<\/p>\n
Hyrden gr\u00e6sser sine F\u00e5r,<\/p>\n
G\u00e6rdet er hans Trone,<\/p>\n
Solen Purpur om ham sl\u00e5r,<\/p>\n
M\u00e5nen er hans Krone.<\/p>\n
Hvad mon vel han t\u00e6nker p\u00e5?<\/p>\n
l\u00e6nge tavs han stod og s\u00e5<\/p>\n
frem i Aftenstunden.<\/p>\n
Hjertet ved, k\u00e6rlighed<\/p>\n
er det fagreste Tr\u00e6 i Lunden.<\/p>\n
<\/p>\n
H.C. Andersen 1835<\/p>\n
\u00a0<\/strong><\/p>\n Der ligger et ordspil gemt i begreberne at h\u00f8re til og h\u00f8re efter. Man kan godt h\u00f8re til, selvom man ikke h\u00f8rer efter. B\u00f8rn er et str\u00e5lende eksempel. Deres oplevelse af at h\u00f8re til kan n\u00e6rmest v\u00e6re proportional med manglen p\u00e5 at h\u00f8re efter. Jo st\u00e6rkere tilh\u00f8rsforhold des mere ulydighed. Heldigvis, havde jeg n\u00e6r sagt. Det giver overskud at v\u00e6re elsket, det ved enhver.<\/p>\n <\/p>\n Det modsatte er derimod umuligt. Man kan ikke h\u00f8re efter uden at h\u00f8re til. Forestil en mand sagde til en anden mand: Jeg h\u00f8rer altid efter andre, men jeg h\u00f8rer ikke til nogen steder. Man ville uvilk\u00e5rligt sp\u00f8rge: Hvem h\u00f8rer du s\u00e5 p\u00e5? Hvem h\u00f8rer p\u00e5 dig? H\u00f8rer man ikke til, s\u00e5 kan man ikke h\u00f8re efter. Man ved jo ikke, hvem man skal lytte til og kender m\u00e5ske slet ikke det sprog, der tales. Et tema Frans Kafka og Edgar Allan Poe kan skildre i al sin gru. Her er man fremmed over for de mennesker, man f\u00e6rdes blandt, og denne fremmedhed s\u00e6tter sig som en latent utryghed, der lige netop viser, at man ikke rigtigt h\u00f8rer hjemme nogen steder.<\/p>\n <\/p>\n I Johannesevangeliet er der flere tekster, der kredser om tematikken: at h\u00f8re til og h\u00f8re efter. Det beskrives ofte i billedet med f\u00e5rene og hyrden. F\u00e5rene h\u00f8rer efter hyrden, fordi de h\u00f8rer til hyrdens flok. De kender hyrdens tale, fordi hyrden har givet dem et sprog, som de kan forst\u00e5. De ved, hvad det betyder, n\u00e5r han fl\u00f8jter eller l\u00f8fter sin hyrdestav. F\u00e5rene er derfor ikke fremmede og bange for den verden, de lever i. De har tillid til, at hyrden passer p\u00e5 dem.<\/p>\n <\/p>\n Billedet med hyrden og f\u00e5rene er med til at fort\u00e6lle os noget om troens v\u00e6sen. Tro er at h\u00f8re til, det er tillid til et tilh\u00f8rsforhold. Det er at vide med sig selv, at der er en hyrde, som f\u00f8lger i ens fodspor, sk\u00f8nt man selv er n\u00f8dt til at g\u00e5 vejen. Det er en erfaring af, at man ikke er alene, uanset i hvilken retning man nu bev\u00e6ger sig.<\/p>\n <\/p>\n For en del \u00e5r siden var der et reklamespots, som forestillede en \u00e6ldre dame siddende p\u00e5 en b\u00e6nk. Vi ser hende fra ryggen af. Hun sidder og kikker ud over en s\u00f8. Langs s\u00f8en render der b\u00f8rn og leger. I det samme kommer en ung pige og s\u00e6tter sig ved siden af hende. De sidder et stykke tid uden at sige noget, hvorefter kvinden rejser sig og g\u00e5r hen til en flok \u00e6ldre, der er kommet ind i billedet. I et kort glimt ser vi kvinden st\u00e5 og grine sammen med de andre, mens den unge pige sidder p\u00e5 b\u00e6nken. To sekunder efter st\u00e5r der skrevet hen over sk\u00e6rmen: Det er ikke kun \u00e6ldre, som er ensomme. Det er st\u00e6rke sager – at h\u00f8re efter men ikke h\u00f8re til.<\/p>\n <\/p>\n Den danske digter Johannes J\u00f8rgensen har et digt med titlen Paaske<\/em>. Det handler ogs\u00e5 om oplevelsen af ikke at h\u00f8re til og skildrer et menneske p\u00e5 det stadium af livet, hvor alt opleves som meningsl\u00f8st og tomt. Digtet lyder s\u00e5ledes:<\/p>\n <\/p>\n Jeg k\u00f8rte hjem. Der mylred folk p\u00e5 vejen,<\/p>\n men i kupeen sad jeg mat og tr\u00e6t<\/p>\n med frakkekraven over begge \u00f8ren<\/p>\n og nakken mod vognens h\u00e5rde br\u00e6t.<\/p>\n <\/p>\n Jeg hader disse festdagsglade skarer,<\/p>\n der drog forbi med k\u00e5de p\u00f8belsmil,<\/p>\n jeg hader deres laders lave sprog<\/p>\n og deres livslysts plumpe knejpestil<\/p>\n <\/p>\n Jeg hader dem – fordi de ejed livet,<\/p>\n fordi de ejed sol og h\u00e5b og kvinder –<\/p>\n jeg f\u00f8lte mig som en, der alt var d\u00f8d,<\/p>\n om hvem der ikke l\u00e6nger leved minder.<\/p>\n <\/p>\n For deres sunde lykke var en h\u00e5n<\/p>\n mod mig, som, sad der, mat og trist og tr\u00e6t,<\/p>\n med Frakkekraven over begge \u00f8ren<\/p>\n og nakken mod vognens h\u00e5rde br\u00e6t.<\/p>\n <\/p>\n Her kan man tale om et menneske, der h\u00f8rer efter, men ikke h\u00f8rer til. Digtets jeg er en forbipasserende, en fremmed, der ikke blot har lagt afstand til p\u00f8blens livsholdninger, men ogs\u00e5 lagt afstand til selve det liv, han er en del af. Billedet med vognen signalerer det: Fart, bev\u00e6gelse, opbrud, et liv uden stop og uden st\u00e5sted.<\/p>\n <\/p>\n Jeg tror, erfaringen er bekendt for det fleste. Ethvert menneske oplever i kortere og l\u00e6ngere perioder af sit liv stemningen af ikke at h\u00f8re til nogen steder og v\u00e6re fremmed for selv dem, man er n\u00e6rmest. En erfaring af ensomhed, der s\u00e6tter mennesket i et s\u00e6regent forhold til fort\u00e6llingen om f\u00e5rene og hyrden. Lad mig udfolde det!<\/p>\n <\/p>\n Johannes n\u00e6vner i sin tekst om f\u00e5rene og hyrden, at det er vinter. Det er underligt, for hvad har det egentlig at g\u00f8re med hyrdebilledet? N\u00e5r der berettes om f\u00e5rene og hyrden i den bibelske tradition, er der som regel sommer. Det er et sommerbillede. Hvorfor s\u00e5 vinter? Hvad er meningen med at n\u00e6vne det? Sl\u00e5r man op i de store l\u00e6rde kommentarer, er det begr\u00e6nset, hvad man f\u00e5r at vide. Vi m\u00e5 derfor g\u00e6tte os frem.<\/p>\n <\/p>\n Vinteren st\u00e5r som en st\u00e6rk kontrast til hyrdebilledet. At v\u00e6re hyrde om vinteren er p\u00e5 ingen m\u00e5de det sammen som om sommeren. Kulden raser gennem kroppen og suger al gl\u00e6de ud af det arbejde, som ellers er frit og forbundet til b\u00e5de den friske luft og den gr\u00f8nne og frodige natur. P\u00e5 den m\u00e5de af-romantiserer det billedet og rykker det ud af den g\u00e6ngse forestilling om f\u00e5rene og de sm\u00e5 lam, der ligger s\u00f8dt nede ved s\u00f8en og drikker i bedste glansbilledagtig stil. Vinteren dekonstruerer det pastorallyriske; f\u00e5rene er i kn\u00e6 og rystende presser de sig ind mod hinanden. Kitsch og pop fjernes og dermed ogs\u00e5 Nietzsche og alle eksistentialisternes og ateisterne kritik af billedet. Vinteren forst\u00e6rker nemlig dramatikken. Det er p\u00e5 baggrund af m\u00f8rke, frost og fortabelse, at fort\u00e6llingen om hyrden lyder. Det er ind i et landskab af kulde, vi h\u00f8rer om f\u00e5rene.<\/p>\n <\/p>\n Johannes J\u00f8rgensen var s\u00e5dan et f\u00e5r – men fandt vej. Er det moderne menneske ogs\u00e5 et f\u00e5r? Det leder og s\u00f8ger efter livsanskuelser, efter svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens store sp\u00f8rgsm\u00e5l, det tror p\u00e5 alt mellem himmel og jord – men finder det vej? Fryser det? Sp\u00f8rgsm\u00e5lene er \u00e5bne!<\/p>\n <\/p>\n Den danske digter Simon Grotrian slutter sin digt- eller salmesamling Jordens salt og verdens lys<\/em> med en tekst, der kredser om samme tema: At h\u00f8re til og h\u00f8re efter. Det lyder s\u00e5ledes<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r klokken ringer solen ind<\/p>\n da stryger jeg Vorherres kind<\/p>\n han stryger ogs\u00e5 gerne min<\/p>\n og str\u00f8get er et solb\u00e6rskrin.<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r klokken ringer solen bort<\/p>\n og visse b\u00f8nner kom til kort<\/p>\n da takker jeg alligevel<\/p>\n fordi jeg lever, hvilket held.<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r klokken p\u00e5 det sidste slag<\/p>\n er blevet til den nye dag<\/p>\n da takker jeg, fordi han spandt<\/p>\n mig ind i foldens uldgevandt.<\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r alle klokker ringer vildt<\/p>\n og visse \u00f8nsker blot var spildt<\/p>\n da takker jeg igen for alt<\/p>\n for verdens lys og jordens salt.<\/p>\n <\/p>\n Du h\u00f8rer til, ogs\u00e5 selv om det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at h\u00f8re efter. Sk\u00f8nt verden er fremmed, er du alligevel hjemme. Det er konklusionen p\u00e5 Grotrians digt og det er pointen i Johannesevangeliet. Amen.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n 5881 Sk\u00e5rup Fyn<\/p>\n Emal: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" At h\u00f8re til og h\u00f8re efter |\u00a02.\u00a0s\u00f8ndag efter p\u00e5ske – 26.4.2020 |\u00a0Johannes 10,22-30 |\u00a0af Anders Kj\u00e6rsig | Hyrden gr\u00e6sser sine F\u00e5r, G\u00e6rdet er hans Trone, Solen Purpur om ham sl\u00e5r, M\u00e5nen er hans Krone. Hvad mon vel han t\u00e6nker p\u00e5? l\u00e6nge tavs han stod og s\u00e5 frem i Aftenstunden. Hjertet ved, k\u00e6rlighed er det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1389,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,336,157,108,111,337,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2595","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2595","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2595"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2595\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2596,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2595\/revisions\/2596"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1389"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2595"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2595"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2595"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2595"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2595"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2595"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2595"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}