{"id":26010,"date":"2026-03-04T11:50:08","date_gmt":"2026-03-04T10:50:08","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26010"},"modified":"2026-03-04T11:50:08","modified_gmt":"2026-03-04T10:50:08","slug":"joh-842-51","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/joh-842-51\/","title":{"rendered":"Joh 8,42-51"},"content":{"rendered":"

Kristus har l\u00e6rt os at se ethvert menneske som dyrebart i Guds \u00f8jne <\/strong>| Pr\u00e6diken til Tredje s\u00f8ndag i fasten (deutsch Okuli) | 8. marts 2026 | Joh 8,42-51 | Tine Illum |<\/h3>\n

\u201dKristus har l\u00e6rt os at se ethvert menneske som dyrebart i Guds \u00f8jne\u201d<\/strong><\/p>\n

Pr\u00e6sten havde bes\u00f8g af minikonfirmanderne. Vi talte om at bede. En lille pige mente, at det vidste hun godt: „Det er n\u00e5r man l\u00e6gger en dyne p\u00e5 en radiator, og n\u00e5r den s\u00e5 er varm, bliver man puttet\u00a0ind i den, og s\u00e5 beder man Fadervor“. Vi kan n\u00e6sten se det for os. Og vi kan ogs\u00e5 n\u00e6sten m\u00e6rke, hvor godt og varmt og trygt det er for pigen at bede Fadervor. Som et v\u00e6rn mod alt ondt. Vi sang om det for lidt siden, da Anna blev d\u00f8bt: \u201dthi skal ingen dj\u00e6vel dig skade\u201d.<\/p>\n

For os voksne er det v\u00e6rd at t\u00e6nke p\u00e5, at da Grundtvig skrev den her salme, s\u00e5 t\u00e6nkte han ikke f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 de helt sm\u00e5 b\u00f8rn; det var egentlig ikke dem, han skrev den til \u2013 faktisk er det en salme han som 60-\u00e5rig, hvor han er nede i sit livs m\u00e5ske dybeste depression, skriver til sig selv. Det var s\u00e5 n\u00e6rliggende for ham at t\u00e6nke, at alt ondt og den onde selv havde magten \u2013 og netop der skriver han om, at den der er d\u00f8bt har f\u00e5et det at vide, at dj\u00e6velen ikke skal skade hende \u2013 ikke nogensinde \u2013 og at lys og liv ogs\u00e5 er for hende \u2013 eller ham. Den grundl\u00e6ggende sandhed om vores liv er, at vi er pakket ind i en varm dyne, og h\u00f8rer til hos Gud. Det skal vi huske om os selv \u2013 og det skal vi huske om andre.<\/p>\n

Samtidig tror jeg, det g\u00e6lder os alle sammen, at vi synes vi ser alle tegn p\u00e5, at verden bogstavelig talt g\u00e5r ad helvede til, med despotiske tyranner, r\u00f8dgl\u00f8dende l\u00f8gne og et dj\u00e6velsk magtmisbrug\u2026.. og i mit eget liv ved jeg jo godt, hvordan det kan bliver forvr\u00e6nget og forl\u00f8jet \u2013 og jeg er ikke udenfor forvr\u00e6ngningerne og l\u00f8gnene \u2013 det g\u00e6lder ikke bare, n\u00e5r jeg g\u00f8r noget ondt, men ogs\u00e5 n\u00e5r jeg passivt ikke g\u00f8r det, der er godt.<\/p>\n

Vi kan spekulere og s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn og vende og dreje hvad som helst – og verden bliver s\u00e5 netop fordrejet\u00a0 og vendt op og ned.\u00a0 \u2013 \u201dN\u00e5r jeg siger sandheden \u2013 hvorfor tror\u00a0 mig da ikke\u201d, siger Jesus i dag. \u201dSandheden er ilde h\u00f8rt\u201d\u2026.. s\u00e5 hellere en forkl\u00e6dt l\u00f8gn! \u2026.. som vi s\u00e5 efterh\u00e5nden f\u00e5r overbevist os selv om er sandheden, for det er nu det mest bekvemme i situationen. for min er kontrollen og magten, og min vilje skal ske\u2026<\/p>\n

Og med til det fordrejede h\u00f8rer desv\u00e6rre ogs\u00e5, at bibeltekster, der er l\u00f8srevet fra deres sammenh\u00e6ng har v\u00e6ret brugt til magtmisbrug \u2013 det g\u00e6lder ogs\u00e5 det, vi har h\u00f8rt i dag. Den samtale mellem Jesus og j\u00f8dernes skriftkloge \u2013 har v\u00e6ret misbrugt som begrundelse for uhyggelig antisemitisme \u2013 og modsat bliver tekster fra Det gamle Testamente misbrugt som begrundelse for ulovlige bos\u00e6ttelser og fordrivelse af pal\u00e6stinensere. \u2026\u2026Og igennem historien til at man dr\u00e6bte homoseksuelle, udst\u00f8dte ugifte m\u00f8dre og deres b\u00f8rn, begrundede folkemord og vi kunne blive ved\u2026.<\/p>\n

Midt i en af de umenneskelige krige, var der en mand, der sagde: \u201dKristus har l\u00e6rt os at se ethvert menneske som dyrebart i Guds \u00f8jne\u201d. Og andet er der ikke at sige \u2013 ingen anden sandhed g\u00e6lder om den s\u00e5 nok s\u00e5 meget fordrejes og skinner s\u00e5 k\u00f8nt – heller ikke i dag – \u201dKristus har l\u00e6rt os at se ethvert menneske som dyrebart i Guds \u00f8jne\u201d.<\/p>\n

Det betyder ikke, at der ikke i vores eget liv og i verdens liv findes dilemma\u2019er \u2013 men det betyder, at Bibelen aldrig nogensinde kan tages til indt\u00e6gt for at behandle et andet menneske som andet end dyrebart i Guds \u00f8jne. Eller som en gammel kone ganske enkelt sagde: n\u00e5r man ikke rigtig ved, hvad man skal v\u00e6lge, skal man altid v\u00e6lge det k\u00e6rligste.<\/p>\n

Hvordan kan s\u00e5 den diskussion, vi h\u00f8rer om i dag, give mening for os. Her hvor Jesus taler om, at det at have Gud til far ikke handler om privilegier, gamle traditioner, eller at tilh\u00f8re et s\u00e6rligt folk eller familie \u2013 det handler om at h\u00f8re sammen med ham, med Jesus, og derigennem med Gud. Det som vi h\u00f8rte, da Anna blev d\u00f8bt\u2026 modtag korsets tegn \u2013 synligt \u2013 som tegn p\u00e5, at ingen d\u00e6moni eller ondskab skal v\u00e6re sandheden om dit liv \u2013 du er dyrebar i Guds \u00f8jne. Ingen skal se eller behandle dig som andet. Og s\u00e5dan skal du ogs\u00e5 leve dit liv.<\/p>\n

„Gud er min far,“ sagde Jesus. Jesus er helt, hvad han har h\u00f8rt og set hos Gud. Og det vil han ikke beholde for sig selv. Det skal blive alle mennesker til del. „Min far i himlen“, siger han – n\u00e5r I beder til ham, s\u00e5 skal I sige „Vores far i himlene…“ Det er den k\u00e6rlige varme, der sv\u00f8bes om os, n\u00e5r vi beder Fadervor \u2013 her i kirken ved barned\u00e5ben, derhjemme sammen, eller alene.<\/p>\n

\u201dJeg ER vejen og sandheden og livet\u201d, s\u00e5dan siger Jesus. Ikke et koldt dogme, som vi kan holde ud i strakt arm og m\u00e5le og veje og sl\u00e5 andre i hovedet med – men en himmelsk varm fort\u00e6lling, der l\u00e6gges om hver af os som en dyne, en fort\u00e6lling som fort\u00e6ller sig ind i os og lader os v\u00e6re en del af Guds store fort\u00e6lling. En sandhed, der f\u00e6lder dom over vores l\u00f8gne og hjertel\u00f8shed.<\/p>\n

\u201dKristus har l\u00e6rt os at se ethvert menneske som dyrebart i Guds \u00f8jne\u201d.<\/p>\n

Det d\u00e6moniske er, at l\u00f8gnen g\u00f8r sig bred og pynter sig\u2026. Vi ser det s\u00e5 tydeligt lige nu i de superriges magtbeg\u00e6rlige l\u00f8gne og f\u00f8lgagtighed. Vi ser hvor farligt det er \u2013 l\u00f8gnen i sig selv, men m\u00e5ske f\u00f8rst og fremmest, at den kl\u00e6der sig ud som godhed, som sandhed.<\/p>\n

Af og til skal sandheden fort\u00e6lles sk\u00e6vt \u2013 i fort\u00e6llingens form. Og fra H.C. Andersens eventyr om \u201dKejserens nye kl\u00e6der\u201d har vi en af de historier, der tydeligst viser os, hvordan l\u00f8gnen d\u00e6kker over magtens falskhed. Kejseren kendte selv den bogstavelig talt n\u00f8gne sandhed – enhver, der s\u00e5 p\u00e5 ham, kendte den, og dog var alle enige om, at den n\u00f8gne kejser var alt andet end sandheden \u2013 for hans n\u00f8genhed m\u00e5tte ikke under nogen omst\u00e6ndigheder v\u00e6re sandheden.<\/p>\n

Men sandheden er sandheden, uanset, om vi bryder os om det. Kejseren var splittern\u00f8gen, lige meget hvor meget fint t\u00f8j man kunne lyve ham p\u00e5. L\u00f8gnen vil altid skjule sig og forkl\u00e6de sig \u2013 som guldkalv, hospitalsskib, hensyn eller noget andet – og give sig ud for sin mods\u00e6tning \u2013 give sig ud for at v\u00e6re det sande, det smukke, det gode \u2013 ja for at v\u00e6re Gud \u2013 akkurat som Jesus fort\u00e6ller det i dag\u2026 og i den forstand kan man jo godt sige, at det kan v\u00e6re s\u00e5dan fat med os, at vi v\u00e6lger at h\u00f8re til et andet sted, end hos Gud. V\u00e6lger ubarmhjertigheden, det selvretf\u00e6rdige og det dj\u00e6velske.<\/p>\n

Det helt uforst\u00e5elige \u2013 og helt vidunderlige er \u2013 at vi, n\u00e5r vi bliver d\u00f8bt, h\u00f8rer: du h\u00f8rer alts\u00e5 til hos mig \u2013 nu skal ingen dj\u00e6vel dig skade i den dybeste grund. Jeg holder fast i dig, ogs\u00e5 p\u00e5 din m\u00f8rkeste selvindsigts dag. Du er dyrebar i mine \u00f8jne. Du lever i min tilgivelse og i mit liv.<\/p>\n

Vi kunne kalde det en d\u00e5bsgave \u2013 til Anna og til enhver. Og det er en d\u00e5bsopgave til os: som for\u00e6ldre, faddere og bedstefor\u00e6ldre \u2013 som menighed – varmende at pakke b\u00f8rn ind i Fadervor: en dyne af menneskelig k\u00e6rlighed og varme, som barnet kender den; og vi m\u00e5 fort\u00e6lle om og vise hen til Ham der selv er k\u00e6rligheden, Kristus. F\u00f8rst og fremmest og altid og evigt er vi Guds b\u00f8rn. Det er den dybeste levende sandhed. I vores eget liv \u2013 og den m\u00e5de vi lever det p\u00e5: \u201dKristus har l\u00e6rt os at se ethvert menneske som dyrebart i Guds \u00f8jne\u201d.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Tine Illum, N\u00f8rre Bjert
\nti(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kristus har l\u00e6rt os at se ethvert menneske som dyrebart i Guds \u00f8jne | Pr\u00e6diken til Tredje s\u00f8ndag i fasten (deutsch Okuli) | 8. marts 2026 | Joh 8,42-51 | Tine Illum | \u201dKristus har l\u00e6rt os at se ethvert menneske som dyrebart i Guds \u00f8jne\u201d Pr\u00e6sten havde bes\u00f8g af minikonfirmanderne. Vi talte om at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26012,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,233,349,3,688,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26010","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-08-chapter-08","category-kasus","category-nt","category-okuli","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26010","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26010"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26010\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26013,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26010\/revisions\/26013"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26012"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26010"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26010"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26010"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26010"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26010"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26010"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26010"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}