00e6tter til at elske og v\u00e6rne om de mennesker, han giver os ansvar for. Som om han har brug for os og vores k\u00e6rlighed. Som om vi er dyrebare for ham. Som om han elsker os med en k\u00e6rlighed, der h\u00e5ber, at vi l\u00f8fter blikket og svarer frit med vores k\u00e6rlighed. Han nedg\u00f8r os ikke med sin tilgivelse. Han rejser os op og ser os som mennesker, der har noget at bidrage med. Og s\u00e5dan fort\u00e6ller dagens evangelium p\u00e5 smukkeste m\u00e5de, hvad p\u00e5sken betyder for Peter og for os. B\u00e5de tilgivelse, for her m\u00f8der vi en k\u00e6rlighed, vi ikke kan sl\u00e5 ihjel. Den st\u00e5r trodsigt op af graven. Og oprejsning. Fordi han rejser os op og har brug for os.<\/p>\n <\/p>\n Og s\u00e5 bare til slut: Samtalen med Peter finder sted en morgen efter p\u00e5ske i solopgangen ved Genesaret s\u00f8. Jesus ligger ikke d\u00f8d i sin grav, som man skulle tro. Han sidder lyslevende p\u00e5 stranden og har t\u00e6ndt b\u00e5l og venter med morgenmaden. Det er derfor, Hans Anker J\u00f8rgensen digter s\u00e5 smukt om Simon Peters tilgivelse, som han g\u00f8r, i den salme vi skal synge om et \u00f8jeblik: Det er som at l\u00f8ftes af m\u00e6gtige h\u00e6nder fra drukning i m\u00f8rket til morgen blandt venner<\/em>. For mig er ogs\u00e5 d\u00e9t et billede af paradis: At sidde ved vandet i morgensolen og m\u00f8de et blik, der siger, at man er blandt venner. S\u00e5dan er det for Simon Peter og os andre at m\u00f8de den opstandne mester, b\u00e5de i dag og engang, n\u00e5r det hele er forbi. Det er som at l\u00f8ftes af m\u00e6gtige h\u00e6nder fra drukning i m\u00f8rket til morgen blandt venner. <\/em>Amen.<\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n