Ubegr\u00e6nset retf\u00e6rdighed<\/strong><\/p>\n Matematik og retf\u00e6rdighed har ikke meget at g\u00f8re med hinanden. I amerikanske f\u00e6ngslers d\u00f8dsgange bliver ugerningsm\u00e6nd \u2019bragt til retf\u00e6rdighed\u2019, som de siter i USA. P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvordan retf\u00e6rdigheden kan ske fyldest, m\u00e5 svaret v\u00e6re: det vil den aldrig kunne. Retf\u00e6rdigheden kan ikke fuldbyrdes ved at betale ofrenes liv ved at tage gerningsmandens liv.<\/p>\n K\u00e6rlighed og retf\u00e6rdighed har heller ikke meget med hinanden at g\u00f8re. Om f\u00e5 dage giver vi gaver til dem, der er os n\u00e6rmest og vil os det godt. Uanset gavens st\u00f8rrelse vil den v\u00e6re alt for lille til det, vi skylder vore for\u00e6ldre, \u00e6gtef\u00e6ller og b\u00f8rn. K\u00e6rligheden kan der ikke kvitteres for under juletr\u00e6et.<\/p>\n Man kunne tilf\u00f8je et mylder af tilsvarende eksempler. Hvilket skyldigt menneske har nogensinde f\u00f8lt, at tilgivelsen var velfortjent? Hvem vil for alvor g\u00f8re tilv\u00e6relsens varighed m\u00e5lt i \u00e5r og \u00e5rtier til eneste kriterium for livskvalitet og lykke? I vores verden, der regner med \u2019noget for noget\u2019, og hvor vi pr\u00f8ver at m\u00e5le andre p\u00e5, hvad de g\u00f8r for os,<\/em> passer m\u00e5lestokken ikke. Masser af ting, nemlig de afg\u00f8rende, gives ikke efter m\u00e5l.<\/p>\n Hver gang, m\u00e5let str\u00e6kkes, s\u00e5 det passer, hvor det ikke burde, er der noget ganske bestemt p\u00e5 f\u00e6rde. Forbryderen m\u00e6rker det i sin celle, n\u00e5r dommen mildnes. Juleg\u00e6sten m\u00e6rker, at det slet ikke er n\u00f8dvendigt at k\u00f8be sig til endnu et \u00e5rs k\u00e6rlighed. Det er en sandhed, som er lagt ned i vores liv, og som dukker op, hver gang vi oplever at modtage meget mere, end vi yder og fortjener, m\u00f8der vi det.<\/p>\n Om denne oplevelse, at m\u00e5let str\u00e6kkes, s\u00e5 det passer ogs\u00e5 p\u00e5 det krogede og irregul\u00e6re, bruger kristendommen et ganske bestemt og pr\u00e6cist ord, som betegner alt det, der sker ufortjent<\/em> i vores liv. Dette ord er \u2019\u00e5nd\u2019.<\/em><\/p>\n \u00c5nden gives ikke efter m\u00e5l. Om nogle dage synger vi om barnet, der er f\u00f8dt i Betlehem. En blandt tall\u00f8se, i fjerne tider og fjernt fra os: en f\u00f8dsel p\u00e5 n\u00f8jagtig samme m\u00e5de som den, vi selv skylder vores eksistens. Denne ganske beskedne begivenhed er julens centrum: \u2019og tiden kom, da hun skulle f\u00f8de, og hun f\u00f8dte ham og sv\u00f8bte ham.\u2019 S\u00e5dan, som det sker ved hver eneste f\u00f8dsel.<\/p>\n Men Gud giver ikke \u00e5nden efter m\u00e5l. Det, som kaldes \u2019solopgangen fra det h\u00f8je\u2019: at Gud kommer til menneskene, er ingen storladen begivenhed. Der var for et k\u00f8ligt blik intet imponerende ved det menneske, der l\u00e5 i krybben, og som sidenhen skreg p\u00e5 korset: \u2019Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?\u2019 Men \u00e5nden gives ikke efter m\u00e5l: m\u00e5let str\u00e6kkes, s\u00e5 Herrens v\u00e6ldige gerninger, Israels Helliges ankomst, Solopgangen fra det h\u00f8je, alle disse store ting, de har deres opfyldelse i det ganske lille, i barnet fra Betlehem.<\/p>\n Her er kristendommens kerne: Gud str\u00e6kker m\u00e5let, s\u00e5 alle forventninger om frelse, al l\u00e6ngsel efter den Ene og den Udvalgte, f\u00e5r sin opfyldelse i den mindste. Himmeriget, frelsen, Messias: alle disse ord lyder s\u00e5 store som bjerge. Men Gud bryder bjerget fra hinanden og kaster alle klippeblokke til side for at finde \u00e9n enkelt sten, der ligner resten \u2013 men om den siger Gud: dette er min udvalgte, den elskede, hovedhj\u00f8rnestenen. Gud giver ikke \u00e5nden efter m\u00e5l. I det ganske uskinbarlige og lille tager fylden bolig.<\/p>\n Det har verden med al sin magt altid haft sv\u00e6rt ved at godtage. Hvis m\u00e5let str\u00e6kkes, s\u00e5 Jesus bliver frelser, svinder Herodes og kejseren ind og m\u00e5 forsvare sig og den gamle orden, hvor stort er stort og lille er lille. Hvis stenene vrages, m\u00e5 de rejse sig og knuse hovedhj\u00f8rnestenen. Derfor blev han korsf\u00e6stet: som demonstration af, at magt er ret, og at en nagle gennem h\u00e5ndfladen er en sikker m\u00e5de at holde den treenige Gud fast. Men Gud giver ikke \u00e5nden efter m\u00e5l.<\/p>\n Vi holder jul p\u00e5 den sandhed, at Gud m\u00e5ler os med det elastiske m\u00e5l, der kaldes \u2019\u00e5nd\u2019,<\/em> og som al k\u00e6rlighed og tilgivelse og livsfylde i vores eget liv stammer fra. Og \u00e5ndens og n\u00e5dens centrale handling er dette: at Gud har udvalgt den, som intet er, til at v\u00e6re alt.<\/em> At alle Guds l\u00f8fter har f\u00e5et deres ja i ham.<\/p>\n Jesus talte som voksen ofte om dette med det lille, som f\u00e5r afg\u00f8rende betydning. Det mest anskuelige billede er surdejen, som f\u00e5r et v\u00e6ldigt br\u00f8d til at h\u00e6ve, selv om den er en minimal m\u00e6ngde. S\u00e5dan, siger Jesus, virker n\u00e5den her i verden. Ved at det, som n\u00e6sten intet er, bliver alt.<\/p>\n Og der kommer han s\u00e5 til at ligge om f\u00e5 dage: barnet i krybben. Uden pragt og smykke, ganske lille. Med den eneste guddommelige bestemmelse at \u2019blive st\u00f8rre\u2019, som Johannes D\u00f8ber siger: \u201dJeg skal blive mindre, men han blive st\u00f8rre. Fra stor til lille: det er d\u00f8dens og forg\u00e6ngelighedens vej. Fra lille til stor: det er \u00e5ndens vej. Det er dette, vi fejrer i julen mere end noget andet: han som intet er, har Gud gjort til sin \u00e5nds tegn i verden. Alle Guds l\u00f8fter har f\u00e5et deres ja i ham, som ikke kan blive mindre, men kun st\u00f8rre hos os og i os, indtil Guds fylde n\u00e5s.\u00a0 For Gud giver ikke \u00e5nden efter m\u00e5l.<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Jan Sievert Asmussen<\/p>\n Sognepr\u00e6st i Farum<\/p>\n jsas(a) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Pr\u00e6diken til 4. s\u00f8ndag i advent | 21. december 2025 | Joh 3,25-36 | Af Jan Sievert Asmussen | Ubegr\u00e6nset retf\u00e6rdighed Matematik og retf\u00e6rdighed har ikke meget at g\u00f8re med hinanden. I amerikanske f\u00e6ngslers d\u00f8dsgange bliver ugerningsm\u00e6nd \u2019bragt til retf\u00e6rdighed\u2019, som de siter i USA. P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvordan retf\u00e6rdigheden kan ske fyldest, m\u00e5 svaret v\u00e6re: […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25709,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,501,157,853,108,111,1458,223,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25711","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-4-advent","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-3-chapter-3-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25711","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25711"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25711\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25712,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25711\/revisions\/25712"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25709"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25711"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25711"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25711"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25711"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25711"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25711"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25711"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}