{"id":26179,"date":"2026-04-04T13:50:30","date_gmt":"2026-04-04T11:50:30","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26179"},"modified":"2026-04-04T13:50:30","modified_gmt":"2026-04-04T11:50:30","slug":"26179-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/26179-2\/","title":{"rendered":""},"content":{"rendered":"<h3><strong>P\u00e5skeblomsten <\/strong>| Anden P\u00e5skedag | 06.04.2026 | Joh 20,1\u201318 | Christiane Gammeltoft-Hansen |<\/h3>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>P\u00e5skeblomsten<\/strong><\/p>\n<p><strong>\u00a0<\/strong>\u00c5ret er 1817. Grundtvig er lige godt 30 \u00e5r, midt i en af sine m\u00f8rke perioder, og han skal pr\u00e6dike \u2013 pr\u00e6dike p\u00e5skedag.<\/p>\n<p>Hvad er det, der g\u00f8r, at noget kan v\u00e6kke genklang p\u00e5 en m\u00e5de, hvor en andens ord kan blive ikke bare til ens egne, men noget der kan siges og synges i f\u00e6llesskab? Jeg tror, det begynder med \u00e6rligheden. Det \u00e6rligt at vedst\u00e5 det menneskelige. Den der stiller sig skr\u00e5sikkert frem, sikker i sin sag, og sikker i sin tro, kan komme til at efterlade andre udenfor. Som de to disciple, der l\u00f8ber ud til graven p\u00e5skemorgen. De l\u00f8ber, ankommer, besigtiger og drager der konklusion: Han er opst\u00e5et. Der er en s\u00e6regen selvf\u00f8lgelighed ved det. Og netop s\u00e6regen for de f\u00e6rreste g\u00e5r glade hjem fra en grav. De f\u00e6rreste l\u00e6ser ud af et frav\u00e6r en fylde. De fleste bliver st\u00e5ende s\u00f8rgende og ved hvad det vil sige at blive ramt af tvivl.<\/p>\n<p>Grundtvig kender tvivlen og han giver udtryk for den. Og dem for hvem der intet selvf\u00f8lgeligt er ved opstandelsen, kan der v\u00e6re en inkluderende medmenneskelighed i det. Grundtvig skal pr\u00e6dike opstandelse, men selv er han ikke med. Han er snarere i et p\u00e5skel\u00f8rdags-mellemliv. D\u00e9r hvor vi ser, at meget venter, men meget ogs\u00e5 er forbi og d\u00f8den har taget sit. Dette mellemliv, hvor verden drejer endnu og vi oplever en smule lykke, men hvor det ogs\u00e5 er skr\u00f8beligt og efterlader en usikkerhed. Mellemlivet der ikke er uden tillid, men heller ikke uden svigt. Som vejret i april \u2013 et her og nu billede p\u00e5 mellemlivets omskiftelighed. Dette mellemliv efterlader flere sp\u00f8rgsm\u00e5l, end det giver svar. Sp\u00f8rgsm\u00e5l som: Hvad har vi at betyde? Er der en virkelighed bag det, n\u00e5r vi taler om h\u00e5b og fremtid? Er der et liv, der forts\u00e6tter, n\u00e5r vi d\u00f8r? Gives der s\u00e5dan noget som en ny begyndelse?<\/p>\n<p>En har sat en p\u00e5skelilje p\u00e5 Grundtvigs skrivebord. Grundtvig undrer sig. Hvad skal den der. Den dufter ikke, er alt for gul og alt for almindelig. En ukrudtsplante. Ja, s\u00e5dan betragtede man p\u00e5skeliljerne dengang. De var som de m\u00e6lkeb\u00f8tter, vi aldrig byder velkomne, men altid luger v\u00e6k. Digtere skal ikke have ukrudtsplanter. De skal have roser, og de skal v\u00e6re r\u00f8de. R\u00f8de som blodet der ruller og hjertet der sl\u00e5r. Roser kan man skrive sange om. Om tornene der river og nager. Eller modsat: man kan for et \u00f8jeblik glemme, at der er s\u00e5 meget, der er p\u00e5 trods og i stedet give sig hen til sk\u00f8nheden. At der findes noget s\u00e5dant som et fl\u00f8jlsbl\u00f8dt r\u00f8dt kronblad.<\/p>\n<p>Men nu st\u00e5r p\u00e5skeliljen der og tr\u00e6nger sig neongult p\u00e5. Det kan godt sk\u00e6re i \u00f8jnene p\u00e5 en digter med s\u00e5dan en gul gev\u00e6kst. Men samtidig er det netop den slags p\u00e5tr\u00e6ngenhed, der kan f\u00e5 en tvivler i tale. Og det er s\u00e5 det, der sker: Digteren og blomsten begynder at tale med hinanden. Og det egentligt m\u00e6rkelige i det, viser det sig, er ikke, at en blomst og en mand taler sammen. Det m\u00e6rkelige er, at det som Grundtvig ikke till\u00e6gger nogen betydning, det han er vant til bliver luget v\u00e6k, ender med at v\u00e6re det, der fort\u00e6ller ham, hvad han betyder.<\/p>\n<p>Vi m\u00e5 altid begynde d\u00e9r, hvor vi nu engang er. For en tvivler betyder det, at man ikke kan begynde sin p\u00e5ske i et forklaret sk\u00e6r, der lyser hvidt som en engels kl\u00e6\u2019r. Men med lidt gult m\u00e5ske. En simpel blomst, der vokser b\u00e5de i landsbyhaver og p\u00e5 Frederiksberg. Der er det ved p\u00e5skeliljer, at de kommer til tiden. De bryder frem under vinterstorm og regn og ankommer dermed lige til mellemlivet. Lige d\u00e9r hvor man godt kan blive usikker p\u00e5, om det bare bliver koldere og koldere. For det er n\u00e6sten som om, det er det der sker i en verden, der synes at have tabt ambitionen om en f\u00e6lles fremtid. Hvor det lukker sig nation for nation, menneske for menneske og fremtiden tales ned som et angstfyldt sted. Men p\u00e5skeliljen ankommer. Den ved besked. Selv om det er koldt, vil det ikke blive ved. Det er m\u00f8rkt, n\u00e5r den baner sig vej. Men den bryder igennem, fordi den ved af et lysfuldt sted.<\/p>\n<p>En p\u00e5skelilje er ingenting. Et fladt og kantet skud med en krave der er takket og et hoved der b\u00f8jer nedad. En almindelighed. Men samtidig er det ogs\u00e5 en v\u00e6kst med en erfaring. Nemlig den erfaring at det kan blive til nyt liv. At det der har ligget d\u00f8dt i jorden, kan bryde igennem s\u00e5 gult, at det trumfer en gravstens gr\u00e5lighed. S\u00e5 gult at det er et l\u00f8fte om liv, der bliver ved. Hvis ikke der var en opstandelseskraft, ville p\u00e5skeliljen for l\u00e6ngst v\u00e6re glemt. Den ville h\u00f8re fortiden til. Men her er den, og en eller anden har sat den p\u00e5 et skrivebord, s\u00e5 en digter ikke kan overse den. Med sit digtersind, f\u00e5r Grundtvig pludselig for alvor blik for den. Han ser, at her er ikke bare en takket krave. Her er et b\u00e6ger, man kan drikke af \u2013 drikke en aftapning af dens opstandelseskraft.<\/p>\n<p>Andre steder i verden sidder der andre digtere, der har f\u00e5et \u00f8jnene op for andre almindeligheder, der har forankret opstandelsen midt i deres virkelighed. Her hos os blev det en p\u00e5skelilje. Eller det blev det, som Johannes fort\u00e6ller blev opstandelsens \u00f8jeblik for en kvinde: Nemlig at hun blev kaldt ved navn. S\u00e5 uendelig enkelt, vel n\u00e6sten ingenting. At nogen siger vores navn er almindelighedernes almindelighed. Og dog er det at blive kaldt ved navn nok til at kalde en kvinde ud af hendes gr\u00e6dende isolation, fort\u00e6ller Johannes. Og s\u00e5dan er det vel netop, for det at nogen siger vores navn er i bund og grund det lydlige udtryk for, at vi har betydning. At vi ikke er hvem som helst, men er disse bestemte. Navnet er snoren om vores eksistens. Alt det indenfor, det er os. Og n\u00e5r nogen siger vores navn er det samtidig et vidnesbyrd om, at vi ikke er alene. Vi er dem, vi er i kraft af, at der nogen der kalder os frem. \u201dMaria\u201d siger Kristus. Og gr\u00e5den stopper. Det er ikke slut. Hun er stadig den hun er. Et menneske der h\u00f8rer Gud til.<\/p>\n<p>En p\u00e5skelilje og et navn \u2013 der er ingen skr\u00e5sikker konklusion i det. Men det er begyndelsessted. En p\u00e5skelilje og et navn, det er et vidnesbyrd om, at opstandelsen er en del af vores virkelighed. Hvad har vi at betyde? Vi er dem der lever i lyset af den opstandnes blik. Vi er dem, der ikke er efterladt alene i en gold verden, men som g\u00e5r mellem gule p\u00e5skeliljer. Hvor ender det? M\u00e5ske en morgen med sol i \u00f8jnene og en der siger vores navn. Indtil da synger vi. Vi synger en lovsang om at det levende venter forude, som det levende allerede er her nu. Vi synger med Grundtvig:<\/p>\n<p>Ja, vi ved, du siger sandt:<\/p>\n<p>Frelseren stod op af d\u00f8de.<\/p>\n<p>Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p>Christiane Gammeltoft-Hansen<br \/>\nLindevang Kirke<br \/>\ncgh@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>P\u00e5skeblomsten | Anden P\u00e5skedag | 06.04.2026 | Joh 20,1\u201318 | Christiane Gammeltoft-Hansen | &nbsp; P\u00e5skeblomsten \u00a0\u00c5ret er 1817. Grundtvig er lige godt 30 \u00e5r, midt i en af sine m\u00f8rke perioder, og han skal pr\u00e6dike \u2013 pr\u00e6dike p\u00e5skedag. Hvad er det, der g\u00f8r, at noget kan v\u00e6kke genklang p\u00e5 en m\u00e5de, hvor en andens ord [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26181,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,283,108,111,299,349,3,715,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26179","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-kasus","category-nt","category-ostermontag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26179","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26179"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26179\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26186,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26179\/revisions\/26186"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26181"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26179"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26179"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26179"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26179"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26179"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26179"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26179"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}