{"id":25740,"date":"2025-12-19T11:30:41","date_gmt":"2025-12-19T10:30:41","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25740"},"modified":"2025-12-19T11:33:23","modified_gmt":"2025-12-19T10:33:23","slug":"luk-21-14","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/luk-21-14\/","title":{"rendered":"Lukas 2,1-14"},"content":{"rendered":"<p style=\"font-weight: 400;\">Pr\u00e6diken til juleaften | 24. december 2025 | Luk 2,1-14 | Tine Illum<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Luk julen op<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-25744\" src=\"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/GPI-251224-illustration-Tine-Illum-226x300.jpeg\" alt=\"\" width=\"226\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/GPI-251224-illustration-Tine-Illum-226x300.jpeg 226w, https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-content\/uploads\/2025\/12\/GPI-251224-illustration-Tine-Illum.jpeg 258w\" sizes=\"auto, (max-width: 226px) 100vw, 226px\" \/><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dSe her\u201d, sagde han\u2026. og viste sit barnebarn den lille bitte julekrybbe, som stod i vinduet. Han havde \u00e5bnet noget, der lignede en lille r\u00f8d fl\u00f8jls\u00e6ske og d\u00e9r var julekrybben. Den var virkelig utrolig lille, s\u00e5 for at se den, m\u00e5 man n\u00e6sten have n\u00e6sen helt nede i den. \u201dSe her\u2026.. se d\u00e9r er Jesus, han ligger i s\u00e5dan en krybbe, som dyrene spiser af\u2026. og der er hans mor, Maria, &#8211; og d\u00e9r er Josef\u2026 og se bare \u2026.. omme bagved er der et \u00e6sel og en okse\u2026.. for Jesus blev f\u00f8dt i en stald\u201d. Det er det, julen handler om. Det er det, der er jul\u201d.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Nu vidste barnebarnet jo nok, at b\u00f8rn \u2013 hans lilles\u00f8ster var et glimrende eksempel &#8211; bliver f\u00f8dt p\u00e5 et hospital og ikke i en stald, og undrede sig meget over, at Jesus af alle blev f\u00f8dt s\u00e5dan et sted. Men det var ikke det v\u00e6rste. Han kiggede l\u00e6nge p\u00e5 krybben og sagde: s\u00e5 lille er der ingen babyer, der er.\u00a0 S\u00e5 var der en lille pause\u2026. \u201dog han har ogs\u00e5 en forkert farve\u201d.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5 meget snusfornuft i en dreng p\u00e5 fem \u00e5r. Men trods alt var der ikke mere n\u00f8gternhed, end at der et par timer efter l\u00f8d et hjertesk\u00e6rende vr\u00e6l. For, det der lignede en lille \u00e6ske, var faktisk en lille figur af julemanden, der kunne \u00e5bnes, s\u00e5 man kunne se den lille krybbe. Og nu havde bedstefar\u2019en lukket den, og stillet den tilbage i vindueskarmen.Barnebarnet gr\u00e6d h\u00f8jt \u201dNeeeejj, julemanden har spist julen \u2013 julen er blevet v\u00e6k. se se. Julemanden har spist julen\u201d.<br \/>\n\u201dNej\u201d sagde bedstefar\u2019en, \u201dkom her, nu skal du se, nu \u00e5bner vi for julen igen\u201d Og den lettelse som kunne ses i drengens \u00f8jne, var n\u00e6sten lige s\u00e5 stor som gl\u00e6den for hele folket, som englene sang om.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hvert \u00e5r h\u00f8rer vi folk sk\u00e6lde ud over plasticjulepynt og julemusak.Vi h\u00f8rer at folk bliver stressede af alt det, de skal n\u00e5.\u00a0 Og de siger forn\u00e6rmede, at julen bliver fuldst\u00e6ndig v\u00e6k i tingeltangel og jinglebells. De siger faktisk som den lille dreng, at Julemanden har spist julen. Der er s\u00e5 meget udenoms og glitter, at der ikke er plads til at g\u00e5 med stille sind, s\u00e5dan som vi sang. Der er ikke plads til gl\u00e6den over englesang og krybbe. Ingen tid til eftertanke og tro. Noget er der givetvis om det. Andre siger, at med al den ondskab, der er i verden, er det at fejre jul bare overflade og opium for folket og et fors\u00f8g p\u00e5 at glemme alt omkring os. Vi lader gerne julemanden spise julen, s\u00e5 det eneste vi har er et hyggeligt julemandssk\u00e6g og risengr\u00f8d\u2026.. mens vi glemmer, at barnet i krybben er f\u00f8dt i Mellem\u00f8sten, af for\u00e6ldre der levede i et tyranregime, der ligner nogle af dem, som mange lever i ogs\u00e5 i dag. Vi glemmer, at Jesus var et flygtningebarn i \u00c6gypten de f\u00f8rste \u00e5r af sit liv, og at han levede et liv i s\u00e5rbarhed og foragt. Noget er der givetvis om det. Vi kan hurtigt sige, at julemanden har spist julen, og at verden er af lave, og at verden er falsk og hul \u2013 og der er mange, der synger med p\u00e5 h\u00e5bl\u00f8shedens sange og fort\u00e6ller mismodets historier.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vi har brug for nogen, der ligesom bedstefaren fort\u00e6ller en anden historie. Vi har brug for nogen, der \u00e5bner for julen, og lader den betyde pr\u00e6cis hvad den betyder. Vi har brug for h\u00e5b.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og h\u00e5b er netop det, der kommer til verden i julens fort\u00e6lling\u2026. der er h\u00e5b for verden, for dig og mig. Vi er ikke v\u00e6rdil\u00f8s og glemte, uanset hvor hjertel\u00f8st der kan se ud i verden og inde i os selv.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vi glemmer s\u00e5 let, at det faktisk er lige pr\u00e6cis den her verden, Jesus kommer til. Det er den her verden, Gud elsker himmelh\u00f8jt. Han kommer ind i vores perfektions\u00e6ngstelige juleforberedelser, ind i vores alt for lille tro og alt for hengemte h\u00e5b. Han kommer til os, der s\u00e5 let bliver overfladiske i vores tanker og ord, og s\u00e5 let bliver f\u00f8lelseskolde overfor andres n\u00f8d. Han kommer til os der tror og h\u00e5ber og elsker alt for lidt.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jesus kom ikke dengang \u2013 og heller ikke i dag &#8211; til en perfekt verden, men til en verden med undertrykkelse, had og krig. En verden, hvor der var alt andet end fred og barmhjertighed.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han kommer med sin k\u00e6rlighed. Og bor hos os. Ser verden med barnets \u00f8jne. Vil v\u00e6re skr\u00f8belig og magtesl\u00f8s, og kende vores liv indefra. Gud bliver et menneske af k\u00f8d og blod. Ikke en tilskuer til vores liv, der med foragt ser p\u00e5 verdens sk\u00e6ve gang. Han g\u00e5r ind i det og f\u00e5r fingrene i skidtet og sand mellem t\u00e6erne. Han kender os. Og viger aldrig nogensinde fra os, uanset hvor meget vi forfejler vores liv. Han bliver hos os, og giver os mere liv, end vi forst\u00e5r. Giver os st\u00f8rre k\u00e6rlighed, end vi aner. Lader sin jul og sin himmel og sit hjerte st\u00e5 piv\u00e5bent for os.<\/p>\n<p>N\u00e5r vi fejrer jul med guirlander og julenisser, s\u00e5 er der ogs\u00e5 en anden mulighed end at lade julemanden spise julen. Vi kan lade ham \u00e5bne for julen. Vi kan lade alt det, der sker i juledagene \u00e5bne for en dybere betydning. Vi kan lade julesalmerne \u00e5bne julen for os.\u00a0 S\u00e5 vi aner hvad englesangen om fred betyder og skal betyde i vores liv. Vi kan h\u00f8re om himmelkongen den lille og lytte og synge med. Lade salmerne synge i os, ogs\u00e5 efter at vi er g\u00e5et fra kirke. Synge tr\u00f8st ind i vores sind, hvis vi netop i \u00e5r m\u00e5 fejre julen uden dem, vi holder af. Synge gl\u00e6de ind i hjertet, hvis det er sv\u00e6rt at finde mening og sammenh\u00e6ng. Synge tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed ind i vores sj\u00e6l. Synge mod og kraft ind i vores f\u00e6rden. Alt det vi g\u00f8r, alle vores juletraditioner, kan vi lade \u00e5bne julen for os. Og vi kan lade dem \u00e5bne os.<br \/>\nEn digter skrev for nogle \u00e5r siden: \u201dJeg fort\u00e6ller dig kun dette for at knuse dit hjerte \u2013 og med det mener jeg at bryde det op , s\u00e5 det aldrig mere lukker sig for resten af verden\u201d\u00a0 {Mary Oliver: &#8222;Lead&#8220; (2014), ovs. anm.} S\u00e5dan en fort\u00e6lling er juleevangeliet. Det \u00e5bner os. Det \u00e5bner mit sind og min sj\u00e6l og mit hjerte.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men hvad s\u00e5 2. juledag \u2013 eller n\u00e5r skolen begynder igen \u2013 lukker jeg mig s\u00e5 lige s\u00e5 stille om mig selv igen? Lader jeg julemanden spise julen, s\u00e5 den bliver helt usynlig? Lukker jeg mit hjerte for underet i barnet i krybben og i mit daglige liv?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Eller har julen virkelig \u00e5bnet mig\u2026. er det det, der sker denne aften? M\u00e5ske blot i et glimt, i en tone. Det er nok. Gid vores hjerter m\u00e5 \u00e5bnes, s\u00e5 de ikke mere lukker sig for resten af verden.\u00a0 Gid vores julehjerter m\u00e5 st\u00e5 piv-\u00e5bne, s\u00e5 juleevangeliet kan bo i os hele \u00e5ret. S\u00e5 det spejles i vores blik, vores \u00e5bne jule-nyf\u00f8dte blik.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Tine Illum<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Pastorin Sdr. Bjert<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">ti(a)km.dk<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Bem\u00e6rk det vedh\u00e6ftede billede!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Pr\u00e6diken til juleaften | 24. december 2025 | Luk 2,1-14 | Tine Illum Luk julen op \u201dSe her\u201d, sagde han\u2026. og viste sit barnebarn den lille bitte julekrybbe, som stod i vinduet. Han havde \u00e5bnet noget, der lignede en lille r\u00f8d fl\u00f8jls\u00e6ske og d\u00e9r var julekrybben. Den var virkelig utrolig lille, s\u00e5 for at se [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25738,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,546,108,111,636,349,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25740","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-christnacht","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25740","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25740"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25740\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25746,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25740\/revisions\/25746"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25738"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25740"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25740"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25740"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25740"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25740"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25740"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25740"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}