{"id":26207,"date":"2026-04-09T11:57:06","date_gmt":"2026-04-09T09:57:06","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=26207"},"modified":"2026-04-09T19:26:27","modified_gmt":"2026-04-09T17:26:27","slug":"johannes-2115-19-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-2115-19-4\/","title":{"rendered":"Johannes 21,15\u201319"},"content":{"rendered":"

V\u00e6r en hyrde<\/strong> | 1. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 12.04.2026 | Joh 21,15\u201319 | Eva Holmegaard Larsen |<\/h3>\n

 <\/p>\n

V\u00e6r en hyrde<\/strong><\/p>\n

Der er blevet stille efter p\u00e5ske. Hverdagen er tilbage. P\u00e5sken er en stor mundfuld, hele vejen igennem. Dramatisk og overv\u00e6ldende, med kors og d\u00f8d og den tomme grav p\u00e5skemorgen og forvirrende rygter om, at Jesus er opst\u00e5et fra de d\u00f8de.<\/p>\n

Vi har forladt det h\u00f8jsp\u00e6ndte drama og m\u00f8der den opstandne ganske fredeligt ved Tiberias s\u00f8, hvor han sidder og spiser stegt fisk sammen med sine disciple.<\/p>\n

Livet g\u00e5r videre. Det er blevet tid til eftertanke. Og Jesus har noget, han gerne vil sige, inden han drager videre til sin himmelske far. Johannes evangeliet giver os et fredsommeligt billede af Guds overlegenhed i forhold d\u00f8den. Der er lige noget mere at sige.<\/p>\n

Hvis vi m\u00f8dte vores d\u00f8de igen, ville de sikkert ogs\u00e5 have noget mere at sige. Jesus har noget vigtigt at sige til Simon Peter. For hvordan var det nu med ham?<\/p>\n

Han var en af de mest trofaste f\u00f8lgere af Jesus. Det var ham, som den sidste aften \u2013 ved den sidste nadver \u2013 bedyrede h\u00f8jt og helligt, at han ikke ligesom forr\u00e6deren Judas kunne finde p\u00e5 at svigte sin ven Jesus.<\/p>\n

Men det gjorde han. Det gjorde de jo alle sammen. Selvf\u00f8lgelig gjorde de det. Da det hele kollapsede med anholdelse, forh\u00f8r, tortur og henrettelse blev de jo bange.<\/p>\n

De stak af. Ogs\u00e5 Simon Peter. Han n\u00e6gtede simpelthen nogensinde at have kendt Jesus. Inden hanen galer to gange, vil du have forn\u00e6gtet mig tre gange \u2013 sagde Jesus til Peter. Og selvom Peter protesterede lidenskabeligt, s\u00e5 blev det s\u00e5dan: Tre gange nej til, at han nogensinde havde kendte denne Jesus fra Nazaret.<\/p>\n

Han fortr\u00f8d det i samme \u00f8jeblik hanen galede anden gang \u2013 men da var det for sent. Den nat mistede han ikke kun Jesus, sin ven og mester \u2013 han mistede ogs\u00e5 sig selv.<\/p>\n

For hvem var han nu, n\u00e5r han ikke turde v\u00e6re trofast mod den, han elskede og det, han troede p\u00e5?<\/p>\n

Nu sidder de her omkring b\u00e5let p\u00e5 strandbredden og Jesus sp\u00f8rger ham: Elsker du mig? Han sp\u00f8rger ham ikke kun \u00e9n gang med hele tre gange \u2013 og det kan man godt forst\u00e5. Jesus har god grund til at sp\u00f8rge. Men vi kan n\u00e6sten m\u00e6rke, hvor pinligt ber\u00f8rt, Peter m\u00e5 v\u00e6re.<\/p>\n

Og Peter svarer afd\u00e6mpet, som husker han sin egen skr\u00e5sikkerhed den aften han lovede aldrig <\/em>at ville svigte. Som om han har l\u00e6rt at v\u00e6re mere varsom med de store ord.<\/p>\n

For han mistede sin selvrespekt og sin identitet sidste gang, han lovede noget han ikke kunne holde. Derfor kommer det meget forsigtig fra Peter: Ja, jeg har dig k\u00e6r.<\/em> Det ved du da!<\/p>\n

Jesus m\u00e5 vide, hvor sv\u00e6rt og skamfuldt det er for Peter.\u00a0 S\u00e5 hvorfor g\u00f8r han det? Er han virkelig vendt tilbage fra de d\u00f8des rige bare for at bore i vores d\u00e5rlige samvittighed over alle de gange, vi har svigtet dem vi elsker og l\u00f8bet fra vores idealer? Er Jesus bare vendt tilbage for at udstille vores utilstr\u00e6kkelighed og svaghed?<\/p>\n

Jesus s\u00e6tter Simon Peter p\u00e5 pineb\u00e6nken med sit inkvisitoriske krav om k\u00e6rlighedserkl\u00e6ringer? Elsker du mig, elsker du mig, elsker du mig?<\/em> Tre gange sp\u00f8rger han ham. Et for hver ben\u00e6gtelse den frygtelige aften, hvor Peter mistede modet.<\/p>\n

Elsker du mig, elsker du mig? Man kan blive vanvittig af det sp\u00f8rgsm\u00e5l. N\u00e5r venner og elskende bliver med at afkr\u00e6ve hinanden regnskab for k\u00e6rligheden, s\u00e5 kommer man da for alvor f\u00f8rst i tvivl<\/p>\n

Men jeg tror, at f\u00f8r vi begynder at l\u00e6gge en hel masse spekulationer i, hvad der sker mellem de to, og hvad den dybere mening er \u2013 s\u00e5 skal vi ganske enkelt h\u00f8re et menneske, der sp\u00f8rger efter et andet menneskes k\u00e6rlighed.<\/em><\/p>\n

Det er nemlig meget menneskeligt at l\u00e6nges efter bekr\u00e6ftelse – og det menneskelige ved Jesus er helt afg\u00f8rende for, om det guddommelige forl\u00f8ses her i verden. Alts\u00e5 om vi med vores forskellige liv, med hver vores gl\u00e6der og udfordringer, m\u00e6rker Guds k\u00e6rlighed til os? Ikke som en fjern, abstrakt ide, men som en virkelig k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Det menneskelige ved Jesus er afg\u00f8rende for, om vi forst\u00e5r, at Gud ikke bare er noget, der er st\u00f8rre end os selv \u2013 for det kan jo v\u00e6re hvad som helst! Hvad er det, der er st\u00f8rre end os selv? Det er den k\u00e6rlighed, der r\u00e6kker ud efter os.<\/p>\n

Det er den k\u00e6rlighed, der kommer til os og kalder p\u00e5 os og vil os noget. Og det kan vi forst\u00e5 og m\u00e6rke gennem Jesus Kristus \u2013 for i ham kommer Gud helt ind i vores liv. Han var fuldt menneske som barnet i krybben julenat. Og han var fuldt menneske i lidelse og d\u00f8d p\u00e5 korset.<\/p>\n

Og nu p\u00e5 stranden ved Tiberias s\u00f8 ser vi endnu engang hans menneskelighed komme til fuldt skue. Vi ser et menneske, der ydmygt r\u00e6kker sit hjerte ud efter et andet menneske.<\/p>\n

Og selvf\u00f8lgelig ligger der ogs\u00e5 en anklage i sp\u00f8rgsm\u00e5let til Peter \u2013 for enhver ved, at man kun beder om bekr\u00e6ftelse p\u00e5 k\u00e6rligheden, n\u00e5r man er usikker p\u00e5, hvor man har hinanden. Der dirrer en usikkerhed bag det hele. S\u00e5 det er b\u00e5de en blottelse og en anklage. Et s\u00e5rbart sp\u00f8rgsm\u00e5l, der samtidig har en inkvisitorisk undertone: Elsker du mig?<\/p>\n

I ved allesammen lige pr\u00e6cis, hvad det er for et sp\u00f8rgsm\u00e5l – alle har v\u00e6ret der. Elsker du mig, sp\u00f8rger vi frygtsomt og bedende p\u00e5 \u00e9n gang. Det er de mest almindelige menneskeord, der findes. Men det er ogs\u00e5 skaberord. <\/em>Sp\u00f8rgsm\u00e5let kalder p\u00e5 den anden og kalder m\u00e5ske noget frem. Kalder k\u00e6rligheden frem i svaret: Ja, jeg elsker dig.<\/p>\n

Det er som ved d\u00f8befonten. TROR DU? Bliver vi spurgt. JA, svarer vi – n\u00e5r det er dig, der sp\u00f8rger. <\/em>For vi ved godt, at den der sp\u00f8rger, vil os det godt. Vi ved godt, at sp\u00f8rgsm\u00e5let kommer fra et sted, hvor der er h\u00f8jt til loftet.<\/p>\n

Vores JA til Gud i d\u00e5ben, ogs\u00e5 n\u00e5r det er p\u00e5 vores b\u00f8rns vegne \u2013 det er ligesom Peters svar til Jesus ikke et fuldtonet rent og afklaret svar. Peter er stadig den samme gamle Peter, som den nat han vaklede i troen og blev ved med at sige: NEJ, jeg kender ikke ham Jesus \u2013 jeg kender ikke det menneske og har ikke noget med ham at g\u00f8re!<\/p>\n

Hvorfor kan han s\u00e5 svare JA nu? Og ovenik\u00f8bet mene det? Det kan han, fordi der er en, der r\u00e6kker ud efter ham og kalder p\u00e5 ham. <\/em><\/p>\n

Det er derfor, det er s\u00e5 vigtigt, at vi bliver spurgt. S\u00e5dan som vi bliver spurgt i d\u00e5ben og vi svarer Ja \u2013 selvom man sikkert ogs\u00e5 har mange forbehold og tvivl og ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l om Gud.<\/p>\n

De fleste menneske kan faktisk bedst lige at sige, at de ikke er s\u00e5 meget <\/em>troende \u2013 men alligevel lidt troende. Men hvorfor s\u00e5 alligevel det rungende JA ved d\u00e5ben? Det er fordi, der er en, der r\u00e6kker ud og kalder p\u00e5 os. D\u00e5ben er et hjerte, der svarer p\u00e5 et andet hjerte. <\/em><\/p>\n

Trosbekendelsens sp\u00f8rgsm\u00e5l er ord, der er formet af troende mennesker engang \u2013 og de lyder meget formelagtige. Men bag ordene lyder Guds stemme. Tror du p\u00e5 det, og det og det? S\u00e5dan lyder det, n\u00e5r vi svarer JA p\u00e5 trosbekendelsens ord. Og det er alts\u00e5 ikke en eksamen i tro \u2013 man skal huske, at der er et hjerte bag. Vi afl\u00e6gger ikke ED ved d\u00f8befonten eller n\u00e5r vi sammen siger trosbekendelsen i gudstjenesten. Vi svarer p\u00e5 en kalden. Vi tager imod en, der r\u00e6kker ud efter os.<\/p>\n

Og s\u00e5 f\u00e5r vi en opgave. At blive d\u00f8bt er ogs\u00e5 at f\u00e5 en opgave. Ligesom Jesus giver Peter en opgave.<\/p>\n

Vogt mine f\u00e5r! Det er opgaven. Pas p\u00e5 mine f\u00e5r. V\u00e6r i mit sted, Peter \u2013 pas p\u00e5 hinanden. Pas p\u00e5 mine br\u00f8dre og s\u00f8stre. I skal passe p\u00e5 hinanden i Guds sted.<\/p>\n

Pas p\u00e5 hinanden. Det er opgaven. Og det er en tillidserkl\u00e6ring. Uanset hvor bange, vi kan v\u00e6re, som Peter den nat han svigtede sin ven. Uanset hvor svage vi kan v\u00e6re i vores k\u00e6rlighed, b\u00e5de til Gud og til hinanden – s\u00e5 er der altid noget vi kan tage fat p\u00e5, som er meget vigtigere, end at vi ikke altid sl\u00e5r til.<\/p>\n

Vi er jo kun mennesker alle sammen og vores k\u00e6rlighedserkl\u00e6ringer og trosl\u00f8fter er udfordrede og skr\u00f8belige. Det g\u00e6lder alle steder, hvor vi siger Ja \u2013 til Gud og til hinanden.<\/p>\n

Men s\u00e5 skal vi kalde p\u00e5 hinanden. Elsker du mig? Vi skal r\u00e6kke ud. Og svare \u2013 igen og igen. Vi bliver kaldt p\u00e5 her i kirken, og lige nu, n\u00e5r vi er her, er det ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at sige Ja. N\u00e5r vi beder og synger og kn\u00e6ler.<\/p>\n

F\u00f8rst n\u00e5r vi kommer ud herfra, er det sv\u00e6rere at st\u00e5 ved det. Men den lille scene mellem Jesus og Peter, vi er vidne til i dag, forl\u00f8ser vores tvivl om, hvorvidt vi s\u00e5 overhovedet kan kalde os troende.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig kan vi det. Gud ved godt, at vores JA er et skr\u00f8beligt, t\u00f8vende Ja. Et \u201dbroken halleluja\u201d. Men Gud sp\u00f8rger alligevel og r\u00e6kker ud efter os igen og igen. For der er en opgave! Og den opgave er meget vigtigere end hvor faste vi er i troen.<\/p>\n

Og m\u00e5ske er tro i virkeligheden at vi glemmer alle overvejelser om, hvor meget eller hvor lidt vi tror, og s\u00e5 bare g\u00e5 igang. Der er et guddommeligt liv, der skal leves. Der er mennesker, der beh\u00f8ver os. Der er en verden, der venter. Der er s\u00e5 meget brug for k\u00e6rlighed i verden, at den ikke kan vente p\u00e5, du bliver helt klar. S\u00e5 g\u00e5 da frit, enhver til sit og stole p\u00e5 Guds n\u00e5de.<\/p>\n

V\u00e6r en hyrde.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Eva Holmegaard Larsen
\nN\u00f8debo-Gadevang Pastorat
\nehl@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

V\u00e6r en hyrde | 1. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 12.04.2026 | Joh 21,15\u201319 | Eva Holmegaard Larsen |   V\u00e6r en hyrde Der er blevet stille efter p\u00e5ske. Hverdagen er tilbage. P\u00e5sken er en stor mundfuld, hele vejen igennem. Dramatisk og overv\u00e6ldende, med kors og d\u00f8d og den tomme grav p\u00e5skemorgen og forvirrende rygter om, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26194,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,120,853,108,111,1231,328,127,349,3,109,718,130],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-26207","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bes_gelegenheiten","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-21-chapter-21-johannes","category-kausalpredigten","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-quasimodogeniti","category-taufe"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26207","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26207"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26207\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26208,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26207\/revisions\/26208"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26194"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26207"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26207"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26207"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=26207"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=26207"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=26207"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=26207"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}