Kan I huske det store altertavlemaleri fra 2014 i \u00d8lstrup kirke, hvor et maleri af Emil Nolde blev stj\u00e5let.<\/p>\n
Det blev de sure over i \u00d8lstrup, ikke mindst fordi det var et fint billede \u2013 vurderet til 10 mill. Kr. Og det var da ogs\u00e5 fr\u00e6kt. T\u00e6nk tyvene var bare g\u00e5et ind i den ul\u00e5ste kirke ved h\u00f8jlys dag og havde sk\u00e5ret l\u00e6rredet ud af alterrammen, rullet det sammen og var g\u00e5et.<\/p>\n
Og jeg kan godt forst\u00e5 de blev kede af det \u00d8lstrup \u2013 hvis de havde mistet noget til 10. mill. Jeg kan ogs\u00e5 godt forst\u00e5 det for Nolde er jo en ber\u00f8mt kunstner, man kan v\u00e6re stolt af at have et maleri af som altertavle, men\u00a0 jeg kan is\u00e6r forst\u00e5 det, hvis menigheden i \u00d8lstrup, var glade for billedet, glade for farverne, glade for budskabet, dybden, tanken der var lagt ind i billedet, glade for, at de ejede et billede, der s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag som en ekstra stemme talte med ind i gudstjenesten, et ekstra kapitel til pr\u00e6diken eller et smukt appendix til salmerne. Men det stod der ikke noget om i Politiken. Der stod at maleriet var vurderet til 10. mill kr \u2013 og det er s\u00f8rme mange penge.<\/p>\n
Historien bag maleriet er i \u00f8vrigt fin. Emil Nolde er jo blevet en af vores ber\u00f8mte kunstnere, som vi ganske vist deler lidt med Tyskland, dels fordi han er fra Nieb\u00f8ll syd for gr\u00e6nsen, og jo ogs\u00e5 fordi han sympatiserede ret meget med nazismen, selvom de ikke sympatiserede med hans kunst. Men da han blev dansk gift og ogs\u00e5 senere blev dansk statsborger, og senere ber\u00f8mt kan vi godt v\u00e6re stolte af ham.<\/p>\n
Og netop det, at han blev dansk gift er en del af fort\u00e6llingen. For Ada der var skuespillerelev i k\u00f8benhavn, kom fra \u00d8lstrup hvor hendes far var provst. Og i taknemmelighed over at Nolde m\u00e5tte f\u00e5 provstens datter havde han malet og sk\u00e6nket billedet til altertavlen til kirken i 1904.<\/p>\n
Og for ham var det en stor gave. Det fort\u00e6lles at han i starten af 1900- tallet var ramt af en dyb depression, der bl.a. han f\u00f8rt ham ind i ret komplicerede religi\u00f8se spekulationer, efter hvad jeg kan forst\u00e5. Han kommer ud af en st\u00e6rk missions baggrund, som havde pr\u00e6get ham gennem hele hans barndom og ungdom, og ser man p\u00e5 hans religi\u00f8se billeder i \u00f8vrigt er farverne og aggressiviteten – er man ikke i tvivl om han har k\u00e6mpet om noget.<\/p>\n
Billedet i \u00d8lstrup er lidt anderledes \u2013 det er et af hans tidligere billeder og ikke s\u00e5 farverigt. Det forestiller fort\u00e6llingen om Emmaus. Fort\u00e6llingen om dengang 2 disciple efter p\u00e5ske havde givet sig p\u00e5 vej mod byen Emmaus, hvor de havde forst\u00e5et de skulle m\u00f8de den opstandne Jesus. P\u00e5 vejen havde de f\u00e5et f\u00f8lge med en fremmed mand, som de havde fortalt om alt det de havde oplevet i tiden de havde haft med Jesus. Og det de oplevede p\u00e5 den rejse var, at alt det de ikke kunne forst\u00e5 af det Jesus havde gjort og sagt, i det de fortalte det til den fremmede og i det den fremmede spurgte til det, pludselig fik mening for dem. Og det fine ved fort\u00e6llingen var s\u00e5, at da de n\u00e5ede Emmaus og satte sig til bords med manden, tog han br\u00f8d og vin og velsignede det, og pludselig s\u00e5 de at det var Jesus selv de havde vandret med.<\/p>\n
Emil Nolde har i \u00d8lstrup malet scenen hvor Jesus bryder br\u00f8d og vin i Emmaus. Han sidder i midten omgivet af et st\u00e6rkt n\u00e6sten hvidt lys, og de to disciple sidder p\u00e5 hver side af ham, den ene lyttende med ansigtet vendt mod ham, den anden med hovedet b\u00f8jet. Og selvom det farvem\u00e6ssigt ikke er n\u00e6r s\u00e5 vildt som andre af Noldes billeder, er der en kolossal styrke i billedet. Man er ikke i tvivl om at forst\u00e5elsen \u2013 forklarelsen er tilstede netop ved det m\u00e5ltid og i det lys \u2013 det er som at synge \u201dlysv\u00e6ld bag ved lysv\u00e6ld i himlen ind\u201d. S\u00e5dan synes man vorherre selv er i det lys.<\/p>\n
Og det fine er s\u00e5 at dugen p\u00e5 bordet, hvor vin og br\u00f8d st\u00e5r d\u00e6kket, n\u00e6rmest folder sig helt ud af billedet og ned p\u00e5 det egentlig alterbord, s\u00e5 menigheden n\u00e5r de g\u00e5r til Alters i \u00d8lstrup sidder til bord med Jesus og disciplene i Emmaus. P\u00e5 den m\u00e5de har Nolde b\u00e5de malet fort\u00e6lling, men ogs\u00e5 fortalt \u00d8lstrup \u2013 og provsten ind i kristendommen. Det er ganske flot \u2013<\/p>\n
Problemet var kun at menigheden i \u00d8lstrup faktisk oprindeligt ikke kunne lide billedet \u2013 det hang der fra 1904 til 19 og blev s\u00e5 skiftet ud med at andet billede i 20 \u00e5r. Og blev f\u00f8rst i 1939, da Nolde var blevet ber\u00f8mt h\u00e6ngte de det op igen. Nu er det alts\u00e5 10 mill. V\u00e6rd \u2013 det var i alt fald overskriften i politiken i 2014.<\/p>\n
Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 historien, da jeg sad med teksten til i dag. For p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er det samme tema der er p\u00e5 spil \u2013 temaet mellem forkyndelse og tro \u2013 og en priss\u00e6ttelse p\u00e5 10. mill kr. Det vender jeg tilbage til \u2013<\/p>\n
Fort\u00e6llingen til i dag er fort\u00e6llingen om Jesus, der s\u00f8rger for at flere tusind mennesker bliver m\u00e6tte af fem bygbr\u00f8d og 2 fisk, s\u00e5 en hel folkeskare af j\u00f8der begynder at tilbede ham, med det resultat at Jesus – dybt uretf\u00e6rdigt – bliver sur p\u00e5 dem.<\/p>\n
P\u00e5 mange m\u00e5der er det jo et fantastisk mirakel \u2013 og man kan ikke fort\u00e6nke j\u00f8derne i de t\u00e6nker \u201dat han sandelig er profeten, der skal komme til verden\u201d. Men Jesus kan alts\u00e5 p\u00e5 stemningen h\u00f8re at de vil g\u00f8re ham til konge \u2013 h\u00f8re at det nu er ved at opst\u00e5 en stemning, der vil arbejde p\u00e5 en samfundsomv\u00e6ltning, hvor han skal s\u00e6ttes i spidsen for det nye folk. Og ikke alene kan det blive ret livsfarligt is\u00e6r for Jesus \u2013 hvad det jo netop ogs\u00e5 g\u00f8r, men det er heller ikke det han vil.<\/p>\n
Senere i Jerusalem siger han til Pilatus \u2013 \u201dmit rige er ikke af denne verden\u201d \u2013 og da han direkte sp\u00f8rger Jesus, om han er j\u00f8dernes konge svarer han \u201ddet siger du \u2013 ikke jeg.\u201d. Jesus er ikke kommet for at blive en del af den verden, der allerede er, men for at vise at der er et andet gudsrige \u2013 der kan tr\u00e6kkes p\u00e5 og tr\u00e6kkes ind i.<\/p>\n
Jesus kan se at alle der nu er begyndt at f\u00f8lge ham, vil have mere \u2013 vil have ham som deres leder, fordi han er klog og helt sikkert ogs\u00e5 fordi han kan skaffe dem mad. De ville g\u00f8re ham samfundsnyttig, bruge ham – g\u00f8re ham til konge. De har endeligt fundet det der er godt og det der er sandt \u2013 og nu vil de bygge samfund p\u00e5 det \u2013 det smukke skal oms\u00e6ttes \u2013 s\u00e5 det f\u00e5r v\u00e6rdi.<\/p>\n
Det vil Jesus ikke \u2013 han vil ikke oms\u00e6ttes til almindelig verdens orden. Hans rige er netop ikke af denne verden. For det han er kommet for at sige og vise er at der er noget og at der skal v\u00e6re noget i denne verden der ikke er at denne verden \u2013 noget der griber og viser at noget st\u00f8rre og sandere og smukkere ligger til grund for alt det vi lever af. For vi har brug for, at der er et rige, vi ikke kan bruge eller opbruge \u2013 brug for at der er noget, der kan berige det liv vi lever, men ikke kan oms\u00e6ttes til moral eller magt, retf\u00e6rdighed eller penge.<\/p>\n
Kristendommen skal ikke v\u00e6re samfundet. For samfundet bliver n\u00f8dt til v\u00e6re indrettet efter en logik, en fornuft, en f\u00e6lles menneskelig vilje. Men guds rige bygger p\u00e5 tro og tillid til, at der p\u00e5 tv\u00e6rs at ret og vrang og falsk og sandt og straf og tilgivelse, er en sandhed og en k\u00e6rlighed der rummer os.<\/p>\n
Og det handler om meget mere end, at Jesus kunne g\u00f8re tegn og give mad til alle \u2013 meget mere end daglig overlevelse. Troen kan ikke v\u00e6rdis\u00e6ttes \u2013 men den kan deles mellem os \u2013 p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de at 2 fisk kan give forst\u00e5else og f\u00e6llesskab til 5000 mennesker. Eller p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de som et lys der str\u00f8mmer ud af et alterbillede i i kirke ved Ringkj\u00f8bing, kan indbyde til tro og tillid n\u00e5r vi b\u00e6nkes ved alterborde og deler vin og br\u00f8d b\u00e5de med hinanden og dem fra Emmaus.<\/p>\n
M\u00e5ske var det derfor jeg blev s\u00e5 irriteret over i artiklen fra Politiken, der stod ikke at den fantastiske fort\u00e6lling om Emmaus var forsvundet fra \u00d8lstrup kirke, men at menigheden havde miste et maleri vurderet til 10 mill kr.<\/p>\n
Men m\u00e5ske synes jeg \u2013 eller det jeg gerne ville sige er, at Nolde med sit maleri havde forst\u00e5et noget \u2013 forst\u00e5et at fort\u00e6llingen om Jesus, som den m\u00e5ske kun kan forkyndes gennem rigtig god kunst, er fort\u00e6llingen om ham eller den, der byder os indenfor \u2013 og d\u00e6kker bord for os og taler med os\u00a0 s\u00e5 vi endelig fatter at verden har godt af, at ikke alt kan v\u00e6rdis\u00e6ttes, men i stedet kun lever af det liv, der opst\u00e5r n\u00e5r br\u00f8d brydes og vin velsignes og vi f\u00e5r \u00f8jnene op at Vorherre heldigvis ikke er i alt det vi dagligt vurderer og oms\u00e6tter og giver samfundsv\u00e6rdi \u2013 men i stedet er i det lys, det lysv\u00e6ld, der til os i verden og giver energien og lysten og gl\u00e6den til at v\u00e6re for hinanden.<\/p>\n
I 2019 blev maleriet fundet igen og hjemf\u00f8rt. S\u00e5 nu kan kirkeg\u00e6ngere i \u00d8lstrup atter se invitationen i Emmaus \u2013 men man kan h\u00e5be at de man nu ikke kun ser de 10 mill men nu i afsavnets baglys netop ogs\u00e5 ser invitationen til at f\u00e5 \u00f8je for Guds rige som pibler frem allevegne helt umuligt at v\u00e6rdis\u00e6tte og helt umuligt at undv\u00e6re.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n
Laura Lundager Jensen<\/p>\n
Valgmenighedspr\u00e6st i Osted<\/p>\n
luje@kp.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det stj\u00e5lne billede | Midfaste s\u00f8ndag (tysk: Laetare) | 15. marts 2026 | Joh 6,24-37 | Laura Lundager Jensen | Kan I huske det store altertavlemaleri fra 2014 i \u00d8lstrup kirke, hvor et maleri af Emil Nolde blev stj\u00e5let. Det blev de sure over i \u00d8lstrup, ikke mindst fordi det var et fint billede \u2013 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26073,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,250,349,692,608,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26072","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06","category-kasus","category-laetare","category-laura-lundager-jensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26072","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26072"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26072\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26074,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26072\/revisions\/26074"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26073"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26072"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26072"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26072"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26072"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26072"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26072"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26072"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}