{"id":25852,"date":"2026-01-06T11:13:38","date_gmt":"2026-01-06T10:13:38","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25852"},"modified":"2026-01-06T11:13:38","modified_gmt":"2026-01-06T10:13:38","slug":"markus-1013-16-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-1013-16-2\/","title":{"rendered":"Markus 10,13-16"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"font-weight: 400;\">D\u00e5bens d\u00f8r | 1. s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 11. januar 2026 | Markus 10,13-16 | Leise Christensen |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jeg har j\u00e6vnligt den store gl\u00e6de at d\u00f8be konfirmander og voksne. Det er altid en s\u00e6rlig lejlighed, som jeg f\u00f8rst gl\u00e6der mig til og s\u00e5 siden t\u00e6nker tilbage p\u00e5 med gl\u00e6de. D\u00e5ben er en af de f\u00e5 begivenheder i tilv\u00e6relsen, hvor forventningens gl\u00e6de faktisk opfyldes! Jeg har ogs\u00e5 ofte gl\u00e6den at d\u00f8be de sm\u00e5 som i dag. Begge dele er store begivenheder. Hver eneste gang, der holdes d\u00e5b af stor som lille, l\u00e6ses denne s\u00f8ndags evangelium. Det er en dejlig ting, for vi er helt inde ved kristentroens DNA, d\u00e5ben. Om den kan der siges alleh\u00e5nde kloge, dogmatiske s\u00e6tninger, som kirken og teologien har udviklet over de seneste 2000 \u00e5r, alt sammen udm\u00e6rket, men det vil jeg ikke g\u00f8re i dag. Jeg vil se p\u00e5 livet i d\u00e5ben, gl\u00e6den, ja, ligefrem jubelen, storheden, b\u00e6redygtigheden, det, som er inderst og vigtigst i menneskers liv.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Imidlertid kan kravet om, at vi skal blive som b\u00f8rn igen for at m\u00f8de Gudsriget, godt synes lidt uheldssvanger. For det kan vi jo ikke. Vi kan ikke blive som b\u00f8rn igen \u2013 vi er for voksne, for erfarne, for skuffede i vore forventninger. Det ved Jesus selvf\u00f8lgelig godt, han er jo ikke et fjols. Men der, hvor vi skal ligne de sm\u00e5 b\u00f8rn, er lige pr\u00e6cis der, hvor det ogs\u00e5 er sv\u00e6rest. For babyer er det naturligt at tage imod k\u00e6rlighed, at lade sig elske. Sp\u00e6dbarnet ved godt, at hvis det ikke tager imod k\u00e6rligheden, omsorgen og for\u00e6ldrenes trofasthed, kan det ikke overleve, ganske enkelt. Barnet bliver im\u00f8dekommet af sine for\u00e6ldre og deres k\u00e6rlighed. Voksne har det ikke p\u00e5 samme vis. Vi har altid en vis gustenhed i erfaringen med os. Vi har vil gerne have balance i regnskabet \u2013 selv i k\u00e6rlighedens regnskab (selvom regnskab og k\u00e6rlighed egentlig ikke burde siges i samme s\u00e6tning) fors\u00f8ger vi os med en vis ligev\u00e6gt. Det kan v\u00e6re fint nok, at den ene elsker mere end den anden. I en periode. Men ellers bryder vi os en hel del om ligev\u00e6gt. Vi kan bedst lide, at det i det l\u00e6ngere l\u00f8b g\u00e5r op, at der er ligev\u00e6gt. S\u00e5dan er det ikke med sp\u00e6db\u00f8rn, de tager som det naturligste i verden imod al k\u00e6rlighed uden s\u00e5dan set at g\u00f8re geng\u00e6ld.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5dan skal vores forhold til Gud v\u00e6re. Der skal vi ligne de sm\u00e5. Vi skal tage imod k\u00e6rlighed, Gudsriget, og egentlig ikke regne med, at der skal v\u00e6re ligev\u00e6gt. Gud elsker os f\u00f8rst, og vi beh\u00f8ver ikke at t\u00e6nke p\u00e5 tidligt og silde, hvad vi kan g\u00f8re til geng\u00e6ld. Vi er elskede forud. K\u00e6rlighedens uligev\u00e6gt, asymmetrien mellem Guds k\u00e6rlighed og vores, er det b\u00e6rende, det smukke. Deri ligger en uopslidelig tr\u00f8st, n\u00e5r det br\u00e6nder p\u00e5 andre steder i tilv\u00e6relsen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Nogle gange bliver jeg spurgt om, hvad d\u00e5ben er for mig. For tiden svarer jeg og har gjort det en rum tid, at d\u00e5ben er en d\u00f8r. Et sted hos Johannes bruges billedet d\u00f8r om Jesus. \u201dJeg er d\u00f8ren\u201d st\u00e5r der om Jesus \u201dden, der g\u00e5r igennem mig skal finde nye gr\u00e6sgange,\u201d siger han. Derfor l\u00e6ste jeg ogs\u00e5 ekstra grundigt med, da jeg for et par \u00e5r siden faldt over en artikel om udstillede d\u00f8re p\u00e5 et galleri.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I New York ligger der et hotel, der hedder Chelsea Hotel. Det er i og for sig ikke noget s\u00e6rligt fint hotel ligesom the Waldorff, der altid er med i amerikanske film, og det er heller ikke specielt stort. Men det er alligevel noget helt s\u00e6rligt, det her hotel. Mange ber\u00f8mtheder har nemlig boet der gennem \u00e5rene, hotellet blev ud\u00f8deliggjort, da Leonard Cohen skrev en sang om det i 1974, hvor han s\u00e5 tilbage p\u00e5 sin tid p\u00e5 hotellet med en anden stor stjerne, nemlig Janis Joplin. Kendte digtere, filmfolk og billedkunstnere har boet der, og for et par \u00e5r siden, blev det besluttet, at hotellet skulle renoveres og f\u00f8res up to date. Det bet\u00f8d, at man tog d\u00f8rene til v\u00e6relserne af h\u00e6ngslerne og nej, man smed dem ikke ud, man udstillede dem. Alle de her h\u00e6rgede d\u00f8re fra rockmusikkens og popkunstens kronede dage er alts\u00e5 taget af h\u00e6ngslerne og sendt p\u00e5 galleri. Man kunne s\u00e5 g\u00e5 ind p\u00e5 et smart galleri i New York og se alle disse d\u00f8re, der har lukket skabende mennesker ud og ind i en menneskealder, og det kan man s\u00e5 sidde og filosofere lidt over. Og k\u00f8be en d\u00f8r, hvis man ellers har penge nok! Jeg har ingen dyr kunst derhjemme, men jeg kunne godt t\u00e6nke mig s\u00e5dan en d\u00f8r fra Chelsea Hotel. Ja, det beh\u00f8vede s\u00e5m\u00e6nd ikke engang at v\u00e6re s\u00e5 fancy en d\u00f8r, m\u00e5ske skulle jeg bare finde en gammel d\u00f8r og sidde og kigge p\u00e5 den p\u00e5 mit kontor i pr\u00e6steboligen og t\u00e6nke p\u00e5 d\u00e5bens d\u00f8r.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er nemlig s\u00e5dan med d\u00f8re, at de netop giver et nyt perspektiv p\u00e5 tilv\u00e6relsen \u2013 man kan g\u00e5 ind og ud ad d\u00f8re, hvorved ens udsigt forandrer sig markant. Hvor der er en d\u00f8r, er der et brydningsfelt mellem ude og inde, og en d\u00f8r rummer altid forandringens mulighed i sig. Der sker noget, n\u00e5r man g\u00e5r igennem en d\u00f8r. Derfor var vel ogs\u00e5 de d\u00f8re p\u00e5 galleriet fra hotellet s\u00e5 attr\u00e5ede. Der er mulighed i dem.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det, der g\u00f8r d\u00f8ren s\u00e5 indlysende et symbol p\u00e5 b\u00e5de Jesus og d\u00e5ben, er netop, at d\u00f8ren er et udtryk for en \u00e5bning, en \u00e5bning, der g\u00f8r livet st\u00f8rre og rigere. En \u00e5bning er, hvad Jesus anviser os i dagens evangelium, en d\u00f8r, som vi kan g\u00e5 igennem til hans Rige. D\u00e5ben er en d\u00f8r. P\u00e5 den anden side af d\u00f8ren er udsigten anderledes, bevidstheden anderledes. N\u00e5r jeg siger anderledes bevidsthed, s\u00e5 er det bevidstheden om, at man nu og for altid h\u00f8rer til i Gudsrige uanset, hvor hjeml\u00f8s man undertiden kan f\u00f8le sig i sit liv og sin tilv\u00e6relse, uanset, hvor grelt det hele kan se ud. Hvor sk\u00e6v k\u00e6rligheden m\u00e5tte se ud. Der er en d\u00f8r, man kan g\u00e5 ind ad og m\u00e6rke, at man dog h\u00f8rer til; at der en plads til en, selvom man troede, at man var fortabt. D\u00f8ren er b\u00e6redygtighed til livet, man er p\u00e5 den gr\u00f8nne gren, man finder nye gr\u00e6sgange.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Ved d\u00e5ben \u00e5bner Jesus ikke blot d\u00f8ren for os, han \u00e5bner n\u00e6rmest en hel ladeport, hvor han lader sit lys og sit liv skinne ind, s\u00e5 vi kan finde vej ud til ham og til hinanden. Evangeliet om, at Gudsriget er vores, betyder nye livsmuligheder; det er muligheden for forandring og genskabelse, n\u00e5r man er k\u00f8rt fast. Det er de \u00e5bne d\u00f8res fest. Derfor l\u00e6ses dette evangelium til enhver d\u00e5b, og derfor skal vi ogs\u00e5 h\u00f8rer om det i en pr\u00e6diken.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Enhver, der har levet lidt mere end nogle f\u00e5 \u00e5r, ved godt, at selvom vi er nok s\u00e5 meget d\u00f8bte, er livet ikke uden b\u00f8vl. P\u00e5 den m\u00e5de er troen og d\u00e5ben ikke en vaccination mod alt muligt ondt, der kan ske eller det onde, jeg selv kan g\u00f8re, det er ikke en mfr-vaccination med modl\u00f8shed, frygt og resignation, men det er et pant fra Guds side til os om, at der trods alle ting, der er g\u00e5et galt i vores liv, eller vil g\u00e5 galt, ja, s\u00e5 har vi stadig adgang til Gudsriget som det lille barn. D\u00f8ren er stadig vores til at g\u00e5 igennem og skue evigheden. Vi er stadig Guds b\u00f8rn. At d\u00f8ren ikke er sm\u00e6kket i for n\u00e6sen af os.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u00c5bn ogs\u00e5 dit hjertes d\u00f8r og tro det \u2013 du, som er vandret ind ad den store d\u00f8r forneden i kirken. \u00c5bn denne d\u00f8r og find nye gr\u00e6sgange til liv og v\u00e6kst, til \u00e5benhed og lys.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Leise Christensen<br \/>\nSkt. Johannes Kirke, Aarhus<br \/>\nlec(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>D\u00e5bens d\u00f8r | 1. s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 11. januar 2026 | Markus 10,13-16 | Leise Christensen | Jeg har j\u00e6vnligt den store gl\u00e6de at d\u00f8be konfirmander og voksne. Det er altid en s\u00e6rlig lejlighed, som jeg f\u00f8rst gl\u00e6der mig til og s\u00e5 siden t\u00e6nker tilbage p\u00e5 med gl\u00e6de. D\u00e5ben er en af de f\u00e5 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25853,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,656,727,157,853,108,111,734,349,218,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25852","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-1-so-n-epiphanias","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-markus","category-kasus","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25852","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25852"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25852\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25854,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25852\/revisions\/25854"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25853"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25852"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25852"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25852"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25852"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25852"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25852"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25852"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}