{"id":25927,"date":"2026-02-04T19:45:48","date_gmt":"2026-02-04T18:45:48","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25927"},"modified":"2026-02-04T19:45:48","modified_gmt":"2026-02-04T18:45:48","slug":"markus-426-32-7","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-426-32-7\/","title":{"rendered":"Markus 4,26-32"},"content":{"rendered":"

Menneske af Guds n\u00e5de | Sexagesima s\u00f8ndag | 8. Februar 2026 | Markus 4,26–<\/em>32 | Eva Holmegaard Larsen |<\/h3>\n

Der er v\u00e6kst og gr\u00f8de i de to billeder, Jesus kalder frem for os: bondemanden, der s\u00e5r sin mark til. Og mens han sover og st\u00e5r op, nat og dag, spirer kornet og vokser \u2013 helt af sig selv. Uden han ved hvordan.<\/p>\n

Og Guds rige, det er som et sennepsfr\u00f8, et lille bitte fr\u00f8, mindre end alle andre fr\u00f8. Men n\u00e5r det er s\u00e5et, vokser det op og bliver st\u00f8rre end alle andre planter. Med store, skyggefulde grene.<\/p>\n

V\u00e6kst og gr\u00f8de er ogs\u00e5 det vi er begyndt at l\u00e6nges inderligt efter. Dagene l\u00e6nges, vinteren strenges. Vi gl\u00e6der os til for\u00e5r og sommer og til alt det gode, der er i vente, nu hvor lyset er ved at vende tilbage og de n\u00f8gne grene snart f\u00e5r knopper.<\/p>\n

Det er et mirakel hvert \u00e5r, n\u00e5r vi tr\u00e6der ud af det gr\u00e5 l\u00e5g, der ligger over os fra morgen til aften hele vinteren. Det er et mirakel, n\u00e5r vi sl\u00e6nger vinterm\u00f8rket af os. Og trofast vender det tilbage til os, for\u00e5ret \u2013 n\u00e5r det er tid. Helt af sig selv, og uden det afh\u00e6nger af noget vi g\u00f8r eller kan. Uanset hvem vi er og hvad vi har gjort eller ikke gjort. Uanset hvordan vi lever vores liv, og om vi er lykkelige eller ulykkelige. Uanset vi er onde eller gode \u2013 uanset hvor meget ufred, krig og ulykke der er i verden \u2013 s\u00e5 kommer det. For\u00e5ret.<\/p>\n

Og vi kan ikke fremskynde det. Det vokser af sig selv. Trofast gr\u00f8nnes mark og eng \u2013 som et vidnesbyrd om den grokraft, der er i verden og som kan s\u00e6tte sig igennem under de mest umulige forhold. I forhold til naturen har vi ikke sv\u00e6rt ved at overgive os, lykkeligt afm\u00e6gtige overfor dens st\u00e6rke kr\u00e6fter. Her er vi fulde af tillid – en tillid, der b\u00e6rer og gennem de lange, m\u00f8rke, iskolde vinterdage og f\u00e5r os til at se frem og f\u00f8le os i gode h\u00e6nder.<\/p>\n

Men vi er jo tydeligvis ikke kun i Guds gode h\u00e6nder, men ogs\u00e5 i vores egne mere ut\u00e5lmodige og naturforstyrrende h\u00e6nder \u2013 og m\u00e5ske derfor f\u00f8lger vi lige nu endnu mere med i naturens gang, og er endnu mere lykkelige over at se tr\u00e6erne springe ud, og kornet vokser p\u00e5 marken \u2013 af sig selv, uden at vi ved hvordan.<\/p>\n

Der er grokraft i livet \u2013 det er det, disse smukke\u201d v\u00e6kst og gr\u00f8de\u201d billeder vil fort\u00e6lle os. Billeder p\u00e5 at v\u00e6re i Guds h\u00e5nd. Ogs\u00e5 n\u00e5r vi d\u00f8r. Vi vil p\u00e5 den ene side gerne styre naturens gang, men n\u00e5r det kommer til os selv, h\u00e5ber vi, at der er noget dernede i jorden, der med Guds gode vilje f\u00e5r givet mere liv end det, vi selv er herrer over.<\/p>\n

Om ikke s\u00e5 l\u00e6nge skal vi fejre p\u00e5ske, med gule p\u00e5skeliljer og kyllinger, der springer ud af \u00e6gget og Kristus der st\u00e5r op fra de d\u00f8de.<\/p>\n

Hvad er p\u00e5sken dybest set? P\u00e5sken vil drage os ind i et dybere tillidsforhold<\/em> til den kraft, der f\u00e5r tingene til at gro og vokse. En tillid til, at ogs\u00e5 vi er en del af Guds skaberv\u00e6rk \u2013 og at ikke engang d\u00f8den kan hindre livet i os <\/em>i at bryde frem igen. Gennemstr\u00f8mmet som vi er af Gud.<\/p>\n

Vi er vokset frem af Guds kraft og vi skal vokse til Gud. Vi lever ikke for os selv \u2013<\/em> som Paulus siger. Vi lever for Gud. At tro p\u00e5 de d\u00f8des opstandelse er at tro p\u00e5 det store for\u00e5r. I det store billede. Tro p\u00e5, at vi er i v\u00e6kst og har Guds grokraft i os \u2013 og at vi altid er ved at blive til, ogs\u00e5 n\u00e5r vi d\u00f8r. <\/em><\/p>\n

En s\u00e5dan tro p\u00e5, hvad det vil sige at v\u00e6re menneske, taler lige ind i alle vores bekymringer og forventninger om, at vi selv b\u00e6rer ansvaret for at skulle f\u00e5 det hele til at ske. En forventning om, at al v\u00e6kst og forandring ligger p\u00e5 vores skuldre. Det er er en bekymring, der kan holde os v\u00e5gne om natten. For vi har selvf\u00f8lgelig meget ansvar \u2013 vi har mange opgaver vi skal l\u00f8se og mennesker, vi skal passe p\u00e5.<\/p>\n

Vi skal ogs\u00e5 b\u00e6re p\u00e5 os selv, og det kan sommetider v\u00e6re det sv\u00e6reste. Hvem kender ikke til at kredse bekymret omkring dagens h\u00e6ndelser og gennemg\u00e5 alt hvad der er sket \u2013 og traf vi nu de rigtige valg, og fik vi sagt noget forkert til nogen. Har vi s\u00e5ret nogen, og har jeg overset noget, og hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen \u2013 og var det godt nok, det jeg leverede \u2013 og hvad med alle de d\u00e5rlige nyheder og vores fremtid? B\u00f8rnenes fremtid?<\/p>\n

Vi er s\u00e5 dygtige og kan s\u00e5 meget, men det har ogs\u00e5 givet os en n\u00e6sten manisk kontroltvang, der plager b\u00e5de gamle og unge \u2013 vi vil have kontrol over alt, ogs\u00e5 over vores tanker. Derfor kan det martre os gennem s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter, n\u00e5r tankemylderet f\u00f8rst er g\u00e5et i selvsving.<\/p>\n

S\u00e5 kan vi \u00e6de sovepiller, eller st\u00e5 op og se fjernsyn, eller t\u00f8mme k\u00f8leskabet, eller t\u00f8mme k\u00f8leskabet og spise og drikke os fra uroen \u2013 men vi kan ogs\u00e5 \u00f8ve os i at l\u00e6gge det hele fra os og overlade hele til Gud \u2013 mens vi siger til os selv \u2013 bede for os selv:<\/p>\n

Jeg kan ikke l\u00e6ngere \u00e6ndre noget ved den dag, der nu har opbrugt alle sine timer. Endnu en dag er levet til ende, og i morgen er der en ny. Nu betror jeg det hele til Guds k\u00e6rlighed i tillid til: at det jeg ikke magtede og det, som m\u00e5ske ikke blev som jeg \u00f8nskede det eller havde h\u00e5bet p\u00e5 \u2013 alt det kan i Guds h\u00e5nd forvandle sig til velsignelse.<\/p>\n

Der er noget, der vokser af sig selv, mens jeg sover og st\u00e5r op. Nederlag og \u00e6rgrelser kan blive til gl\u00e6de og velsignelse. S\u00e5 det skal jeg ikke gruble over mere. L\u00e6g det over til Gud. Sov roligt. Alt st\u00e5r i Guds Faderh\u00e5nd.<\/p>\n

Det er godt at g\u00f8re sig lille, og l\u00e6gge sig ind i Guds h\u00e5nd, inden man skal sove. Det er godt, at f\u00e5 proportionerne p\u00e5 plads, inden man l\u00e6gger sit hoved p\u00e5 puden \u2013 og tro p\u00e5, at der ogs\u00e5 sker noget, og endda ikke s\u00e5 lidt, uden at det er os, der styrer det.<\/p>\n

I gamle dage var man ikke s\u00e5 h\u00e5rd ved sig selv. Der var engang, hvor man kaldte livets modgang for livsvilk\u00e5r. I dag er det nederlag: Du har fejlet \u2013 igen. Du traf de forkerte valg. Du har levet forkert. Du har ikke v\u00e6ret st\u00e6rk nok. Du har ikke passet godt nok p\u00e5 dig selv. Du har ikke haft dine prioriteringer i orden. Du har ikke l\u00e6st de rigtige b\u00f8ger, g\u00e5et p\u00e5 de rigtige kurser, kendt de rigtige mennesker, haft det rette mentale overskud \u2013 ja, du har ikke v\u00e6ret et dygtigt nok menneske – en god nok mor eller far eller sp\u00e6ndende og inspirerende \u00e6gtef\u00e6lle!<\/p>\n

Engang t\u00e6nkte man i vilk\u00e5r. Nu t\u00e6nker vi i nederlag. Vi tager alt personligt. Vi er h\u00e5rde ved os selv. T\u00e6nk om vi kunne l\u00e6ne os lidt tilbage \u2013 og sige: Gud, jeg er i dine h\u00e6nder! T\u00e6nk om vi kunne n\u00f8jes med at v\u00e6re mennesker af Guds n\u00e5de \u2013 og leve vores b\u00f8vlede liv uden at tro, vi skal f\u00e5 det hele til at ske.<\/p>\n

Gid vi dog kunne leve vores liv med mere tillid til, at der er noget, der kommer af sig selv. At der er noget, der vokser, mens vi sover og st\u00e5r op, nat og dag.<\/p>\n

For m\u00e5ske er det netop vores ut\u00e5lmodighed, hvor vi vil planl\u00e6gge det gode liv ned til mindste detalje og ud fra en fast skabelon \u2013 m\u00e5ske er det denne kontrolmani, der \u00f8del\u00e6gger vores dr\u00f8mme.<\/p>\n

Vi bliver n\u00f8dt til at \u00f8ve os i mere t\u00e5lmodighed \u2013 b\u00e5de med os selv og med vores b\u00f8rn og \u00e6gtef\u00e6lle og gode venner. \u00d8ve os i at kunne vente. Vente med samme t\u00e5lmodige tillid, som vi venter p\u00e5 for\u00e5ret og ved, at alt godt kommer til den, der venter.<\/p>\n

Livet tager tid. K\u00e6rligheden tager tid. B\u00f8rnene skal vi f\u00f8lge med gl\u00e6de og ikke forf\u00f8lge med forventninger. Det moderne liv har f\u00e5et noget \u201dforvokset\u201d ved sig. Noget ut\u00e5lmodigt, som om vi skal skynde os at leve og opn\u00e5 en hel masse \u2013 inden det bliver for sent. Men livet kan blive for overg\u00f8det til at det kan give frugt. For overstimuleret til, at vi kan m\u00e6rke det.<\/p>\n

Giv tid! Livet kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed. Det kan tage lang tid at finde ud af at v\u00e6re den, man er. Det tager lang tid at blive sig selv. Det tager tid at finde fodf\u00e6ste.<\/p>\n

K\u00e6rlighed tager ogs\u00e5 tid. Det kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed at l\u00e6re k\u00e6rligheden at kende. N\u00e5r man m\u00f8der hinanden, l\u00e6gges fr\u00f8et i jorden. Man ved endnu ikke, hvad k\u00e6rlighed er \u2013 langsomt vokser det. Og m\u00e5ske er det f\u00f8rst, n\u00e5r den ene efter mange \u00e5r l\u00e6gger den anden i graven, at vi rigtig ved, hvad det vil sige, at vi elskede hinanden.<\/p>\n

B\u00e5de naturen og k\u00e6rligheden kan visne og d\u00f8 af kunstg\u00f8dning og v\u00e6kstfremmende stoffer.<\/p>\n

Tro tager ogs\u00e5 tid. M\u00e5ske et helt liv. Hvad er det at v\u00e6re troende? Det er ogs\u00e5 at lade det vokse indeni sig. Ganske langsomt, helt af sig selv. Man bliver ikke troende s\u00e5dan fra det ene \u00f8jeblik til det andet \u2013 som noget man kan m\u00e5le eller tage temperatur p\u00e5.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side skal der ikke meget til. Det er som et lille bitte fr\u00f8, der l\u00e6gges i jorden og vokser sig st\u00f8rre end alle andre tr\u00e6er. S\u00e5dan er Guds ord s\u00e5et i verden af Jesus \u2013 det lyder ikke af s\u00e5 meget. Tv\u00e6rtimod kan det lyde af meget lidt.<\/p>\n

Det lyder i hvert fald ikke altid lige overbevisende. Det var jo bare et menneske, der gik omkring for mange \u00e5r siden. Han s\u00e5 ikke ud af meget. Han levede ikke noget stort liv, og han d\u00f8de en s\u00f8rgmodig, ydmygende d\u00f8d p\u00e5 korset. Men i dette almindelige liv l\u00e5 noget gemt. Ordene blev s\u00e5et \u2013 ord om tilgivelse, h\u00e5b og forsoning. Det er stort, hvad s\u00e5danne ord kan g\u00f8re. De kan vokse \u2013 og vokse i os. Og g\u00f8re alting nyt.<\/p>\n

Men det tager tid. Vi vil s\u00e5 gerne, at vi kan se meningen med det hele med det samme. At vi kan komme i kirke, og s\u00e5 g\u00e5r det hele op for os p\u00e5 et \u00f8jeblik.<\/p>\n

Men tro skal have tid til at vokse og g\u00f8re sin virkning. Tid til at sl\u00e5 r\u00f8dder.<\/p>\n

Et lille bitte fr\u00f8 kan blive til et stort tr\u00e6. Det der ikke ser ud af meget, kan have kimen i sig til noget stort. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 os mennesker. Ingen af os er bare hvad vi ser ud til at v\u00e6re. Det er det, vi skal tage med os herfra p\u00e5 denne s\u00f8ndag.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Eva Holmegaard Larsen
\nSognepr\u00e6st N\u00f8debo\/Gadevang
\nehl(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Menneske af Guds n\u00e5de | Sexagesima s\u00f8ndag | 8. Februar 2026 | Markus 4,26–32 | Eva Holmegaard Larsen | Der er v\u00e6kst og gr\u00f8de i de to billeder, Jesus kalder frem for os: bondemanden, der s\u00e5r sin mark til. Og mens han sover og st\u00e5r op, nat og dag, spirer kornet og vokser \u2013 helt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16964,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,853,108,111,1231,149,349,3,109,671],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25927","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-4-chapter-4-markus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-sexagesimae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25927","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25927"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25927\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25928,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25927\/revisions\/25928"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16964"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25927"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25927"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25927"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25927"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25927"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25927"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25927"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}