{"id":25895,"date":"2026-01-21T07:56:23","date_gmt":"2026-01-21T06:56:23","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25895"},"modified":"2026-01-21T08:57:09","modified_gmt":"2026-01-21T07:57:09","slug":"johannes-1223-33-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1223-33-4\/","title":{"rendered":"Johannes 12,23-33"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"font-weight: 400;\">Et vindue til fredsriget | Pr\u00e6diken til Sidste s\u00f8ndag efter Helligtrekonger ( deutsch: 3. Sonntag nach Epiphanias) | 25. januar 2026 | Joh 12,23-33 | Elof Westergaard |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Lyt til ordene fra profeten Esajas i den f\u00f8rste af dagens bibelske l\u00e6sninger, p\u00e5 denne sidste s\u00f8ndag i Helligtrekonger tiden (Es 2,2-5).<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Profeten Esajas giver os her et l\u00f8fte om det, der skal komme. Han \u00e5bner et vindue ind til endetidens fredsrige og lader os ane et rige b\u00e5ret af Guds fred og retf\u00e6rdighed. Et rige, hvor det, trods alt, ender godt.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Esajas tegner billedet af en verden, hvor sv\u00e6rd smedes om til plovjern, og hvor opl\u00e6ring i krig bliver overfl\u00f8dig. Han siger: \u201dDe skal skifte ret mellem folkeslagene, f\u00e6lde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sv\u00e6rd om til plovjern og deres spyd til ving\u00e5rdsknive. Folk skal ikke l\u00f8fte sv\u00e6rd mod folk, og de skal ikke mere opl\u00e6res til krig.\u201d<br \/>\n(Es 2,4)<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og profeten f\u00f8jer en opfordring til om, at vi netop skal g\u00e5 denne vej, virke for freden; og som han siger vandre i Herrens lys. Esajas\u2019 opfordring er ikke blevet mindre vigtig med tiden. Tv\u00e6rtimod klinger hans ord med s\u00e6rlig styrke i en tid som vores, pr\u00e6get af h\u00e5rd polarisering, krav om oprustning og forventningen om, at flere skal st\u00e5 klar til at beskytte vores land og rigsf\u00e6llesskab. Uanset hvor konfrontatoriske stemmerne bliver, og hvor lidt geh\u00f8r der tilsyneladende er for andet end den st\u00e6rkestes ret, m\u00e5 vi holde fast i forventningen om fred og ogs\u00e5 selv virke for den.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hvorfor? Fordi mennesket ikke er skabt til krig. Vel kan vi let lade os rive med af krigens logikker og f\u00f8lelsernes str\u00f8mme, ja lade os forbl\u00e6nde af magtens l\u00f8fter og den st\u00e6rkes ret til at s\u00e6tte sin vilje igennem. Men vores opgave, vores ansvar og vores bestemmelse er en anden \u2013 givet os af den gode Gud: k\u00e6rlighedens, barmhjertighedens og n\u00e5dens Gud.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">De gammeltestamentlige l\u00e6sninger, som denne fra profeten Esajas, blev f\u00f8rst en del af Den danske Alterbogs l\u00e6ser\u00e6kke for omkring 35 \u00e5r siden. Nogle af disse l\u00e6sninger ligger t\u00e6t op ad dagens evangelium, andre mere l\u00f8st. Umiddelbart kan det synes, som om forbindelsen i teksten i dag er svag. Og s\u00e5 alligevel ikke.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Evangeliel\u00e6sningen fra Johannesevangeliet afrunder Helligtrekonger tiden. Den passer netop til det punkt i kirke\u00e5ret, hvor blikket begynder at vende sig fra jul mod p\u00e5ske.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Med Johannes\u2019 ord for Jesu d\u00f8d og opstandelse st\u00e5r det klart, at Jesus nu skal herligg\u00f8res. Men herligg\u00f8relsen sker p\u00e5 en m\u00e5de, der vender al menneskelig forventning p\u00e5 hovedet: Jesus skal herligg\u00f8res gennem sin d\u00f8d. Jesus siger det selv, og Gud Faderen bekr\u00e6fter det med sin r\u00f8st fra himlen: \u201dJeg har herliggjort det, og jeg vil atter herligg\u00f8re det.\u201d (Joh 12,28) Jesus skal d\u00f8, l\u00e6gges i jorden som et hvedekorn, for siden at st\u00e5 op og skabe h\u00e5b for alle levende. Det er denne herligg\u00f8relse, der skal finde sted.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og netop her begynder Esajas\u2019 profeti igen at klinge med. For som Jesus siger om sin forest\u00e5ende d\u00f8d: \u201dNu f\u00e6ldes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og n\u00e5r jeg er blevet oph\u00f8jet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.\u201d (Joh 12,31-32)<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jesus vil drage alle til sig \u2013 med sit ord og med sin \u00e5nd. I en tid, hvor det, der samler os, ofte synes at v\u00e6re n\u00f8dvendighedens lov: \u00f8get mobilisering, st\u00f8rre v\u00e6rn mod den ufordragelighed, der fejer hen over verden, er det afg\u00f8rende at blive mindet om, at der findes andre kr\u00e6fter, som vil drage os til sig: Guds egen s\u00f8n. K\u00e6rlighedens og fredens Gud.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vi er ikke overladt til os selv og vores egen ufordragelighed. Gud ske tak og lov.<\/p>\n<hr \/>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Elof Westergaard, Bischof in Ribe<br \/>\neve(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Et vindue til fredsriget | Pr\u00e6diken til Sidste s\u00f8ndag efter Helligtrekonger ( deutsch: 3. Sonntag nach Epiphanias) | 25. januar 2026 | Joh 12,23-33 | Elof Westergaard | Lyt til ordene fra profeten Esajas i den f\u00f8rste af dagens bibelske l\u00e6sninger, p\u00e5 denne sidste s\u00f8ndag i Helligtrekonger tiden (Es 2,2-5). Profeten Esajas giver os her [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6103,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,665,727,157,853,108,175,693,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25895","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-3-so-n-epiphanias","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-elof-westergaard","category-kapitel-12-chapter-12-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25895","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25895"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25895\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25896,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25895\/revisions\/25896"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6103"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25895"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25895"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25895"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25895"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25895"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25895"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25895"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}