{"id":26132,"date":"2026-04-01T16:35:52","date_gmt":"2026-04-01T14:35:52","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26132"},"modified":"2026-04-01T16:35:52","modified_gmt":"2026-04-01T14:35:52","slug":"joh-1917-37","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/joh-1917-37\/","title":{"rendered":"Joh 19,17\u201337"},"content":{"rendered":"

Det ufuldendte kors | langfredag<\/strong> | 03.04.2026 | Joh 19,17\u201337 |\u00a0Jan Asmussen |<\/h3>\n

Det ufuldendte kors<\/strong><\/p>\n

Kan et kors v\u00e6re ufuldendt? S\u00e5dan har kunstneren Joseph Beuys i hvert fald t\u00e6nkt sig det, da han klippede det af filt og satte det ind i en collage[1]<\/a>. Et kors kan v\u00e6re ufuldendt \u2013 ja det kan ikke v\u00e6re andet: langfredag er intet uden p\u00e5skemorgen. Eller rettere: s\u00e5 ville denne historie om Jesus p\u00e5 korset v\u00e6re meningsl\u00f8s ligesom menneskers liv, der bliver gennemboret af projektiler i et terrorangreb eller spr\u00e6nges i stykker af bomber. Hvis alting fuldendes i d\u00f8den, er b\u00e5de livet og d\u00f8den uden mening.<\/p>\n

Det er sikkert derfor, Joseph Beuys‘ kors er ufuldendt: det peger fremad mod noget andet. Hvad det er, kan man se p\u00e5 den lille stump papir, der er anbragt et sted i collagen: det r\u00f8de kors, hj\u00e6lpens og helingens og frelsens symbol. Det er nemlig f\u00f8rst i opstandelsen, at korset fuldendes.<\/p>\n

I Johannesevangeliet, som I netop h\u00f8rte et stykke af, findes i mods\u00e6tning til de \u00f8vrige evangelier ikke noget angstens n\u00f8dskrig, intet \u201dmin Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?\u201d Nej, hele evangeliet igennem har Jesus givet af sig selv til disciplene, s\u00e5 de fra at v\u00e6re hans elever blev hans tjenere og til slut hans venner.<\/p>\n

Der mangler kun \u00e9t skridt, og det er at de fra at v\u00e6re hans venner bliver til ham selv,<\/em> s\u00e5 Jesus eksisterer videre i sin menighed. Under korset st\u00e5r Maria og den discipel, om hvem der st\u00e5r, at ham elskede Jesus. \u201dHer er din s\u00f8n\u201d, siger Jesus fra korset til sin mor. \u201dOg her er din mor\u201d, siger han til ham om sin mor. S\u00e5dan bytter Jesus plads med denne discipel, der repr\u00e6senterer den menighed, som vil opst\u00e5 efter p\u00e5ske. Det er s\u00e5dan, korset fuldendes.<\/p>\n

Korset har siden den f\u00f8rste tid v\u00e6ret tegnet p\u00e5 det, som man har kaldt det \u201dforunderlige bytte\u201d: at Kristus b\u00e6rer vores synd, men at vi f\u00e5r alt det, som han er. I er mit legeme. I er mit blod. I middelalderen var der navnlig \u00e9t billede, som stod sv\u00e6vende foran Middelalderens mennesker. Det var billedet af Den Hellige Gral, som Vorherre Jesus Kristus tog, den dag han blev forr\u00e5dt, gav sine disciple den og sagde: \u201dDette er mit blod.\u201d Og som Jomfru Maria havde med n\u00e6ste dag p\u00e5 Golgata. Og da soldaten Longinus stak sin lanse i Jesu side, s\u00e5 livet helt fl\u00f8d ud af den korsf\u00e6stede, opsamlede Maria blodet i gralen, hvorfra det den dag i dag flyder gennem alterkalkene i kristne menigheder.<\/p>\n

Gralen blev det koncentrerede mystiske billede p\u00e5, vi f\u00e5r l\u00e6gedom gennem hans s\u00e5r, at vores frelse er i Jesu d\u00f8d, at vi \u2013 med endnu et billede \u2013 er k\u00f8bt af syndens og d\u00f8dens magt gennem det, der sker p\u00e5 Golgata.<\/p>\n

Den hellige gral blev del af riddernes ideologi, og gralen blev central del af den vesterlandske kulturmyte. I en verden med d\u00f8d og forfald findes der \u00e9n kilde til liv og salighed, nemlig den korsf\u00e6stedes d\u00f8d for os. I en verden, hvor synd og Dj\u00e6vel k\u00e6mper med Gud om menneskers sj\u00e6le er der \u00e9t sted, hvor Gud tilbyder ubrydeligt f\u00e6llesskab med sig. Det er Kristus, som giver sig helt hen til menneskers ondskab og lader sig knuse, for at vi kan f\u00e5 l\u00e6gedom af hans s\u00e5r. Og det er tilg\u00e6ngeligt for os alle, hver gang vi ved alteret f\u00e5r del i hans d\u00f8ds kraft ved at modtage vinen: \u201dDette er mit blod, som udgydes for jer.\u201d<\/p>\n

Alt det samles i gralen, der alts\u00e5 rummer ikke bare blodet som tegn p\u00e5 Jesu d\u00f8d, men ogs\u00e5 al Guds kraft til at g\u00f8re det fortabte og d\u00f8dsm\u00e6rkede menneske levende. Longinus stikker med sin lanse, og Maria holder gralen under, opfanger hver eneste dr\u00e5be og formidler den til alle dem, der g\u00e5r til alters for at f\u00e5 l\u00e6gedom for deres synd og d\u00f8d.<\/p>\n

\u00c9n m\u00e5 d\u00f8, for at alle kan frelses. S\u00e5 kort er m\u00e5ske langfredags budskab. Der er mange spekulationer om, hvorfor<\/em> Kristus skulle lide. Nogle har s\u00f8gt at tr\u00e6nge ind i forholdet mellem Faderen og S\u00f8nnen: hvordan havde Gud det med sin S\u00f8ns lidelse? Om det siger evangelierne, at hele langfredag var forudbestemt og del af en plan: det skulle ske, hver en detalje. Det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l lyder s\u00e5: hvorfor denne plan, hvorfor dette blodsorgie som afslutning p\u00e5 Jesu jordeliv?<\/p>\n

Der findes en hel str\u00f8m i kristendommen, som besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dhvorfor?\u201d <\/em>ved at tale om Guds vrede. I grunden var det ikke Kristus, som havde fortjent kors, lidelse og d\u00f8d. Nej, hver af os kunne fortjene den sk\u00e6bne, ulydige, uv\u00e6rdige, mislykkede eksemplarer i Guds skaberv\u00e6rk.<\/p>\n

Var der ikke engang, hvor Gud s\u00e5 hvor d\u00e5rligt mennesket var og sendte en syndflod over jorden for at kunne begynde forfra? Er det m\u00e5ske blevet bedre? Gud har grund til at v\u00e6re ikke blot vred, men ogs\u00e5 skuffet. Alt det burde vi g\u00e5 til af. Men Gud sk\u00e5ner os og lader i stedet vreden ramme S\u00f8nnen Kristus som del af sig selv. Og ud af dette interne guddommelige opg\u00f8r flyder det fra den korsf\u00e6stedes side ned i gralen med frelse og syndsforladelse, den gral som Maria b\u00e6rer.<\/p>\n

Det er problematisk s\u00e5ledes at blande sig i den treenige Guds interne opg\u00f8r: at Gud straffer sin s\u00f8n for det, andre har gjort. Hvad vi ser, giver os ikke svar p\u00e5, hvorfor han skulle korsf\u00e6stes. Det uigennemtr\u00e6ngelige ved kristendommens centrale symbol \u2013 korset \u2013 er, at det det ikke giver andre svar end det, der ligger i at det st\u00e5r d\u00e9r p\u00e5 Golgata p\u00e5 den dag, hvor Jesus sige \u201ddet er fuldbragt\u201d \u2013 og det fuldbragte er netop kun hans d\u00f8d som et skridt mod hans opstandelse. Det er fuldbragt. Det betyder, at uden hans d\u00f8d er hans opstandelse ikke mulig. \u201dJesus Kristus, Guds enb\u00e5rne S\u00f8n\u201d, kaldes han i trosbekendelsen \u2013 og s\u00e5 kommer det lidt senere: \u201dkorsf\u00e6stet, d\u00f8d og begravet\u201d. Konstaterende og n\u00f8gent: det er fuldbragt.<\/p>\n

Og dog er det dette faktum, der f\u00e5r den romerske officer under korset til at udbryde: \u201dsandelig, han var Guds S\u00f8n!\u201d Der var jo ingen del af menneskers liv, som denne Jesus ikke tog del i. F\u00f8dt af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus: mere \u00e9t med et menneskeliv kunne han ikke blive, mere ind under huden p\u00e5 stakkels fortabte mennesker kunne han ikke komme.<\/p>\n

Og i alt det, siger vi, viser Gud sin k\u00e6rlighed. Hvor Gud selv korsf\u00e6stes, giver det med \u00e9t ikke mening l\u00e6ngere at tale om afstand mellem Gud og mennesker. Det smelter sammen i Kristus, hvis menneskelige og guddommelige naturer p\u00e5 korset viser sig uadskilleligt forbundne.<\/p>\n

L\u00e6ngere ind i den uigennemtr\u00e6ngelige hemmelighed kommer vi aldrig, for her stopper al vores visdom og erkendelse. Men Longinus stikker sin lanse i Jesu side, s\u00e5 livet flyder helt ud af ham. Og Maria st\u00e5r der med sin gral og opsamler hver en dr\u00e5be, s\u00e5 er der er nok til alle kristne \u2013 s\u00e5 alle hver s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret kan g\u00e5 til alters og smage, hvor god han er.<\/p>\n

Det er slet ikke fuldbragt. Korset er ufuldendt. Korset er kun begyndelsen.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Jan Sievert Asmussen
\nSognepr\u00e6st i Farum
\njsas@km.dk<\/p>\n

[1]<\/a> Af retslige grunde her blot et link til billedet:\u00a0https:\/\/josephbeuysfanclub.wordpress.com\/wp-content\/uploads\/2013\/12\/beuys-halbiertes-filzkreuz-mit-staubbild-martha-1960.jpg<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det ufuldendte kors | langfredag | 03.04.2026 | Joh 19,17\u201337 |\u00a0Jan Asmussen | Det ufuldendte kors Kan et kors v\u00e6re ufuldendt? S\u00e5dan har kunstneren Joseph Beuys i hvert fald t\u00e6nkt sig det, da han klippede det af filt og satte det ind i en collage[1]. Et kors kan v\u00e6re ufuldendt \u2013 ja det kan ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26126,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,1458,298,702,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26132","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-19-chapter-19","category-karfreitag","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26132","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26132"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26132\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26133,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26132\/revisions\/26133"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26126"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26132"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26132"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26132"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26132"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26132"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26132"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26132"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}