Den danske kunsthistoriker Hans Edvard N\u00f8rregaard-Nielsen beskriver et sted en samtale fra sin barndom. Det handler om hans selvbevidste morfar, der var bonde og landmand, og som godt vidste hvad hans v\u00e6rd var.<\/p>\n
Han fort\u00e6ller at det gl\u00e6dede hans morfar, at mange af de billeder, som blev brugt i bibelen og s\u00e6rligt i Det nye testamente, var hente fra hans eget erhverv: landbruget. Det var billede om at s\u00e5 jorden til, og at h\u00f8ste, og om at vogte hjorden.<\/p>\n
Element\u00e6re billeder p\u00e5 livet og p\u00e5 livets v\u00e6kst. Element\u00e6re billeder p\u00e5 livets vilk\u00e5r og betingelser. Det er gennem disse almindelige gerninger og opgaver, at evangeliet udl\u00e6gges. Gennem almindelige dagligdagsforhold, at Gud finder plads i sin fort\u00e6lling.<\/p>\n
Nu er Hans Edvard N\u00f8rregaard-Nielsen d\u00f8d, og det samme er hans morfar. Tiderne har \u00e6ndret sig, og som N\u00f8rregaard-Nielsen ogs\u00e5 skriver, s\u00e5 har forholdene \u00e6ndret sig s\u00e5 meget, at hvis en bonde fra 1600-tallet kom ind i morfarens stald, s\u00e5 kunne de godt f\u00e5 sig en god snak om arbejdet og om bedriften, men hvis den samme 1600-tals bonde s\u00e5 dukkede op i en stald i 2026, s\u00e5 ville han ikke ane, hvad det var han s\u00e5 og hvad der foregik. S\u00e5 meget kan der ske p\u00e5 omkring 50 \u00e5r, og s\u00e5 meget kan tiden n\u00e6sten rykke sig i stykke p\u00e5 s\u00e5 godt en generation eller to.<\/p>\n
Men stadig finder vi de landbrugsm\u00e6ssige billeder i Det nye testamente. Og selvom vi ganske givet er kommet p\u00e5 afstand af dem, og ikke l\u00e6ngere vil kunne f\u00f8re en meningsfuld samtale med en bonde fra 1600-tallet, s\u00e5 ved vi godt hvad de handler om. De handler om det element\u00e6re i livet. Det handler om de ting, vi kender til selvom vores liv p\u00e5 mange m\u00e5der er s\u00e5 helt anderledes end det var for blot for en generation eller to siden.<\/p>\n
Og i dagens evangelium m\u00f8der vi hyrdebilledet.<\/p>\n
Hyrdebilledet er fort\u00e6llingen om at vi bliver passet p\u00e5. S\u00e5 indgroet er billedet i os, at vi ingen problemer har med at forst\u00e5 det, selvom de f\u00e6rrest af os vel har m\u00f8dt en egentlig hyrde. Hyrden ved vi alligevel hvad er. Vi kender til hyrden. Vi ved at hyrdens opgave er at tage vare p\u00e5 den, der h\u00f8rer til ham.<\/p>\n
Men dagens evangelium er i en underlig bev\u00e6gelse, for modstanderne, eller t\u00f8r vi bruge ordet angriberne, sl\u00e5r ring omkring Jesus, som der st\u00e5r. De sl\u00e5r ring om hyrden. I alle andre henseender ville man angribe hjorden, men her er det hyrden, der angribes og omringes. Det er hyrden, der tager angrebet og ikke den svagere hjord. De sl\u00e5r ring om hyrden.<\/p>\n
Det er tankev\u00e6kkende og m\u00e5ske ikke alene det. Det siger m\u00e5ske noget meget afg\u00f8rende om evangeliet. At det hyrden, der ofres.<\/p>\n
For det er jo ogs\u00e5 hyrden, der i p\u00e5sken tager angrebet. Det er hyrden, der forh\u00f8res. Det er hyrden, der piskes. Det er hyrden, der h\u00e6nges op p\u00e5 et kors. P\u00e5 korset sl\u00e5s der for alvor ring om hyrden.<\/p>\n
Det er hyrden, der omringes og ikke hjorden.<\/p>\n
Og midt i at der bliver sl\u00e5et ring om ham, svarer hyrden -Jesus – at ingen kan rive hjorden ud af hans h\u00e5nd. Det er ordene fra korset, der lyder. Hjorden er hans. Ordet lyder ud af den lukkede og sluttede kreds, og ud til verden.<\/p>\n
Og f\u00e5rene h\u00f8rer hans r\u00f8st og h\u00f8rer til ham. Det ord, man h\u00f8rer, betyder at man h\u00f8rer til, og i ordet man h\u00f8rer sammen, h\u00f8rer man sammen. Hjorden og hyrden h\u00f8rer sammen i hyrdens r\u00f8st.<\/p>\n
For mange \u00e5r siden var vi med b\u00f8rnene i forlystelsespark. Den mellemst af b\u00f8rnene p\u00e5 fire \u00e5r var en eventyrer uden lige og gik ofte sine egne veje. \u00a0Og midt i parken fik hun s\u00e5 den ide at g\u00e5 rundt p\u00e5 egen h\u00e5nd. Jeg fulgte efter hende s\u00e5 hun ikke var ude af syne, mens hun gik og l\u00f8b muntert rundt i parken uden nogle bekymrede tanker p\u00e5, at hun faktisk var alene. Men det skete pludselig for hende. Pludselig kunne jeg se p\u00e5 hende, at tanken slog ned i hende: \u201djeg er alene \u2013 hvor er de andre?\u201d. Jeg skyndte mig op hen til hende, og sagde hendes navn. Og jeg kunne se hende skuldre s\u00e6nke sig og hun igen var tryg. Alene ved at sige hende navn.<\/p>\n
Den h\u00e6ndelse er jeg altid kommet til at t\u00e6nke p\u00e5, n\u00e5r jeg h\u00f8rer ordene om, at de h\u00f8rer min r\u00f8st og intet skal rive os ud af Guds h\u00e5nd. S\u00e5dan m\u00e5 det v\u00e6re, n\u00e5r Gud kalder os ved navn midt i vores forvildelse. At vi h\u00f8rer hans r\u00f8st tale vores navn, at han kalder os ved navn og kender os. N\u00e5r vi tror os p\u00e5 egen h\u00e5nd og pludseligt opdager det, s\u00e5 er vi alligevel i Faderens h\u00e5nd.<\/p>\n
S\u00e5dan h\u00f8rer vi sammen. I Guds r\u00f8st. I Guds ord.<\/p>\n
Og det store i evangeliet til i dag er, at alt dette ske og siges, mens de sl\u00e5r ring om ham. \u00a0Og det er helt parallelt til korset. Her er der sandelig ogs\u00e5 sl\u00e5et ring om ham. Og b\u00e5de her og p\u00e5 korset taler Gud sit ord. I dagens evangelium i en tr\u00f8stende udl\u00e6gning. P\u00e5 korset i en tr\u00f8stende, forsonende og frelsende handling.<\/p>\n
Helt konkret s\u00e5 bliver dagens fort\u00e6lling til en udl\u00e6gning af korsets begivenhed og ord. Og de store ord lyder ud fra den omringede: Ingen kan rive det ud af min faders h\u00e5nd. Jeg og Faderen er et.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n