{"id":25870,"date":"2026-01-14T13:40:02","date_gmt":"2026-01-14T12:40:02","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25870"},"modified":"2026-01-14T13:40:02","modified_gmt":"2026-01-14T12:40:02","slug":"joh-45-26","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/joh-45-26\/","title":{"rendered":"Joh 4,5\u201326"},"content":{"rendered":"

Det hellige, almindelige vand <\/strong>| 2. s\u00f8ndag efter helligtrekonger | 18. januar 2026 | Joh 4,5\u201326 | Christiane Gammeltoft-Hansen |<\/h3>\n

Det hellige, almindelige vand<\/strong><\/p>\n

Han var et elendigt menneske. Det mente han selv. Han var et elendigt menneske til trods for, at det ikke havde v\u00e6ret uden k\u00e6rlighed. Men netop k\u00e6rligheden havde gjort, at det lykkelige og det ulykkelige ikke var til at redde ud fra hinanden. Han havde en kone, som han elskede, og med hende en datter, som han elskede. S\u00e5 fandt han en anden kvinde, som han elskede, og med hende fik han en s\u00f8n, som han elskede. S\u00e5 elskede han den f\u00f8rste kvinde igen, mens den anden blev afvist, da hun \u00e5r senere ops\u00f8gte ham. Han skrev ogs\u00e5 om k\u00e6rligheden, for det var det han gjorde i sit liv. Han var skrivende til. Han skrev om det at v\u00e6re elsket \u2013 elsket, ikke fordi man er den, man er, men p\u00e5 trods af at man er den, man er, eller at v\u00e6re elsket uden nogen begrundelse \u2013 hverken negativ eller positiv. Han skrev om gl\u00e6de, smerte og sorg og selvom han betvivlede, at man kunne skrive sit eget livs historie, s\u00e5 klingede det med, at k\u00e6rligheden havde bragt det hele i hans liv, b\u00e5de lykke og ulykke, og hvad det sidste angik, havde han selv v\u00e6ret handlende i det. Et elendigt menneske. Det gav Gud ham ogs\u00e5 ret i \u2013 mente han. Og m\u00e5ske fordi han var en af sin tids store teologer med navnet Johannes Sl\u00f8k, syntes vennerne, det var sv\u00e6rt at modsige ham, n\u00e5r han p\u00e5ber\u00e5bte sig at vide, hvad Gud mente om ham.<\/p>\n

Men trods elendigheden, trods det ulykkelige og sorgen, der ogs\u00e5 blev en del af hans liv, s\u00e5 var han samtidig ubekymret, ja ligefrem tryg. Han skrev: \u201dJeg er \u00f8m over den (mit eget livs historie); den tilh\u00f8rer mig; den har kostet s\u00e5 frygteligt dyrt, den har bogstaveligt kostet livet, s\u00e5 den vil jeg ikke give fra mig; den vil jeg tage med mig \u2013 for det er, hvad man kan tage med sig, sit livs historie \u2013 jeg vil tage den med over i evigheden, l\u00e6gge den p\u00e5 uendelighedens bord og vedst\u00e5, at dette her, det er alts\u00e5 mig. Ikke fordi jeg er stolt af den historie. Ha! Men fordi jeg er tryg ved den, thi jeg er jo kristen\u201d (gengivet efter Det nye menneske<\/em>, Niels Gr\u00f8nkj\u00e6r side 28-29).<\/p>\n

I en anden tid og p\u00e5 et andet sted ville en kvinde m\u00e5ske ogs\u00e5 have sagt om sig selv, at hun var elendig. Hun havde elsket en mand, s\u00e5 en til, s\u00e5 en til og endnu en og en endnu en, og nu elskede hun en, der ikke var hendes mand p\u00e5 papiret. Havde moralen f\u00e5et lov at f\u00e5 ordet, ville den helt sikkert have haft meget at sige til det. Tiden var selvf\u00f8lgelig en anden, men moralen har det nu med at overvintre i sine egne stivnede former, s\u00e5 selv n\u00e5r vi tror, at vi er g\u00e5et ind i nye tider, har den som regel fulgt med, genkendelig som sig selv med spidse ord og syrlig stemme. Kan man elske s\u00e5 meget og s\u00e5 mange, uden at der g\u00e5r noget af gudbilledligheden? \u2013 ville moralen s\u00e5ledes sikkert have spurgt sig selv og andre. Kan k\u00e6rligheden ikke blive s\u00e5 uordentlig, at det tr\u00e6kker et menneske ned, s\u00e5 det bliver mindre, end det var til at begynde med? \u2013 ville den formentlig videre have overvejet.<\/p>\n

Kvinden, elendig eller ej, tr\u00e6der frem i Johannes\u2019 evangelium. Selv om der har v\u00e6ret mange i hendes liv, kommer hun g\u00e5ende alene. Hun er p\u00e5 vej efter vand. En t\u00f8rstig kvinde i middagsheden. Ved br\u00f8nden m\u00f8der hun Jesus og det besynderlige er, at selv om hun ikke ved, hvem han er, s\u00e5 kender Jesus allerede hendes livshistorie. Og han siger det h\u00f8jt, s\u00e5 det ikke er en tavs viden imellem dem: Der var fem m\u00e6nd og nu en sjette. Igen havde moralen nok h\u00e5bet at f\u00e5 lov at komme til, men den afvises. Det er sagt som en konstatering. Der er ingen d\u00f8mmende efters\u00e6tning.<\/p>\n

Siger man om sig selv, at man er elendig, s\u00e5 er det fordi man ved, at man har bidraget til det smertefulde. Man kunne have holdt fast, hvor man gav slip, eller man kunne have givet slip, hvor man holdt fast. Der er ingen, der vokser harmonisk ind i livet. Og k\u00e6rligheden bev\u00e6ger sig ikke ad velordnede baner, som et regnskab der skal balancere. Det er gl\u00e6de og smerte flettet ind i hinanden, og uanset om moralen bliver holdt stangen, s\u00e5 kan det s\u00e6tte sig p\u00e5 selvforst\u00e5elsen, for hvem er man, n\u00e5r der i ens k\u00f8lvand ogs\u00e5 er forlis og tab?<\/p>\n

D\u00e9r hvor Jesus og kvinden m\u00f8des, er et sted for hverdagsbegivenheder. Her kommer alle for at slukke t\u00f8rsten. Der er intet us\u00e6dvanligt ved det, som dette da ogs\u00e5 bare er vand i al almindelighed. Vand som det str\u00f8mmer i en dyb br\u00f8nd, og vand som det str\u00f8mmer gennem sv\u00e6lget. Men ved dette s\u00e6rlige m\u00f8de, viser det sig, at vand ogs\u00e5 kan v\u00e6re mere og andet. Dette mere \u00e5benbarer Jesus for kvinden.<\/p>\n

Set isoleret tager vores livshistorie sig ofte fragmentarisk og usammenh\u00e6ngende ud. Alle os elendige, vi har sj\u00e6ldent line\u00e6re livsforl\u00f8b. Det tegner sig mere som et lidt rodet system af afveje, vildveje og afbrydelser. Men nu st\u00e5r kvinde og Jesus d\u00e9r, og Jesus peger p\u00e5, at der findes en konstans selv i et uordentligt livsforl\u00f8b. Konstansen er vandet, det levende vand, der str\u00f8mmer med en egen livgivende kraft og som er mere end det vand, der str\u00f8mmer i vandhaner. Der er en kilde i hvilken alt liv l\u00f8ber sammen. Denne kilde har sit udspring i skabelsens dage og bev\u00e6ger sig frem mod den yderste tid. Det er en kilde, der var, der er og som kommer og som s\u00e5dan flyder gennem hvert menneskes liv \u2013 flyder hen over forlis og smerte, flyder ind i gl\u00e6de og lykkestunder, flyder ned i d\u00f8befonte. Det er en kilde, som v\u00e6lder med vand til evigt liv.<\/p>\n

\u201dAlle mine kilder skal v\u00e6re hos dig\u201d, digter Grundtvig om denne kilde, som et omkv\u00e6d der l\u00f8ber op igennem verdens og vores historie. \u201dAlle mine kilder skal v\u00e6re hos dig\u201d, ordene er lagt i Guds egen mund. Det er Gud i flydende form, der med levende vand genf\u00f8der os ind i nye sammenh\u00e6nge. Vi er ikke alene med vores egen historie. Kilden str\u00f8mmer under det hele, str\u00f8mmer ogs\u00e5 videre og tager os med, n\u00e5r vi har pakket vores livshistorie ned.<\/p>\n

\u201dJeg er tryg\u201d sagde den gamle teolog, der ikke var stolt af sin egen livshistorie. Det var ikke en fral\u00e6ggelse af ansvaret, han pakkede jo det hele ned, alt hvad det var blevet til, for at st\u00e5 ved det. Men han var tryg, for han levede p\u00e5 det l\u00f8fte, der lyder d\u00e9r, hvor kilden str\u00f8mmer. L\u00f8ftet om at Gud er med os alle dage ind til verdens ende. \u201dJeg er jo kristen\u201d sagde teologen, som et svar p\u00e5, hvorfor han ikke var bekymret. Var Gud ukendt, uden navn og ansigt, ville frygten sikkert have v\u00e6ret en del af det. En ukendt Gud kan blive til s\u00e5 meget i et menneskes bevidsthed. Men kilden str\u00f8mmer ned i d\u00f8befonte over hvilke Guds navn siges h\u00f8jt og den str\u00f8mmer ind i b\u00f8nner, hvor vi kalder Gud for far.<\/p>\n

Da kvinden og Jesus bryder op igen efter m\u00f8det ved kilden, er Gud ikke l\u00e6ngere ukendt heller for kvinden. Jesus har givet sig til kende. Det er som et nyt udsigtspunkt. Herfra er det for lidt at gengive en livshistorie med opsummeringer og opremsninger af fakta og forhold. Kilden str\u00f8mmer og Gud fort\u00e6ller med. Det er ikke moralens, men barmhjertighedens stemme han taler med. Elsk, hvisker kilden dybt nede \u2013 elsk som jeg har elsket dig. Elsk ogs\u00e5 efter forliset, rejs dig ved kilden, lad dig n\u00e6res ved den. Og n\u00e5r det er slut, s\u00e5 v\u00e6r tryg. Kilden str\u00f8mmer gennem d\u00f8den ind i evigheden. Det er muligt at v\u00e6re elendig og velsignet p\u00e5 samme tid, at v\u00e6re b\u00e5de skyldig og fri. Alt samles i kilden med levende vand. Det l\u00f8ber sammen i Guds barmhjertighed.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Christiane Gammeltoft-Hansen
\nLindevang Kirke
\ncgh(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det hellige, almindelige vand | 2. s\u00f8ndag efter helligtrekonger | 18. januar 2026 | Joh 4,5\u201326 | Christiane Gammeltoft-Hansen | Det hellige, almindelige vand Han var et elendigt menneske. Det mente han selv. Han var et elendigt menneske til trods for, at det ikke havde v\u00e6ret uden k\u00e6rlighed. Men netop k\u00e6rligheden havde gjort, at det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25868,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,659,727,157,853,283,108,111,237,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25870","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-2-so-n-epiphanias","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-04-chapter-04","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25870","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25870"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25870\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25871,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25870\/revisions\/25871"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25868"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25870"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25870"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25870"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25870"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25870"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25870"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25870"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}