Julens ny musik<\/strong><\/p>\n \u2026 [orglet spiller de f\u00f8rste to og en halv takt af Stravinskijs Sacre du Printemps].<\/p>\n Har usikkerheden \u2013 uroen over det uvante \u2013 bredt sig? For ja, dette indbrud fra orglet var meningen. Men hvilke legendariske toner. Allerede under de f\u00f8rste takter af V\u00e5roffers premiere blev der uro p\u00e5 r\u00e6kkerne. Prustende latter, h\u00e5nsord, piften, da fagotten satte i \u2013 ubehaget ved det helt nye og anderledes nedbr\u00f8d formerne. Overalt vaktes publikum til live og stillingtagen. Tumulten tog s\u00e5 meget til, da pariserne opdagede, at dette var alvor, at folk skreg deres utilfredshed ud.<\/p>\n Danserne kunne ikke h\u00f8re musikken, koreografen r\u00e5bte trinnene til dem, og netop ved indledningen til \u201cforf\u00e6drenes ritual\u201d, selve ofringen, blev det s\u00e5 grelt, at lyset blev slukket. Og da lyset lidt efter blev t\u00e6ndt igen, havde publikum den foruroligende fornemmelse af, at de selv var blevet scenen \u2013 og danserne publikummet.<\/p>\n Den verden og den musik, der var f\u00f8r, kunne aldrig komme tilbage uden bevidstheden om, at der fandtes en anden lyd, et andet bud p\u00e5, hvordan musik kunne v\u00e6re. Kan I h\u00f8re, hvad jeg hentyder til?<\/p>\n Det s\u00e6re juleevangelium fra Johannes. Hvor der st\u00e5r, at Ordet kommer til verden, bliver k\u00f8d og bor hos os. Og at alt dermed er forandret \u2013 og at vi aldrig kan komme bag om dette juleunder.<\/p>\n Det gamle er endt. Det nye begynder.<\/p>\n Det lyder smukt og n\u00e6sten filosofisk med evangelisten Johannes\u2019 ord om Guds ord, der bliver k\u00f8d. At Gud lader sig inkarnere. Men vi forst\u00e5r det bedre, n\u00e5r vi h\u00f8rer det velkendte om krybben i Betlehem. Den krybbe, som Maria lagde Jesus i. For det er ham, der er Guds ord som menneske.<\/p>\n Pointen er den samme. Men krybben \u2013 den var ikke noget \u00e6stetisk sk\u00f8nt eller smukt. Den var forargelig.<\/p>\n \u201dDer m\u00e5tte de ligge udi stank og skidne str\u00e5,\u201d pr\u00e6dikede vores gamle reformator Hans Tausen for snart 500 \u00e5r siden denne dag til Kristmesse. Her l\u00e5 de, fortsatte Tausen, blandt ufornuftige, um\u00e6lende kreaturer, mens alverdens h\u00f8je hanser sad \u00f8verst til bords i ypperligste mag og \u00e5d, drak og slampampede med alt, hvad deres syndige legemer beg\u00e6rede.<\/p>\n Ja, hvem t\u00e6nker s\u00e5 p\u00e5 Maria? sp\u00f8rger Hans Tausen. Hvem t\u00e6nker p\u00e5 den unge barselkvinde og hendes f\u00f8rstef\u00f8dte? Nej \u2013 i lag med god mad og drikke fortoner Jesus og hans usle f\u00f8dsel sig let. Og efter \u00e5rhundreder og \u00e5rtusinders fejring af barnet f\u00f8dt i en stald og lagt i en skiden krybbe er alt det beskidte og nedv\u00e6rdigende ved Vorherres menneskevordelse blevet glemt.<\/p>\n Forargelsen, uroen og ubehaget ved, at Gud bliver menneske under disse vilk\u00e5r, mangler hos evangelisten Johannes. Ikke fordi Johannes tager fejl \u2013 men fordi Lukas hj\u00e6lper os med at se det, Johannes siger.<\/p>\n Det var derfor, I skulle bringes bare en lille smule ud af fatning med Stravinskijs skandaletoner efter juleevangeliet. For denne juledags morgen skal vi ogs\u00e5 m\u00e6rke og virkelig h\u00f8re, hvordan et barn f\u00f8dt under s\u00e5 ringe k\u00e5r \u00e6ndrer verden.<\/p>\n Aldrig er s\u00e5 lidt blevet hyldet s\u00e5 meget, som da englene sang og lovpriste Gud: \u201c\u00c6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8jeste og p\u00e5 jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!\u201d<\/p>\n S\u00e5 meget musik og lovsang for et s\u00e5 lille barn.<\/p>\n S\u00e5 t\u00e6nk p\u00e5 det, n\u00e5r I senere i dag sidder hjemme og kigger p\u00e5 julekrybben. Den skal minde os om ringheden \u2013 hvorudaf det allerst\u00f8rste stammer. Og form\u00e5let med julekrybben er i det hele taget, at vi skal sl\u00e5 f\u00f8lge med hyrderne p\u00e5 marken, g\u00e5 til Betlehem og \u201cse det, som er sket\u201d.<\/p>\n Hos Johannes savner jeg alts\u00e5 julekrybben. S\u00e5 se den nu for jer. For krybben hj\u00e6lper os med at se begivenheden: at Ordet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os.<\/p>\n Derfor st\u00e5r krybben ogs\u00e5 s\u00e5 st\u00e6rkt i salmerne. Salmerne er sm\u00e5 krybbespil. Melodierne er de gamle, behagelige for \u00f8regangene \u2013 alt er fra tiden f\u00f8r Stravinskij og musikkens nybrud. Men de gammelkendte toner kan indimellem sl\u00f8re indholdet: det store nybrud julenat, at Gud ville v\u00e6re med os, f\u00f8des som et menneske p\u00e5 skidne str\u00e5 for at rejse os hver is\u00e6r.<\/p>\n Verden blev aldrig den samme, da Maria sv\u00f8bte barnet og lagde ham p\u00e5 krybbestr\u00e5ene. Tiden er ny. N\u00e5de, fred og k\u00e6rlighed er kommet ind i verden.<\/p>\n For at bruge musikken som eksempel igen: Uanset hvor h\u00e5rdnakket en nutidig komponist m\u00e5tte insistere p\u00e5 at skrive barokmusik, romantisk musik eller impressionistisk musik, vil Stravinskijs V\u00e5roffer altid klinge med. Nogle ting er s\u00e5 afg\u00f8rende nye i verdenshistorien, at vi aldrig kommer bag om dem \u2013 i hvert fald ikke uden at g\u00f8re det p\u00e5 falskhedens pr\u00e6misser.<\/p>\n S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med julen. Uden barnet i Betlehem \u2013 og hvad deraf fulgte: Jesus, korset, d\u00f8den og opstandelsen \u2013 bliver forst\u00e5elsen af, hvem vi er som mennesker, fejlagtig.<\/p>\n Menneskets tid alene p\u00e5 jorden er slut. Gud er her.<\/p>\n M\u00e5ske f\u00f8ler vi os overladt til os selv, ensomme, svigtede eller utilstr\u00e6kkelige. Men den n\u00f8jeregnende kasseafstemning af hverandres synder er i det mindste slut. Ogs\u00e5 i julens Jesusbarn giver Gud sig hen til os. Heri ligger det store under.<\/p>\n Sp\u00f8rg dig selv: Hvilken Gud ville nedv\u00e6rdige sig p\u00e5 den m\u00e5de og blive k\u00f8d og blod som os d\u00f8delige?<\/p>\n Ingen anden end en k\u00e6rlig Gud.<\/p>\n At Gud bliver menneske er virkelig nyt \u2013 og virkelig skandal\u00f8st.<\/p>\n S\u00e5 lad lidt af det skandal\u00f8se ved julen komme igen. S\u00e5 kan vi h\u00f8re det hele p\u00e5 ny.<\/p>\n Gl\u00e6delig jul. Amen.<\/p>\n Ramus H. C. Dreyer Studielektor, ph.d., Hatting\/Horsens rahd@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" juledag | 25.12.2025 | Joh 1,1-14 | Rasmus H.C. Dreyer | Julens ny musik \u2026 [orglet spiller de f\u00f8rste to og en halv takt af Stravinskijs Sacre du Printemps]. Har usikkerheden \u2013 uroen over det uvante \u2013 bredt sig? For ja, dette indbrud fra orglet var meningen. Men hvilke legendariske toner. Det var denne fagotsolo, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25777,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,122,727,157,853,543,108,111,121,497,349,3,109,834],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25778","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-adv_weihn_neujahr","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-christfest-i","category-current","category-dansk","category-festtage","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-h-c-dreyer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25778","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25778"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25778\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25779,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25778\/revisions\/25779"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25777"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25778"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25778"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25778"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25778"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25778"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25778"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25778"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDet var denne fagotsolo, der indledte den russiske komponist Igor Stravinskijs banebrydende og skandalombruste musik- og balletv\u00e6rk V\u00e5roffer \u2013 en af musikhistoriens st\u00f8rste skandaler, der elektrificerede Paris ved urpremieren i 1913 og sendte trykb\u00f8lger ud over den vestlige verden.
\nJeg skal forklare meget mere om det. For det skal illustrere en v\u00e6sentlig indsigt om julen. Jesu f\u00f8dsel er ogs\u00e5 et s\u00e5dant uigenkaldeligt nybrud i verdenshistorien. Noget, vi aldrig kan komme bag om \u2013 og som derfor altid er med os som et vidnesbyrd om, at Gud er hos os. Det kan vi aldrig komme bag om igen. Det er sket.
\nTilbage til Stravinskij og musikken. \u201dDet var en ny slags vild ukunst og samtidig kunst,\u201d forklarede et af \u00f8jenvidnerne, Harry Graf Kessler, til premieren. Det blev kaldt det 20. \u00e5rhundredes musikalske begyndelse. \u00d8jenvidnet fortsatte: \u201dAl form \u00f8del\u00e6gges, men noget nyt dukker pludselig op af kaos.\u201d
\nMen som vi ved: Stravinskijs V\u00e5roffer blev ogs\u00e5 indledningen til det grusommeste \u00e5rhundrede i menneskehedens historie. Meget passende er balletten og musikkens klimaks i sig selv grusom: en hedensk menneskeofring \u2013 passende som ouverture til Den Store Krig, 1. verdenskrig, der fulgte kort tid efter.
\nVi er dog blevet lidt d\u00f8ve for det. For musikkens nye udtryk virker ikke s\u00e6rlig revolutionerende p\u00e5 os i dag. Men dengang var der kommet noget nyt til verden: den rytmiske, barbariske, nedbarberede musik. Det var et farvel til sk\u00f8nheden, romantikken, be\u00e5ndelsen, \u00e6stetikken og den kristent inspirerede musik.
\nVi er ved at bygge op, kan I h\u00f8re: Er vi ogs\u00e5 blevet d\u00f8ve for, hvad julebudskabet er?<\/p>\n
\nDa dagen gryede efter den skandal\u00f8se premiereaften i Paris i 1913, var al musik, der ikke forholdt sig til dette nye, fanget i en gammel pagt. De gamle dage var endt. Den nye tid begyndt. En ny musik havde taget form og f\u00e5et plads i verden.<\/p>\n
\n