Det handler om b\u00f8n og tro i dag. Troen p\u00e5, at det utrolige kan ske ved hj\u00e6lp af b\u00f8n. Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 det sp\u00e6ndingsfelt, som er mellem tro og b\u00f8n, og hvad det er, der sker i b\u00f8nnen, da jeg sad og skulle til at skrive min pr\u00e6diken. For har vi det s\u00e5dan, at bare vi tror nok og beder nok, s\u00e5 kan alt godt ske? Forsvinder tr\u00e6ls sygdom s\u00e5, s\u00e5 vi igen kan v\u00e6re med i alt det, der sker? Stopper krigen i Ukraine, hvis jeg bare tror nok? Eller i Mellem\u00f8sten? S\u00e5dan har vi det n\u00e6ppe. Jeg har i hvert fald ikke.<\/p>\n
Jeg voksede op med to andre b\u00f8rn i det nabolag, hvor vi boede, en dreng og en pige, som begge to var meget betydningsfulde personer i min verden. Vi gik i klasse sammen og fulgtes ad, til vi blev studenter, og den ene fulgtes jeg med ogs\u00e5 p\u00e5 universitetet. Det er venskaber, som best\u00e5r til den dag i dag. Men som det er med de fleste liv, skete der ogs\u00e5 undervejs noget i vore liv. Pigen blev opdraget strengt religi\u00f8st og levede l\u00e6nge med det, men gjorde opr\u00f8r, da hun n\u00e6rmede sig de 30, hvor hun resolut forkastede det hele. Drengen blev p\u00e5 samme tidspunkt alvorligt syg og m\u00e5tte l\u00e6nge se d\u00f8den i \u00f8jnene, men overvandt dog til sidst sygdommen, i hvert fald nogenlunde. Men under hans sygdom sagde pigens mor, der naturligvis ogs\u00e5 kendte drengen rigtigt godt og holdt af ham, at pigen skulle bede for ham, s\u00e5 han kunne blive rask. Og pigen, der var i fuld sving med sit n\u00f8dvendige opr\u00f8r, spurgte fuld af foragt, om moderen virkelig troede p\u00e5, at drengens helbredelse og liv afhang af en eller anden tilf\u00e6ldig persons opsendte b\u00f8nner.<\/p>\n
Se, det er i grundet b\u00f8nnens anliggende og menneskers forhold til b\u00f8nnen i en n\u00f8ddeskal: Nytter det overhovedet, og hvorfor nytter det s\u00e5 kun nogen gange, men langtfra alle? Hvorfor kunne disciplene i dagens evangelium ikke f\u00e5 det til at ske, som Jesus kunne, nemlig, at drengen blev rask fra sin epilepsi? Troede de ikke nok? Bad de ikke godt nok? De fleste har vel oplevet ikke at blive b\u00f8nh\u00f8rt, \u201dikke at g\u00f8re det godt nok\u201d og dermed opleve, at der aldeles ikke skete noget i retning af det, som de bad om og troede p\u00e5. At de stod med tomme h\u00e6nder.<\/p>\n
Miseren opst\u00e5r vist, fordi vi mennesker har en tendens til at forveksle Gud med julemanden \u2013 hvad du \u00f8nsker, skal du f\u00e5, som det hedder i en elsket julesang. Vores samfund, som det ser ud lige nu, er ikke rigtigt gearet til b\u00f8nnens v\u00e6sen. Der er s\u00e5dan set flere ting, der kan g\u00f8re tanken om b\u00f8n vanskelig.<\/p>\n
For det f\u00f8rste er det for mange travle mennesker i vores samfund gr\u00e6nseoverskridende overhovedet at erkende, at man er helt derude, hvor man har brug for hj\u00e6lp \u2013 ikke bare af naboen til at sl\u00e6be den nye sofa ind, men i eksistentiel forstand; at livet g\u00f8r ondt; at livet kan virke tomt eller overfladisk. At man \u00e5ndeligt set er h\u00e6gtet af p\u00e5 en m\u00e5de, som g\u00f8r, at behovet for at bede kan blive chokerende stort, og at det tilmed virker fremmedartet, hvis det ikke er en tradition og et handlingsm\u00f8nster, som man er bekendt med fra tidligere perioder af livet. Ja, det kan virke chokerende som menneske at blive henvist p\u00e5 b\u00f8nnen, alts\u00e5 noget immaterielt, som, man ikke er sikker p\u00e5, virker. S\u00e5 alligevel hellere tage en pille og lidt h\u00e5ndsprit.<\/p>\n
For det andet lever vi i et samfund, der stedse har en h\u00e5rdere retorik overfor religion og religi\u00f8se udtryksformer, hvor noget som b\u00f8n bliver latterliggjort \u2013 hvad sku\u2019 det s\u00e5 hj\u00e6lpe at bede, helt \u00e6rligt? Er det ikke bare en julemand, en nisse, en sutteklud, vi har f\u00e5et henlagt til himlens porte? Og har det selvberoende menneske, der er redakt\u00f8r i egen livsavis, overhovedet brug for b\u00f8n? Kan man ikke bare sige alt det der s\u00e6dvanlige med, at \u201ddet arbejder jeg frem mod\u201d, eller \u201ddet skal jeg nok f\u00e5 til at lykkes\u201d, eller \u201ddet kan l\u00e6gen helt sikker ordne\u201d og andre udtryk, der hviler p\u00e5 den antagelse, at det skal mennesket nok kunne klare, hvis bare man vil det nok eller arbejder nok.<\/p>\n
Dog tror jeg, at b\u00f8nnens sandhed ligger et sted mellem min venindes mor, som h\u00e6vdede, at vores f\u00e6lles ven kunne blive rask ved min venindes b\u00f8nlige mellemkomst, og s\u00e5 den lidt fladpandende afvisning af b\u00f8nnen som den rene barnlige suttekludsforanstaltning. Det er klart \u2013 om ikke andet s\u00e5 dog ud fra erfaringen \u2013 at b\u00f8nnen ikke er det samme som en bestillingsseddel, man sender af sted til Zalando. Men det er heller ikke b\u00f8nnens v\u00e6sen.<\/p>\n
Ikke overraskende kommer b\u00f8n tit p\u00e5 tale, n\u00e5r n\u00f8den er st\u00f8rst, og det er den som bekendt ofte i forbindelse med sygdom, egen eller familiens og i dette tilf\u00e6lde barnets. Det er der en forfatter, der har t\u00e6nkt over. Den engelske forfatter, C.S. Lewis \u2013 det er ham med Narnia-b\u00f8gerne \u2013 blev i en sen alder gift med en amerikansk kvinde, som han elskede meget h\u00f8jt. De fik kun ganske \u00e5r sammen, f\u00f8r hun fik konstateret knoglekr\u00e6ft og d\u00f8de efter nogen tids sv\u00e6r sygdom. Lewis bad for hende, for sygdommens nedk\u00e6mpelse, for liv, velsignelse og glade dage \u2013 ligesom disciplene bad for den syge dreng. Men hun d\u00f8de. Da gik det op for ham, skriver han i sin dagbog, at b\u00f8nnen ikke forandrer Gud, men den forandrer mennesket.<\/p>\n
Dette, som Lewis siger, kan forst\u00e5es p\u00e5 flere m\u00e5der, ligesom b\u00f8nnens v\u00e6sen kan det. En af de indsigter, som Lewis vandt, og som, jeg tror, er meget vigtig, er den, at b\u00f8nnen forandrede ham fra at v\u00e6re et menneske, som h\u00e5bede at have magt til at \u00e6ndre det uafvendelige, til at blive et menneske, som s\u00e5 virkeligheden i \u00f8jnene og som, stillet over for det syn, bekendte b\u00e5de sin afmagt og sin tillid til Gud. \u201dJeg tror, hj\u00e6lp min vantro\u201d. Den forandring, som b\u00f8nnen for\u00e5rsagede, ligger her i menneskets opst\u00e5ede mulighed for at b\u00e6re den situation, som syntes ub\u00e6rlig og umulig. B\u00f8nnen forandrede mennesket, forandrede C.S. Lewis. Men det er en sv\u00e6r proces at n\u00e5 dertil \u2013 der erfarede Lewis, som mange af os m\u00e5 erfare.<\/p>\n
B\u00f8n er i den forstand en slags eksistentiel \u00e5ndedr\u00e6t, der giver en timeout fra hverdagslivet og fra de undertiden sv\u00e6re situationer. B\u00f8n er sj\u00e6lens motion. Jamen, vil en og anden nok sp\u00f8rge, hj\u00e6lper det s\u00e5 ikke konkret at bede, alts\u00e5, hvis det bare er en art eksistentiel ventil? Kristentroens \u00e5ndedr\u00e6t er b\u00f8nnen, og det er der, vi kan reorientere os i livet. B\u00f8n er reorientering. Den er nye livsveje. Men b\u00f8n er<\/em><\/strong> ogs\u00e5 b\u00f8nh\u00f8relse, b\u00f8nnen er et m\u00f8dested med Jesus. Det er ogs\u00e5 et sted, vi h\u00f8res i vores afmagt og m\u00e5ske vantro. Guds horisont er en anden end menneskets, selvom vi tror, at vi godt kan overskue det hele derfra, hvor vi st\u00e5r.<\/p>\n Jeg tror, at det er en erfaring, som de fleste mennesker g\u00f8r sig, denne, at l\u00f8sningen p\u00e5 en problemstilling viser sig at v\u00e6re helt anderledes end det, man havde troet, bedt om og forudsat. Det er ogs\u00e5 b\u00f8nh\u00f8relse at h\u00f8re eller modtage noget andet, det er ogs\u00e5 en lukket d\u00f8r, der \u00e5bner sig. Noget andet gives. B\u00f8n er at have et sted at l\u00e6gge sine uoverstigeligt store bekymringer og dybe sorger, et sted, hvor man siger: \u201dJeg orker ikke mere, ork du for mig, Gud. Jeg tror, Gud, hj\u00e6lp min vantro\u201d.<\/p>\n Mht. mine to venner, ja, s\u00e5 blev den unge mand, som nu er halvgammel som mig, n\u00e6sten rask. Jeg har siden diskuteret sagen med b\u00e5de ham og vores veninde om venindens og hendes mors diskussion \u2013 p\u00e6nere ord for sk\u00e6nderi \u2013 om b\u00f8n og forb\u00f8n. Hvordan det h\u00e6nger sammen, kan vi ikke vide, men en anden side af b\u00f8nnens v\u00e6sen, i hvert fald forb\u00f8nnens v\u00e6sen, alts\u00e5 det, at man beder for et andet menneskes liv og velf\u00e6rd, er, at det giver det n\u00f8dstedte menneske styrke og taknemmelighed. Vores ven blev r\u00f8rt over, at nogen bad for ham \u2013 ogs\u00e5 da han ikke selv kunne l\u00e6ngere og havde mistet h\u00e5bet.<\/p>\n I yderste instans vil Jesus bede for os, hvis vi ikke l\u00e6ngere selv kan. Helt alene i n\u00f8den bliver vi aldrig. Midt i verdens tummel er der ikke mange ting, der st\u00e5r fast, men nogle f\u00e5 ting g\u00f8r; nogle f\u00e5 forhold b\u00e6rer uforanderlighedens pr\u00e6g: B\u00f8nnens v\u00e6sen og mulighed, d\u00e5bens kraft og n\u00e5de og Guds uforanderlige vilje til at n\u00e5 os mennesker med k\u00e6rlighed. Det oplevede faderen i dagens evangelium, da han troede i sin vantro. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 for os. Amen.<\/p>\n Leise Christensen Tro og b\u00f8n | 2. s\u00f8ndag i fasten (tysk Reminiszere) | Markus 9,14-29 | Leise Christensen | Det handler om b\u00f8n og tro i dag. Troen p\u00e5, at det utrolige kan ske ved hj\u00e6lp af b\u00f8n. Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 det sp\u00e6ndingsfelt, som er mellem tro og b\u00f8n, og hvad det er, der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16362,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,853,108,111,219,349,218,3,109,682],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26006","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-9-chapter-9-markus","category-kasus","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten","category-reminiszere"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26006","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26006"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26006\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26007,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26006\/revisions\/26007"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16362"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26006"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26006"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26006"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26006"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26006"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26006"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26006"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n
\nJohanneskirken, Aarhus
\nlec(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"