{"id":25690,"date":"2025-12-10T18:21:51","date_gmt":"2025-12-10T17:21:51","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25690"},"modified":"2025-12-10T18:22:19","modified_gmt":"2025-12-10T17:22:19","slug":"25690-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/25690-2\/","title":{"rendered":"Luk 1,67-80"},"content":{"rendered":"<h3><strong>Barnets h\u00e5b <\/strong>|\u00a03. s\u00f8ndag i advent | 14.12.2025 | Luk 1,67-80 | Marianne Frank Larsen |<\/h3>\n<p>Den morgen i 1952, da Hedas mand er blevet arresteret af det kommunistiske styre i Prag, s\u00e6tter hun sig p\u00e5 gulvet og ser p\u00e5 deres lille s\u00f8n, der k\u00f8rer med sit leget\u00f8jstog. Han er helt opslugt af sin leg. S\u00e5 henkastet som muligt fort\u00e6ller hun ham, at hans far igen har m\u00e5ttet tage af sted p\u00e5 en l\u00e6ngere forretningsrejse. Drengen nikker bare, det er han vant til, og s\u00e5 r\u00e5ber han op, fordi hans tog er ved at v\u00e6lte. I bogen, som hedder \u201dUnder en ond stjerne\u201d, fort\u00e6ller Heda Kovaly sin historie om et liv, der f\u00f8rst er bestemt af nazismen og siden af kommunismen. M\u00e5nederne g\u00e5r, hendes mand kommer ikke ud af f\u00e6ngslet, og hver gang drengen sp\u00f8rger, kommer hun med en overbevisende forklaring om, hvor han er henne, og s\u00e5 l\u00e6ser hun de afsnit af farens breve op, som er stilet specielt til drengen. De uger, hvor der ikke kommer brev, finder hun selv p\u00e5, hvad hun kan skrive til drengen i hans fars navn. Og selvom hun n\u00e6sten ingen penge tjener, l\u00e6gger hun hver uge nok til side til, at hun og drengen hver l\u00f8rdag kan tage sporvognen til udkanten af Prag og g\u00e5 tur i skoven og s\u00e6tte barkb\u00e5de i den lille b\u00e6k, der snor sig gennem dalen ikke langt fra sporvognens endestation.<\/p>\n<p>Heda Kovaly beh\u00f8ver ikke at forklare os, hvorfor hun g\u00f8r, som hun g\u00f8r, hvorfor hun ikke fort\u00e6ller drengen, at hans far er i f\u00e6ngsel og har en d\u00f8dsstraf h\u00e6ngende over hovedet, hvorfor hun l\u00e6ser op af farens breve og tager drengen med i skoven hver uge. Det er fordi, hun ikke vil tage h\u00e5bet fra ham. Selv har hun v\u00e6ret i koncentrationslejr og mistet begge sine for\u00e6ldre i Auschwitz; hun ved alt om, hvordan mennesker kan knuse h\u00e5bet for hinanden. Men den viden skal hendes dreng ikke have. Selvf\u00f8lgelig ikke! L\u00f8gstrup har sagt det s\u00e5 st\u00e6rkt, at ingen voksen, der er ved sine fulde fem, vover at inficere et barn med h\u00e5bl\u00f8shed. Man kan tage alle mulige konsekvenser af de bitre erfaringer, man selv har gjort. Kun \u00e9n konsekvens t\u00f8r et menneske ikke tage, siger han, og det er at indpode barnet med h\u00e5bl\u00f8shed. Tilv\u00e6relsen er \u00e5benbart mere overbevisende i barnets forventning end i den voksnes skuffelse, siger han, st\u00e6rkere i barnets forventning end i den voksnes erfaring. Det er den forventning, der f\u00e5r Heda til at st\u00e5 op af sengen og leve videre, efter at hendes mand er blevet henrettet. Barnets forventning, som hun ikke m\u00e5 knuse.<\/p>\n<p>I dag, p\u00e5 tredje s\u00f8ndag i advent, er det Johannes, der kommer til verden med barnets forventning. Det gamle par, Zakarias og Elisabeth, er for l\u00e6ngst holdt op med at h\u00e5be, men lovet v\u00e6re Herren, Israels Gud, kommer barnet som et under ind i deres liv. Dagens evangelium er den lovsang, Zakarias synger, da den lille ny bliver omsk\u00e5ret og f\u00e5r navnet Johannes, alle de ord, hans gamle hjerte l\u00f8ber over med. Taknemmelige og h\u00e5befulde ord om den forventning, som ikke kommer fra Zakarias selv, men fra barnet, der er blevet lagt i hans arme. Det er et h\u00e5b, som r\u00e6kker langt ud over den lille families egen lykke, for det er h\u00e5bet om, at Herren selv vil bes\u00f8ge os alle og fri os, forl\u00f8se os, frelse os fra vores fjender og vise os barmhjertighed. Et h\u00e5b, som nu med Johannes\u2019 f\u00f8dsel n\u00e6rmer sig sin opfyldelse. Det er som morgenr\u00f8den lige f\u00f8r solopgangen.<\/p>\n<p>For det er ikke Johannes selv, der opfylder h\u00e5bet. Det har Hellig\u00e5nden gjort helt klart for hans far. Det er ikke ham! Det er ikke endnu. Men det er lige f\u00f8r! For Johannes bliver f\u00f8dt for at bane vejen for den Herre, der kommer, f\u00f8r vi ved af det. Det er derfor, vi h\u00f8rer om Johannes b\u00e5de p\u00e5 tredje og fjerde s\u00f8ndag i advent. Fordi han stemmer vores sind, v\u00e6kker vores l\u00e6ngsel, rejser forventningen i os om ham, der kommer til jul. Solopgangen fra det h\u00f8je, som han hedder med et af de smukkeste billeder, jeg ved, som kommer for at lyse for dem, der sidder i m\u00f8rket og d\u00f8dens skygge. Alle vores menneskelige h\u00e5b kan knuses, det ved vi af bitter erfaring. Men det h\u00e5b, han kommer til verden med en nat i m\u00f8rket og d\u00f8dens skygge, er et s\u00e6rligt h\u00e5b. Det bliver ikke slukket af tab eller smerte eller d\u00f8d. For det st\u00e5r op af graven en morgen i solopgangen. Eller han st\u00e5r op af graven. Sagt med ordene fra salmen om adventskransen: Det tredje lys har intet \u00f8je set, det lyser gennem hjertesorgen og melder, det umulige er sket, det tredje lys er p\u00e5skemorgen. Det er den barmhjertighed, Zakarias synger om, befrielsen, forl\u00f8sningen, frelsen fra d\u00f8den og alle andre fjender af vores liv og gl\u00e6de. Man kan sige det s\u00e5dan, at Jesus ikke bare kommer med det s\u00e6rlige h\u00e5b. Han er selv det s\u00e6rlige h\u00e5b, der kommer til os, solopgangen fra det h\u00f8je, som bliver ved med at lyse for os.<\/p>\n<p>Det s\u00e6rlige h\u00e5b, som han er, det ukuelige h\u00e5b, som trodser m\u00f8rket og d\u00f8dens skygge og rejser sig p\u00e5 ny, genkender vi fra barnets forventning. Det er ikke det samme, men vi forst\u00e5r det ukuelige h\u00e5b og griber om det, fordi vi fra barnets forventning kender det menneskelige h\u00e5b, som h\u00f8rer med til vores tilv\u00e6relse. Det er det almindelige, menneskelige h\u00e5b, vor Herre svarer p\u00e5, n\u00e5r han kommer for at v\u00e6re vores s\u00e6rlige h\u00e5b. Paulus siger s\u00e5 fint, hvad det betyder for vores almindelige liv. For det ligner jo sig selv. Og s\u00e5 forandrer han alligevel det hele. Vi er tr\u00e6ngt, men ikke st\u00e6ngt inde. Tvivlr\u00e5dige, men ikke fortvivlede. Forfulgte, men ikke ladt i stikken. Sl\u00e5et til jorden, men ikke g\u00e5et til grunde. Alts\u00e5: barnets forventning bliver brudt f\u00f8r eller siden, det h\u00f8rer med til at blive voksen, vi g\u00f8r bitre erfaringer, vores menneskelige h\u00e5b bliver knust. Men der bliver ved med at v\u00e6re et overskud, noget mere at sige end det fortvivlede og knuste og \u00f8delagte. Takket v\u00e6re ham, der kommer og bes\u00f8ger os, ogs\u00e5 i de ord, vi h\u00f8rer og synger i dag.<\/p>\n<p>Et \u00e5r var jeg i kirke i Wien s\u00f8ndagen f\u00f8r f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent. Der var julemarked efter gudstjenesten. Kirken serverede gl\u00fchwein og solgte adventskranse. Lysene var violette, som b\u00e5ndene p\u00e5 vores adventskrans her i kirken, og som messehagelen, jeg f\u00e5r p\u00e5 til altergang. Det er bodens farve, alvorens farve. Den h\u00f8rer til adventstiden, fordi vi forbereder os p\u00e5 det lys, der kommer til jul, ved at tage m\u00f8rket alvorligt. B\u00e5de m\u00f8rket i vores tilv\u00e6relse og i os selv. Men et af de fire lys p\u00e5 adventskransene i Wien var ikke violet. Det var rosa. Det var lyset til i dag, tredje s\u00f8ndag i advent. Gaudete hedder dagen p\u00e5 latin, det betyder: Gl\u00e6d jer! Der kommer en lys tone ind i alvoren. Zakarias synger sin lovsang. Farven er rosa som morgenr\u00f8den p\u00e5 himlen lige f\u00f8r solopgangen fra det h\u00f8je.<\/p>\n<p>Amen<\/p>\n<hr \/>\n<p>Marianne Frank Larsen<br \/>\nSognepr\u00e6st ved Vor Frue Kirke i Aarhus<br \/>\nMail:\u00a0<a href=\"mailto:mfl@km.dk\">mfl(a)km.dk<\/a><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Barnets h\u00e5b |\u00a03. s\u00f8ndag i advent | 14.12.2025 | Luk 1,67-80 | Marianne Frank Larsen | Den morgen i 1952, da Hedas mand er blevet arresteret af det kommunistiske styre i Prag, s\u00e6tter hun sig p\u00e5 gulvet og ser p\u00e5 deres lille s\u00f8n, der k\u00f8rer med sit leget\u00f8jstog. Han er helt opslugt af sin leg. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25680,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,616,727,157,853,108,111,262,349,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25690","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-3-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25690","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25690"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25690\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25692,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25690\/revisions\/25692"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25680"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25690"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25690"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25690"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25690"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25690"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25690"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25690"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}