Som fuglesang f\u00f8r daggry. Endnu mens det er m\u00f8rkt. S\u00e5dan er Marias lovsang. En sang om, det der var engang og det der skal komme en gang \u2013 en lovsang til lyset i m\u00f8rket.<\/p>\n
Den lille stump sang har betydet h\u00e5b og mod til bange og undertrykte mennesker i \u00e5rtusinder \u2013 og et varsel om forandring, en sang om en Gud, der vender op og ned p\u00e5 alting, styrter de rige og m\u00e6gtige og l\u00f8fter de sm\u00e5 og fattige, t\u00e6nder lyst i m\u00f8rket.<\/p>\n
I dag er det Mari\u00e6 bebudelses dag. Det er ogs\u00e5 nogens f\u00f8dselsdag og en dag, hvor nogens hjem vil blive ramt af bomber, nogen vil blive f\u00f8dt og andre d\u00f8. Det er en dag, der aldrig kommer tilbage, og som nogle vil tilbringe i murbrokkerne og beskyttelsesrum under s\u00f8nderbombede byer, og nogle vil tilbringe med familiefester og spadsereture i for\u00e5ret. Men midt i det alt sammen er det ogs\u00e5 Mari\u00e6 Bebudelsesdag, en del af den fort\u00e6lling, som kirke\u00e5rets r\u00e6kke af s\u00f8ndage l\u00e6gger ind over vores almindelige tid. S\u00f8ndag efter s\u00f8ndag f\u00e5r vi fortalt evangeliet, det gl\u00e6delige budskab, som en sang om h\u00e5b ind i vores sorgfyldte, r\u00e6dselsslagne eller bekymrede tid. Bebudelse betyder at f\u00e5 et budskab. Et budskab er noget, der kommer ude fra \u2013 det er noget, man ikke kan sige sig selv.<\/p>\n
\u201dDen, der synger p\u00e5 fastende hjerte, kommer til at gr\u00e6de inden aften\u201d, sagde min farmor altid. Underforst\u00e5et: Du m\u00e5 ikke begynde dagen med at vise din gl\u00e6de, for du ved jo ikke, hvad der kan ske. \u201dIngen kender dagen, f\u00f8r solen g\u00e5r ned\u201d. \u201dFlyv ikke h\u00f8jre end vingerne b\u00e6r\u2019\u201d, og alt, hvad vi ellers har af ordsprog, der skal sige: Pas lidt p\u00e5 med gl\u00e6den og overmodet \u2013 for det h\u00e6vner sig.<\/p>\n
Men Marias lovsang og solsortens sang er omvendt. Sang i m\u00f8rket inden daggry. Maria synger, endnu inden hun kan se grund til det \u2013 fordi hun har f\u00e5et et budskab om h\u00e5b.<\/p>\n
Maria, lille pige, gravid under for \u00e6gteskabet, p\u00e5 et tidspunkt og i en kultur, hvor det kunne koste hende livet. Hun er taget v\u00e6k fra landsbyen op i bjergene til sin gamle tante Elisabeth. Der er ikke megen fest og forventning over det barn Maria venter, men frygt og usikkerhed og ford\u00f8mmelse.<\/p>\n
Men hendes tante tager imod hende med ordene \u201dVelsignet er du blandt kvinder og velsignet er dit livs frugt, og salig er hun, som troede, for det der er talt til hende af Herren skal g\u00e5 i opfyldelse.\u201d<\/p>\n
Det er som om tante Elisabeths omfavnelse giver Maria mod til at h\u00e5be og tro p\u00e5 det, hun har h\u00f8rt fra en engel, selvom verden ser fuldst\u00e6ndig anderledes ud.<\/p>\n
Og s\u00e5 springer Maria ud i lovsangen. Lille bange pige synger lovsang. Takker Gud for det liv, hun har f\u00e5et: \u201dDen m\u00e6gtige har gjort store ting mod mig\u201d. M\u00e5ske synger hun sig frem til modet og h\u00e5bet til fremtiden, idet hun synger om fortiden.<\/p>\n
Marias Lovsang er p\u00e5 en m\u00e5de et ekko i af hendes navnes\u00f8ster Mirjams i Det Gamle Testamente, Moses\u2019 s\u00f8ster. I fort\u00e6llingen om, hvordan israelitterne var kommet frelst igennem det r\u00f8de hav, efter at have v\u00e6ret fanget i en helt umulig situation mellem havet og fjenderne, s\u00e5 skete det umulige: Havet \u00e5bnede sig, og der blev en vej, hvor der ingen havde v\u00e6ret. Israelitterne flygtede gennem havet, der stod p\u00e5 hver side af em som en mur, men da de var kommet over, slog det sammen over Faraos h\u00e6r, som forfulgte dem. S\u00e5 hedder det, at Mirjam greb en tromme og begyndte at danse og ledte alle kvinderne i dansen og sangen: \u201dSyng for Herren, han er h\u00f8jt oph\u00f8jet, heste og ryttere styrtede han i havet.\u201d<\/p>\n
Men p\u00e5 en m\u00e5de kunne Mirjam sagtens. Hun sang efter den frygtfulde vej gennem Det R\u00f8de Hav, da der var grund til gl\u00e6de. Hun sang i f\u00e6llesskabet med alle andre. Maria synger f\u00f8r det r\u00f8de hav af f\u00f8dsel og smerte, af frygt og usikker fremtid. Maria synger alene. Hun synger om gl\u00e6den, endnu f\u00f8r den er der.<\/p>\n
Marias lovsang har givet og giver ekko i hele verden \u2013 fordi det er en sang om, at Gud vender op og ned p\u00e5 magtforholdet mellem de st\u00e6rke og svage. Ikke kun for Marias eget folk. For Gud er hvert undertrykt folk udvalgt. Hvert undertrykt og lidende menneske er udvalgt. For Gud er den, der oph\u00f8jer de ringe, og Guds retf\u00e6rdighed vender op og ned p\u00e5 verden. Der er mod og opr\u00f8r i Marias lovsang. Den er en sang om, at Gud skaber forandring, forvandling, omv\u00e6ltning.<\/p>\n
Og det er jo aldrig rart, hvis man selv sidder p\u00e5 fl\u00e6sket og er godt tilfreds med tingenes orden og med, at de rige bliver rigere og de fattige fattigere. S\u00e5 er sangen en trussel: \u201dGud har \u00f8vet v\u00e6ldige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de m\u00e6gtige fra tronen, og han har oph\u00f8jet de ringe; sultende har han m\u00e6ttet med gode gaver, og rige har han sendt tomh\u00e6ndet bort.\u201d Det er en trussel, n\u00e5r man selv er eller pr\u00f8ver at v\u00e6re de m\u00e6gtige, der sidder p\u00e5 tronen. Vi har nemmest ved at h\u00f8re det som truslen mod nogle andre \u2013 mod fjenden, mod de m\u00e6gtige tyranner. Og det g\u00e6lder ogs\u00e5, at denne sang kan give mod til menneskene i murbrokkerne og i f\u00e6ngslerne, og til dem, der nu er ramt af sult. Den kan give mod til de mennesker, der lige nu str\u00f8mmer tomh\u00e6ndede ud i verden fra Iran og fra verdens br\u00e6ndpunkter. Sangen kan minde om, at meningen er de skal finde hj\u00e6lp og beskyttelse.<\/p>\n
Marias Lovsang kan aldrig bruges til kun at g\u00e6lde nogen andre end os selv. Den kan ikke bruges til at undertvinge andre, for sangen holder altid med taberen. N\u00e5r vi selv har h\u00e6nderne fulde, f\u00f8les det som en trussel at blive som dem, der intet har. N\u00e5r vi selv har magt, f\u00f8les det som en trussel at blive som de afm\u00e6gtige. N\u00e5r vi selv \u00f8ver vold, er vi selv bange for at blive offeret. Derfor er Marias Lovsang provokerende, for den er en sang om, de mindste er de st\u00f8rste. D\u00e9r, hvor vi har mistet alt, st\u00e5r vi lige med hinanden, og d\u00e9r er Gud.<\/p>\n
Marias lovsang er de ringes, de oversetes stemme. Lyden af den skaber h\u00e5b og vil ogs\u00e5 kalde vores mod frem, s\u00e5 vi t\u00f8r v\u00e6re med i den guddommelige bev\u00e6gelse, der l\u00f8fter de svage \u2013 os svage \u2013 og styrter de m\u00e6gtige \u2013 os m\u00e6gtige \u2013 fra tronen. Sangen \u00e5bner vores \u00f8jne og \u00f8rer for virkeligheden p\u00e5 en ny m\u00e5de, s\u00e5 vi f\u00e5r blik og lydh\u00f8rhed for, hvem der lige nu er undertrykte, holdt nede, holdt ude \u2013 ogs\u00e5 af os selv. Ogs\u00e5 hos os.<\/p>\n
S\u00e5dan fort\u00e6ller Marias bebudelsesdag h\u00e5bet ind i vores nutid og lader os l\u00f8fte blikket mod fremtiden. Den st\u00e5r som en port ind til p\u00e5ske og minder os om, at Jesus er Marias s\u00f8n: Et menneske som sin mor, med krop og sj\u00e6l, gl\u00e6de og frygt og med s\u00e5rbarheden over for smerten og d\u00f8den \u2013 som Maria, som os. Et menneske, der g\u00f8r f\u00e6lles sag med de sm\u00e5 og g\u00e5r i d\u00f8den sammen med de udst\u00f8dte og som ender med at styrte den allerm\u00e6gtigste fra tronen, d\u00f8den selv. Det budskab og det h\u00e5b vil h\u00f8jtiden bringe ind i vores tid, uanset hvordan den bliver.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n
Marianne Christiansen<\/p>\n
Biskop i Haderslev<\/p>\n
mch@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En sang f\u00f8r morgengry | Mari\u00e6 Bebudelse (tysk. Sonntag Judika) | Luk 1,46-55 | Marianne Christiansen | Som fuglesang f\u00f8r daggry. Endnu mens det er m\u00f8rkt. S\u00e5dan er Marias lovsang. En sang om, det der var engang og det der skal komme en gang \u2013 en lovsang til lyset i m\u00f8rket. Den lille stump sang […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19171,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,108,111,695,262,349,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26082","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-judika","category-kapitel-01-chapter-01","category-kasus","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26082","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26082"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26082\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26083,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26082\/revisions\/26083"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19171"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26082"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26082"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26082"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26082"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26082"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26082"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26082"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}