{"id":26155,"date":"2026-04-03T10:33:22","date_gmt":"2026-04-03T08:33:22","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26155"},"modified":"2026-04-03T10:33:22","modified_gmt":"2026-04-03T08:33:22","slug":"matt-281-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matt-281-8\/","title":{"rendered":"Matt 28,1\u20138"},"content":{"rendered":"

SK\u00c6LVETS TID | <\/strong>p\u00e5skedag | 05.04.2026 | Matt 28,1\u20138 | Rasmus N\u00f8jgaard |<\/h3>\n

 <\/p>\n

SK\u00c6LVETS TID<\/strong><\/p>\n

\u201dFrygt ikke. Han er opstanden\u201d, siger englen til kvinderne.<\/p>\n

S\u00e5dan gentager vi i dag, det er igen opstandelsens morgen, p\u00e5skedag, og englen siger til kvinderne: Han er opstanden!<\/p>\n

Det er kernen i evangeliet, s\u00e5dan som det ogs\u00e5 rammer os. N\u00e5r vi selv mister en vi elsker: Frygt ikke. Hun er opstanden!<\/p>\n

Det er en engel, der hvisker os \u00f8ret, n\u00e5r vi h\u00f8rer og m\u00e6rker troen v\u00e5gne. Denne f\u00f8rste dag i en ny og forvandlet tid. En forvandling der sker, hver gang englen gentager det, og vi h\u00f8rer hele fylden i ordene: Han er opstanden. S\u00e5 banker hjertet lidt hurtigere, og det sker at vi f\u00e5r g\u00e5sehud og h\u00e5rene rejser sig, som stod vi selv foran graven, hvor rystelserne fra et jordsk\u00e6lv f\u00e5r benene til at vakle, og en lysende engel tr\u00e6der frem og v\u00e6lter stenen fra den tomme grav: Frygt ikke! Jeg ved at I s\u00f8ger efter Jesus, den korsf\u00e6stede. Han er ikke her; han er opst\u00e5et, som han har sagt! Kom og se stedet, hvor han l\u00e5.<\/em><\/p>\n

Det verbum, som Matth\u00e6us bruger (\u1f10\u03c3\u03b5\u03af\u03c3\u03b8\u03b7\u03c3\u03b1\u03bd af \u03c3\u03b5\u03af\u03c9), <\/em>betyder at ryste eller at sk\u00e6lve<\/em>, og afledt heraf seismos (\u03c3\u03b5\u03b9\u03c3\u03bc\u1f78\u03c2), <\/em>\u00e9n rystelse, et jordsk\u00e6lv, pr\u00e6cis det ord Matth\u00e6us bruger til at beskrive, hvad der sker i det \u00f8jeblik Herrens englen stiger ned p\u00e5 jorden og v\u00e6lter gravstenen fra. Det opleves som et jordsk\u00e6lv. Hele scenen er dramatisk og omkalfatrende.<\/p>\n

Jeg t\u00e6nker det har v\u00e6ret en dirrende oplevelse. Den danske forfatter Suzanne Br\u00f8gger kaldte det her fra denne pr\u00e6dikestol for et sk\u00e6lv. <\/em>Et sk\u00e6lv der som en f\u00f8dsel g\u00f8r verden ny og forandret, og som b\u00e5de fysisk og \u00e5ndeligt forvandler alt. Et livsforandrende sk\u00e6lv. Ligesom med en f\u00f8dsel kan ingen l\u00e6se sig til den erfaring, men enhver som har overv\u00e6ret en f\u00f8dsel for ikke at sige lagt krop til den, ved at alt bagefter er som forvandlet. Der kan ikke f\u00f8res bevis for oplevelsen, men den er m\u00e6rkbar. Livsforandrende. Vi genkender det hos kvinderne ved graven, der skyndte sig bort med frygt og stor gl\u00e6de,<\/em> netop ikke kun med gl\u00e6de, men ogs\u00e5 frygt, m\u00e5ske fordi de endnu ikke forstod hvad dette sk\u00e6lv skulle f\u00e5 af betydning for deres liv, ligesom vi i dag ved, at det ikke var et regnestykke, der gik op og en gang for alle besvarede deres sp\u00f8rgsm\u00e5l og fjernede deres bekymringer. Der er ingen rationel forklaring p\u00e5 denne morgen, som vi st\u00e5r midt i, men der er et budskab, som v\u00e6kker vores tro. En forkyndelse der \u00e5bner en port til en ny verden med en anden horisont, end vi ellers havde, et evangelium som vi kan tilegne os i tro, og hvis budskab v\u00e6kker de st\u00f8rste f\u00f8lelser i os af k\u00e6rlighed og frygt. En gl\u00e6de over den n\u00e5de der m\u00f8der os, og en ydmyghed over at det st\u00f8rste fandt vej til os. Jeg tror vi alle denne p\u00e5skemorgen sidder med denne erfaring, at vi ikke kan forklare opstandelsen, men at den \u00e5benbares os, n\u00e5r den forkyndes. Ord er ogs\u00e5 k\u00f8d, og sproget kan g\u00f8re b\u00e5de \u00e5nd og legeme levende, ligesom musikken kan v\u00e6kke en krop op til dans, s\u00e5dan kan ordene ogs\u00e5 g\u00f8re \u00e5nden levende og f\u00e5 hjertet til at banke. Englen sagde til kvinderne: Han er opstanden!<\/p>\n

Verden omkring os er et kaos af ulykke, d\u00f8d og sorg. Det var den ogs\u00e5 dengang. Har det ikke altid v\u00e6ret en betingelse ved menneskelivet, at det er skr\u00f8beligt, s\u00e5rbart og korrumperet? N\u00e5r p\u00e5skedag alligevel er s\u00e5 fantastisk, er det fordi Kristus p\u00e5 trods bryder d\u00f8dens b\u00e5nd og vil vores overgivelse i k\u00e6rlighedens navn. Kristus\u2019 svar p\u00e5 ondskab er k\u00e6rlighed, hans svar p\u00e5 d\u00f8d er opstandelse. Den tomme grav giver os nyt h\u00e5b og nyt mod. Gud kommer os i m\u00f8de midt i det liv vi lever, og den tomme grav forkynder, at den opstandne er midt iblandt os. Kvinderne var grebet af frygt, men englen siger Frygt ikke! Jeg ved at I s\u00f8ger efter Jesus, den korsf\u00e6stede. Han er ikke her; han er opst\u00e5et, som han har sagt! Kom og se stedet hvor han l\u00e5.<\/em> Kvinderne forst\u00e5r n\u00e6ppe hvad der er sket, men de ved, at det er betydningsfuldt, de ved, at det er livsforandrende, de ved blot ikke hvordan, de kender ikke deres fremtid, de er p\u00e5 en og samme tid fyldt med gl\u00e6de og frygt over den forvandling der skal ske. Ikke ulig en f\u00f8dsel, som ogs\u00e5 er b\u00e5ret frem af gl\u00e6de og frygt, og som er en erfaring hinsides al fornuft.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 hinsides al fornuft for kvinderne ved graven, og alligevel l\u00f8b de hjem, og bad dem g\u00e5 til Emmaus, for d\u00e9r skulle de m\u00f8de Jesus. Som de f\u00f8rste apostle gav de opstandelsestroen videre. Det sk\u00e6lv de m\u00e6rkede havde forplantet sig i dem, s\u00e5 de var i stand til at give det videre: Han er opstanden!<\/p>\n

De forkyndte opstandelsen uden at have set, de gav budskabet videre med hjertet og med den tro, som Kristus havde givet dem grund til at holde fast ved. Ikke med forstanden, men med hjertet. Dette k\u00e6rlighedens sk\u00e6lv blev f\u00f8dt denne morgen, og blev b\u00e5ret ud i verden, s\u00e5 det samme sk\u00e6lv rammer os i dag.<\/p>\n

Hvordan m\u00f8der vi det? Med en Thomas-tro, der ville have beviser, en tro s\u00e5 blind som disciplenes, der ikke s\u00e5, hvem de vandrede med p\u00e5 vejen til Emmaus. F\u00f8rst da Jesus br\u00f8d br\u00f8det og indstiftede vinen, genkendte de ham. Lad os bare indr\u00f8mme det, s\u00e5dan en tro kender vi, tvivlerens tro. Men ogs\u00e5 vi kan hj\u00e6lpes p\u00e5 vej i nadverens m\u00e5ltid, n\u00e5r br\u00f8det brydes. Tvivlerens m\u00e5ltid. S\u00e5 ogs\u00e5 vi ser og h\u00f8rer og igen f\u00e5r troen givet.<\/p>\n

Opstandelsen er et sk\u00e6lv, der ryster hele eksistensen. Det sker, n\u00e5r paraderne er nede, og n\u00e5r vi mindst venter det. N\u00e5r vi lytter og det pludseligt sker for vores \u00f8jne, n\u00e5r ordene bliver levende, og vi m\u00e6rker rystelsen og sk\u00e6lvet og g\u00e5sehuden. Egentlig kan vi ikke pr\u00e6dike opstandelsen levende, for den sker n\u00e5r den vil, hvor den vil. Det er Guds underv\u00e6rker. Her i kirken m\u00f8der vi forvandlingen, n\u00e5r \u00e5nden blander sig med vandet og vinen: Fra badet til bordet, lyder Gudsordet<\/em>, som Grundtvig skriver. P\u00e5 den m\u00e5de er enhver s\u00f8ndag en fejring af p\u00e5skesk\u00e6lvet, og kan v\u00e6re en livsn\u00f8dvendig gentagelse af det ord, som englen tr\u00f8ster kvinderne med: Han er opstanden.<\/p>\n

Det s\u00e6rlige ved p\u00e5skedag er den korte bev\u00e6gelse fra festen palmes\u00f8ndag, det f\u00e6lles m\u00e5ltid sk\u00e6rtorsdag, den pinefulde og r\u00e6dselsv\u00e6kkende langfredag til den rene opstandelsesgl\u00e6de i dag. Det er et spejl p\u00e5 livet, hvor dagene hurtigt forandrer sig og bringer os gl\u00e6de den ene dag og sorg den n\u00e6ste. Det overrumplende er, at d\u00f8den aldrig f\u00e5r det sidste ord, for Kristus har allerede sk\u00e6nket os sin k\u00e6rlighed, tilgivelsen og velsignelsen med det evige liv.<\/p>\n

De to kvinder l\u00f8ber bort fra Jesus\u2019 grav med frygt og stor gl\u00e6de. De s\u00e5 ind i den tomme grav og m\u00e6rker nu hjertet sl\u00e5 hurtigere, de fornemmer Himlene \u00e5bne sig, og Maria Magdalene og den anden Maria m\u00e6rker langfredagssorgen slippe i troen p\u00e5 den levende Kristus. Jeg t\u00e6nker, de m\u00e5 have m\u00e6rket evigheden, forsoningens befrielse der str\u00f8mmer ud af Guds ubegr\u00e6nsede k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Det er frygtindgydende, og det er vidunderligt, det er livsforandrende: frygt ikke. Kristus er opstanden!<\/p>\n

Gl\u00e6delig p\u00e5ske. Amen.<\/p>\n

\n

Rasmus N\u00f8jgaard
\nSkt. Jacobs Kirke, K\u00f8benhavn
\nrn@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

SK\u00c6LVETS TID | p\u00e5skedag | 05.04.2026 | Matt 28,1\u20138 | Rasmus N\u00f8jgaard |   SK\u00c6LVETS TID \u201dFrygt ikke. Han er opstanden\u201d, siger englen til kvinderne. S\u00e5dan gentager vi i dag, det er igen opstandelsens morgen, p\u00e5skedag, og englen siger til kvinderne: Han er opstanden! Det er kernen i evangeliet, s\u00e5dan som det ogs\u00e5 rammer os. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26151,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,305,349,3,704,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26155","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-28-chapter-28","category-kasus","category-nt","category-ostersonntag","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26155","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26155"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26155\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26156,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26155\/revisions\/26156"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26151"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26155"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26155"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26155"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26155"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26155"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26155"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26155"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}