{"id":25788,"date":"2025-12-26T15:07:23","date_gmt":"2025-12-26T14:07:23","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25788"},"modified":"2025-12-26T15:07:33","modified_gmt":"2025-12-26T14:07:33","slug":"25788-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/25788-2\/","title":{"rendered":"Matt 2,13-23"},"content":{"rendered":"

H\u00e5bets dybgr\u00f8nne tr\u00e5de <\/strong>|\u00a0Pr\u00e6diken til Jules\u00f8ndag | 28.12.2025 | Matt 2,13-23 | Anne-Marie Mehlsen |<\/h3>\n

 <\/p>\n

Hvis du skulle v\u00e6re kommet i kirke i dag i forh\u00e5bning om at f\u00e5 lidt af Julegl\u00e6den med her, post festum, s\u00e5 fat mod og hold ud! N\u00e5r julekoret er blevet stille, og m\u00f8rket igen s\u00e6nker sig over Betlehems marker, har noget nyt taget bolig blandt mennesker, her i historien, hullet som den er. Den gl\u00e6de er dyb og uudslukkelig, – ogs\u00e5 for mennesker som os, s\u00e5 meget senere og midt i en historie, der gentager grusomhed og b\u00f8rnemord. M\u00e5 Gud bedre det!<\/p>\n

Guds S\u00f8n kommer til verden uden s\u00e6rbehandling. Verdens b\u00f8rn p\u00e5 flugt og de mange, der endnu lider under krig og konflikt er ikke undtaget, men medtaget i denne fort\u00e6lling.<\/p>\n

Herodes den Store blev ogs\u00e5 kaldt Herodes den Blodige. I 33 \u00e5r var han j\u00f8dernes konge, under romersk kejserd\u00f8mme, og hans magtbeg\u00e6r og grusomhed er legendarisk.<\/p>\n

Sin yndlingshustru, Mariamme lod han henrette p\u00e5 en tvivlsom mistanke om utroskab. S\u00e5 en svoger. S\u00e5 svigermor. Og for en sikkerheds skyld ogs\u00e5 de to s\u00f8nner, han havde f\u00e5et med Mariamme, samt endnu et par s\u00f8nner.<\/p>\n

Den romerske Kejser Augustus skal have sagt, at det var bedre at v\u00e6re \u00e9t af Herodes\u2019 svin end \u00e9n af hans s\u00f8nner\u2026 Herodes drukner sin angst i blodt\u00f8rst, og befaler drab p\u00e5 drengeb\u00f8rn under to \u00e5r. Som en anden Moses reddes det lille Jesusbarn fra kongemagtens vanvittige had og m\u00e5 flygte til netop \u00c6gypten \u2013 det gamle tr\u00e6ldommens land. Historien v\u00e6ver sine s\u00e6re m\u00f8nstre i det store uudgrundelige t\u00e6ppe, og det af \u00e9n af h\u00e5bets dybgr\u00f8nne tr\u00e5de midt i alt det blodr\u00f8de.<\/p>\n

Mod d\u00f8den k\u00e6mper selv grusomme konger forg\u00e6ves, og efter en tid kan flygtningefamilien vende tilbage, hvor Arkelaos nu er den nye Herodes\u2026, Jesus er allerede p\u00e5 vej til sin sk\u00e6bne.<\/p>\n

Tilbage sidder vi p\u00e5 en jules\u00f8ndag og vrider os i v\u00e5nde over det meningsl\u00f8se. Jules\u00f8ndag stiller os p\u00e5 pletten, midt i konflikten, og forbyder os at h\u00e6nge guirlander og pynt p\u00e5 det liv, vi lever. Det er nemlig ikke en pyntet udgave af os eller et s\u00e6rligt artigt \u201djulebarn\u201d, Gud elsker. Det er os, som vi er, han elsker, med en k\u00e6rlighed, der er villig til at g\u00e5 alle dagene igennem med os. I Jesus viser Gud sig, som en Gud, der er villig til at finde sit sted blandt de fornedrede, de flygtende og fordrevne.<\/p>\n

Alt det i os, der skriger p\u00e5 mening og Guds indgriben i verdens og vore konflikter, har noget p\u00e5 spil i dagens fort\u00e6lling hos Matth\u00e6us.<\/p>\n

Noget i os skriger p\u00e5, at n\u00e5r bare den renhjertede godhed f\u00f8des til verden, s\u00e5 vil Guds vilje blive menneskers vilje, og alting blive godt igen. Det lyder n\u00e6sten som i en julekalender. Men den renhjertede godhed lod sig f\u00f8de Julenat, \u2013 og hvad skete? Verden tog ikke imod. Hos Herodes var der end ikke plads til tanken om et kongebarn, heller ikke et kongebarn, der ikke gjorde krav p\u00e5 magten. Senere viste det sig, at der heller ikke var plads i menneskers hjerte. \u201dHan kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.\u201d Den renhjertede godhed endte p\u00e5 korset, Jesu skrig blev \u00e9t med Ramaskriget, \u2013 et skrig til Gud.<\/p>\n

F\u00f8rst da blev der h\u00e5b for mennesker. F\u00f8rst da er der tr\u00f8st at byde de utr\u00f8stelige, og f\u00f8rst da er der h\u00e5b for os, her midt i vore egne og verdens konflikter.<\/p>\n

Uden julepynt, uden forstillelse er Gud selv kommet til os. I d\u00e9t, vi har h\u00f8rt; d\u00e9t, vi har set med vore \u00f8jne; d\u00e9t, som vi betragtede og vore h\u00e6nder r\u00f8rte ved, har Gud selv fundet sted.<\/p>\n

Derfor begynder den nye historie i den yderste armod, i en fremmed stald og m\u00e5 forts\u00e6tte i n\u00f8d og flugt. Han gav afkald for at intet menneskeligt skal overses eller glemmes, og for at vi kan leve i vished om, at intet er ham fremmed eller forg\u00e6ves. Hvert k\u00e6rtegn, vi giver fra os, hver lille stump af k\u00e6rlighedens mosaik, vi form\u00e5r at bidrage med, er for Gud smerten og m\u00f8jen v\u00e6rd, \u2013 selv den p\u00e5 korset, ogs\u00e5 Ramaskriget.<\/p>\n

Den s\u00f8nderrevne historie, de ulykkeliges r\u00e5b, bliver ikke overh\u00f8rt, og ikke glemt af historiens Herre. F\u00f8rst da var der tr\u00f8st at byde de utr\u00f8stelige. Gud viser sig som en Gud, der tager den brudte fort\u00e6lling alvorligt, og ikke bare vil rette, eller slette ud; Gud viser sig som en Gud, der er st\u00e6rkere end d\u00f8d og mord og grusomhed. Intet accepteres som tabt eller spildt, det samles i fuldendelsen, og dermed er denne brudte historie p\u00e5 vej.<\/p>\n

Det er alt sammen r\u00e5materialet for fuldendelsen engang \u2013 som mosaikrudens vidunderlige brydning af sollyset i tusind farver, der samles til \u00e9t nyt vidunderligt billede.<\/p>\n

T\u00f8r vi r\u00e6kke h\u00e6nderne ud og modtage en k\u00e6rlighed s\u00e5 ubetinget, frygtl\u00f8s og uselvisk? T\u00f8r vi stoile po\u00e5, at den k\u00e6rlighed g\u00e6lder os, som vi er? \u2013 og at den derfor forvandler os i sit eget billede?<\/p>\n

At have fortr\u00f8stning og tillid til den k\u00e6rlighed, er langt fra det samme, som at s\u00e6tte sig hen med h\u00e6nderne i sk\u00f8det og forvente, at Gud skal rydde op for os. Tilliden til den k\u00e6rlighed forandrer os, dens lys falder gennem os og vore sm\u00e5 fragmenter af k\u00e6rlighed. M\u00e5 det ske!<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Anne-Marie Nybo Mehlsen
\nMaribo Domsogn
\namnm(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H\u00e5bets dybgr\u00f8nne tr\u00e5de |\u00a0Pr\u00e6diken til Jules\u00f8ndag | 28.12.2025 | Matt 2,13-23 | Anne-Marie Mehlsen |   Hvis du skulle v\u00e6re kommet i kirke i dag i forh\u00e5bning om at f\u00e5 lidt af Julegl\u00e6den med her, post festum, s\u00e5 fat mod og hold ud! N\u00e5r julekoret er blevet stille, og m\u00f8rket igen s\u00e6nker sig over Betlehems […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25784,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,547,423,727,157,853,108,111,648,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25788","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-1-so-n-christfest","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25788","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25788"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25788\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25790,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25788\/revisions\/25790"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25784"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25788"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25788"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25788"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25788"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25788"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25788"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25788"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}