{"id":25902,"date":"2026-01-27T11:40:33","date_gmt":"2026-01-27T10:40:33","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25902"},"modified":"2026-01-27T11:40:33","modified_gmt":"2026-01-27T10:40:33","slug":"matt-2514-30","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matt-2514-30\/","title":{"rendered":"Matt 25,14\u201330"},"content":{"rendered":"<h3><strong>En finger p\u00e5 v\u00e6gten<\/strong> | Seksagesima s\u00f8ndag | 01. Februar 2026 | Matt 25,14\u201330 | Jan Asmussen |<\/h3>\n<p><strong>En finger p\u00e5 v\u00e6gten<\/strong><\/p>\n<p>Man siger, at tiden er en streng dommer. Der findes derfor ingen mere h\u00e5rd rettergang, end n\u00e5r et menneske sp\u00f8rger sig selv: &#8222;hvad brugte jeg egentlig mit liv til, hvad gjorde jeg egentlig med min tilm\u00e5lte tid &#8211; de \u00e5r, jeg fik?&#8220; Det er et granskende sp\u00f8rgsm\u00e5l, der h\u00f8rer alderdommen til, n\u00e5r man ser tilbage p\u00e5 de uoprettelige fejltagelser og de muligheder, der blev spildt. Men det sp\u00f8rgsm\u00e5l kan ogs\u00e5 lamme den unge, som st\u00e5r foran mange muligheder, tvunget til at v\u00e6lge den ene mulighed: hvilken uddannelse? hvem skal jeg blive for\u00e6ldre sammen med? Det hele kan jo kun leves \u00e9n gang, selvom den unge let bilder sig ind, at man bare kan begynde forfra. Det kan man jo ikke. S\u00e5 hvad skal jeg bruge mit liv til?<\/p>\n<p>Den klassiske forestilling om Guds dommedag handler om dette opg\u00f8r med, hvad tiden blev brugt til. D\u00e9r st\u00e5r \u00e6rkeenglen p\u00e5 trappens \u00f8verste trin med sin sk\u00e5lv\u00e6gt som en himmelsk Justitia. Over kanten p\u00e5 den ene sk\u00e5l titter ansigtet p\u00e5 den bange sj\u00e6l op &#8211; s\u00e5dan kan man se det p\u00e5 et middelalderligt kalkmaleri i en n\u00e6rliggende landsbykirke. I den anden sk\u00e5l ligger det, som det menneske gjorde af godt. Er det nok, eller bliver den stakkels sj\u00e6l vejet og fundet for let? \u00c6rkeenglen b\u00e6rer v\u00e6gten med neutral mine og kold retf\u00e6rdighed. P\u00e5 den modsatte v\u00e6g i den gamle kirke udmales konsekvensen, hvis sj\u00e6len bliver fundet for let. Her findes et andet kalkmaleri, hvor de stakler, der ikke klarede testen, bliver budt velkommen af dj\u00e6vle med trefork og skovlet nedad i et flammende helvedesgab. &#8222;Hvad brugte du dit liv p\u00e5?&#8220; &#8211; det er ikke kun et moderne sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det martrede ogs\u00e5 middelalderens mennesker.<\/p>\n<p>&#8222;Jeg kender dig som en h\u00e5rd mand&#8220;, siger ham med den ene talent, da regnskabet skal g\u00f8res op, &#8222;og af frygt for dig gemte jeg din talent i jorden&#8220;. Jeg har altid t\u00e6nkt, at netop han er den mest p\u00e5lidelige af de tre: de to andre jonglerede med de betroede penge og kunne lige s\u00e5 vel have sat dem over styr i en \u00f8konomisk fejldisposition. S\u00e5 ville de kun v\u00e6re i stand til at sige &#8222;undskyld! Jeg fik fem talenter, men desv\u00e6rre mistede jeg dem i en uheldig investering.&#8220; Den eneste af de tre, der har kunnet sove trygt hver eneste nat &#8211; det er ham der har gemt det betroede et sikkert sted. Han kan sige: &#8222;se, her har du den talent, du betroede mig.&#8220; Man kan n\u00e6sten h\u00f8re hans stolthed i de ord.<\/p>\n<p>P\u00e5 den baggrund er det fuldkommen uforst\u00e5eligt, at lignelsen om talenterne ender med s\u00e5 grum en straf til den p\u00e5lideligste med den ene talent. &#8222;Kast ham ud i m\u00f8rket&#8220;, lyder det. Det har han faktisk ikke fortjent. Det har alle de blandt os, der bare lever p\u00e5 det j\u00e6vne og passer vores lille j\u00e6vne butik ikke fortjent. De fleste mennesker ligner jo ham med den ene talent: dem tilh\u00f8rer de fleste af gravstenene derude p\u00e5 kirkeg\u00e5rden med indskrifter, som langsomt forvitrer, indtil graven p\u00e5 et tidspunkt bliver sl\u00f8jfet, fordi ingen l\u00e6ngere f\u00f8ler tilknytning. Og s\u00e5 glider disse Peter Hansener og Hanne Petersener ind i den uendelige r\u00e6kke, der fik et liv og gav et liv tilbage, da det var levet til ende. \u00c9n talent &#8211; \u00e9n til \u00e9n &#8211; uden noget s\u00e6rligt, knogler p\u00e5 knogler nede i jorden uden spektakul\u00e6re konsekvenser. Hvad du fik, gav du. Hverken mere eller mindre.<\/p>\n<p>&#8222;Du d\u00e5rlige tjener&#8220;, kaldes ham med den ene talent. Lad os se p\u00e5 fort\u00e6llingen \u00e9n gang til for at forst\u00e5, hvorfor han bed\u00f8mmes s\u00e5 h\u00e5rdt. Jeg tror, n\u00f8glen ligger i hans indstilling og forventning til ham, der betroede ham den ene talent. Den indstilling f\u00e5r vi noget at vide om. Den er nemlig pr\u00e6get af frygt. Hans sag er afgjort allerede inden han begynder at overveje, hvordan han skal passe p\u00e5 det betroede, nemlig i udsagnet &#8222;jeg kender dig som en streng herre&#8220;. Det betyder: det ligger uden for denne tjeners forestillingsevne, at der findes mulighed for n\u00e5de og tilgivelse. Han har derfor kun \u00e9n strategi, nemlig at holde sig p\u00e5 den smalle sti og ikke v\u00e6kke sin herres vrede. Derfor er han s\u00e5 p\u00e5passelig.<\/p>\n<p>Og det er d\u00e9r, denne irriterende lignelse om de betroede talenter kan afgive en mening eller pointe. N\u00e5r Jesus fremh\u00e6ver de dristige tjenere, er det fordi han vil sige: &#8222;Slip kontrollen.&#8220; &#8211; &#8222;I skal ikke bekymre jer&#8220;, siger Jesus et andet sted, &#8222;se til liljerne p\u00e5 marken og himlens fugle&#8220;. Lev ud i dagen uden at skulle bem\u00e6gtige dig dit liv, hvis du stadig er ung. G\u00e5 ikke i rette med dine egne store fejldispositioner i fortiden, hvis du er blevet gammel. Tr\u00f8st den unge ved at sige: &#8222;det skal blive s\u00e5 godt, gl\u00e6d dig!&#8220; Tr\u00f8st den gamle ved at sige: &#8222;alt er blevet, som det skulle, s\u00e5 godt og rigtigt!&#8220; Og for os ind imellem, der hverken er rigtig unge eller rigtig gamle: g\u00f8r din lille gerning, lad tingene ske, overgiv dig til det flow, livet nu har for med dig. Vid, at du ikke har en streng og ubarmhjertig herre, men en Gud, der er n\u00e5dig, mild og barmhjertig, sen til vrede og rig p\u00e5 troskab &#8211; s\u00e5dan lyder formlen mange steder i bibelen. Det g\u00f8r en himmel til forskel, om vi fors\u00f8ger at kontrollere livets skridt eller flyder med ubekymret. Det er den indre ro, evangeliet vil fremelske, fordi det er den eneste mulige og helt selvf\u00f8lgelige reaktion p\u00e5, at Gud er n\u00e5dig og ikke streng, k\u00e6rlig og ikke n\u00f8jeregnende. Modet til at leve kommer ikke af sig selv, men af at vide sig tilgivet og elsket p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n<p>Derfor er der en detalje i nogle middelalderlige kalkmalerier af \u00e6rkeenglens sj\u00e6levejning, som jeg ikke har n\u00e6vnt, men som udtrykker det, jeg her vil sige. Denne detalje kan man ogs\u00e5 ser i landsbykirken ikke langt herfra: uden at fortr\u00e6kke en mine stikker \u00e6rkeenglen en finger frem fra sin kappe og l\u00e6gger den p\u00e5 v\u00e6gtsk\u00e5len med det menneskes gode gerninger og tynger den ned. Sj\u00e6len i den anden v\u00e6gtsk\u00e5l smiler uden at forst\u00e5, hvorfor v\u00e6gten pludselig tipper til den for frelsen rigtige side. Over v\u00e6gtscenen st\u00e5r porten til det himmelske Jerusalem \u00e5ben, og Jomfru Maria st\u00e5r klar til modtagelse med \u00e5bne arme. \u00c6rkeenglen st\u00e5r uden at fortr\u00e6kke en mine og forkynder d\u00e9r p\u00e5 den kalkede v\u00e6g: vi har en himmelsk far, der lader n\u00e5de g\u00e5 for ret. En Gud, der ikke &#8211; som den tredje tjener fejlagtigt tror &#8211; h\u00f8ster, hvor han ikke har s\u00e5et, men tv\u00e6rtimod griber ind til fordel for os arme syndere s\u00e5r, hvor han knap nok har h\u00f8stet. N\u00e5dig og barmhjertig, sen til vrede og rig p\u00e5 troskab.<\/p>\n<p>Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p>Jan Sievert Asmussen, Farum<br \/>\njsas(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En finger p\u00e5 v\u00e6gten | Seksagesima s\u00f8ndag | 01. Februar 2026 | Matt 25,14\u201330 | Jan Asmussen | En finger p\u00e5 v\u00e6gten Man siger, at tiden er en streng dommer. Der findes derfor ingen mere h\u00e5rd rettergang, end n\u00e5r et menneske sp\u00f8rger sig selv: &#8222;hvad brugte jeg egentlig mit liv til, hvad gjorde jeg egentlig [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25903,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,1458,118,349,669,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25902","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-25-chapter-25","category-kasus","category-letzter-so-n-epiphanias","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25902","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25902"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25902\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25905,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25902\/revisions\/25905"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25903"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25902"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25902"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25902"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25902"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25902"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25902"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25902"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}