{"id":25945,"date":"2026-02-11T13:31:51","date_gmt":"2026-02-11T12:31:51","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=25945"},"modified":"2026-02-11T13:34:43","modified_gmt":"2026-02-11T12:34:43","slug":"lukas-1831-43","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1831-43\/","title":{"rendered":"Lukas 18,31\u201343"},"content":{"rendered":"

Den blinde der s\u00e5<\/strong> | Estomihi | 15.2.2026 | Lukas 18,31\u201343 | Anna Jensen |<\/h3>\n

\u201dDen blinde der s\u00e5\u201d<\/strong><\/p>\n

Om pr\u00e6cis 49 dage er det P\u00e5skedag. P\u00e5skemorgen m\u00f8des vi i kirken og fejrer at Jesus stod op af graven, at k\u00e6rligheden er den st\u00f8rste magt i verden. Der er lang tid til. Foran os l\u00e6gger fasten, noget der kan f\u00f8les som en \u00f8rkenvandring inden vi n\u00e5r frem til festen. Festen vil vi gerne, men er vi parate til at h\u00f8re evangeliet om, hvordan Jesus gav sit liv for os? Eller er vi blinde for denne alvorlige side af Jesus liv?<\/p>\n

N\u00e5r en sandhed er for grufuld for os, sker det at vi vender det blinde \u00f8je til. At vi n\u00e6gter at se sandheden i \u00f8jnene.<\/p>\n

For et par \u00e5r siden l\u00e6ste l\u00e6sekredsen Linn Ullmanns lille bog \u201dN\u00e5de\u201d I bogen f\u00f8rste kapitel m\u00f8des Johan med l\u00e6gen til en alvorlig samtale. L\u00e6gens opgave er at forklare Johan, at han har kr\u00e6ft og at han vil d\u00f8 af det. Vi f\u00f8lger samtalen igennem Johans hoved. Han tanker flakker og h\u00e6fter sig ved alt muligt andet end det egentlige. Johan t\u00e6nker p\u00e5 sin kone Majs h\u00e5r, han t\u00e6nker p\u00e5 at l\u00e6gen lugter af sved, og s\u00e5 t\u00e6nker han p\u00e5 hvor irriterende der er, at l\u00e6gen bliver ved med at kalde ham ved fornavn. Det er som om Johan ikke vil, ikke kan, h\u00f8re det forf\u00e6rdelige, som l\u00e6gen fort\u00e6ller ham. Senere i bogen er det svigerdatteren der lukker \u00f8rerne. Hun kommer p\u00e5 sygehuset for at bes\u00f8ge Johan. Hun er h\u00f8jgravid, er g\u00e5et en uge over tid: \u201dJeg g\u00e5r bare her og vugger og venter, siger hun let.\u201d \u201dOgs\u00e5 jeg,\u201d siger Johan, \u201djeg venter ogs\u00e5 bare.\u201d Men hvor svigerdatteren venter p\u00e5 livet som skal begynde, venter Johan p\u00e5 d\u00f8den som skal afslutte. Johans bem\u00e6rkning bliver fuldst\u00e6ndigt overh\u00f8rt af selskabet og falder til jorden.<\/p>\n

Man skal sige sandheden, det l\u00e6rte vi som b\u00f8rn. Men i disse \u00e5r er det som om sandhedsbegrebet smuldrer. B\u00e5de politikere og AI robotter fort\u00e6ller usandheder, virkeligheden fordrejes. Vi bl\u00e6ndes af de nyheder der skinner st\u00f8rst og fylder mest, s\u00e5 vi glemmer at se efter dem der lyser klarest. Det virkelige, det sande kr\u00e6ver mod at se i \u00f8jnene. Her, hvor vi er halvvejs inde i 2020’erne tegner der sig for mig at se, et billede af hedonismen som vor tids dominerende livsanskuelse: Vi s\u00f8ger udelukkende det, der giver gl\u00e6de og lyst, og undg\u00e5r konsekvent smerte og ubehag.<\/p>\n

Jesus fortalte sine disciple sandheden. \u201dSe, vi g\u00e5r op til Jerusalem\u201d sagde han. \u201dDer skal Menneskes\u00f8nnen h\u00e5nes, mishandles, piskes og sl\u00e5s ihjel og p\u00e5 den tredje dag genopst\u00e5.\u201d Disciplene fattede ikke hvad Jesus sagde. De kommenterer det ikke engang. M\u00e5ske var det for kompliceret til dem? De fuldt Jesus et stykke tid. De havde h\u00f8rt hans pr\u00e6dikener, de havde set ham helbrede syge og stilne en storm p\u00e5 Genezaret s\u00f8. Nu skulle de til Jerusalem, sagde Jesus. Det var der ikke noget us\u00e6dvanligt i, ved p\u00e5sketid drog mange j\u00f8der p\u00e5 pilgrimstur til Jerusalem, for at fejre den j\u00f8diske p\u00e5ske med ofringer i templet. Men sandheden om at Jesus skulle lide og d\u00f8 denne p\u00e5ske skurede i disciplenes \u00f8re, Jesus var jo n\u00e6rmest ved at opn\u00e5 kultstatus. Rygterne om ham l\u00f8b i forvejen, overalt hvor han kom frem, flokkedes folk om ham.<\/p>\n

Ved Jeriko sad en blind mand og r\u00e5bte: \u201dJesus Davids s\u00f8n, forbarm dig over mig.\u201d Den blinde tigger kaldte Jesus for Davids S\u00f8n. Egentligt var Jesus, Josefs s\u00f8n, Davids S\u00f8n er en kongetitel. Da den blinde tigger kaldte Jesus for Davids s\u00f8n, sagde han dermed at Jesus er kongen! Tiggeren havde \u00e9n b\u00f8n til Jesus og den handlede ikke om penge, nej, den blinde \u00f8nskede dette ene, at kunne se.<\/p>\n

Jesus gav manden synet tilbage, han blev helbredt, det er jo et under, for nu kunne han se. Men selv da manden var blind, kunne han se mere end disciplene. Manden kunne se at Jesus ikke blot var Jesus fra Nazaret, men at Jesus var Davids S\u00f8n, den nye konge.<\/p>\n

Vi bilder os gerne ind, at vi er sandhedss\u00f8gende, vi handler ikke med territorier eller mennesker, for vi g\u00f8r det rigtige! Vi er \u2013 n\u00e5 ja, m\u00e5ske, ikke ligefrem Jesu disciple, s\u00e5 i det mindste Jesu tilh\u00e6ngere. Men er vi egentligt klar til at h\u00f8re P\u00e5skens radikale budskab? Kan vi rationelle, videnskabelige og sandhedss\u00f8gende mennesker tro p\u00e5, at Jesus gav sit liv for os \u2013 kan vi tro p\u00e5 opstandelsen?<\/p>\n

Er det virkeligt, er det sandt, det der st\u00e5r i Bibelen sp\u00f8rger konfirmanderne? Ja, det er sandt. K\u00e6rligheden fik Jesus til at standse op og helbrede den blinde tigger. Der var ogs\u00e5 k\u00e6rligheden der fik Jesus til at forsatte ad vejen til Jerusalem. Han satte den ene fod foran den anden og blev ved med at g\u00e5, selvom om han vidste at vejen ville ende i lidelse, kors og d\u00f8d. Jesus lod sig korsf\u00e6ste, han gik hele vejen, for at vise os hvor stor Guds k\u00e6rlighed er. Guds k\u00e6rlighedsmagt er s\u00e5 stor at den kan overvinde selv d\u00f8den.<\/p>\n

Vi forst\u00e5r det ikke, vi kan ikke overskue denne sidste pilgrimsrejse som Jesus foretog. Vil vi selv give vores liv for andre? Ja, m\u00e5ske for vores egen b\u00f8rn og dem vi elsker, men for tilf\u00e6ldige mennesker? Nej, nok ikke. Vi kan godt pr\u00f8ve at forklare, hvorfor Jesus skulle d\u00f8 p\u00e5 korset og hvordan han opstod p\u00e5skemorgen, men vi kan<\/em> ikke rigtig forst\u00e5 det.<\/p>\n

K\u00e6rligheden kan ikke forst\u00e5s. Den kan ikke bevises. N\u00e5r nogen siger, at de elsker os, er vi n\u00f8dt til at have tillid til, at det er sandt. I k\u00e6rligheden er man udsat, for man kan nemt snydes og tage fejl, men k\u00e6rligheden kan ikke bevises. K\u00e6rligheden skal m\u00f8des med tillid, den skal tros. Paulus skriver i K\u00e6rlighedens H\u00f8jsang at k\u00e6rligheden er det st\u00f8rste af alt. Om vi kunne alt og kendte alle hemmeligheder og havde profetiske gaver, men ikke havde k\u00e6rlighed var vi intet. K\u00e6rligheden er, at vi, som er blinde, bliver set af ham, som ser med k\u00e6rlighedens \u00f8jne. Gud ser igennem alt det uv\u00e6sentlige og ser p\u00e5 os med mildhed og t\u00e5lmodighed.<\/p>\n

I Linn Ullmanns bog har svigerdatteren s\u00e5 travlt med sig selv at hun ikke ser Johans lidelse. Johans kone Maj, kan n\u00e6sten heller ikke holde ud at Johan er d\u00f8dsens syg, selvom hun er l\u00e6ge og kender til livets forg\u00e6ngelighed. Det er ubehageligt for os n\u00e5r vores elskede lider, for hvad skal vi g\u00f8re? Afmagten frister os til at vende blikket bort.<\/p>\n

Guds hellige \u00e5nd kan indgyde os mod, s\u00e5 vi kan holde ud at v\u00e6re i afmagten. N\u00e5den er, at vi, som i dag, kun ser tingene utydeligt og som s\u00e5 ofte er b\u00e5de blinde og d\u00f8ve for Gud, n\u00e5den er at vi engang ved tidens ende skal se ansigt til ansigt og erkende fuldt ud, ligesom vi ogs\u00e5 selv er kendt fuldt ud. Det ender godt.<\/p>\n

Og da skal vi og hele folket blive seende og lovprise Gud.<\/p>\n

Nu ligger fasten med sine 7 uger foran os. Lad os bruge dem til at \u00f8ve os i at se. At se sandheden i \u00f8jnene, selv n\u00e5r den g\u00f8r ondt. At se hinanden, ogs\u00e5 n\u00e5r vi lider. At se Jesus, der g\u00e5r til Jerusalem for os.<\/p>\n

For n\u00e5r vi p\u00e5skemorgen m\u00f8des her i kirken, er det ikke for at fejre, at vi har forst\u00e5et det hele. Vi m\u00f8des for at v\u00e6re sammen i troen. \u00a0Vi m\u00f8des for at tro, at k\u00e6rligheden vandt. At graven var tom. At d\u00f8den mistede sin magt.<\/p>\n

Og indtil da b\u00e6rer vi h\u00e5bet med os: Det ender godt. Amen.<\/p>\n

\n

Anna Jensen
\nKingos Kirke, Odense
\nansj(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den blinde der s\u00e5 | Estomihi | 15.2.2026 | Lukas 18,31\u201343 | Anna Jensen | \u201dDen blinde der s\u00e5\u201d Om pr\u00e6cis 49 dage er det P\u00e5skedag. P\u00e5skemorgen m\u00f8des vi i kirken og fejrer at Jesus stod op af graven, at k\u00e6rligheden er den st\u00f8rste magt i verden. Der er lang tid til. Foran os l\u00e6gger […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25942,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,830,727,157,853,108,111,674,141,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-25945","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-anna-jensen","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-estomihi","category-kapitel-18-chapter-18","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25945","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25945"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25945\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25946,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25945\/revisions\/25946"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25942"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25945"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25945"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25945"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=25945"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=25945"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=25945"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=25945"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}